16 Nov

World Tour Finals: Har de andre en chance mod Novak Djokovic?

12272561_10153873795190832_275731123_nBliver Novak Djokovic den første til at vinde fire World Tour Finals-trofæer i streg? Ja, siger form, sund fornuft og hele 2015-sæsonen. Tøv en kende, siger Federer, Murray, Wawrinka og Nadal. 

Af Anders Høeg Lammers

Der er Novak Djokovic. Og så er der alle de andre. Sådan har det været i hele 2015, og sådan har det været til herrenes sæsonfinale, World Tour Finals, de seneste tre år i streg. Den 28-årige serber er på toppen af karrieren og i takt med, at de værste konkurrenter er falmet, er serberens egen stjerne blot steget.

Først de kolde, hårde facts:

  • Novak Djokovic har vundet 79 og tabt fem kampe i år
  • Han har vundet sine seneste 23 kampe i streg
  • Han har blot afgivet ét sæt (til Stan Wawrinka) i sine seneste seksten kampe
  • Han er vanvittige 28-4 i kampe mod top-10 spillere i år
  • Bortset fra et kvartfinalenederlag i årets første turnering til Ivo Karlovic, har Djokovic nået finalen i samtlige turneringer, han har spillet (vundet 10 og tabt 4)
  • Han er 27-1 i Grand Slam-kampe i år
  • Han har vundet seks Masters-turneringer i år, flere end nogen anden spiller før ham
  • Schweizere har spillet ham (et lille) puds: Wawrinka er den eneste, der har slået ham i slam-sammenhæng, og Federer er den eneste, der har slået ham to gange

Ser man specifikt på World Tour Finals, bliver billedet ikke meget mere opmuntrende for konkurrenterne:

  • Djokovic vandt sæsonfinalen i 2012, 2013 og 2014
  • Han har ikke tabt en kamp på O2’s underlag i London siden 2011 (i sæsonfinalen må man godt tabe kampe i gruppespillet uden at blive elimineret, ligesom i fodbold)
  • For hvert år er hans sejr blevet mere suveræn
  • I 2012 vandt han blot ét point mere end Federer i en tæt finale, i 2013 udspillede han en hjælpeløs Nadal i finalen (men havde tætte gruppekampe), og i 2014 fik han hele verdenseliten til at se håbløs ud:
    • Bortset fra Kei Nishikoris enlige sæt (i en 6-1, 3-6, 6-0 kamp), afgav han blot ni partier i de øvrige tre kampe, han spillede. Det er halvandet parti per sæt mod top-10 spillere (Federer kunne ikke spille finalen mod ham p.g.a. en rygskade, men havde formentlig også tabt).
  • I turneringens første kamp i år fortsatte han, hvor han slap: 6-1, 6-1 blev Kei Nishikori sendt hjem med.

Det er altså status. Så kan vi ikke bare slukke tv’et/computeren og skide turneringen et stykke? Dog ikke. Dertil spilles der alt for god tennis, når verdens otte bedste spillere møder hinanden på kryds og tværs otte dage i streg.

Lad os derfor tage et kig på lodtrækningen – to spillere går videre fra hver af de to grupper.

Stan Smith-gruppen: Djokovic, Federer, Berdych og Nishikori

Med al respekt for Tomas Berdych og Kei Nishikori, så får de det svært i denne dødens gruppe. Federer har vundet turneringen seks gange, Djokovic fire, og tilsammen har de vundet de seneste fem.

Det er med andre ord turneringens to bedste spillere, der skal duellere fra start. Det er ikke godt for Federer og helt slemt for Berdych og Nishikori, som har meget få chancer for at komme videre fra gruppen – ikke mindst efter klare nederlag i første kamp.

Mens Djokovic må formodes at fortsætte sin form fra efterårets triumftog i gruppekampene, er der en lille risiko for, at Federer bliver overrumplet af Nishikori, som han har tabt til to gange i fem kampe.

Og taber han til Djokovic i tirsdagens gruppekamp (hvilket er sandsynligt, men dog slet ikke definitivt), er der pludselig pres på mod Nishikori fredag – med risiko for at ryge ud af turneringen før semifinalen for første gang siden 2008.

Så galt går det dog næppe.

Tomas Berdych har fra ca. 2010-2013 ofte været en torn i øjet på Federer, hvor han bl.a. slog ham i både Wimbledon og US Open. Men de senere år har Federer genvundet overtaget, og efter en løs start, blev Berdych sat eftertrykkeligt på plads søndag med 6-4, 6-2.

Mod Djokovic har Berdych gjort det bedre end de fleste i år – han har tabt tre kampe, men taget et sæt i de første to og presset Djokovic ud i to tie-breaks i det seneste møde i Paris. Det ændrer dog ikke ved, at Djokovic fører deres indbyrdes opgør med svimlende 20-2.

Kei Nishikori er principielt gruppens bedste bud på en overraskelse. Han er yderst hæderlige 2-4 mod Djokovic, 2-3 mod Federer og 3-1 mod Berdych.

Men han har haft et skadesplaget år (han trak sig senest nede med 4-1 i andet sæt mod Richard Gasquet i sidste uge i Paris), så skidt ud mod Djokovic søndag og har tabt de seneste to mod Federer.

Formmæssigt er det derfor Berdych, der står den (minimalt) bedre chance for at skyde en af de to favoritter fra tronen.

Semifinalister: Novak Djokovic, Roger Federer. 

 

Ilie Năstase-gruppen: Andy Murray, Stan Wawrinka, Rafael Nadal og David Ferrer

Den anden gruppe er på papiret mere tæt. Andy Murray, Stan Wawrinka, Rafael Nadal og David Ferrer er alle at finde her. De tre første er alle yderst gode bud på en semifinaleplacering, og selvom det er svært at se det ske, skal man aldrig udelukke Ferrer på forhånd (et 4-6, 4-6 nederlag til Andy Murray her til eftermiddag hjælper dog ikke på det).

Murray er seedet øverst, men har allerede blikket halvt rettet mod næste uges Davis Cup-finale mod Belgien i en grad, så han tidligere på sæsonen overvejede at springe London helt over. Det gjorde han heldigvis ikke, og han er gruppens svage favorit. Hvis han altså har hovedet med i foretagendet.

Murray har været med hvert år siden 2008, men har aldrig nået finalen.

Stan Wawrinka var et mulehår fra at spille sig i finalen sidste år, da han tabte i semifinalen i tredje sæts mod Federer. I sine to hidtidige optrædener har Wawrinka været i semifinalen hver gang.

Skal han nå dertil igen i år, vil en sejr i aftenens blockbuster kamp mod Rafael Nadal hjælpe en god del. Wawrinka er god på det langsomme hard court underlag, hvor han får tid til sine store sving, men som ikke er så langsomt, så han ikke kan slå igennem sine modstandere med sin enorme torsokraft.

Stan ‘the Man’ har en negativ h2h mod alle i gruppen – 6-8 mod Murray, 6-7 mod Ferrer og 3-13 mod Nadal. Men de tal snyder. Han har således vundet de seneste tre opgør mod Ferrer, tre af de seneste fire mod Nadal og de to seneste mod Murray, som han sidst mødte i 2013.

Hvis der er én person i denne gruppe, der skal gå hele vejen, er Wawrinka i min optik det bedste bud. Hverken Nadal eller Murray må formodes at have de store chancer mod Djokovic (bedre versioner har dem har før fået meget klare klø her), mens Wawrinka har spillet, der på dagen kan frustrere og toppe Djokovic.

Endelig er der Nadal. Har fører 51-15 mod de øvrige modstandere i indbyrdes opgør og har vel sagtens haft sit bedste efterår siden 2005. Men det siger ikke så meget, da Nadal traditionelt er svag i efteråret.

Ikke desto mindre er Nadal så småt begyndt at finde noget, der for alvor ligner formen efter et annus horribilis, hvor han end ikke er nået til semifinalen i en eneste slam-turnering. Senest spillede han sig i finalen i Basel, hvor han pressede Federer ud i tredje sæt i en tæt kamp, hvorpå han tabte i to tiebreaks til Wawrinka i kvartfinalen i Paris.

Han er med andre ord lige ved at være der, hvor han gerne vil være. Men om det er nok på Londons hard court, er et godt spørgsmål.

Hvad Ferrer angår, må han formodes at stå med meget små chancer for en semifinale endsige en finale-placering (Federer har aldrig tabt til ham, og Djokovic har slået ham de seneste mange gange).

Men på dagen kan han drille især Nadal, men også Wawrinka – specielt hvis han kan serve lidt bedre end i dag mod Murray, hvor 0 esser blev ledsaget af hele otte dobbeltfejl.

Semifinalister: Stan Wawrinka og Andy Murray. Nadal kan dog meget vel tage en af pladserne. Meget står og falder med aftenens kamp mellem Wawrinka og Nadal. 

Den nuværende konge mod den gamle

Der er rimelig bred enighed blandt både bookmakere og eksperter om, at Djokovic er klar favorit, mens Federer er klar førsteudfordrer. Med deres ti samlede ti sejre ved denne turnering mod de øvrige seks spilleres nul, kan det da heller ikke hverken undre eller overraske.

Men hvad er det, der gør dem så særligt suveræne her?

For Djokovic’ vedkommende kan han dårligt designe et bedre underlag. Han elsker hard court i det hele taget, men langsomt hard court i særdeleshed. Derudover er han også blevet nærmest umulig at slå indendørs, hvor han ikke har tabt en kamp siden 2012.

Djokovic, der tager bolden tidligere end de fleste af sine modstandere og derfor har brug for god timing på bolden, stortrives, når der ikke er vind og mærkelige opspring. Det samme gælder for Federer, der tager bolden endnu tidligere – ofte med halvflugtninger.

Men hvorfor er Djokovic’ så alligevel den klare favorit? For det første p.g.a. resultaterne i år: Djokovic er i sin karrieres zenit, Federer i karrierens efterår.

Dertil kommer formen: Federer er 34 år gammel, og omend han spillede fremragende tennis henover sommeren, hvor han pressede Djokovic til det yderste i US Open-finalen, har det været så som så med formen siden.

Først tabte han yderst overraskende til Albert Ramos-Vinolas i første kamp i Shanghai, derpå vandt han i Basel uden at overbevise, og senest blev han servet ud af Paris i en tæt kamp mod John Isner (6-7 (3), 6-3, 6-7 (5)).

Alt i mens har Djokovic som sagt blot tabt ét sæt siden US Open-finalen.

Men vigtigst af alt er måske underlaget. Desto langsommere det er, desto mere kvælende er Djokovic’ defensiv. O2-arenaens hard court er langsomt nok til, at det formentlig kun er Wawrinka’s grundslag, der for alvor kan slå igennem Djokovic-muren.

Skal Federer vinde, skal han derfor

  • serve rigtig godt på en bane, der ikke hjælper serveren ret meget
  • komme frem til nettet så ofte som muligt, da ingen vinder mod Djokovic fra baglinjen i øjeblikket – hvilket er nemmere sagt end gjort, når Djokovic giver så få korte bolde, som han gør
  • angribe Djokovic’ forhånd mere end baghånden. Det er forhånden, der slår vinderne, men det er også den, der er mest fejlbarlig i pressede situationer
  • bruge sin slice mod Djokovic’ baghånd – den kan nemlig give fejl
  • angribe Djokovic’ andenserv med SABR (sneak attack by Roger) og risiko

Og Djokovic? Ja han skal gøre det, han gør bedst: Spille solidt, med dybde og tyngde i grundslag, returneringer og serv, være god til at skifte retning på bolden, som han altid er, og så lade modstanderne om at lave de fejl, der nok skal komme, når Djokovic sender endnu et svært slag retur på deres baglinje.

Gør han det, står han med stor sandsynlighed med sit femte World Tour Finals-trofæ i hånden på søndag som kronen på en af tennis historiens mest suveræne sæsoner.

Ekstra:

Nedenfor er statistik på de enkelte spillere mod de andre i gruppen, inkl. 2015 resultater. Ideelt set burde man også se på det i forhold til (indendørs) hard court, da underlaget har betydning, men de resultater tager lidt for lang tid at tælle sammen:

Djokovic’-gruppe:

Novak mod resten 45-25 (8-2 i 2015, begge nederlag til Federer)
Federer mod resten 38-29 (4-4, alle nederlag til Djokovic)
Berdych mod resten 9-37 (0-5)
Nishikori mod resten 7-8 (0-1)

Murray’s gruppe:
Murray mod resten: 25-27 (3-0 i 2015)
Stan mod resten: 15-28 (2-1)
Nadal mod resten: 51-15 (2-3)
Ferrer mod resten: 19-40 (0-3)

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image