06 Jul

Wimbledon 2017: Federer for 8. gang?

Federer

Hvem vinder Wimbledon 2017? Tager Kongen af Wimbledon endnu en titel, eller får Nadal tiltrængt oprejsning i verdens ældste tennisturnering? Sport fortalt gennemgår og vurderer favoritfeltet under årets turnering. 

Af Anders Høeg Lammers

Tennissæsonen har ramt sit zenit, og vi er nået til græs. Mens det var let at se, hvem der var den helt store favorit til French Open, nemlig Rafael Nadal, som tog sin 10. titel uden så meget som at afgive et sæt, er det straks en kende sværere på græs. Og så alligevel.

Var det ikke for mandens fremskredne alder, var der ingen tvivl. Men Roger Federer fylder 36 i august, og det er bare ikke en alder, hvor man traditionelt høster grand slam-trofæer. Nu er der selvfølgelig heller ikke så meget traditionelt over Federers tennisrekorder.

Den 35-årige tidligere verdensetter har i år vundet hele fire turneringer af de seks, han er stillet op i: Australian Open, Indian Wells, Miami og senest Halle på græs, hvor han massakrerede den 20-årige up-and-comer Alexander Zverev 6-1, 6-3 på blot 53 minutter i finalen.

Han er uden tvivl tourens bedste græsspiller. Og han har stået med Wimbledon-trofæet hele syv gange før — senest i 2012, hvor han slog både Murray og Djokovic.

Ikke desto mindre er der meget og mange, der står i vejen for en 8. Wimbledon-titel. Græs er et underlag, hvor små marginaler og et par bolde kan afgøre en hel kamp. Og et underlag, der belønner de bedste servere, som ingen har lyst til at møde tidligt i turneringen.

Lad os kigge på de forskellige favoritters chancer efter tur.

Roger Federer

Federer må være favoritten, og han er da også bookmakernes favorit for første gang i en slam siden US Open 2010. Han stod hele grussæsonen over for at hvile, tabte så sin første kamp på græs mod den endnu ældre Tommy Haas efter at have misset et match point, nåede derpå finalen i Halle uden at imponere, hvorpå han spillede Zverev ud af banen i finalen.

I 14 og 15 tabte han finalen til Djokovic, mens en halvskadet Federer sidste år røg knebent ud til Milos Raonic i semifinalen, før han trak stikket for sæsonen.

Hvad taler for? Federers serv er endnu sværere at bryde på græs, som stadig er blandt tourens hurtigste underlag. I 2014-2015 vandt han henholdsvis 95 og 96 procent af sine servepartier på græs. Det er uhørt højt. Samtidig er hans baghåndsslice og flugtninger mere effektive på det lavthoppende græs, mens hans grundslag samtidig lettere finder vej forbi modstanderen.

Derudover er der hans evne til at bevæge sig på græsset. Få spillere færdes så naturligt på en græsbane, som Roger Federer. Han hører hjemme der, og han ved det.

Hvad taler imod? At han løber ind i en af de store servere, der rammer dagen. Det skete i 2011 mod Tsonga, der spillede et af sit livs bedste kampe. Det skete næsten mod Marin Cilic sidste år i kvartfinalen, før Federer røg ud til det canadiske missil Raonic i semifinalen.

Federer har altid været god mod de store servere, men på sine ældre dage har han haft sværere ved at læse og returnere deres server og powergrundslag – senest var han i halvstore problemer mod den 21-årige Karen Khachanov i semifinalen i Halle.

Derudover har han også bare ’senior moments’, han ikke havde i sine peak år. Eksempelvis når han taber til 39-årige Tommy Haas i Stuttgart efter at have misset et match point. Eller til den upåagtede Donskoy i Dubai, hvor han også missede et match point efter at have haft hele kampen i sin hule hånd.

Men det her er en slam, det er Wimbledon. Han bør være fokuseret nok til at undgå den slags.

Hvad taler mere imod? Presset. Det kan lyde underligt for en mand, der med succes har levet med mere pres, end de fleste nogensinde oplever. Men ser man på de tre tabte slam-finaler mod Djokovic i 14-15, kan man let få indtrykket af, at Federer vil det for meget.

At han ved, han ikke får mange flere chancer. At det her måske er den sidste. Og at det mindset får ham til at begå fejl, han ellers ikke ville begå.

I Australian Open i år, hans første slam-sejr i 4,5 år, gik han ind til turneringen uden pres og uden forventninger efter syv måneder på sidelinjen. Der spillede han frit. Adspurgt til, hvordan han kom tilbage fra at være nede med et break i femte svarende han netop:

”I told myself to play free. That’s what we discussed with Ivan and Severin before the matches. You play the ball, you don’t play the opponent. Be free in your head, be free in your shots, go for it. The brave will be rewarded here.”

Kan han gøre det igen, når alle, inklusive ham selv, nu har ham som favorit? Når chancen for den Wimbledon-titel, han elsker mere end alle de andre, måske er der igen? Jeg tror det, men jeg er langt fra sikker.

Endelig er der ’the neo backhand’ – hans forbedrede baghånd, der i høj grad hjalp ham til at lave en ’tre-på-stribe’ mod sin nemesis Nadal og vinde Australian Open. Den virkede på hard court, hvor der er et true bounce, men virker den ligeså godt på græsset? Kan han tage den lige så tidligt og lige så aggressivt? Nok ikke helt. Men mindre kan måske også gøre det.

Andy Murray

Verdensetteren og den forsvarende mester er også en af forhåndsfavoritterne. Ikke i kraft af sin sæson, som har været langt under middel. Men i kraft af sine græsmeritter. Murray har to Wimbledon-titler fra tre finaler og har dertil fem sejre i den prestigefyldte Queens-turnering.

Efter ellers at have vist gode takter ved French Open, hvor han var en tiebreak fra at nå finalen, røg han højst overraskende ud i første kamp kamp i Queens til lucky loser Jordan Thomson, der ellers ikke havde kvalificeret sig til turneringen (deraf lucky loser).

Som vi så ved French Open kan Murray dog sagtens levere overraskende godt ved en slam uden at have leveret op til.

Vi skal dog tilbage til 2013 for at finde sidste kamp, hvor han tog ét sæt fra Federer, så skotten skal nok håbe på at undgå schweizeren. Sidst de mødtes i Wimbledon i 2015 leverede Federer en sublim indsats og vandt i tre. De kan tidligst mødes i finalen i år.

Dertil er der en hofte, der driller en smule.

Rafael Nadal

Kan man regne en mand, der i sine seneste fire Wimbledon-optrædener har tabt til en spiller uden for top-100, blandt favoritterne? Det korte svar er ja.

Nadal har ikke været forbi 4. runde siden 2011. Men han har spillet en forrygende grussæson og sluttede med sin vel nok mest dominerende French Open-sejr nogensinde. Spanieren ligger nr. 1 på årets rangliste og kommer med masser af momentum fra French Open.

Nadal kan sagtens ryge ud i en af de første runder, som han har fået for vane. I 2012 var det mod Rosol, i 2013 mod Steve Darcis, i 2014 mod Nick Kyrgios og i 2015 mod Dustin Brown.

Specielt i første uge er underlaget hurtigt. Det har voldt Nadal store vanskeligheder mod storservende modspilere som Rosol, Kyrgios og Brown. Han har slet ikke fået tid til at være den uigennemtrængelige mur, han kan være på grus.

Møder han en spiller med en stor serv tidligt, kan det gå samme vej igen. Det kan ske mod den unge, høje Karen Khachanov, som pressede Federer i Halle. Men overlever han den første uge, er han endog meget farlig.

Under Carlos Moyas ledelse server han bedre, end han har gjort i mange sæsoner. Samtidig tager han baghånden tidligere og er ikke bange for at gå efter vindere med den, alt imens forhånden har fået noget af det gamle bid og den samme præcision tilbage.

Alt i alt er det en udvikling der taler for, at Rafa stopper den lidet flatterende stime med at ryge ud til spillere uden for top-100.

Novak Djokovic

Det ville være underligt ikke at nævne Novak Djokovic. For 12 måneder siden sad serberen suverænt på verdenstronen med fire slam-titler på stribe. Siden da har han vundet meget, meget lidt.

En sejr i en sølle ATP-250 turnering var det blevet til i år, før han ugen op til Wimbledon føjede endnu en ATP-250 sejr til — denne gang på græs — i Eastbourne. Dertil har han en enkelt Masters finale.

I French Open, bedst som han så ud til at have fundet lidt form, røg han ud i tre til Dominic Thiem i kvartfinalen og måtte tilmed indkassere et sjældent æg i tredje sæt.

Ikke desto mindre har han vundet Wimbledon i både 2011, 2014 og 2015 og været i finalen i 2013. Var Eastbourne nok til at få ham tilbage på rette spor?

Måske – man skal i al fald aldrig afskrive en mester.

Øvrige kandidater

Marin Cilic gjorde det overraskende godt i French Open og har fulgt op på græsset i Queens, hvor han blot var et enkelt point fra sejren i en tæt og velspillet kamp mod Feliciano Lopez. De seneste tre år har han tabt to gange til Djokovic og én gang til Federer – og to af kampene kunne være gået den anden vej.

Cilics store serv og flade grundslag har det godt på Centre Court. Han står til at møde Nadal i kvartfinalen.

Sidste års Queens-vinder og Wimbledon-finalist Milos Raonic fortjener også at blive nævnt. Canadieren har ikke præsteret det store i år, men må alligevel tages seriøst. Få kan bryde hans serv, når den først kører for fuld hammer. Han står til at møde Federer i kvartfinalen.

Alexander Zverev kan også gå dybt. 2014-semifinalisten Grigor Dimitrov kan ligeledes spille en rolle. Og manden, der endte Novak Djokovic’ slam-stime sidste år, Sam Querrey.

Læg desuden mærke til græsspecialister som Jo-Wilfried Tsonga, Gilles Müller og Feliciano Lopez ­– ikke fordi de vinder, men fordi dette er underlaget, hvor deres spil virkelig skinner.

To tidlige exits – delvis som følge af skader – kom hos henholdsvis Nick Kyrgios og Stan Wawrinka. Sidstnævntes overmand, 21-årige Daniil Medvedev, kan også godt levere et udmærket resultat i årets turnering.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image