20 Aug

Usain Bolt kom, så og sejrede – men magien er væk

Bolt billede

Atletikkens største stjerne har mistet noget af glansen. Med de absurde standarder, han selv har sat, er det ikke nok, at han genvinder sine mesterskaber. Bolts sejre skal være lette, overlegne, storslåede og også gerne resultere i nye verdensrekorder. Men det formåede han ikke ved dette VM, og han ligner mere og mere en mand, hvis hurtigste dage måske hører fortiden til. 

Af Anders Høeg Lammers

2008, Beijing, højdepunktet ved ethvert OL, kongedisciplinen over dem alle, mændenes 100 meter, skal netop skydes i gang. I startblokken på bane 4 sidder en 21-årig, relativt ukendt Usain Bolt, som er på vej til at chokere og imponere verden. Bang! Af sted. Efter 40 meter trækker han fra feltet, længere og længere fra. De sidste 20-25 meter gearer han ned og slapper af. Guldet er alligevel hjemme, det samme er verdensrekorden på fænomenale 9.69, en tiendedel hurtigere end den doping bortdømte Ben Johnson løb tyve år tidligere ved OL i Seoul – og det på trods af de sløsede sidste meter.

Dét år brød Bolt for alvor ind i den globale sportsbevidsthed og stjal billedet ved OL med tre guldmedaljer i 100, 200 og 4 X 100 meter – og satte tre verdensrekorder undervejs. Siden har Usain Bolt – ’Lightning Bolt’ – domineret mændenes sprint, og det gør han stadig. Senest med tre nye guldmedaljer til samlingen ved det nys overståede VM – igen i 100, 200 og 4 X 100 meter.

Rivaler? Bolt kender næsten ikke til betydningen af ordet. Jovist pressede landsmanden Yohan Blake ham lidt ved OL sidste år, og slog ham ved de jamaicanske mesterskaber op til, men nogen snæver sejr var der ikke tale om, da det virkelig gjaldt.

Fænomenet er blevet arbejder

Alligevel er det tydeligt, at der ikke er det samme wow-element over Bolt længere. Se blot på tiderne på 200 meter: 19.30 (OL 2008), 19.19 (VM 2009), 19.40 (VM 2011), 19.32 (OL 2012) og 19.66 (VM 2013). På 100 meter ser det ikke meget anderledes ud: 9.69 (OL 2008), 9.58 (VM 2009), disket for tyvstart (VM 2011), 9.63 (OL 2012) og 9.77 (VM 2013).

Den flamboyante showmand er blevet mindre flamboyant – både i sin fremtoning før starterne, hvor han nu er mere seriøs og mindre legesyg – og i særdeleshed i sine resultater. Bolt er gået fra at være et fænomen til at være en ’arbejder’, hvis suverænitet ved dette års VM så knap så imponerende og ubesværet ud som tidligere. Han har også taget på – i muskler vel at mærke. Hvor han først ’revolutionerede’ sprinten ved at være højere (1.96) end alle tidligere sprintvindere og forholdsvis spinkel, er han i dag ligeså muskelsvulmende som så mange andre sprintere.

Rekorderne, der blev væk

Bolts erklærede mål ved sidste års Olympiske Lege var »at blive en legende« ved at genvinde sine guldmedaljer. Med fem års nærmest total dominans på 100 og 200 meter, må det mål siges at være opfyldt. Men en mand med Bolts evner bør sætte højere mål end at genvinde mesterskaber – han skal slå, ja smadre, rekordbøgerne.

Men rekorder har der ikke været mange af på det seneste – ja faktisk ingen i fire år. Når venner og bekendte for fire-fem år siden spurgte mig, hvor langt Bolt kunne komme ned – hvor meget han kunne smadre rekorderne – sagde jeg, at under 9.5 bestemt så ud til at være muligt på 100 meter (Bolt og Bolts træner har sagt 9.4), og at under 19 på 200 meter ville være en fantastisk, men i princippet også mulig verdensrekord (Michael Johnson, verdensrekordholderen på 400 meter og på 200 meter, indtil Bolt slog den, har udtalt, at: »Usain’s run 19.3 and 19.19 – I’m certain he can go under 19 seconds

Der var så meget potentiale, så meget rå talent (samme Johnson har udtalt, at Bolts løbeteknik kan forbedres i alle faser, se f.eks. denne glimrende video om sprintteknik).

I dag står en 27-årig mand, hvis hurtigste tider måske hører fortiden til. En mand, der kunne det hele – ja gjorde det hele – men hvor magien nu er (lidt) væk, og tiderne er blevet – med de absurde standarder, han selv har sat – middelmådige.

Bolt på nye jagtmarker?

Hvad er der så tilbage for Bolt? Vinde VM igen – og igen? Vinde OL for tredje gang i træk? Det ville være give noget ekstra til legenden (ingen har gjort det tidligere), og det er da også det, som Bolt selv lægger op til i interviews efter VM.

Omvendt er der det, som har været nævnt lige siden, Bolt brød igennem i 2008 og 2009: at afprøve de fænomenale sprintegenskaber i andre discipliner, hhv. 400 meter (mest oplagt) og længdespring.

Ovennævnte Johnson var hurtig til at erklære, at Bolt kunne blive den første til at løbe under de magiske 43 sekunder (verdensrekorden er 43.18), hvis han ville. Endda med sikkerhed: »He has the build to be a great 400m runner and he certainly has the speed. Without a doubt I think if he chose to make the switch at some point in his career and decided he was going to train for the 400m I am certain he would break the world record and probably run under 43 seconds and become the first person to run 42 seconds

Og verdensrekordholderen i længdespring, Mike Powell, udtalte allerede i 2008, , at Bolt kunne blive den første mand over 9 meter i længdespring (rekorden er 8.95).

Det sidste er mere spekulation end det første. Bolt har aldrig udmærket sig i længdespring, og om end hurtighed er en essentiel del af det, er det langt fra den eneste komponent i skabelsen af en god længdespringer. Og Bolt har – så vidt vides – aldrig dyrket disciplinen på noget, der ligner et seriøst plan. Senest har han også afkræftet alle rygter om det, da skadesrisikoen er for stor.

400 meter, derimod, kunne blive vældigt interessant. Bolt begyndte rent faktisk karrieren som 400 meter løber og har løbet 45.35 i en alder af blot 16 år og syv måneder.

Det er noget nær umuligt at blive verdensmester – eller OL-guldvinder – på 100, 200 og 400 meter på samme tid. Dels er der simpelthen for mange løb, der skal løbes inden for en forholdsvis kort tidshorisont. Dels er der den deraf øgede skadesrisiko. Og dels er der det faktum, at der er forholdsvis stor forskel på 400 meter løb og 100 meter løb, og det er svært at træne 100 procent mod begge dele samtidig. Ikke desto mindre kunne det være næste skridt for Bolt: At gøre det umulige og vinde alle tre sprintdistancer ved samme mesterskab.

Eller også – for bare at gøre det bare lidt menneskeligt – kunne han gå efter 200 og 400 meter med hovedfokus på 400 meter, hvor han så skulle gå efter verdensrekorden. Kun Michael Johnson har vundet begge discipliner ved samme OL.

Hvis Bolt kan vinde et VM i 400 meter og samtidig sætte verdensrekord, så han har den på 100, 200 og 400 meter, vil han i sandhed have genskabt den magi, der lidt er gået tabt siden ungdommens fantomtider i 2008-09.

VM-anbefalinger

Til sidst et par anbefalinger til nogle af VM’s højdepunkter (atletik er trods alt – og heldigvis! – meget andet end Usain Bolt):

Vi har to unge højdespringere – ukrainske Bondarenko og Barsham fra Qatar, der har potentiale til at true og slå Javier Sotomayors 20 år gamle verdensrekord på 2.45. Bondarenko vandt en af VM’s smukkeste konkurrencer med en ny mesterskabsrekord på 2.41.

Russiske Yelena Isinbayeva, kvindernes version af legendariske Sergei Bubka, vandt stangspring med et spring på 4.89 og dermed sit første større mesterskab i mange år. Isinbayeva har revolutioneret kvindernes stangspring og sat hele 28 verdensrekorder – hendes teknik er eminent og jubelscenerne ligeså, se selv.

Publikumsyndlingen fra sidste års OL i London, britiske Mo Farah, gentog kunststykket og vandt såvel 5.000 som 10.000 meter. Også han er ved at skrive sig godt og grundigt ind i legendebøgerne.

Veteranen Kemboi vandt 3.000 meter forhindringsløb – for tredje VM i træk (og har også vundet de seneste tre gange ved OL!). Og det med en mohawk af en frisure.

Og endelig fik vi den blot tredje mand nogensinde over 18 meter i trespring, da franske Teddy Tamgho sprang 18.04. Se det flotte spring her.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne det danske sprintfænomen Kristoffer Hari. Da han blot er 15 år, er det alt for tidligt at sige, at han definitivt ’bliver til noget’ og alt for tidligt at deltage i senior-VM. Men med 10.43, en uofficiel Europarekord for den alder, er potentialet enestående. Om fem-otte år ved vi mere om, hvorvidt det rækker til at gøre ham til den anden hvide mand under 10 sekunder. I kan se ham her

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *