26 Jul

Tour de France – back to normal?

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Man sidder med følelsen af et Déjà vu. Først var det Miguel Indurains Banesto, så fulgte Lance Armstrongs US Postal, og nu er Team Sky anført af Bradley Wiggins trådt ind på scenen som et monster på hjul, der æder ethvert forsøg på at sprænge løbet og udfordre Team-lederens krav på sejren.

Wiggins er kun 32 år gammel, mens superløjtnanten Chris Froome er 27. Team Sky ligner desuden et hold, der ikke har tænkt sig at slække på ambitionerne fremover. Spørgsmålet er, hvad det vil få at betydning for Tour de France. Vil Sky med først Wiggins og efterfølgende Froome dominere i årene frem?

Nøglen ligger i forberedelsen

Som påpeget i et tidligere blogindlæg, så har Team Sky revolutioneret forberedelsesmetoderne i moderne cykelsport. Det er her, nøglen til deres succes skal findes, hvilket holdet selv har gjort opmærksom på, når dopinganklagerne skulle afvises.

I centrum af det hele står holdets supertræner Tim Kerrison, som har en fortid i svømmesporten. Han fik efter Touren i 2010 ansvaret for Bradley Wiggins træning og har fået den sigende jobtitel Head of performance science. Sigende, fordi det siger noget om hans originale bidrag til sporten: Indsamling af fysiske data, dataanalyse og tilrettelæggelse af forberedelsen på baggrund af analyseresultaterne.

Modernisering af cykelsporten

Kerrison siger selv følgende om sit skifte til cykelsporten:

One of the surprising things not just to me, but to others who came in to the professional team from the British system, was the absence of coaching structures.

Der manglede struktur og evidensbaserede programmer for træningen og forberedelsen, og det var, hvad Kerrison satte sig for at udvikle. Der kom flere betydelige ændringer. Hver rytter fik et personligt program baseret på topmoderne dataanalyse, og træningen blev designet til at skabe konsistente toppræstationer i et færre antal løb for den enkelte rytter.

I stedet for at træne frem mod bestemte løb, hvor formen så skulle toppe – strategien som Armstrong perfektionerede, og som eksempelvis brødrene Scheck stadig følger slavisk – så kører Bradley Wiggins færre løb og restituerer mere mellem løbende, hvilket giver ham mulighed for at holde et konstant højt niveau.

Den menneskelige computer

Den fysiske optimering er således baseret på moderne dataanalyser, og mens Wiggins er blevet kaldt en menneskelig computer, kan det sammen siges om holdets strategiske arbejde. Selv når de største trusler i klassementet under årets Tour, Evans, Nibali eller Van Den Broeck, angreb, så satte Team Sky ikke efter dem. Det var der en strategisk årsag til, som var baseret på simpel fysiologi og dataanalyse:

if we’re riding 450 watts, someone’s going to have to sustain 500 watts to stay away on a 20-minute climb, which is not possible anymore unless you’ve got a couple of extra liters of blood.

Udtalelsen fra Wiggins selv viser, at præmissen for holdets strategi er, at feltet er blevet mere rent. Forskellene mellem rytternes styrke er blevet mindre, og derfor kan de små forskelle i accelerationer og tophastighed udlignes over længere distancer, hvis et hold kan holde et højt konstant niveau. Derfor kan Team Sky virke uovervindelige, når lederen bakkes op af stærke hjælperyttere som Chris Froome, Michael Rogers og Richie Porte.

Sky er blevet slået før

Kan denne nærmest matematisk præcise perfektion af menneskelig præstationsevne overhovedet trues uden doping? Wiggins har selv sagt, at Tour de France uden doping bliver mere kedeligt, og at publikum skal vænne sig til den nye måde at vinde løbet på.

Men det er en overdreven sandhed. Sky-holdet kan godt trues, og de er allerede blevet slået tidligere. I Vueltaen sidste år var både Wiggins of Froome i rigtig god form. Men med kun én enkeltstart, blev de slået af en bjergrytter – Juan José Cobo. Havde der været to enkeltstarter, havde Sky sikkert vundet. Froome endte med et nederlag på kun 13 sekunder. Men bag nederlaget lå også den strategiske fejl, som allerede har fået historisk status som eksemplet på en fejlagtig insisteren på at prioritere kaptajnen, når løjtnanten viser sig stærkest.

På 11. Etape er Froome i den røde førertrøje efter at have smadret alle de andre klassementsfavoritter – inklusiv Wiggins – på enkeltstarten dagen før. Alligevel arbejder Froome så hårdt for Wiggins, at han ikke kan følge med sidst på stigningen.

Wiggins kommer i førertrøjen, men på 14. etape kan han ikke følge Cobo, og Froome må arbejde på at mindske tabet. På 15. etape kan Wiggins igen ikke følge Cobo, som ender med at vinde førertrøjen fra Wiggins.

Froome forlader dog til sidst Wiggins og ryger forbi sin kaptajn i den samlede stilling. Men han blev for længe hos ham, og på de næste etaper er han ikke i stand til at hente nok tid på Cobo. Fejl, og Froome kunne meget vel have vundet.

Froome var stærk. Men en bjergrytter i verdensklasse vil kunne udfordre ham. Se denne forrygende duel mellem Cobo og Froome på 17. etape, hvor Cobo cementerer sin sejr, mens Froome vinder etapen.

Ruten bliver afgørende

Froome kunne have vundet Vueltaen med en ekstra enkeltstart, og Wiggins sejr i årets Tour havde været mindre sikker med kun én enkeltstart. Meget vil derfor afhænge af næste års rute. Problemet i Indurain-perioden var, at ruten altid var ens. Færre enkeltstartskilometer og flere bjerge kunne muligvis have vippet ham af tronen tidligere. For han var oppe imod stærke bjergryttere som Gianni Bugno og Claudio Chiappucci, hvor han sjældent var den allerstærkeste, når det gik op af.

Armstrongs dominans var omvendt komplet. Han brugte også bjergene, var en af de bedste nedkørere, og var – næsten altid – bedst på enkeltstarten. Armstrong var reelt kun truet i 2003, hvor Jan Ulrich kunne have vundet, hvis han ikke var styrtet på den sidste enkeltstart. På den første havde han slået Armstrong, og havde han vundet den sidste med samme tidsmargin, havde han væltet ham af tronen. Armstrong var stærk – men han var også forfulgt af held.

Froome og Wiggins er begge stærke. Men de er ikke altdominerende og er meget afhængige af ruten. Wiggins havde en perfekt rute i årets Tour, og det vil han ikke få næste år. Som tidligere beskrevet på Sport fortalt, er Christian Prudhomme meget dedikeret til, at Tour de France skal overraske år efter år, og når der i 2013 er 100-års jubilæum, kan vi sikkert forvente store ændringer og nytænkning. Der er allerede tale om, at rytterne skal to gange op af den legendariske stigning Alpe d’Huez, og prologen ser ud til at være fjernet. Vi kan glæde os til oktober, hvor den samlede rute vil blive afsløret.

Et mere åbent løb i 2013

Med en mere kompliceret rute med færre enkeltstartskilometer, og med alle favoritter til start, vil Touren i 2013 blive langt mere åbent end det, vi så i år. Team Sky må på forhånd påtage sig favoritværdigheden, medmindre noget går galt i optakten. Froome har kontrakt i to yderligere sæsoner. Han er desuden brite, og vil med tiden selv få muligheden for at vinde Touren. Det taler for, at han bliver på Sky. Men manden er ambitiøs, og det skal ikke udelukkes, at han søger nye græsgange allerede til næste sæson. I så fald er der endnu en stærk bejler til sejren.

Men Alberto Contador kommer til at blive den klart største udfordrer. Får han et bedre hold, end han havde sidste år, og fokuserer han alene på Touren, vil han have gode chancer for at vinde. Hvor Wiggins er lidt foran på enkeltstarten, er Contador en langt bedre bjergrytter.

Andy Schleck har været skadet, og hvorvidt han når at komme med i Vueltaen er stadig usikkert. Den ufrivillige pause fra de store etapeløb, den store tumult omkring RadioShack-Nissan-Trek, og ikke mindst storebroderens infight med dopingmyndighederne, gør, at han er et åbent spørgsmål. Men når han er bedst, er han på niveau med Contador i bjergene, og sammen kan de sætte Sky under så meget pres, at deres holdmotor knækker. Er Wiggins isoleret, kan han ende med at tabe meget.

Flere fra andet geled

Cadel Evans kan desuden gøre det bedre, end han gjorde i år. Og hans chancer for at vinde styrkes med et stærkere felt, hvor han ikke selv er tvunget til at gøre den helt store forskel alene. Hvor Contadors tilstedeværelse gør det sværere for Wiggins at gentage triumfen, så vil det faktisk være en fordel for Evans. Evans er ikke færdig, og han har allerede besluttet, at han igen vil køre efter sejren næste år, hvor den stadig meget unge Tejay Van Garderen har lovet ham sin støtte. Herefter vil bolden gå videre til det kun 23-årige talent, som tydeligvis er en af fremtidens stjerner.

Og så skal Vincenzo Nibali og Jurgen Van Den Broeck ikke undervurderes. De vil være der næste år, og de er begge unge ryttere, som stadig bliver bedre. De er i stand til at lave de ryk, som vil bidrage til at sætte Sky under pres. Det vil være guf for både Contador, Evans og Schleck.

Touren bliver uforudsigelig

Menchov, Leipheimer og Klöden er alle færdige, men der er flere ryttere, som kan være med til at åbne løbet. Samuel Sánchez er bedre end de fleste på stigningerne, og nedad er han forrygende. Nibali havde svært ved at udnytte sine spidskompetencer på nedkørslerne i årets Tour, men bliver han flankeret af Sánchez og Contador, kan de blive en meget giftig trio.

Vi kan derudover håbe, at årets vinder af Giroen, Ryder Hesjedal, satser helhjertet på Touren. Han kan køre en fremragende enkeltstart, og som tidligere mountainbiker kører han stærkt opad. Joaquim Rodríguez skal også nævnes. Er han i topform, er han blandt de allerbedste i bjergene.

Hvis alt flasker sig, vil Touren fremover blive meget åben, og Team Sky vil ikke kunne etablere den dominans, som Banesto og US Postal tidligere har gjort det. Dertil er der for mange gode konkurrenter, og Prudhommes mere kreative – og varierende – ruteplanlægning vil gøre løbet mere uforudsigeligt.

Men inden da skal vi i år have en Vuelta a España, hvor vi blandt andet kan blive klogere på Froome. Årets Vuelta a España ligger rigtig godt til bjergrytterne med 13 bjergetaper, hvoraf seks af dem slutter på en stigning. En stor modsætning til årets Tour de France. Med de nye træningsmetoder i baghovedet burde det være muligt for Froome at holde niveauet fra Touren. Men gad vide hvad han kan, når modstanderne hedder Andy Schleck, Juan José Cobo og ikke mindst Alberto Contador? Spændende bliver det!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *