24 Feb

The Battle of Britain: Frampton vs. Quigg

Skærmbillede 2016-02-24 kl. 07.48.20(Scott Quigg er klar til mødet med den nordirske folkehelt, Carl Frampton)

Lørdag går super-bantamvægterne Carl Frampton og Scott Quigg i ringen til en britisk superkamp i Manchester. Kampen er årets foreløbig største i boksesporten. Sport fortalt forklarer her, hvorfor den er værd interesse sig for.

Af Tyson W. Lyall

Boksning er ligesom politik det muliges kunst.

Historien bærer utallige eksempler på storkampe, som er forduftet i forhandlingssplid, ædt op af kompromisløshed eller låst endegyldigt fast i interessekonflikter. Derfor er glæden blandt fightfans særligt stor, når det endelig lykkes at matche de helt oplagte kombattanter.

Som når en ubesejret Muhammad Ali nikker ja til en ditto Joe Fraizer, eller når en ubesejret Sugar Ray Leonard giver håndslag til en Roberto Duran i sit livs form.

Den kommende weekend byder på netop sådan et match-up, hvor de helt rigtige boksere mødes på det helt rigtige tidspunkt i det helt rigtige opgør.

Det er de helt store referencer, der er fremme her, men der er flere gode grunde til at køre lørdagens boksebrag mellem briterne Carl Frampton og Scott Quigg op.

Et sjældent topopgør
Helt grundlæggende er titelkampen hos IBF og WBA i super-bantamvægt et opgør imellem to verdensklasseboksere.

Både Carl Frampton og Scott Quigg tilhører den absolutte top inden for deres vægtklasse, og netop dette er særligt værd at prise i en tid, hvor de allerbedste boksere alt for sjældent støder sammen.

Tager man eksempelvis en vue ud over The Ring Magazines rangliste over alle vægtklasser, vil man finde ganske få eksempler på interne top 5 – eller endda top 10 – opgør i de senere år.

Januar bød på ét af slagsens i letsværvægt mellem klassens ”top dog” Sergey Kovalev og nr. 4 på The Rings rangliste, Jean Pascal. Opgøret var imidlertid blot en gentagelse af sidste års Kovalev-udradering af samme Pascal, som under alle omstændigheder er et noget tvivlsomt selskab i top 5, hvor Andre Ward bl.a. mangler på grund af inaktivitet.

Frampton vs. Quigg bliver til gengæld et opgør imellem nr. 2 og nr. 3 på The Rings rangsliste over super-bantamvægtere (som magasinet dog selv betegner ”Jr. Featherweight”). Boksegeniet Guillermo Rigondeaux indtager 1. pladsen, og han lobbyer pt. hårdt for et møde vinderen af lørdagens opgør.

Tager man udelukkende udgangspunkt i The Ring Magazines ranglister, er Frampton vs. Quigg derfor det – endnu planlagte – opgør i 2016 med den største prominens.

De to andre top 5-opgør, der på nuværende tidspunkt skemalagt, er weltervægts-opgøret mellem Manny Pacquiao (nr. 2 i vægtklassen og nr. 7 pund-for-pund) og Tim Bradley (nr. 4 i vægtklassen og nr. 10 pund-for-pund), samt supermellemvægts-opgøret på samme stævnes undercard mellem Arthur Abraham (nr. 1) og Gilberto Ramírez (nr. 4).

Ingen af disse to opgør lever imidlertid op til Carl Frampton vs. Scott Quigg. Det skyldes en række forhold, som ikke kan læses ud af en subjektivt udformet rangliste. Foruden at være et opgør imellem to absolut verdensklasseboksere er Frampton vs. Quigg nemlig også et matchup imellem to boksere i deres absolut bedste alder – begge på toppen af deres respektive karrierer.

Hvor både Pacquiao og Abraham eksempelvis er gået ind i karrierens afsluttende runder, bliver 29-årige Frampton og 27-årige Quigg formentlig aldrig bedre, end de er netop nu. Begge er de tilsvarende endnu ubesejrede, (Frampton 21-0, Quigg 31-0-2) og vinderen af lørdagens opgør vil derfor med sikkerhed kunne lægge ekstra stor vægt bag sin nuværende stjernestatus. Kampen er af den type, hvor vinderen automatisk vil løftes fra ”kun” at være boksestjerne til at blive bredt anerkendt sportsstjerne.

Slaget om Storbritannien
Ét sted, hvor vinderen i alt fald med sikkerhed bliver et ”household name” efter lørdagens kamp, er i Storbritannien, hvor begge boksere har hjemme, og hvor opgøret også afgøres.

Her har braget imellem de to været imødeset i årevis, og er hermed – som det yndes formuleret inden for bokseverdenen – blevet marineret tilpas længe i befolkningens og pressens bevidsthed.

Mødet er ikke blevet over-marineret, som en Pacquiao vs. Mayweather eller en Lennox Lewis vs. Mike Tyson, men har alligevel ligget og trukket opmærksomhed længe nok til, at alle hungrer efter at sætte tænderne i.

Allerede i januar 2013 skrev BBC i en artikel om ønskede sportsbegivenheder i 2013, at ”Belfasts Frampton og Burys Quigg har kredset om hinanden i et par år efterhånden, men promoter-konflikt og begge siders ønske om at opbygge forventninger til opgøret, har forhindret det i at ske.”

Samtidig tilføjede BBC , at et opgør imellem de to allerede på tidspunkt ville blive ”a nailed-on domestic classic.”

Intet i perioden siden BBC-artiklen har gjort noget for at mindske opgørets mulige storhed.

Nordirske Frampton har i løbet af de senere år vundet flotte sejre over bl.a. spanske Kiko Martínez (to gange), amerikanske Chris Avalos og mexicanske Hugo Cázares, og oplevede i 2015 med opgøret mod Alejandro González, Jr. at bokse hovedkampen ved et amerikansk stævne, der blev vist på kanalerne Showtime og CBS.

For en europæisk bokser i så let en vægtklasse er det i sig selv en usædvanlig bedrift, og vidner om den ”marketability” – som amerikanerne siger – Carl Frampton besidder.

Frampton – i højere grad end Quigg – har foruden sine bokseevner således også stor ”star quality”. Så meget, at det britiske ”lads magazine” Zoo i 2015 kårede ham som ”the coolest man in Britain”.

Skuespilleren Tom Hardy, David Beckham og Prince Harry måtte se sig slået af Frampton ved den lejlighed.

Carl Framptons popularitet er særligt stor hjemme i Nordirland, hvor han har formået at placere sig som en samlende figur imellem protestanterne og katolikkerne. Han kommer selv fra en katolsk baggrund, men har giftet sig med en protestant, og har en stor fanskare i begge lejre.

The new king of Manchester?
Selvom Scott Quigg ikke er at finde på diverse coolheds-ranglister (eller på amerikansk tv endnu), skal man ikke tage fejl af hans stjerne- og boksepotentiale. Han har ikke det samme følge som Frampton, men er slet ikke uden popularitet og stjernestatus.

Quigg har hjemme i Manchester-forstaden Bury, og har bokset stort set alle sine kampe i området. Manchester er en traditionsrig bokseby med en stor og loyal fanbase, som for alvor er ved at stille sig bag Quigg.

Det største navn i Manchester-området hed i mange år Ricky Hatton, og han kunne i sin karriere tage tusinder af højrystede fans med sig hele vejen over Atlanten. På nuværende tidspunkt ligner Scott Quigg en helt oplagt afløser til Ricky Hatton i det nordengelske, og en sejr over Frampton vil formentlig være endegyldigt bevis for mange tidligere Hatton-fans på, at Manchester har fået en ny bokseyndling.

One more time
Kampen lørdag skorter derfor ikke på interessante storylines og fremtidsperspektiver for begge boksere.

Vinderen vil tage en ny stjernestatus med sig videre, og for boksefans bliver det særligt interessant at se, hvordan vinderens promoter vælger at administrere sejren. Guillermo Rigondeaux bliver svær at komme udenom – og bliver ekstremt svær at besejre – men ellers er der flere spørgsmålstegn.

Skal vinderen gå efter amerikanske Nonito Donaire, som trods en nedadgående kurve stadig kan tiltrække mange seere på det afgørende amerikanske tv-marked, eller er det måske tid endnu et britisk storbrag med et opgør mod fjervægteren Lee Selby?

Først og fremmest er det mest sandsynlige dog, at Frampton og Quigg gør det hele endnu engang til sommer i Belfast. Kontrakten imellem de to indeholder nemlig en rematch-klausul.

Alle de spørgsmål må vente til efter lørdag, hvor Carl Frampton er svag favorit hos bookmakerne, ligesom han er det hos spanske Kiko Martinez, der har mødt begge boksere.

Sport fortalt lægger sig også på denne linje, men det bliver tæt. Og det bliver et brag.

Kampen kan streames lørdag aften direkte på Viaplay.dk fra kl. 22:45.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image