Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756
Tennis | Sport fortalt | Page 2 Tennis – Page 2 – Sport fortalt
12 Sep

US Open: Federer og Djokovic spiller sig på sikker og overlegen vis i finalen

For første gang siden 2009 står Roger Federer i en US Open-finale. Kan han endelig få skovlen under Djokovic? Niveauet er til det

For første gang siden 2009 står Roger Federer i en US Open-finale. Kan han endelig få skovlen under Djokovic? Niveauet er til det

Novak Djokovic var suveræn mod en skadet Marin Cilic og afgav blot tre partier i hele kampen. Roger Federer var på sin vis mindst ligeså suveræn mod Stan Wawrinka, som konstant blev trykket tilbage i banen. Nu mødes verdens nr. 1 og 2. i finalen.

Af Anders Høeg Lammers

Nattens to mandlige semifinaler var hverken så tætte eller spændende, som man som tennisfan med rette kunne forvente af to semifinaler i en grand slam-turnering.

Til gengæld så vi verdens to bedste tennisspillere folde sig ud på hver sin vis, og nu får vi – forhåbentlig – et brag af en finale.

Her følger en gennemgang af de to kampe

Federer marcherer videre mod chanceløs Wawrinka

Denne kamp havde blockbuster potentiale. Men Federer var for god, og Wawrinka ikke helt god nok til, at vi fik en egentlig storkamp. 6-4, 6-3, 6-1 lød cifrene i en kamp, der nok en gang præsenterede os for Federer i ‘fuldt flow’.

Han har nu vundet 28 sæt i træk på hard court (10 i Cincinatti, 18 her i US Open) og blot afgivet serv to gange i de 28 sæt.

Kampen igennem formåede han at sætte Wawrinka under gevaldigt pres. Allerede i tredje parti spillede han sin SABR-returnering (sneak attack by Roger), en gang med succes, en gang uden, og brød Wawrinka.

Inden da havde Wawrinka selv haft mulighed for at bryde, men hældte bl.a. en baghåndsreturnering ud over baglinjen.

Federer spillede serv & flugt tennis hele 17 gange og vandt de 13. Dels var usædvanlig skarp deroppe, men taktikken var også klog i og med, at Wawrinka som oftest blokerer serven tilbage frem for at tage et fuldt sving.

“Hvad gjorden kampen svær?”, blev Wawrinka efterfølgende spurgt: “Him. The way he’s playing,” lød det ærlige svar. “Simply too good”, lød det senere.

Wawrinka tilføjede, at han aldrig havde set Federer serve bedre, og at han selv var lidt utilfreds med sin egen serv, som ikke gav ham nok gratis point og ikke ofte nok tillod ham en nem andenbold at angribe på.

Det kan han have ret i.

Federer tillod ham samtidig aldrig at finde roen, og selv når det en sjælden gang lykkedes Wawrinka at bombardere Federer med de tunge grundslag, han er så kendt for, fandt Federer ofte en vej tilbage i duellen (se eksempelvis det ret fantastiske point ved 8.52 i videoen nedenfor).

Federers defensiv kunne, kort sagt, håndtere det meste af det, Wawrinka smed imod ham, mens Wawrinka omvendt ikke havde ligeså mange svar, når Federer først satte sine angreb ind.

Når det så er sagt, så var det første sæt tæt. Wawrinka havde første breakchance (for 2-0) og havde muligheden for at bryde tilbage til 3-3, da han lige pludselig var oppe 0-40.

Det lod Federer sig dog ikke just mærke med, se 1.22 til 2.03 nedenfor.

Kampen var sådan set stadig tæt helt frem til 3-3 i tredje, hvor Wawrinkas niveau faldt en smule, og Federer samtidig skruede en tand op.

Resultat? Fire rene partier i streg til Federer og lige pludselig var kampen reelt afgjort.

Jeg kan varmt anbefale at se alle højdepunkterne. Læg særligt mærke til, hvordan Federer hele tiden angriber nettet, eksempelvis i 3-2 partiet i første sæt (1.22-2.03).

Se et fantastisk point fra dem begge ved 2.12 (som Wawrinka vinder med en flugtning), se hvordan Federer ikke var bange for at slå igennem med sin forhånd – selv ikke på svære bolde (bl.a. allerførste point og igen ved 4.42 og 6.23).

Se Federer serve & flugte & ved 5.40 og serve & flugte & smashe ved 6.02. Og se hvordan man forsvarer en breakbold Wawrinka-style ved 5.08, eller hvordan Stan i den grad kærtegner en stopflugtning 6.45.

Kort sagt, se dem:

Djokovic gjorde det overordentligt solidt mod skadet Cilic

På forhånd var Cilic, 0-13 i indbyrdes opgør inden gårsdagens kamp, ikke spået de store chancer mod Djokovic. Alligevel havde de fleste dog nok forventet en markant tættere score end de 6-0, 6-1, 6-2, som kampen endte.

Men en forvredet og hævet ankel fra hans 4. runde kamp gjorde en allerede vanskelig opgave umulig mod en velspillende Djokovic.

I kvartfinalen formåede Jo-Wilfried Tsonga ikke at straffe Cilic’ svækkede bevægelsesduelighed (og Tsonga kæmpede selv med smerter i sit eget knæ). Men mod verdensetteren var der ingen nemme, frie point.

Serverne kom retur, og det samme gjorde grundslagene. Novak sendte konstant Cilic ud at løbe og udmanøvrerede ham fra baglinjen.

Hvad man kan klandre Cilic for er, at han i alt for høj grad spillede kampen på Djokovic’ præmisser. Han satte ikke ekstra fart i sine grundslag – snarere det modsatte – og var alt for ofte alt for villig til at indgå i en ‘neutral’ slag udveksling med Djokovic, som endte med, at Cilic begik en fejl (se generelt de første seks minutter af videoen nedenfor).

Blot syv vindere, der ikke var esser, mod hele 37 fejl blev det til for den ellers så hårdtslående Cilic (Djokovic endte med 16 vindere og blot 13 uprovokerede fejl).

Cilic var, med andre ord, for passiv. Lidt mere aggression så vi fra ham i tredje sæt, hvor det da også lykkedes at bryde Djokovic en enkelt gang (se fra 6.04 og frem i videoen nedenfor).

Derudover servede han ikke halvt så godt, som han ellers har gjort i turneringen (blot 4 esser og en førsteservsprocent på 45 mod 22 esser i snit i de foregående kampe).

En del af det skyldes selvfølgelig, at Djokovic’ returneringer var knivskarpe, men ikke kun.

Novak Djokovic gjorde det, han skulle, mod en modspiller, der ikke formåede at yde ham modstand. Se nogle af hans særligt gode point 0.44 og 2.12 nedenfor.

Finalen er foreløbig programsat til søndag kl. 22.00 dansk tid, men regn kan lave om på de planer.

I indbyrdes opgør står der 21-20 til Federer. I US Open-opgør står der 3-2 til Federer, som vandt fra 2007-2009, mens Djokovic vandt efter at have været nede med to matchbolde i såvel 2010 som 2011.

Djokovic er umiddelbart favorit, men bookmakerne giver Federer næsten ligeså gode odds. Skal Federer vinde, skal han dog formentlig vinde første sæt.

Det er således endnu aldrig lykkedes Federer at slå Djokovic efter at have tabt første sæt, og det sker næppe heller i morgen.

 

14 Nov

World Tour Finals: Djokovic, Federer og alle de andre

Sådan så det ud i 2012. Sport fortalt forudser en gentagelse søndag aften.

Sådan så det ud i 2012. Sport fortalt forudser en gentagelse søndag aften.

Herrenes sæsonfinale har hidtil været én stor skuffelse. Djokovic og Federer brillerer, men alle de andre topspillere ligner nogen, der ikke fortjener at være på samme bane som de to. Hvorfor er det tilfældet? Og kan nogen true den fuldstændig suveræne Djokovic i denne turnering?

Af Anders Høeg Lammers

Herrenes sæsonfinale, World Tour Finals, udspiller sig i denne uge i London, og vi er ved at have fundet de fire semifinalister, nemlig Novak Djokovic, Roger Federer, debutanten Kei Nishikori samt (formentlig) Stan Wawrinka.

I sæsonfinalen er der – modsat alle andre turneringer – kun de otte bedste spillere med, som så, igen modsat alle andre turneringer, dyster mod hinanden i to grupper af fire, hvor de to bedste går videre fra hver gruppe – a la EM 1992.

Ulige kampe og ‘tenniscifre’

Hidtil har det været en ekstremt aparte sæsonfinale. Når kun de bedste er med, kan man med rette forvente gode, jævnbyrdige kampe, der bølger frem og tilbage med en række spektakulære point. Sådan plejer det i hvert fald at være, de fire år jeg har haft lejlighed til at se turneringen live. I år er det indtil videre totalt anderledes.

Æg og ‘breadsticks’ – altså sæt der ender hhv. 6-0 og 6-1 – er relativt usædvanlige i en almindelig herretenniskamp, men særdeles usædvanlige topspillere imellem. I de 16 kampe, der blev spillet i sidste års sæsonfinale, var der således kun en enkelt breadstick og ingen æg. Bortset fra sølle tre sæt, endte alle spillede sæt 6-3 eller tættere.

I år er der til gengæld uddelt æg og breadsticks i hobetal, ja hele 10 ud af 21 spillede sæt, heraf seks bagels og breadsticks ud af blot otte spillede sæt i gruppe A. Mandag  slog Australien Open-vinderen Stan Wawrinka således tjekken Tomas Berdych 6-1, 6-1, alt imens verdens nummer 1., Djokovic, gav US Open-vinderen Marin Cilic stryg med samme cifre.

I gruppens anden kamp skulle hhv. vinderne og taberne op mod hinanden. Man kunne forvente tættere kampe. Og så alligevel. Djokovic ydmygede Wawrinka med 6-3, 6-0 og Berdych skulle blot bruge ét parti mere på at sætte Cilic godt og grundigt til vægs med 6-3, 6-1.

Gruppe B, bestående af Roger Federer, Andy Murray, japanske Kei Nishikori samt servemissilet Milos Raonic (som torsdag blev erstattet af David Ferrer p.g.a. en skade), har været marginalt mere kompetitiv. Samtidig er Ferrer dog den eneste taber i gruppens seks kampe, som har formået at vinde et sæt (i et 4-6, 6-4, 6-1 nederlag til Nishikori torsdag).

Og Federer sluttede gruppen af med at smadre Murray sønder og sammen med et 6-0, 6-1 nederlag, der meget vel kunne have endt 6-0, 6-0, eftersom Federer var foran 0-5, 0-30 i Murrays serv i andet sæt, før han tilsyneladende fik medlidenhed med skotten og lavede et par nemme fejl, så Andy ikke måtte forlade banen foran hjemmepublikummet med dobbelt æg. Den stakkels Murray, som var næsten grædefærdig ved pressekonferencen, måtte tilmed skrive en klumme til BBC om nederlaget.

Men hvad er forklaringen på disse mildest talt mærkelige resultater? Eksperterne er i vildrede, og der findes næppe en simpel forklaring på det. Én forklaring, som bl.a. Federer har givet, er, at årets underlag er langsommere end tidligere år. Det gør det sværere at vinde point på sin serv alene og dermed sværere at holde serv. Den spiller, der på dagen spiller bedst, når først bolden er i spil, får slet og ret nemmere ved at vinde modstanderens serv end under normale forhold. Da alle de tilstedeværende normalt holder serv mellem otte og ni gange ud af ti, gør den slags en ret markant forskel.

Men forklaringen holder ikke alene. Selv på et langsomt underlag har serveren en fordel, når pointet går i gang. Derfor er der slet og ret spillere, der har underpræsteret på det groveste samtidig med, at de er løbet ind i modstandere, der har ramt dagen. Djokovic, som har vundet 24 ud af de 29 partier, han har spillet, gav sig således karakteren 10 ud af 10, da han blev spurgt om, hvad han selv synes om sit spil såvidt. Og det er svært at være uenig, når man ser point som dette:

Djokovic er i skrivende stund på vej til at spille sin sidste kamp i gruppen mod Tomas Berdych – en kamp Berdych har sagt, han håber at vinde ‘maybe 3-4 games’ i, et resultat som da også er væsentligt bedre end den 6-0, 6-1 afklapsning, han modtog af selvsamme Djokovic i Beijing i oktober.

Endelig er der den forklaring, at to spillere – Djokovic og Federer – er i hhv. storform og god form og slet og ret er bedre end alle andre i denne turnering, mens hovedparten af resten mildest talt er svingende i deres præstationer i al almindelighed og ved dette års sæsonfinale i særdeleshed.

Semifinaler og finale: Djokovic er storfavorit

Men bliver det så bedre i de sidste kampe? Får vi de neglebidende kampe, vi helst vil se? Eller fortsætter ‘the Djokovic & Federer-show’ frem til finalen?

Jeg har personligt svært ved at se andet end endnu en regulær afklapsning af Berdych fra Djokovic her til eftermiddag, hvor Berdych skal være glad for hvert eneste parti, han (måske) får (edit: 6-2, 4-0 efter indlægget har været en tur i korrekturen). Med en sejr kan Djokovic nemlig sikre sig, at han slutter året som nr. 1, og Berdych har – som nævnt – på forhånd nærmest givet op.

Aftenens kamp mellem Wawrinka og Cilic er sværere at forudse, da begge er i stand til at spille hhv. formidabelt og elendigt. Wawrinka har dog generelt overhånden mod Cilic, han har en bedre mulighed for at kvalificere sig til semifinalen og virker i bedre form – trods afklapsningen fra Djokovic. Wawrinka i to sæt er derfor mit bud på denne.

Har jeg ret i det, får vi semifinaler mellem hhv. Djokovic-Nishikori og Federer-Wawrinka. Omend de begge har potentialet til at blive tætte, er det svært at se andet end en finale mellem Djokovic og Federer. Federer har typisk haft taget på Wawrinka og er slet og ret en bedre indendørsspiller. Men kan Wawrinka ramme dagen, har han alle de våben, der skal til.

Djokovic spiller lige nu så godt, som han nogensinde har spillet. Det er svært at se, hvem der skal tage bare et sæt for slet ikke om en kamp fra ham. Ikke desto mindre slog Nishikori ham i fire sæt ved US Open i år og leverede selv et vanvittigt godt tredje sæt mod Ferrer i gårsdagens kamp med stribevis af vinderslag. Kan han spille på det niveau hele kampen, kan han både udfordre og slå Djokovic, hvis Djokovic selv spiller lidt under sit nuværende vanvittige høje niveau.

Det mere sandsynlige scenarie er dog, at Djokovic – manden med verdens bedste returnering – udfordrer Nishikoris serv igen og igen og drager fordel af Nishikoris svage andenserv, som han gjorde i Paris for to uger siden i en klar to-sæts sejr.

Har jeg ret i de forudsigelser, får vi en finale mellem årets to bedste spillere. Det kan blive godt. Det var fantastisk, da de mødtes i finalen i 2012, en kamp Djokovic vandt i to ekstremt tætte sæt, 7-6 (6), 7-5:

Og det er næsten altid godt og tæt, når de to mødes. Alligevel er det svært at se andet end en Djokovic-sejr på nuværende tidspunkt – trods Federers udradering af Murray. Bl.a. fordi Murray var elendig, mens Federer bare var god, mens Djokovic har været skræmmende god i sine sejre.

Derudover er der underlaget. Jo hurtigere et underlag, desto bedre chancer har Federer mod Djokovic. På denne bane har Federers serv knap så meget bid, og Djokovics returneringer vil være dybe og præcise, og han vil være næsten umulig at slå bolden forbi, så snart en duel er i gang.

Jeg håber, Djokovic er til at tale med for tennis og turneringens skyld, men det er der bare meget lidt, der tyder på, er tilfældet. Jeg vover derfor pelsen og gætter på, at dette års World Tour Finals-turnering fortsætter (næsten) lige så ulige, som den har været indtil nu, og Djokovic står som sejrsherre søndag aften. Formentlig endda uden at have tabt et sæt.

Turneringen kan følges på Canal 8 eller streams. Aftenens kamp spilles kl. 21 dansk tid, semifinaler i morgen kl. 15 og 21 og finale søndag kl. 18. Mere information, interviews, videoer m.v. om sæsonfinalen kan findes her.

 

29 Aug

Roger and out – Federers fald fra tinderne

Federer billede

Er Roger Federer endelig ved at blive så gammel, så krop og sind ikke længere kan levere resultater, der sømmer sig for en spiller af Federers kaliber? Årets resultater tyder i den grad på det, og han er nu nede som verdens nr. 7. Omvendt er han blevet dømt færdig før, for blot at modbevise sine skeptikere få måneder senere. Men nu, hvor alderen har rundet 32 år, bliver det stadig sværere at trække nye kaniner op af hatten

Af Anders Høeg Lammers

I de sidste tolv måneder har Roger Federer vundet nøjagtig én turnering – nærmere bestemt en ubetydelig opvarmningsturnering til Wimbledon i tyske Halle. Fra august 2011 til august sidste år vandt han derimod ni turneringer.I 2012 vandt han 72 kampe og tabte 12. I 2013 har han foreløbig vundet 32 og tabt 11 – deriblandt to! gange til spillere uden for top 100. Før de to kampe havde han ikke tabt til en spiller uden for top-100 siden 2005 mod Richard Gasquet.

Resultaterne har sat sig sine tydelige spor på ranglisten, hvor Federer er raslet ned som verdens nummer syv – bag navne som David Ferrer, Tomas Berdych og Juan Martin del Potro. Til det igangværende US Open er han derfor også seedet som nr. 7 – hvilket er første gang siden 2002, at han ikke er blandt de tre førsteseedede i en slam-turnering.

Hvordan man end vender og drejer det, peger taler i én retning: Roger Federer er i alvorlig formkrise, den værste siden før han vandt sin første Wimbledon-titel og ’blev’ den Roger Federer, vi kender.

Manglende motivation?

Spørgsmålene er så hvorfor, og om det er permanent?

Der er en række faktorer, der kan forklare formdykket, hvoraf de to  mest oplagte er hhv. motivation og fysiske skavanker. I 2012 opnåede Federer mere, end han kunne have håbet på. Ikke alene vandt han sin syttende slam og syvende Wimbledon-titel og uddelte øretæver til sine yngre rivaler på vejen. Han genvandt også verdensrangslistens nr. 1 og slog Pete Sampras’ rekord med flest uger som nr. 1. Og ved OL fik han sølv i single efter i 2008 at have vundet guld i double.

Måske blev Federer slet og ret endelig mæt og efterladt uden fornemmelsen af krystalklare mål i horisonten, der bare måtte nås? Han ville i givet fald ikke være den første. Tennishistorien – og sportshistorien – er fyldt med koryfæer, der pludselig ikke længere havde den samme sult, som deres yngre rivaler, ikke længere havde motivationen til de sure træningspas dag ud og dag ind. I en sport hvor et enkelt point kan gøre hele forskellen, er fornemmelsen af mæthed – eller bare snerten af mæthed – nok til at gøre en taber ud af en vinder.

Det, der taler imod, at det er sulten og motivationen, den er gal med, er, at det er Roger Federer, vi snakker om. Ældre spillere som John McEnroe og Pete Sampras har gang på gang pointeret, hvor god Federer er til at motivere sig selv og finde glæde i tennislivet. Manden elsker slet og ret tennis og gør en dyd ud af at fortælle, hvor meget han elsker livet omkring tennis – det evindelige rejseri har tilsyneladende aldrig generet ham.

Derudover har han just eksperimenteret med en ny ketcher med større ketcherhoved (Federer har det mindste ketcherhoved på ATP-touren og dermed også mindre margen for fejl). Ville en mand, der er mæt og tilfreds forsøge med så radikal en forandring på dette tidspunkt i karrieren?

Men hvis motivationen ikke er det primære, hvad er så?

Den sårbare ryg

Måske er det alderen – Federer fyldte 32 tidligere på måneden – der endelig har sat sit stempel på den graciøse ’ballerina’? Er man bare et halvt skridt langsommere, er der dels mange flere bolde, man ikke når, dels mange flere bolde man slår uden at være kommet i optimal position til at slå dem. Og såvel fans som eksperter mener da også at kunne spotte, at Federer har tabt et skridt. Derudover er kroppen alt andet lige langsommere om at komme sig efter en opslidende kamp – i Australian Open var der fysisk udsolgt i femte sæt mod Andy Murray, efter at Federer havde været ude i en tæt fem-sætter mod Jo-Wilfried Tsonga to dage forinden.

Den optimistiske udlægning af Federers problemer er dog hverken motivations- eller aldersbetinget. Det er derimod, at den ryg, der har fritaget Federer for militærtjeneste og har plaget ham fra tid til anden gennem hele karrieren, tilsyneladende har haft et dårligt år. Når jeg skriver tilsyneladende, er det fordi, at der – i modsætning til Nadals knæ – ikke er daglige updates og breaking news om Federers ryg, da han generelt er væsentligt mere fåmælt om sine skader.

Men nogle pip har vi dog fået, f.eks. i Indian Wells i marts, hvor Federer fik et vrid i ryggen i 3. runde for siden tamt at tabe til Nadal i kvartfinalen, 6-4, 6-2. Og igen ved de mindre grusturneringerne, han deltog i efter chok-nederlaget i Wimbledons 2. runde. Derudover viser servestatistikkerne, at Federer har sin dårligste sæson i 10 år i forhold til evnen til at holde egen serv. Og i Australien Open-semifinalen mod Murray slog han blot fem esser i fem sæt mod Murrays 21.

Hvilken udlægning, der er den mest sandfærdige, er det endnu for tidligt at spå om. Og for så vidt kan det jo også sagtens være en kombination af alle tre. Hvis det er tilfældet, står Federer med endog meget ringe kort på hånden mod Djokovic, Nadal og Murray. Men før vi konkluderer, at han sikkert og vist er over the hill, færdig som bakkesangerinde og hvad man ellers siger, bør vi afvente resten af sæsonen, som traditionelt er en periode, han klarer sig godt i.

Bortset fra Wimbledon-nederlaget skal vi trods alt tilbage til 2004 for at finde den seneste gang, Roger tabte før kvartfinalen i en slam. Og så længe han kan komme til kvart- og semifinaler, skal man ikke udelukke muligheden for one last hurrah, hvis lodtrækningen, ryggen og modstanderne ellers arter sig.

Og det seneste nederlag – en fremragende kamp, der endte 7-5, 4-6, 3-6 til Nadal – viste da også netop en Federer i nærheden af det niveau, vi forventer af ham. Og uden rygsmerter. Kan han spille på det niveau regelmæssigt, kan han også spille sig tilbage i top-fire.

 

Mindre kan næppe gøre det, når han – hvis begge når så langt – nok engang skal møde forhåndsfavoritten Nadal i dette års kvartfinale. Det bliver i givet fald første gang, de to mødes ved US Open. Og vinderen kan se frem til en overkommelig semifinale mod David Ferrer, Milos Raonic, Richard Gasquet, Jercy Janowicz eller en helt femte.

Arvtageren står klar

Som en slutbemærkning kan det tilføjes, at mens den rigtige Federer gennemlever sin værste tenniskrise i mange år, er Baby Federer, aka Grigor Dimitrov (som Sport fortalt har beskrevet her), endelig (fra tid til anden) begyndt at gøre lidt af dét væsen af sig, som tilnavnet Baby Federer forpligter til.

I Monte Carlo, som Nadal havde vundet otte gange i træk, fulgtes Dimitrov og Nadal således til 4-4 i tredje og afgørende sæt, før spanieren træk fra. Og i Madrid slog Dimitrov Djokovic 6-3 i tredje sæt efter at have gennemlevet krampe og missede match points i andet.

Murrays træner, legendariske Ivan Lendl, har udtalt, at “that guy comes out so hot, but we know (Andy and Lendl), and so does Novak, he can’t sustain it. If he could he would be No. 1 in the world.”

For dem, der husker Lendl, er han ikke just en mand, der strøer om sig med superlativer. Så for dem, der elsker Federer for den graciøse spillestil, er der måske en arvtager, der er ved at være moden.

Og så alligevel. Han er allerede ude af US Open efter et overraskende nederlag i 1. runde.