Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-includes/pomo/plural-forms.php on line 210

Warning: session_start() [function.session-start]: Cannot start session when headers already sent in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/func/comment-inline-error.php on line 9

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756
Paris-Nice | Sport fortalt Paris-Nice – Sport fortalt
06 Mar

Race to the Sun – nu starter cykelsæsonen for alvor

Seneste_contador

I dag går cykelsæsonen for alvor i gang. Paris-Nice står for døren, og Løbet mod Solen kan i år præsentere et meget stærkt felt. De flestes øjne hviler dog på én rytter: Alberto Contador. Den spanske klatrer gør for alvor sin entré i den sæson, som måske – måske ikke – kommer til at blive hans sidste som aktiv cykelrytter.

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Conflans-Sainte-Honorine – en forstadskommune små 25 kilometer nordvest for Paris. Her vil startskuddet i dag lyde til det løb, som i manges øjne varsler den reelle start på cykelsæsonen.

Det er dog efterhånden noget af en tilsnigelse. På mange måder er starten på cykelsæsonen rykket frem de seneste år. Det skyldes grundlæggende det for cykelsporten lykkelige forhold, at cykling i stigende grad er blevet en global sport, og at interessen fra medier, sponsorer og cykelfans derfor ikke (længere) kun er koncentreret om de tre store europæiske rundture og forårsklassikerne.

Rundt i verdens – fra en eurocentrisk betragtning – afkroge, hvor vejret og dermed cykelmulighederne er forskudt i forhold til de europæiske dittoer – er der skudt løb op, som har fået stor succes og masser af opmærksomhed – de bedste eksempler er Tour Down Under samt Tour de San Luis i Argentina, som begge køres i januar, samt Tour of Oman i februar.

Derfor giver det måske i dag mere mening at sige, at den europæiske del af cykelsæsonen for alvor skydes i gang med Paris-Nice (uden helt at forklejne traditionsrige éndagsløb som Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne, så har de ikke samme status og bevågenhed som det franske etapeløb).

Løbet mod solen

I cykelmunde kaldes løbet meget passende Race to the Sun. Startende i det i marts fortsat kolde Paris og med slutning i de varmere himmelstrøg i det sydlige Frankrig (Nice) er løbet bogstaveligt talt en cykeltur mod solen.

Navnet illustrerer meget godt, at cykelsporten for mange kræver en vis mængde solaktivitet – og at løbet så at sige kører mod solen som en symbolsk jagt på vejrforhold, der kan sparke liv i cykelsæsonen. Selve løbets geografi og opbygning er således en smuk illustration af de forhold, der på europæisk grund skal til for at få cykelsæsonen skudt i gang.

Løbet har i lange perioder ofte været sæsonens første opgør mellem de store etapeløbsstjerner. Men i nyere tid har Paris-Nice flere gange måttet se det samtidige og konkurrerende italienske løb Tirreno-Adriatico (som starter på onsdag) løbe med de største stjernes deltagelse, hvilket et blik på de seneste års vindere i Italien illustrerer. I 2011 vandt den senere Tour-vinder Cadel Evans, i 2012 og 2013 vandt Vinzenco Nibali, i 2014 vandt Contador, og sidste år vandt Quintana.

En af grundende kan være vejret – hvorfor risikere at spolere sæsonstarten med en forkølelse, eller det der er værre, i den stride og kolde nordfranske blæst, når man kan satse på sydligere italienske himmelstrøg?

I år har Valverde, Nibali og Van Garderen foretrukket Tirreno-Adriatico, som samlet set kan prale med et imponerende felt.

Hård og bjergrig rute

Men Paris-Nice ser også spændende ud i år. De franske arrangører kan også prale af et stærkt felt, og så har de skruet en både hård og spændende rute sammen.

Samlet set er der 30 kategoriserede stigninger spredt ud på de i alt 7 etaper. Det er mange. Selv de flade etaper har en del mindre stigninger, så alt i alt er der tale om en rute, der er markant hårdere end normalt, og som vil skabe en masse trætte ben frem mod afslutningen i Nice. Samtidig er der er lagt op til nogle dramatiske etaper i den afsluttende weekend. Så en ting er sikker: Skal du vinde, skal du kunne køre opad.

Løbet har kun én enkelt – og meget kort – tidskørsel. Den falder i form af søndagens 6,1 kilometer lang prolog, der er så teknisk krævende, at der nok ikke kommer de store tidsforskelle. Herefter følger fire etaper, hvoraf de tre ligner sprinterafslutninger. Paris-Nice er imidlertid berygtet for sine kolde franske vinde, og derfor er der altid risiko for kaotiske afslutninger, huller i feltet og andre overraskelser, der i et kort løb kan få afgørende betydning.

5. og 6. etape bliver de for klassementet afgørende etaper. 5. etape byder på 6 kategoriserede stigninger, hvoraf den hårdeste er Chalet Reynard, som er 9,5 kilometer lang med en gennemsnitlig stigning på 9,3%. Etapen slutter dog med 30 kilometer på flad vej, hvorfor man ikke skal forvente en endelig afgørelse på løbet her. Men modsat de store 3-ugers etapeløb, hvor der typisk er mange etaper at teste bjergbenene på, så er der i Paris-Nice ikke mulighed for at lurepasse og se tiden an. Skal du vinde, skal du angribe.

Den endelig afgørelse kan meget vel komme dagen efter, hvor etapen slutter på toppen af La Madone d´Utelle (15.3km, 5,7%). Etapen har syv kategoriserede stigninger, og de stærke klatrere vil helt sikkert køre etapen så hårdt, at dagens sejsherre meget vel vil ende som samlet vinder af løbet efter afslutningen søndag.

PROFIL

Contador er tilbage – og vil vinde

De mange bjerge har heldigvis ikke skræmt rytterne væk. Måske tværtimod. Det er et stærkt felt, der skal forcere dem. Der er således også mange gode bud på en samlet vinder, og så tidligt i sæsonen skal man altid være varsom med at spå.

Manges øjne hviler dog først og fremmest på Alberto Contador, som stiller til start for første gang siden 2010. Og med god grund! Han kommer nemlig for at vinde. Den hårde rute passer perfekt til den spanske klatrer, og med 2016 som den på nuværende tidspunkt erklærede sidste sæson som rytter, vil han gøre alt for at slutte med manér.

Samtidig skal man holde øje med den forsvarende vinder og nyslåede BMC-rytter Richie Porte, som endelig – og i manges øjne alt for sent – er sluppet ud af Froomes og Wiggins skygge hos Team Sky. Paris-Nice bliver hans første store test hos BMC, mens holdkammeraten Tejay Van Garderen som sagt skal kæmpe i Italien. Da begge bejler til kaptajnrollen til årets Tour de France,  er det vigtigt for dem begge at vise resultater.

Porte er en komplet rytter, der har de samme kvaliteter som Contador, om end deres stil er meget forskellig. Contadors vuggende og omskiftelige klatrestil kontra Portes konstante hårde tråd, tillært og perfektioneret i de mange år som superhjælper i spidsen af Team Sky-toget. Begge kører en solid tidskørsel (prolog), og der er lagt op til en potentielt meget hård – og lige – dyst.

Det franske håb

En tredje rytter, man skal holde øje med, er Romain Bardet. Den unge franskmand er de seneste år stormet frem på cykelscenen med henholdsvis en sjette og en niende plads i de sidste to års Tour de France. Han er en udpræget klatrer, der vil nyde godt af den hårde rute.

Og han kommer med selvtillid efter en andenplads i Tour of Oman, kun slået af Nibali. Det store talent er dog også klar over, at han ikke længere kan gemme sig bag sin unge alder, men må tage det ansvar, der følger med store evner.

Til Cyclingnews siger han: ”Jeg er ikke længere en del af ungdomskonkurrencen. Man kan ikke blive ved med at spille ungdomskortet”

Det vil ikke være første gang, et ungt talent falder igennem, når det store ansvar pludselig begynder at tynge. Men i Frankrig er de optimistiske. Det er også 19 år siden, der sidst stod en franskmand øverst på podiet i Nice (Laurent Jalabert), så mange føler, det er på tide med en fransk sejr.

Sidste års store overraskelse i Vueltaen, Tom Dumoulin, har også bebudet, at han går efter klassementet. Han har ikke tidligere kørt løbet, og som kun 25-årig er der stadig mange ubekendte, særligt så tidligt i sæsonen. Men han har kvaliteterne. Havde der været en længere enkeltstart (den unge hollænder blev nr. 5 ved sidste års verdensmesterskaber i enkeltstart), havde han været blandt de klart største favoritter til den samlede sejr. Han vil få det svært i bjergene, men sidste års sjetteplads i Vueltaen viser, at man ikke skal afskrive ham. Samtidig kommer han med en frisk fjerdeplads fra Tour of Oman i bagagen, så formen er på plads.

Derudover er der Geraint Thomas, der sidste år overraskede mange med sit ryk fra udpræget temporytter til bjergrytter af ypperste kvalitet. Han er en komplet rytter, som vil kunne matche de andre favoritter på sine bedste dage. Samtidig kender han løbet godt, blandt andet fra sidste år, hvor han som hjælperytter for løbets vinder Richie Porte, selv sluttede på en flot femteplads. Og også han kommer med selvtillid efter at have vundet Volta ao Algarve, hvor en vis Contador sluttede bag ham som nummer tre.

Ruten er god for mange. Mest for Bardet og Contador. Porte og Geraint Thomas kunne trods alt godt bruge en længere enkeltstart. Men omvendt er ruten ikke dårlig for nogen. Løbet er derfor meget åbent, og mange andre vil kunne køre med om sejren. Blandt andre Andrew Talanski, Pierre Rolland, Rui Costa og Wilco Kelderman.

Denne skribent vurderer dog, at Contador vil bruge løbet til at vise, at han går efter et stort 2016, som måske – måske ikke – bliver hans sidste sæson.

03 Mar

Race to the Sun – kampen mellem morgendagens stjerner

150-RTR2JIG3-775-banner

Paris-Nice og Tirreno-Adriatico er næste punkt på sæsonens cykelmenu. De to løb varsler for mange den reelle start på sæsonen. Mens Tirreno-Adriatico i år har tiltrukket de pt. største etapeløbsryttere, ligner Paris-Nice mere og mere et løb for morgendagens stjerner. 

Peter Christian Baggesgaard Hansen

I dag starter Paris-Nice, og senere på ugen løber Tirreno – Adriatico af stablen. Begge er 1-uges etapeløb, og begge løb har stolte traditioner. Mange senere vindere af Tour de France har først stået som vinder af et af disse løb. Sidste år vandt Wiggins eksempelvis Paris-Nice, mens Cadel Evans året før vandt Tirreno – Adriatico – hvorefter de begge efterfølgende som bekendt vandt Tour de France.

To løb som starter sæsonen

De to løb indvarsler for mange den reelle start på sæsonen, da det i mange år var de første løb, hvor de helt store stjerner kørte med om sejren. Det er langsomt ved at ændre sig. De senere år har flere af toprytterne været i form tidligere på sæsonen. Af løb kan nævnes Tour Down Under og Tour de San Luis i januar, samt ikke mindst Tour of Oman, som i år blev domineret af de ryttere, som efter alt at dømme også skal konkurrere om sejren i årets Tour de France. Læs mere om det her.

Men selv om sæsonstarten i den forstand er rykket frem, er Paris-Nice og Tirreno-Adriatico stadig store løb med stolte traditioner. Det er netop historien og de traditioner, der omgiver et løb, der er med til at give det prestige. Og på det punkt er verden den samme. Paris-Nice og Tirreno-Adriatico rangerer helt i toppen, kun overgået af de tre store 3-ugers etapeløb samt de største 1-dags klassikere.

The Race to the Sun

Paris-Nice – i cykelmunde kendt som The Race to the Sun – starter i dag. Løbet strækker sig over en uge, og starter med en ultra kort prolog på 2,9 km, som ikke vil give nogle mærkbare tidsforskelle. De to første reelle etaper er oplagte sprinter-etaper, hvor favoritterne som sådan bare skal følge med og holde sig uden for fare.

Men fare er der traditionelt meget af i Paris-Nice, hvor det kolde Nordfrankrig på denne tid af året ofte byder på stærke vindstød. Sidste år kunne Bradley Wiggins trække i førertrøjen efter en første etape, hvor en gruppe på kun 20 ryttere kom i mål to minutter foran feltet på grund af stærk sidevind. Derfor skal favoritterne holde sig til.

3. etape er lettere kuperet, men det er nok først på 4. etape at favoritterne for alvor vil åbne løbet op. Der er ikke tale om en decideret bjergetape, men den er utrolig kupperet med hele syv stigninger, hvoraf der kommer to i kategori 2. Inden for de sidste 20 kilomenter. Côte de Talencieux (2.9 km af 8.1%) og Côte de la Sizeranne (2.9 km af 6.6%), hvor sidstnævnte er inden for de sidste ni kilometer.

4.etape

5. Etape er løbets eneste reelle bjergetape i traditionel forstand.  Seks stigninger i alt, hvor den sidste op mod målstregen, Montagne de Lure, stiger med 6,6% og er 13,8 km lang. Det var her Alberto Contador tilbageerobrede den gule førertrøje i samme løb tilbage i 2009, efter han havde mistet den til Sylvain Chavanel.

5. etape

Ekskurs: Dagen efter gik Contador ned på etapen til Fayence, hvor han tabte trøjen og mere end tre minutter til den senere vinder af løbet, Luis León Sánchez. Det var reelt første gang, at den dengang tilsyneladende uovervindelige Contador gik ned på en etape. Nederlaget startede i øvrigt spydighederne mellem den netop tilbagevendte Armstrong, som skulle fortsætte under det følgende Tour de France. Se her, hvordan Contador falder fuldstændig sammen og bliver overhalet af feltet.

Etapen vil give den første store indikation af, hvem der vil vinde løbet. Men det er ikke forbi endnu. Mens 6. etape er en typisk udbryder-etape, byder sidste etape på en gentagelse af sidste års afsluttende enkeltstart på bjerget Col d’Éze. Der er tale om en 9,6 kilometer lang stigning på 4,7 procent. Det er ikke en dræberstigning, men i et kort løb med kun små tidsforskelle vil den få afgørende betydning. Sidste år satte Wiggins tingende på plads netop her, da han vandt enkeltstarten og løbet samlet.

Morgendagens stjerner

Netop sidste års vinder, Bradley Wiggins, stiller ikke til start, og der er kun én tidligere vinder med: Andreas Klöden, som vandt tilbage i 2000. Feltet er i det hele taget svagere, end det plejer at være. Sammenfaldet med Tirreno-Adriatico betyder, at der er konkurrence løbene imellem om at få de største ryttere til start. I år er Tirreno-Adriatico løbet af med sejren. En af grundende kan være, at vejret er bedre i Italien, hvilket kan være vigtigt i forberedelsen til resten af sæsonens store mål – særligt vil mange ikke risikere en forkølelse hævet hjem i den stride og kolde franske blæst.

Men der er stadig gode – og ikke mindst spændende – ryttere til start. Paris-Nice kan i år karakteriseres som et løb for morgendagens stjerner, og løbet kan give os en indikation af, hvad vi kan forvente i de kommende års store etapeløb.

Nye kaptajner

Team Saxo-Tinkoff stiller med Nicolas Roche (28) som kaptajn, mens Team Sky kommer med Richie Porte (28) i lederrollen. Roche hører ikke til de absolutte favoritter, men han skal bevise, at Riis kan satse på ham som kaptajn – ellers ender han som permanent luksushjælper for Roman Kreuziger og Contador. Det samme kan siges om Richie Porte, der også skal forsøge at bevise, at Wiggins og Froome ikke er de eneste på Sky, som kan vinde store cykelløb.

RadioShack Leopard har Andreas Klöden som kaptajn, og den rutinerede tysker skal aldrig fraskrives en topplacering. Men umiddelbart ligner han ikke en samlet vinder. Særligt fordi der ikke er en flad enkeltstart, hvor han kan tage tid på de mere udprægede bjergryttere.

En af dem er den unge ester Rein Taaramae (26), som ligner en fremtidens mand til netop løb som Paris-Nice. I 2010 blev han nummer syv, mens han i 2011 blev nummer fire, hvilket blev fulgt op af en 11. plads i Tour de France. Han kan køre med de allerbedste opad, men mangler stadig at vise stabilitet. Måske bliver det i år?

Den hollandske komet

De to helt store favoritter må dog siges at være Robert Gesink fra Team Blanco (det tidligere Rabobank) samt Tejay van Garderen fra BMC. Kun 26 år gammel har Gesink allerede kørt en hel stribe af topplaceringer hjem. I 2011 blev han nr. 2 i Tirreno – Adriatico og vandt Tour of Oman, mens han sidste år vandt Tour of California og blev nummer seks i Vueltaen. Allerede i 2010 kørte han en sjetteplads hjem i Touren.

Gesink er en komplet rytter, der både mestrer en fantom enkeltstart og de stejleste stigninger, og han vil have gode muligheder for at sætte tingene på plads allerede inden den sidste enkeltstart. Men det er også nu, den unge hollænder skal bevise sit værd. For de mange flotte resultater lider under det forhold, at Gesink tilsvarende mange gange har skuffet og ikke levet op til de forventninger, som hans talent har berettiget.

Evans arvtager

Netop den sidste enkeltstart bliver afgørende, for Gesinks helt store konkurrent er ekspert på enkeltstarter – og så bliver han bare bedre og bedre opad. Det er tale om Cadel Evans kommende arvtager på BMC, Tejay van Garderen. Han er kun 24 år gammel, men allerede sidste år blev han nummer fem i både Paris-Nice og Tour de France. I år blev han nummer to i Tour de San Luis, og hvis han er i topform, burde han tage den samlede sejr i løbet.

Bjergbenene bliver afgørende, da der ikke er en længere flad enkeltstart. Montagne de Lure vil sætte klassementet nogenlunde på plads, men den afsluttende bjergenkeltstart kan ændre alt. Både Gesink og Garderen skal være helt klar, for løbet kan både vindes og tabes på den afsluttende etape. Og så skal de ikke vide sig for sikre, for både Roche, Porte og Taaramae er utroligt stærke opad, og bare en enkelt off day hos Gesink og Garderen er nok til, at sejren vil gå til en af disse.

Fremtidens stjerner

Sidst men ikke mindst skal det blive spændende at følge Jakob Fuglsang (27), der kører som kaptajn for Astana. Umiddelbart er han ikke blandt favoritterne, og løbet er da også at betragte som forberedelse til Tour de France. Men han skal allerede nu bevise over for holdet, at de kan regne med ham som kaptajn.

Selv om de helt store etapeløbsryttere har fravalgt Paris-Nice i år, er der således mange unge ryttere, som har rigtig meget de skal bevise. Paris-Nice ligner mere og mere et løb, hvor kommende Tour-stjerner kan blive testet i kaptajnrollen. Løbet vil derfor fortælle os en helt masse om de kommende år. Vil Gesink blive fremtidens mand i Tour de France, eller vil Garderen starte en ny – og mere ærlig – amerikansk dominans?

Det var Paris-Nice. Onsdag starter Tirreno-Adriatico. Sport fortalt kigger inde starten nærmere på løbet, som i år har tiltrukket de helt store stjerner, blandt andet Contador og Evans.

Men i første omgang gælder The Race to the Sun og kampen mellem morgendagens stjerner.