09 Jul

Boksning: Starwatch 2017

Boxing_jaa

Boksesporten er inde i en fremragende periode med masser af interessante matchups og bunker af godbidder i vente. Sport fortalt danner her et overblik over de navne, som aktuelt tegner toppen af sporten.

Af Tyson W. Lyall

Hvilket bokse-år 2017 har været indtil videre.

I den historisk frustrerende sportsgren, hvor talrige vægtklasser, forbund og promotorer gør vejen til kvalitetsopgør ualmindelig besværlig, har 2017 leveret varen.

Med Jack DeGale vs. Badou Jack i januar fik vi det bedst mulige opgør i supermellemvægt. Vi har set en rematch mellem to af sportens absolut bedste med Andre Ward vs. Sergey Kovalev. Der har været top-top-opgør i den profilfyldte weltervægtsklasse med Keith Thurman vs. Danny Garcia og ikke mindst Kell Brook vs. Errol Spence Jr., og der har været divisions-topopgør i mellemvægt med Golovkin vs. Jacobs og i fjervægt med Santa Cruz vs. Frampton II.

Og så var der ikke mindst et allerede legendarisk sværvægtsopgør foran 90.000 tilskuere på Wembley Stadion mellem Anthony Joshua og Wladimir Klitschko i april.

Det bedste venter imidlertid stadig.

Og nej, her tænker vi naturligvis ikke på Floyd Mayweather vs. Conor McGregor (det var således første og sidste gang, det show nævnes her på siden).

Til september mødes derimod to af sportens allerstørste stjerner og – ikke uvæsentligt – bedste boksere. Gennady Golovkin fra Kasakhstan og Saul ”Canelo” Alvarez fra Mexico bokser i et opgør, vi tidligere har behandlet (læs her).

Endelig venter en afsindigt spændende cruiservægt-turnering under navnet ”World Boxing Super Series”, hvor otte af de bedste i rækken mødes over et slutrunde-forløb, som indledes til september. Med navne som Oleksandr Usyk, Murat Gassiev og Mariris Briedis om bord er der reelt tale om en turnering på første klasse.

Under samme koncept følger også en turnering på supermellemvægt, som dog er en smule mindre profilfyldt. Det skal dog blive spændende særligt at se George Groves og Callum Smith samt vinderen af Chris Eubank Jr. vs. Arthur Abraham bokse med i turneringen.

Starwatch
Al denne jubeloptimisme om boksningens aktuelle status giver anledning til at se nærmere på, hvem der egentlig er sportens største navne for tiden.

Vi har nedenfor udvalg de ti boksere, som vi mener fortjener særlig opmærksomhed, når sportens stjerneflok skal oplistes.

Udvælgelsen er naturligvis stærkt subjektiv og baseres på en vurdering af stjernestatus som noget, der defineres ud fra den opmærksomhed, bokseren kan tiltrække. Det er således en vurdering af, hvilke boksere der kan skabe de allerstørste kampe pt. Størst forstået som økonomi, tilskuertal, entreindtægter, tv-seere, medieomtale mm.

Derfor er boksekvalitet heller ikke i sig selv et afgørende kriterium. Eksempelvis er Roman Gonzalez ikke med på listen, selvom han de fleste steder rangeres blandt de fem bedste boksere på tværs af alle vægtklasser.

Udvælgelsen vil unægtelig være præget af, at vores fokus og indsigt primært er stærk på de navne, som bokser på det europæiske og nordamerikanske ”marked”. Således vil man eksempelvis ikke finde Shinsuke Yamanaka, som udelukkende bokser i Japan, på listen.

Endelig er klare stjerner som Tyson Fury og Floyd Mayweather ikke taget med, da det er uvist, hvordan deres status som ”aktive” egentlig ser ud. Skal Mayweather mere end blot et enkelt show, og ser man nogensinde Tyson Fury igen? Det er i vores optik tvivlsomt i begge tilfælde.

Nedenfor gennemgår vi kort de udvalgte profiler. Undervejs spekulerer vi over, hvordan deres fremtid kan og bør se ud. Listen er ikke rangordnet.

Nu til stjernerne:

Anthony Joshua (19-0). Sværvægt.
anthony

Boksningens royale vægtklasse har fået sig en ny kronprins. Den britiske sværvægter og tidligere OL-guldvinder viste i april, at der er bund i den voldsomme hype, som har fulgt ham i sin relativt korte karriere.

Med sin sejr over Wladimir Klitschko gik han fra top-prospect til certificeret mesterbokser. Undertegnede var selv tilstede på Wembley og mærkede luften gå ud af den rekordstore folkemængde, da Joshua gik i gulvet af en signatur Klitschko-højre i 6. runde.

Joshua gjorde imidlertid, hvad kun Lamon Brewster har gjort før: Han ikke bare rejste sig op fra en Klitschko-hammer, men han kom også tilbage vandt på KO – i 11. runde.

Anthony Joshua er nu trådt op blandt sportens største navne. Det er utænkeligt, at han ikke ville kunne fylde arenaer i størrelsen 20.000-25.000 tilskuere stort set ligegyldigt hvor og mod hvem, han skulle bokse.

Vi vælger dog stadig kun at kalde ham ”kronprins” af sværvægtsklassen, da han endnu blot har 19 kampe bag sig – og da der endnu er en ubesejret mand ved navn Tyson Fury, som stadig besidder Ring Magazines sværvægts-bælte.

Joshuas nærmeste fremtid byder enten på en rematch mod Klitschko – højst sandsynligt i Las Vegas til efteråret – eller et opgør med Kubrat Pulev, som er ”mandatory” udfordrer til Joshuas IBF-bælte.

Klitschko-opgøret giver økonomisk og sportsligt mening, men vi tilslutter os Joshua selv, som føler, at den ukrainske legende bør trække sig tilbage nu, hvor han endnu er på toppen.

Et opgør mod Pulev på hjemmebane ville også være fint i vores optik. Pulev er god på papiret, men har set rusten ud på det seneste. Det ville således være en fin mulighed for Joshua til at ”shine” på hjemmebane mod et acceptabelt navn.

Vi forudser en række mellemopgør (formentlig i USA) for Joshua efterfølgende, før opgør mod navne som Deontay Wilder, Joseph Parker og Tyson Fury i vores optik tidligst skal forventes i 2019.

Gennady Golovkin (37-0). Mellemvægt.
golovkin1

”GGG” er og bør være en boksefan-yndling. Han er en eminent bokser, hårdtslående som få, frygtløs, ydmyg og cool.

Whats not to like?

Han er en åbenlys stjerne, som trods sit kasakhstanske statsborgerskab er særledes vellidt i USA. Modsat mange andre ikke-amerikanske boksere behersker han sproget ganske pænt, og det hjælper på populariteten.

Golovkin er et af få navne, som kan være hovednavn på pay-per-view-stævner. Men der er desværre også ting, som begynder at trække ned i hans stensikre verdensstjernestatus.

Han er allerede blevet 35 år, og kritikerne mener, at de under hans seneste to opgør mod henholdsvis Kell Brook og Daniel Jacobs så huller i det perfekte billede.

Sport fortalt er ikke med på kritikernes hold, men det er trods alt værd at notere sig, at opgøret mod Jacobs brød Golovkins KO-række på vanvittige 23 kampe i streg, ligesom det formentlig var hans karrieres tætteste opgør overhovedet (sejr med dommerstemmerne 114-113, 115-112 og 115-112).

Nu venter som nævnt Canelo til september. Den kamp kommer vi til at lave selvstændig optakt til, men kort sagt er Golovkin favorit hos de fleste bookmakere – om end ganske marginalt. Sådan ser vi det også.

Hvad der venter Golovkin efter Canelo-opgøret er svært at sige. Der er øjensynligt ingen rematch-klausul i aftalen mellem de to, men hvis de udkæmper et brag af en kamp, vil det formentlig give mening med et opgør mere – klausul eller ej.

Derudover vil der næppe være mere end en håndfuld kampe tilbage i Golovkin. Beholder han sine bælter efter Canelo-mødet er en ”unification-kamp” mod WBO-mesteren Billy Joe Saunders oplagt – eksempelvis på hjemmebane i hovedstaden Astana.

Vasyl Lomachenko (8-1). Junior-letvægt.
skaermbillede-2017-01-02-kl-19-51-28

En Sport fortalt-yndling. Indrømmet. Som vi tidligere har skrevet om her, er Lomachenko ubestrideligt en af de absolut dygtigste boksere i verden. Hans kampe er samtidig garanti for underholdning – også for andre end boksenørderne.

Alligevel ville vi faktisk være modtagelige overfor argumentet om, at han endnu ikke hører til på listen over sportens allerstørste stjerner. For han bevæger sig endnu i grænselandet mellem en aficionado-favorit og et alment kendt boksenavn. Som junior-letvægter, ukrainer, en begrænset pro-karriere og med sin manglende lyst til at tale engelsk offentligt (selvom han godt kan), har han nogle forhold imod sig, hvis han skal nå sikker verdensstjernestatus.

Han er dog absolut på vej frem i det større sportsbillede, og som hovednavn ved et stævne i august, som vises på ESPN i USA, må det forventes, at hans navn når endnu bredere ud. Han er sat til at møde Miguel Marriaga, hvilket for Lomachenko-fans er et skuffende (ringe) valg, men hvilket set i et større markedsføringsbillede er klogt. Lomachenko kommer til at makulere Marriaga, hvilket vil indprente hans navn i bevidstheden på et stort ESPN-publikum.

Lomachenko er 29 år gammel, men har endnu blot ni professionelle kampe bag sig. Det må derfor formodes, at han har en lang årrække foran sig som frisk topbokser. Der er uendeligt mange interessante og mulige match-ups forude for Lomachenko, som derfor modsat Golovkin og andre navne på denne liste må forventes at holde sin stjernestatus i mange år frem.

I den nærmeste fremtid kan man håbe på et revanche-opgør mod Orlando Salido, som besejrede Lomachenko i 2014. Et opgør mod den lidt tungere Mikey Garcia (36-0) vil være af ypperlig kvalitet. Et match-up mod den lettere og aldrende Guillermo Rigondeaux vil være dybt interessant – om end i tiltagende grad irrelevant.

Lomachenko kunne gå ned i vægt og møde topnavne som Leo Santa Cruz, Carl Frampton, Lee Selby eller Oscar Valdez. Han kan gå op i vægt og møde Jorge Linares, Terry Flanagan eller Robert Easter Jr. Eller han kan blive på junior-letvægt og møde interessante folk som Jezreel Corrales, Miguel Berchelt eller afsindigt spændende Gervonta Davis. Mulighederne er virkelig mange for ”Loma”.

Andre Ward. (32-0). Letsværvægt.
Skærmbillede 2017-07-09 kl. 09.34.43

Boksningens aktuelle pound-for-pound-konge er ikke til at komme udenom.

Andre Ward er ikke så stor en stjerne, som han ”burde” være – i den forstand, at han aktuelt er bredt anerkendt som den bedste bokser på tværs af alle vægtklasser, at han er tidligere amerikansk OL-guldvinder, at han er en ordentlig person udenfor ringen, at han har spillet med i en stor Hollywood-film etc., men alligevel ikke er vildt populær og (aner)kendt.

Andre Ward er et stort sportsnavn, bestemt, men alligevel er det som om, han i forhold til stjernestatus ”bokser under sin vægtklasse”.

Forklaringen er formentlig hans til tider destruktive og defensive stil i ringen samt hans lange perioder med inaktivitet. Andre Ward er samtidig et af få topnavne, som har valgt at lade sig repræsentere af Jay Z’s selskab Roc Nation, hvilket i alt fald ikke har været nogen succes for andre folk som Guillermo Rigondeaux og Miguel Cotto. Sidstnævnte har netop ophævet med Roc Nation og er skiftet til Golden Boy.

Andre Ward er desuagtet en af boksningens store stjerner, og med sine to seneste (kontroversielle) sejre over Sergey Kovalev har han slået fast, at han hører til blandt nyere tids største amerikanske boksere. Et cv med sejre over navne som Kessler, Froch, Abraham og Kovalev – alle i deres ”prime” – taler for sig selv.

Fremtiden ser omvendt lidt usikker ud for Andre Ward. Noget ved ham udstråler en modstand mod at bokse alt for mange flere kampe. Fornemmelsen er, at han allerede nu ønsker at gå ind i en senior-fase af sin karriere, hvor han mere går efter ”events” end nødvendigvis opgør af største sportslige værdi.

Således er der pt. tale om et opgør mod cruiservægteren Tony Bellew fra Liverpool, som lige præcis er eksemplet på en stor stjerne, som ikke teknisk er blandt sportens dygtigste udøvere. Et sådant opgør i England vil således kunne indbringe begge store beløb. Det vil have størst sportslig værdi, hvis det bokses på Bellews cruiservægt, hvilket sportsligt ikke giver så stor mening for letsværvægtsmesteren Andre Ward.

Et tredje opgør mod Kovalev burde egentlig også være relevant, da de to første opgør endte kontroversielt, men det er fornemmelsen, at nu har man set det. Andre Ward har bevist sig i sporten, men hvis han ønsker at sætte yderligere streg under sin fremtidige Hall of Fame-status, kunne han møde navne som Badou Jack eller Adonis Stevenson (som dog næppe vil). Hvis han modsat den gængse opfattelse endnu er virkelig sulten efter at bokse opgør af stor sportslig værdi, er der flere ekstremt interessante navne på vej op i netop Wards vægtklasse i form af mulige kommende verdensstjerner som Eleider Alvarez, Oleksandr Gvozdyk og Artur Beterbiev.

Saul Canelo Alvarez (49-1-1). Mellemvægt.Saul-Canelo-Alvarez 

Det giver sig selv, at ”Kanel” skal med på listen over boksningens største stjerner. For at bruge en kæmpe kliche, kan man sige, at han har ”hele pakken”. Det betyder mere præcist, at han har både talent, evner, udseende, charme og en god historie med sig. Talentet og evnerne er bevist igennem en – trods hans blot 26 år – vanvittig omfattende karriere med i alt 52 officielle kampe.

Udseendet og charmen må være op til læserne at vurdere, men vi tillader os at konkludere, at Canelo besidder en udstråling, som få andre på denne liste kan matche.

Endelig har han en stærk fortælling om den rødhårede mexicaner, der blev drillet som barn på grund af sin røde hårfarve, og som valgte at kanalisere sin vrede gennem boksesporten. Det er samtidig historien om en ung mand, der allerede som 15-årig blev professionel og gik i gang med at bokse mod granvoksne mænd på skumle beværtninger i Mexico. Samtidig lyder legenden, at han har mindst ti ekstra kampe på sit cv, som de officielle statistikere imidlertid har opgivet at få verificeret, fordi de er foregået på helt særligt skumle beværtninger.

Canelo har et virkelig flot cv med sejre over gode folk som Austin Trout, Erislandy Lara og Miguel Cotto, men som vi tidligere har skrevet om, så har mange fans længe sukket efter et opgør mellem Canelo og Golovkin. Det kommer nu til september, hvis begge boksere holder sig raske.

Uanset udfaldet af opgøret mellem Canelo og Golovkin forventer vi en lang og spændende karriere for mexicaneren efterfølgende. Han har endelig bevæget sig op på mellemvægt, hvor han i vores optik retmæssigt hører hjemme. Her ligger flere gode opgør og venter, hvis hans krop ikke tager for meget skade af de mange kamp – indtil videre tyder intet på. Rent faktisk lader Canelo blot til at blev bedre og bedre i disse år, hvor særligt defensiven ser forbedret ud. Det håber vi at få at se i fremtidige opgør mod boksere som Daniel Jacobs, David Lemieux eller up-and-coming folk som Charlo-brødrene.

Tony Bellew. (29-2-1). Cruiservægt.
bellew

Ja, du læste rigtigt. Tony Bellew.

Englænderen er den svageste bokser på denne liste, men han er aktuelt på et stadie af sin karriere, hvor alt er gået op i en højere enhed.

Han spillede skurken i Hollywood-filmen ’Creed’ i 2015, han leverede en overraskede og imponerende KO-sejr over Ilunga Makabu på hjemmebanen for hans favorit-fodboldhold Everton i 2016, og så leverede han ikke mindst sensationen ved at besejre den meget kendte David Haye på sværvægt tidligere i år.

Tony Bellew har dermed en stærk fortælling med sig pt. Han er den simple arbejder, fodboldfan og familiefar fra Liverpool, som trods et begrænset talent og nederlag tidligere i karrieren, har genskabt sig selv ved hjælp af god gammeldags viljestyrke og et skifte op fra letsværvægt til cruiservægt.

Rollen i Creed giver Bellew noget global genkendelighed, men han er trods alt mest med på denne liste på grund af sin tiltrækningskraft som en stor spiller på den britiske boksescene. Her fungerer han ydermere ofte som ekspertkommentator på Sky Sports, ligesom han jævnligt ses i selskab med kendisser som fodboldspillerne Wayne Rooney og Jamie Carragher.

Den slags stjernestatus er yderst værdifuld i dagens boksesport, hvor magtcenteret i stigende grad flyttes mod Storbritannien. Mange af sportens største navne søger mod store pengekampe i Storbritannien, og netop det forhold, at Andre Ward øjensynligt ønsker at flyve over Atlanten til et opgør med Tony Bellew bevidner, hvorfor han hører med på listen over boksningens største stjerner pt.

Manny Pacquiao (59-7-2) Weltervægt.Boxing Boxer Manny Pacquiao Athlete

Senatoren fra Filippinerne lader til at være på en slags verdensturne ala ”Harlem Globetrotters” i disse år.

Han går efter de store begivenheder – og så er det sportslige indhold mindre væsentligt. Senest illustreret ved sidste weekends kamp mod den upåagtede australier Jeff Horn foran 50.000 tilskuere i Brisbane. Selvom Pacmans sportslige relevans stille og roligt bliver mindre, så er der ingen tvivl om, at han endnu tilhører sportens absolutte stjerner. Trods et meget kontroversielt nederlag til netop Jeff Horn, så er der rimelig bred konsensus om, at Pacquiao stadig er blandt de fem bedste weltervægtere i verden.

Kombineret med hans globale appel og enorme fanbase, som særligt blev bygget op i den legendariske periode fra 2006 til 2012 med sejre over Morales, Barrera, Marquez, De La Hoya, Hatton, Cotto med flere, hører Manny Pacquiao stadig til blandt sportens absolutte verdensstjerner. Han har en kæmpe fanbase i hele verden, og selvom hans dage som pay-per-view-navn måske er ovre, kan han endnu være på toppen af plakaten til kæmpe stævner verden over. Det står klart, at der ikke er ret mange kampe tilbage i ham, men de få, der måtte være, skal nok blive tilløbsstykker alligevel.

Først for står formentlig en rematch mod Jeff Horn, og derefter kan han vælge alt i regionen letvægt-letweltervægt-weltervægt. Pacquiao er så stort et navn, at alt fra Lomachenko, Mikey Garcia, Terence Crawford, Adrien Broner til alle elite-weltervægterne kunne tænkes at ville møde ham.

Terence Crawford (31-0). Letweltervægt.terrencecr 

”Bud” fra Nebraska er totalt dominerende i sin vægtklasse (junior-weltervægt). Den 19. august møder han Julius Indongo i et unikt opgør, hvor man for første gang siden Bernard Hopkins i 2004 kan ”forene” en division med bælterne fra både WBC, WBA, IBF, WBO og IBO.

Julius Indongo er virkelig spændende og kommer med en vild KO over Troyanovsky og en flot udboksning af Ricky Burns bag sig. Det er dog alligevel svært at se Indongo eller nogen andre true Crawford pt., medmindre han træder (endnu) en vægtklasse op til weltervægterne.

Crawford er utvivlsomt en af klodens allerdygtigste boksere overhovedet, men endnu har hans tiltrækningskraft haltet en del efter bokseevnerne. Han er ikke nogen videre spændende karakter udenfor ringen og han har i store dele af sin karriere holdt sig til sin hjemmebane i Nebraska. Han mangler endnu at slå sig fast som globalt topnavn, men hvis han holder sit nuværende niveau og frekvens af topkampe, skal han nok bevæge sig i retning af toppen.

Der ligger potentielle opgør og venter, som med rette udfald vil kunne cementere hans plads som topstjerne. Det kunne være mod en Adrien Broner, Mikey Garcia, Manny Pacquiao eller en af weltervægterne som Thurman og Spence.

Wladimir Klitschko (64-5). Sværvægt.34690522245_564c2d7802_b 

Der gælder lidt det samme her, som med Manny Pacquiao.

41-årige Wladimir Klitschko har givet ikke mange kampe tilbage i sig, men kvaliteten og tiltrækningskraften er stadig så stor, at han hører hjemme på listen over sportens største stjerner.

En kamp mellem Klitschko og hvilken som helst anden af de bedste sværvægtere vil stadig kunne fylde stadions og arenaer i Tyskland, England og USA.

Selv efter nederlag til Fury og Joshua er et nyt opgør mod Joshua så attraktivt, at der er bud på kampen fra hele verden. Joshua er naturligvis en kæmpe faktor hertil, men Wladimir Klitschko smager stadig så meget af kvalitet, at det løfter begivenheden helt op. Las Vegas bliver formentlig destinationen for et Klitschko vs. Joshua, som vi håber, bliver sidste gang, vi ser en af de legendariske Klitschko-brødre i ringen. Begge vil de blive husket som nogle af moderne boksnings bedste repræsentanter, og det skal nødigt forplumres af en række slemme nederlag til lillebror Wladimir karrierens efterår.

Sergey Kovalev (30-2-1). Letsværvægt.
kovalev 

Sergey ”Krusher” Kovalev kommer med på det sidste mandat. For blot et år siden havde han været et sikkert kort på listen, men de to nederlag til Andre Ward trækker ned. Det er ikke fordi, det er ”ulovligt” at tabe, og nederlagene til Ward var mildest talt kontroversielle, men Kovalevs kondition i begge opgør stiller immervæk store spørgsmålstegn ved hans position blandt sportens absolut bedste boksere.

Efter en overlegen start i det første opgør mod Ward løb han helt tør for energi i anden halvdel af opgøret. Det var stadig nok til at vinde i de fleste øjne, men i rematchen skete det samme mere eller mindre igen.

Selvom Kovalev dominerede Ward i store dele af de to opgør, blev han alligevel på en måde udstillet, da Ward tog med ud på dybt vand i de sene runder. Samtidig trækker Kovalevs person udenfor ringen ned. Han taler ned til sin træner John David Jackson er vores oplevelse, ligesom han ikke har tacklet nederlagene til Ward særlig elegant.

Men Kovalev er stadig en frygtindgydende bokser, og med den rette matchmaking og træning bør der være endnu et verdensklasse ”run” af kampe i ham. Det kunne eksempelvis være ved et par (gen)opvarmningskampe mod folk som Sullivan Barrera eller Karo Murat, før han tager kampen op mod Adonis Stevenson, Joe Smith Jr. eller en af de mange spændende up-and-coming folk som Oleksandr Gvozdyk, Eleider Alvarez , Artuer Beterbiev eller Dmitry Bivol.

Dem, vi overså
Det var så vores bud på den absolutte elite af den hjemmestrikkede kategori ”stjerner” i boksesporten. Det er åbenlyst, at det ikke kan være et korrekt svar på noget som helst.

Man kan helt sikker argumentere for, at flere navne burde være i spil. Hvad med en Kell Brook, som med sine to seneste kampe har været øverst på plakaten ved engelske ppv-stævner foran først et udsolgt O2 Arena i London og dernæst fodboldstadionet Bramall Lane i Sheffield?

Eller Ring Magazines fighter of the year sidste år, Carl Frampton? Han kunne også have været med.

Endelig er der folk som Adrien Broner, Amir Khan og Deontay Wilder, som også må formodes at kunne lave store kampe flere steder på kloden.

Måske de er med på listen næste gang sammen med folk som Keith Thurman, Errol Spence, Jorge Linares, Leo Santa Cruz, Roman Gonzalez og Mikey Garcia, der ligger i vores bobler-kategori.

Afslutningsvis giver vi også gerne et bud på en række navne, som har en oprigtig chance for at være blandt sportens store stjerner indenfor de næste to til år: Gervonta Davis, Joseph Parker, Oleksandr Usyk, Oleksandr Gvozdyk, Jermall Charlo, Jermell Charlo, Oscar Valdez, Naoya Inoue, Artur Beterbiev, David Benavidez, Erickson Lubin.

27 Nov

Kongen er død – længe leve de overlevende

 

rigonMed Floyd Mayweathers karrierestop har boksesporten mistet en af sine største profiler nogensinde. Det betyder imidlertid langt fra, at sporten har lidt skade. På tværs af vægtklasserne skyder nye interessante stjerner frem og med dem venter flere gigant-opgør i de kommende år. Sportfortalt giver et indblik i boksesportens lyse fremtid.

Af Tyson W. Lyall

Floyd Mayweather Jr. vil gå ned i historien som en af boksningens største nogensinde.

Langt fra som den mest elskede eller inspirerende, men statistisk og økonomisk set som den mest succesfulde.

Man kan mene meget om Mayweather den yngste, og om personen uden for ringen formentlig mest negativt, men meritterne inden for rebbene bør aftvinge respekt. Stilen har ofte været defensiv, og mange har forbandet hans til tider nærmest Chelsea-inspirerede ”park the bus”-strategi i flere store kampe.

Men til Mayweathers eftermæle hører lige præcis, at han boksede de store kampe – og vandt dem.

Store talenter på vej
Nok mener mange, at han for længe undveg hovedudfordreren Manny Pacquiao, men i Mayweathers pokalskab står stadig et hav af mesterskabsbælter på tværs af fem forskellige vægtklasser. Han nåede i sine 49 ubesejrede kampe – foruden Manny Pacquiao – at nedkæmpe prominente navne som Oscar De La Hoya, Diego Corrales, Zab Judah, Ricky Hatton, Juan Manuel Márquez, Miguel Cotto, Shane Mosley, José Luis Castillo og i 2013 mexicanske Saúl ”Canelo” Álvarez, som her godt to år efter opgøret ligner en af sportens helt store stjerner.

Og netop fremtiden er egentlig mest værd at tale om i forhold til boksningen. For modsat opfattelsen blandt flere negativt indstillede iagttagere, så er boksesporten ikke på vej ind i noget mørke.

Sporten er godt nok udfordret af, at den traditionelt set populære sværvægtsklasse har været en smule letvægtig de seneste år, hvilket du kan læse mere om her på Sport fortalt, ligesom MMA og andre kampsportsgrenes stigende popularitet er med til at stjæle opmærksomhed fra boksningen.

De forhold opvejes imidlertid fuldt ud af den store mængde talent, de spirende superstjerner, de mulige storopgør og de interessante storylines, der pt. findes på tværs af sportens vægtklasser.

Amerikanernes yndlings-kasakher
En af de helt oplagte boksere, de ikke-indviede sportsfans øjeblikkeligt bør begynde at interessere sig for, er den 33-årige kasakher Gennady Golovkin.

Med sin normale kampvægt omkring de 160 pund (ca. 72,5 kilo) hører han på nuværende tidspunkt hjemme i mellemvægt, og tilbyder med sin fysik og sin boksestil en perfekt blanding af voldsom slagkraft, angrebslyst, præcision, udholdenhed og atletisk bevægelse.

Som tidligere OL-sølvvinder og amatør-verdensmester har han sin bokseuddannelse i orden, og med 34 sejre (31 KO) og nul nederlag, har han for længst bevist sig i de professionelle rækker.

Vigtigst af alt for boksepublikummet er formentligt, at Golovkin er frygtløs. Han er ikke bange for at møde nogen som helst, og i selve kampene sætter han også sig selv på spil.

Golovkin søger at dominere sine kampe, og derfor sender han ofte usædvanlig mange slag af sted – som regel med en imponerende succesrate. I sin seneste kamp mod den ganske kompetente hardhitter David Lemieux, sendte Golovkin på blot otte runder hele 549 slag af sted mod den sagesløse Lemieux, som blev ramt af mere end 50 procent af slagene fra den kasakhstanske jernnæve. Lemieuxs største præstation den aften var at blive i ringen så længe.

Da Mayweather og Pacquiao mødtes i århundredets kamp tidligere på året, sendte ingen af de to boksere – til sammenligning – mere end 450 slag afsted over 12 runder. Pacquiao ramte kun med 19 procent af sine slag, mens Mayweather landede 34 procent. Lemieux er naturligvis en langt svagere modstander, men tallene siger noget om Golovkins attakerende stil og matchende præcision.

Den kombination har vundet ham mange fans i USA, hvor Mayweathers afmålte taktiske indstilling har efterladt et publikum hungrende efter en blodtørstig boksemester.

Golovkin har på nuværende tidspunkt 20 knockout-sejre i streg bag sig, og han lurepasser næppe på chancen for at nedlægge det næste store bytte. Med sin lidt fremskredne alder har han en smule travlt, da hans karriere tidligere bl.a. har været hæmmet af mangelfuld management fra det tyske promotionselskab Universum, som i Golovkins egen optik syltede ham til fordel for de tyske boksere Felix Sturm og Sebastian Zbik.

Golovkin flyttede derfor i 2010 til USA for at træne med anerkendte Abel Sanchez. På de nye jagtmarker har han på kort tid nedkæmpet respektable navne som Marco Antonio Rubio, Martin Murray og Matthew Macklin, men endnu mangler det helt store trofæ.

Her bør sigtekornet være indstillet på den rødhårede mexicaner Saúl ”Canelo” Álvarez.

Den unge mexicanske kanel
Siden sit nederlag til Mayweather i 2013 har ”Kanel” nemlig genetableret sin karriere på imponerende vis, og positionerer sig pt. som et af boksningens allerstørste navne ud fra Muhammad Alis devise om, at ”real success comes when we rise after we fall”.

Trods sine blot 25 år har han allerede vanvittige 48 professionelle kampe bag sig (angiveligt plus en hel del flere mod obskure modstandere på tvivlsomme mexicanske beværtninger, som de officielle statistikere har opgivet at få verificeret). Som det er typisk for de mexicanske boksere, blev også Canelo professionel i en ung alder. Allerede som 15-årig (!) smed han amatørtrøjen, og har siden fyldt kalenderen godt op med tæsk og træningslejr.

Alene i 2008 og 2009 boksede han henholdsvis 8 og 7 kampe, og selvom antallet af kampe er faldet i takt med stigningen i modstandernes kvalitet, lader Canelo og hans promoter Oscar De La Hoya altid til at være friske på et nyt bokseslag.

Trods sin unge alder har han allerede udvist ufattelig mandsmod og frygtløshed i sin karriere. Inden kampen mod Mayweather, som 23-årig, havde han således allerede mødt (og vundet) over store navne som Shane Mosley, Carlos Baldomir og Austin Trout, ligesom han efter Mayweather- nederlaget ufortrødent har kastet sig ud i nye opgør (og sejre) mod bl.a. Erislandy Lara, James Kirkland og senest denne måned Miguel Cotto.

Selvom de navne måske ikke spreder skræk og rædsel blandt menigmand i Danmark, så er der her tale om kapaciteter, som de færreste boksere med ønske om en ren rekordliste – hverken dengang eller nu – burde have stor lyst til at møde. Med fare for at fornærme nogen, kan det vist roligt konkluderes, at folk som Lara, Cotto og Trout ikke ville have besvær med at sluge cremen af den danske bokseelite levende.

Opgøret Canelo vs. Golovkin vil derfor være et af de stormøder, som måske ikke vil nå Pacquiao vs. Mayweathers niveau i stjernestøv og pay-per-view-beløb, men som rent kvalitativt vil kunne matche tidernes mest hypede boksekamp. Canelos seneste kamp mod den vildt dygtige puertoricaner Miguel Cotto er eksempelvis et studie værd i, hvad boksningen kan tilbyde på sit højeste niveau. 12 fulde runder med fantastisk tempo, styrke, udholdenhed, mod, godt forsvar og teknisk overlegenhed. Cotto som den mest aktive – Canelo som den mest effektive.

Canelo vs. Golovkin eksisterer indtil videre kun i drømmetænkningen, men bør være mulig bl.a. fordi Canelo er tvunget til at forsvare sit WBC-mellemvægtsbælte imod Golovkin, medmindre han vil afgive det frivilligt uden kamp. Stridspunktet bliver dog formentlig kampens såkaldte “catch weight” (boksernes aftalte maxvægt for den specifikke kamp).

Golovkin er med sin normale kampvægt omkring de 160 pund lidt tungere end mexicaneren, som normalvis ligger lige under de 155 pund (ca. 70 kilo). Canelo har allerede nu slået fast, at han kun vil bokse mod Golovkin på 155 pund, hvor kasakheren aldrig har været nede før i sin karriere. Det ligner mest af alt et første træk fra Canelo i et længere forhandlingsforløb, men det skulle ikke undre, hvis Golovkins sult sender ham på en slankekur forud for et match up med Canelo.

Oscar De La Hoya har allerede meddelt, at Canelo skal bokse igen til maj og september næste år, hvor det bokseglade Mexico holder ferie, og hvor de store opgør derfor ofte lægges. En anden interessant modstander kunne være Pacquiao, som trods sin alder, sit nederlag til Mayweather og en længere skadespause stadig er at regne som en af de største og dygtigste navne i sporten. Et lidt vildt bud på en modstander kunne også være det tidligere britiske kæmpetalent Amir Khan, som efter lidt slingrekurs tidligere i karrieren endelig er ved at finde kursen mod toppen af ranglisterne, men som i så fald ville skulle lægge et par ekstra kilo på inden et møde med Canelo.

Ender det med Canelo vs. Golovkin, vil det samtidig gøre op med Golovkins prædikat som ”the most avoided fighter in boxing”. Hvis nogen er mand for at gøre op med den beskrivelse, bør det være den modige Canelo.

Sværvægtsfremtiden efter Fury vs. Klitschko
En kamp, som med sikkerhed bliver til noget, er weekendens sværvægtsbrag mellem Tyson Fury og Wladimir Klitschko.

Som vi tidligere har beskrevet på Sportfortalt, så blæser der i disse tider nye vinde over sværvægtsklassen, som har tørstet efter superstjerner siden Tyson-Holyfield-Lewis-æraen. Den historisk set mest sagnomspundne vægtklasse er stadig lidt tyndt besat, men med Fury vs. Klitschko lugter det for første gang længe af et storopgør blandt klassens tunge drenge.

Alligevel bliver det næppe hverken Fury eller Klitschko, som kommer til at dominere vægtklassen i årene fremadrettet (Fury er formentlig uden de nødvendige evner og Klitschko er for gammel). Til gengæld spirer der spændende ting i lagene lige under den nuværende mester Klitschko.

Først og fremmest står den ubesejrede WBC-mester, 29-årige amerikanske Deontay Wilder, og tripper for at møde vinderen af Fury vs. Klitschko. Det opgør vil uden tvivl blive et af vægtklassens største brag i dette årtusinde, men ser man længere ud i fremtiden, tegner konturerne sig af en kommende megastjerne i den 25-årige englænder Anthony Joshua.

Endnu har Joshua blot 14 kampe bag sig, og med boksningens uforudsigelighed kan lyset meget vel være slukket i løbet af et øjeblik, men indtil videre bærer han alle sværvægtsmesterens karakteristika. Med sin enorme styrke har han hidtil stoppet alle sine professionelle modstandere på knockout inden for de første tre omgange.

Selvom den egentlige modstand har været til at overskue (det seneste offer dog hidtil ubesejrede Gary Cornish) er Anthony Joshua ikke nogen glorificeret bar-slagsbror. Han er en ægte atlet, som ved OL i 2012 tog guldmedaljen i supersværvægt og året inden en sølvmedalje ved VM i Aserbajdsjan. Joshua er en moderne idrætsmand, som nok deler lidt af Mike Tysons slagskraft, men som adskiller sig markant fra stereotypen på en flamboyant boksemester. Nok har han en dom for cannabis-besiddelse, men han har ikke rørt alkohol i årevis, og bruger blandt andet skak og litteratur som opladning til sine kampe.

Den 12. december går Joshua i ringen mod landsmanden Dillian Whyte, som måske ikke er noget stort navn på verdensplan, men som med en rekordliste på 16 sejre og 0 nederlag har et ganske imponerende cv. Samtidig har Whyte rent faktisk besejret Joshua som amatør. Kampen er kæmpestor i England, hvor O2 Arena i London har haft sine 20.000 sæder udsolgt i månedsvis.

Vinder Joshua dette opgør foran et – formentlig også – anseeligt globalt publikum, kan det allerede på nuværende tidspunkt bringe ham i spil til store navne som eksempelvis Alexander Povektin, som pt. rangerer som nummer 3 på The Ring Magazines uofficielle rangliste over sværvægtsboksere. En anden modstander kunne måske endda blive engelsk-irske Tyson Fury, hvilket uden tvivl vil få de britiske øer til at gynge og sende bølgeskvulp over Atlanten til det bokseglade USA.

Brag mellem amatørlegender nærmer sig
Hvor de tunge næver vækker mange sportsfans opmærksomhed, skal man ofte ned til de lettere vægtklasser med de hurtige arme og lette ben for at finde mange ægte bokseentusiasters våde drømme.

Blandt de lette drenge findes pt. flere monstertalenter, som er i deres bedste boksealder. Til de sportsinteresserede skal der lyde en opfordring til at tjekke navne som Román González, Vasyl Lomachenko og Guillermo Rigondeaux ud.

Sidstnævnte er desværre allerede 35 år, og har blot 15 professionelle kampe bag sig, efter han først i 2009 deserterede fra Fidel Castros Cuba og begyndte sin professionelle karriere i USA. På Cuba tillader styret kun amatørboksning, hvor landet imidlertid ofte har været dominerende. Guillermo Rigondeaux er absolut ingen undtagelse, og med OL-guld både i 2000 og 2004 og en række verdensmesterskaber, er han måske amatørboksningens største profil nogensinde.

Det skulle måske lige være for ukrainske Vasyl Lomachenko, som ligeledes har to OL-guldmedaljer bag sig (som blot 20-årig i 2008 og igen i 2012), og som modsat Rigondeaux endnu har alderen med sig. I de lavere vægtklasser spiller alder ofte en større rolle end i de tungere klasser, da hurtighed og spændstighed er af større betydning end i de mere slagkrafts-afgørende tunge klasser. Mens spørgsmålet derfor er, hvor længe Rigondeaux kan holde sig i topform, ser fremtiden omvendt lys ud for Vasyl Lomachenko.

Lomachenko er et usædvanligt boksefænomen. Med en vanvittig amatørstatistik bag sig (396 sejre, 1 nederlag) forsøgte han allerede i sin anden professionelle kamp at vinde et verdensmesterskab (WBO, fjervægt). Det ville ikke bare have været en sensationel bedrift, men også en enestestående verdensrekord.

Lomachenko, som ofte beskrives som en ”malerisk” bokser og et naturtalent med en uhørt høj intelligens indenfor sit fag, havde imidlertid forregnet sig og tabte en kontroversiel ”split decision” til den mexicanske gadedreng Orlando Salido. To kampe og blot en sejr. Det er ikke en statistik, de fleste boksestjerner er vant til. Men Lomachenko virker uanfægtet, og i dag lyder CV’et på fem sejre og det ene nederlag.

Det virker desuagtet ikke usandsynligt, at Lomachenko snart igen skal stille op til en potentielt karriereafgørende kamp. Rigondeaux lurer nemlig lige præcis i horisonten, og cubaneren lader til at have travlt med at drage nytte af sin landflygtighed fra det kommunistiske Cuba. Rigondeaux er netop kommet i stald hos rapperen Jay Z og hans managementbureau ”Roc Nation”, og sammen har de to travlt med at få fyldt lommerne inden Rigondeauxs boksekarriere rinder ud. Her er Lomachenko et oplagt mål, da han trods sin korte professionelle karriere er et forholdsvis stort navn i fjervægtsklassen (bl.a. Ring Magazine prospect of the year 2013).

Kvalitet for de få pund
Det økonomiske perspektiv er generelt en udfordring for de lettere vægtklasser, som kan være svære at forstå for den neutrale iagttager. De highlight-egnede power-slag og dødbringende knockouts er lidt sjældnere, og ofte sker slagudvekslinger så hurtigt, at den uoplagte sofaseer risikerer at overse vigtige sekvenser. Helt konkret er Rigondeaux eksempelvis også en meget konservativ bokser, som sætter ”sikkerhed først”, og som har sin store styrke i et bevægeligt forsvar og dødbringende kontrastød.

Sport fortalt garanterer til gengæld, at ingen moderat bokseinteresseret vil gå skuffet fra en aften foran tv i selskab med Román González eller Vasyl Lomachenko.

Den 28-årige nicaraguaner Román González er et unikum inden for sporten og topper pt. The Ring Magazines liste over verdens bedste ”pound-for-pound” boksere. Pund har han med omkring 111 (ca. 50 kg) ikke mange af, men talentet findes næppe større pt. blandt de professionelle vægtklasser.

I sine 44 kampe har han gjort rent bord med sejre over kompetente folk som Juan Francisco Estrada, Brian Viloria og Francisco Rosas. Román González lider i endnu højere grad end Lomachenko og Rigondeaux under de lette vægtklassers lavere anseelse, da fluevægtklassen er tyndt besat med store, globale profiler.

Indtil videre har Román González bokset langt de fleste af sine kampe uden for USA, men bl.a. med sin seneste opvisning mod amerikanske Brian Viloria i Madison Square Garden (undercard til Golovkin vs. Lemieux) er González’ kvaliteter begyndt at nå ud til et bredere publikum. Da González i maj besejrede Edgar Sosa på knockout, var det første gang, HBO sendte live fra en så lav vægtklasse siden midten af 90’erne.

Her fortjener en bokser som González at høre hjemme, og skal han være med til at løfte sporten yderligere i de kommende år, kunne man krydse fingre for et kommende opgør med filippineren Donnie Nietes, som ikke har tabt en kamp siden 2004, eller måske den lidt tungere japaner Naoya Inoue, som trods sine blot 22 år og otte professionelle kampe allerede er blevet et hit blandt feinschmeckere – særligt efter han sidste år knockoutbesejrede den argentinske legende Omar Andrés Narváez.

Boksningens fremtid ser derfor lys ud. Og så fik vi ikke engang nævnt Sergey Kovalev, Andre Ward, Terence Crawford, Kell Brook, Timothy Bradley, Danny Garcia, James DeGale eller Adonis Stevenson.