24 May

Kesslers skæbnestund – vikingen mod kobraen

KesslerFroch

Mikkel Kessler står over for sin vigtigste kamp siden opgøret mod Joe Calzaghe. Et nederlag vil være enden på karrieren, mens en sejr vil give ham mulighed for at slutte som en af de bedste super-mellemvægtere nogensinde

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Mikkel Kessler er en bedre bokser end Carl Froch. Slut. Vinder han, har han desuden muligheden for at slutte karrieren som en af historiens bedste super-mellemvægtere.

Så kort kan det fortælles, for sådan er det. Men det er selvsagt ikke nok, hvis man skal have et klart billede af, hvad der er på spil lørdag den 25. maj, når Mikkel Kessler tager til London for at bokse mod briten Carl Froch. Her følger en uddybende fortælling om det kommende møde mellem den danske viking og den engelske kobra – et opgør, der rangerer som et af årets vigtigste i boksesporten.

Bedste danske bokser nogensinde?

Mikkel Kessler er den måske bedste danske bokser nogensinde. Hans rekordliste og mange store sejre taler for sig selv (48 kampe, 46 sejre, 35 knockouts, 2 nederlag), men Kesslers kombination af tekniske færdigheder, slagkraft og viljestyrke gør, at han skiller sig ud blandt de mange gode boksere, som Danmark har frembragt gennem tiderne.

Kesslers eneste ulempe er, at han primært har bokset i super-mellemvægt. Vægtklassen er ikke en del af de otte originale vægtklasser – de såkaldte The glamour Divisions – og blev først etableret i 1967. Dens nuværende form strækker sig ydermere kun tilbage til 1984, hvor forbundet IBF introducerede deres verdensmesterskab i super-mellemvægt – de andre store vægtklasser fulgte efter i løbet af 80’erne.

Den første verdensmester var skotten Murray Sutherland, og det var primært i Europa, at vægtklassen blev anerkendt. I USA var opmærksomheden mildt sagt fraværende. I løbet af 90’erne var det særligt i Storbritannien og Irland, at vægtklassen kunne fostre store navne som eksempelvis Nigel Benn, Chris Eubank og Michael Watson.

Men i 1993 debuterede en ung waliser, som senere skulle give vægtklassens dens første globalt anerkendte verdensmester. Den unge mand var Joe Calzaghe.

Stigende prestige

Calzaghe blev en afgørende drivkraft i eksponeringen af super-mellemvægt, og vægtklassen er langsomt ved at blive anerkendt i USA. Danske Mikkel Kessler har også spillet en central rolle.

Den danske viking gjorde sin debut tilbage i 1998, hvor han hurtigt viste sig som et stort talent. Talentet var ifølge hans daværende træner, Richard Olsen, særligt af mental karakter: “Mikkel har en usigelig vilje til at lære, og det er i virkeligheden hans største talent”.

Kessler blev ved med at vinde, og i 2004 vandt han sit første verdensmesterskab i et af de store bokseforbund, WBA. I 2006 erobrede han verdensmesterskabet i WBC, og vejen var nu banet til den største kamp i vægtklassens historie – et opgør mellem Kessler og Joe Calzaghe, som var verdensmester i forbundene WBO og The Ring.

Den store waliser

Kampen gik af stablen 3. november 2007, og vinderen af opgøret ville som den første nogensinde i vægtklassen samle fire af de fem store forbunds VM-bælter. Calzaghe havde indtil året før også været verdensmester i det femte forbund, IBF, men havde fået frataget sit bælte, da han insisterede på at møde amerikaneren Peter Manfredo i stedet for forbundets foretrukne modstander, tyskeren Robert Stieglitz. Årsagen var ifølge Calzaghe selv: “Stieglitz doesn’t mean anything outside of Germany” – og da waliseren som den første i sin vægtklasse var på vej til at slå igennem i USA, var det et parameter, som betød noget.

Joe Calzaghe vandt kampen på point, og det manglende IBF-verdensmesterskab til trods blev han i manges øjne historiens første undisputed super middleweight champion of the world (bokser som er anerkendt som verdensmester af alle de fire store forbund: WBA, WBC, IBF and WBO).

Kampen blev hyldet af bokseverdenen som en af årets bedste, og i USA blev opmærksomheden øget. Calzaghe gik siden en vægtklasse op for at kunne konkurrere i letsværvægt – en af The Glamour Divisions – som er langt mere anerkendt i USA. Her vandt han to kampe mod amerikanerne Bernard Hopkins og Roy Jones Jr., før han trak sig tilbage som ubesejret.

Super six

Kessler stod efter nederlaget stadig tilbage som en af de bedste i super-mellemvægt. Nederlaget til Calzaghe var ikke et problem, da danskeren havde bokset en rigtig god kamp.

For at promovere vægtklassen yderligere besluttede WBA, WBC og The Ring endnu en gang at samle alle verdensmesterskaberne ved at arrangere turneringen Super Six mellem de seks bedste boksere i klassen.

Kessler var fra starten favorit, men led et uventet – men kontroversielt – nederlag på point til den yngre amerikaner Andre Ward. Stadig med i turneringen slog han herefter sin kommende modstander – Carl Froch – i en kamp, hvor Kessler igen viste sig fra sin bedste side. Kessler vandt på point, og undervejs viste han, at han var en både hurtigere og klogere bokser end sin modstander.

Vejen tilbage

Herefter måtte Kessler trække sig fra turneringen grundet skader. Det betød, at danskerens fremtid pludselig var usikker, mens hans banemand Andre Ward skød mod toppen og lige nu opfattes af mange som en af de bedste boksere i verden på tværs af alle vægtklasser.

Siden er Kessler kommet stærkt tilbage, og med overbevisende sejre i sine to seneste kampe over Allan Green og Brian Magee er han klar til at skrive sig ind i historiebøgerne som en af de største i super-mellemvægt nogensinde – og en af de største boksere i nyere tid.

Vejen tilbage til toppen kræver, at han slår Carl Froch i revanchekampen nu på lørdag. Begge boksere er tvunget til at vinde, hvis de vil fortsætte karrieren på højeste niveau.

Kessler – en komplet bokser

Mikkel Kessler er en komplet bokser. Hans teknik er i verdensklasse, han er – stadig – enormt hurtig, og så er der enormt meget power i hans slag. Han er ikke blandt de allermest hårdtslående i vægtklassen, men de mange knockouts (35 ud af 46 sejre) vidner om, at han – for at bruge et godt gammelt udtryk – slår en proper næve.

Først og fremmest er Kesslers bedste våben hans hurtige jabs, som langsomt vil trække kræfterne ud af modstanderen. Ser her, hvordan Kessler rammer Froch i deres første kamp med en række hurtige venstre jabs, som bliver fulgt op af højre hooks:

Det er måden, Kessler bokser på. Hurtige jabs, der skal trænge modstanderen tilbage, hvorefter han leder efter en åbning til et kraftigt højre hook. Og Kesslers hooks er dødelige. Se her det afgørende slag mod Allan Green. Et ufattelig hårdt venstre hook, som rammer Green direkte på kæben

Det flotteste slag

De tekniske evner ses både i Kesslers defensive arbejde og i hans slagteknik. I danskerens sidste kamp mod Brian Magee vinder han på et af de flotteste slag, han nogensinde har leveret (læs mere her på Sport fortalt). Danskeren rammer med et dybt højre stød, som sender Magee i gulvet.  Kessler tildeles først sejren i omgangen efter, men det var dette fremragende stød, som var afgørende.

Fra en høj position fra højre, rammer han dybt i kroppen til venstre. Det er – som Kesslers manager Kalle Sauerland korrekt gjorde opmærksom på efter kampen – et af de sværeste slag at slå, for armen skal rejse helt over i det modsatte hjørne af modstanderens krop – øverst fra højre til nederst venstre. Det er svært at time og kræver både hurtighed og præcision. Taktisk velovervejet, perfekt timet og udført til perfektion. Da Kessler sidst mødte Froch var han meget afhængig af sine jabs, men sejren mod Magee viser, at han har udvidet sit repertoire til at inkludere dødelige dybe stød til kroppen. Froch skal passe på og have styr på sit defensive arbejde, hvilket normalt ikke er hans styrke.

Se slaget her:

Paraderne oppe

Kesslers defensive arbejde er dels baseret på hurtige reflekser, gode parader samt de føromtalte hurtige jabs, som er med til at holde modstanderen væk. Kessler er desuden hurtig på fødderne, og er også en klog bokser, der oftest er flere træk foran sin modstander. Der er en grund til, at han aldrig har tabt på knockout, aldrig været slået i gulvet og – nærmest aldrig – været synlig rystet i en kamp.

Brian Magee beskriver det sådan her i en forudsigelse af, at Kessler igen vil slå Carl Froch:

Hans (Kesslers) boksehjerne arbejde hele tiden, mens Froch var som en gal hund, han slog vilde slag. Kessler blev ved med at bokse smart, han trådte tilbage, slog et hook, flyttede sig ud af farezonen og kom ind igen. Han boksede hele tiden koncentreret

Froch – en hård nyser

Carl Froch står derfor over for noget af en udfordring. På langt de fleste parametre kan han simpelthen ikke leve op til Kesslers evner. Froch er en fremragende bokser, ingen tvivl om det, men målt på speed, teknik og kølighed er han danskeren underlegen.

På et punkt er han dog i verdensklasse, og det er udholdenhed samt en hård offensiv. Han kan simpelthen både slå hårdt og tage imod nogle tæsk. Froch er en åben bokser, der ofte har paraderne nede og tager mange slog mod hovedet. Han har, lige som Kessler, aldrig tabt på knockout. En klog Kessler vil derfor passe på sig selv og vinde en stabil pointsejr.

Den svære udebane

Den strategi har dog det problem, at kampen bokses i London, hvorfor Kessler må siges at være på udebane (omend Froch er fra Nottingham). Hjemmebanefordelen er umådelig vigtig i boksning, da pointtildelingen er langt mere subjektiv end i de fleste andre sportsgrene. En pointsejr kræver derfor nok en markant overlegen Kessler, og det kan være, at det er for risikabelt at satse på. Brian Nielsen har udtrykt bekymringen for et pointnederlag på denne måde:

Deres kamp for tre år siden var helt vildt tæt, og bliver det lige så tæt på næste lørdag, er jeg bange for, at dommerne giver sejren til Froch, fordi de mange tusinde engelske fans vil råbe og skrige, hver gang han overhovedet snitter Mikkel

Kessler skal desuden passe på de både hårde og mange slag, som helt sikkert vil komme fra englænderen. Froch har for nyligt sagt til Sky Sports, at han vil ændre strategi fra deres sidste møde, hvor han ifølge ham selv var for forsigtig. Han vil i højere grad forsøge at kopiere den noget mere offensive strategi, som han brugte, da han vandt sit VM-bælte over Lucien Bute.

Now I’m on the crest of a wave. Against Kessler I was just landing one punch at a time, but against Bute, I was landing combinations of 12, 14 punches

Det tyder derfor på, at Froch vil komme hårdt ud og forsøge at ryste Kessler med en række af hårde slag. Bute minder nemlig på mange måder om Kessler i de offensive aspekter. Men defensivt er Kessler meget bedre. Kessler er en mester i at undvige og slå kontra med hurtige jabs til hovedet. Librado Andrade prøvede samme offensive tilgang mod Kessler, og det virkede – for at sige det mildt – slet ikke.

Kessler vinder

I boksning er intet sikkert, før dommeren – eller uret – stopper kampen. Carl Froch er desuden en klassebokser, hvis hårde slag kan slå selv de bedste boksere i gulvet.

Det forhold, at ingen af de to boksere nogensinde har tabt på knockout gør dog, at vi rimeligvis kan forvente en lang og underholdende kamp. I sidste ende kan det vise sig at være to forhold, der taler til hver boksers fordel, som vil være afgørende for udfaldet. Froch har hjemmebanen, Kessler har klassen. Sport fortalt håber, at det bliver sidstnævnte, der løber med sejren.

17 Jan

Kesslers perfekte slag – og hvorfor boksning er mere end slagsmål

kessler-brian-magee

Boksning har gennem tiden udviklet sig fra mere eller mindre organiseret slagsmål til en seriøs sport, hvor teknik og taktik er mindst lige så vigtig som fysisk styrke. Det er Mikkel Kesslers afgørende slag i sejren over Brian Magee et perfekt eksempel på.

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Boksning er en sport, der deler mange menneskers holdninger. Flere vil gå så langt som at sige, at boksning slet ikke er en sport, men blot brutalt slagsmål. Det sidste kan man finde mange argumenter for. Boksning handler jo om at slå på hinanden og i sidste ende at slå sin modstander i gulvet – lighederne til et gadeslagsmål er slående.

Men boksning er mere end det. Det kan være svært for den utrænede tilskuer at aflure alle finesserne i en boksekamp, og det er nok en af grundende til, at mange blot ser to personer slå på hinanden. Men du kommer ikke langt i boksesporten, hvis du kun har erfaring fra slagsmål, eller kun kan præstere en hård lige højre. For at komme til tops er det nødvendigt med langt flere egenskaber – taktiske og tekniske såvel som fysiske – og deri ligger netop det sportslige element.

Alt starter hos Homer

Boksning har sine rødder i oldtiden. Således kan man allerede i Illiadens sang 23 læse en dramatisk beskrivelse af en boksekamp som en del af en række konkurrencer til ære for den døde Patroklos.

Homer beretter således om Epeios sejr over Eurayalus (kan springes over):


Achilleus:

Atreus’s Sønner! Achaiske Mænd i Bryniehoser!

To af de dygtigste Mænd til en Kamp om disse jeg byder,

Djervt med løftede Næver at slaaes, og den som Apollon

Seier forunder og Mændene her erkjende for stærkest,

Han hjemføre til Telt det slidudholdende Muuldyr,

Hvo som derimod taber, han nøies med Tvillingpokalen!

Epeios:

Træd nu frem, hvo der agter den Tvillingpokal sig at vinde,

Mulen, det troer jeg forvist, skal ei nogen anden Achaier

Vinde fra mig i Baxning, jeg holder mig selv for den Første.

Kjød jeg knuser, og Knogler itu jeg slaaer med min Næve,

Derfor var sikkert det bedst, om Liigbegjængerne blev her,

At de kan bære ham bort, naar min Haand har i Gulvet ham kastet

Homer:

Saa han talte, da taug de qvær, og forstummed tilhobe.

Ikkun den herlige Mand Euryalos dristed sig mod ham.

Han var den Konning Mekisteus’s Søn, den Talaionides.

Og da de havde sig gjordet, da treen de frem udi Ringen.

Først deres vældige Næver til Dyst de løfted i Veiret,

Foer saa hinanden tillivs og mænged de dygtige Hænder,

Vildt fra Kjæverne lød de kladskende Drag, medens Sveden

Randt ad Lemmerne ned, da hæved sig stærken Epeios

Høit, og sin speidende Fiende paa Kinden han slog, saa han ikke

Mægted paa Been at staae, brat segned de kraftige Lemmer.

Som naar en Fisk opspringer af Søe for den kulende Nordvind

Tæt under Land mellem Tanget, men strax bedækkes af Bølgen,

Saaledes sprang efter Faldet han op, men Helten Epeios

Greb ham i Arm og reiste ham op; strax stimled hans Venner

Trindt ham og førte ham bort, mat Fødderne slæbte mod Jorden,

Blod i Klumper han spytted, og Hovedet hang til en Side;

 

Det er en meget idealiserende beskrivelse af noget, som i virkeligheden har været en ret brutal begivenhed. Ingen regler, ingen runder, ingen hvileperioder og ingen vægtklasser – vinderen var den, der slog sin modstander ud. Boksning startede derfor som en form for organiseret slagsmål. Men siden antikken har boksningen gennemgået en lang udvikling, hvor flere ændringer har bidraget til at modernisere sporten og fjerne de mere eller mindre barbariske elementer.

Først kom handskerne

Den mest afgørende ændring var indførelsen af boksehandsker. Handsker blev formelt indført allerede i 1867, da Queensberryreglementet erstattede London Prize Ring RulesLondon Prize Ring Rules var en liste på blot syv regler, der strakte sig tilbage til 1743. Den vigtigste var, at man ikke måtte slå en modstander, der lå ned, og at en bokser havde 30 sekunder til at rejse sig efter en knockdown. Ellers var der i høj grad frit spil. Først i 1838 blev reglerne revideret, så det blev forbudt at sparke, bruge sten i hænderne eller have pigge i skoene!!

Queensberryreglementet var mere omfattende og var en klar modernisering af sporten. Handskerne var den mest centrale ændring, men det blev først reelt en del af sporten i 1892, da den sidste såkaldte nævekæmper John L. Sullivan (som mange måske kan huske fra diverse 90’er computerspil) satte titlen på spil mod den moderne James J. Corbett. Det var første gang, der blev brugt handsker i en titelkamp om verdensmesterskabet i boksning.

276 gange i gulvet!

Handsker var dog ikke det eneste, som blev indført med Queensberryreglementet. En anden ændring var rundeinddeling. Tidligere havde boksekampe haft et uendeligt antal runder af varierende varighed. Hver runde varede, til en af bokserne blev slået i gulvet. Kom han op inden 30 sekunder, kunne kampen fortsætte til runde to. Der var derfor ingen tidsgrænse, og mange kampe endte uafgjort. Den længste kamp registeret var da Jack Jones slog Patsy Tunney i 1825. Da nåede kampen op på 276 runder (og dermed 276 knockdowns!!), inden afgørelsen faldt efter 4½ time.

Queensberryreglementet formaliserede rundeinddelingen i en kamp, således at hver runde skulle vare tre minutter med ét minuts pause mellem hver. I 1891 introducerede en privat bokseklub i London desuden et pointsystem, så dommere fremover kunne afgøre en kamp. Professionelle kampe havde dog stadigvæk oftest et uendeligt antal runder, hvorfor udholdenhed og tålmodighed ofte var afgørende. I 1910’erne og 1920’erne begyndte man dog gradvist at indføre en grænse på 15 runder, som langsomt blev normen. I dag er der 12 runder i en titelkamp.

Mere end rå styrke

Indførelsen af et begrænset antal af runder, og dermed pointsejre, betød, at nye elementer blev vigtige i boksesporten. Det blev eksempelvis vigtigere at ramme rent end at ramme hårdt, hvis man gik efter en sejr på point. Timing af energiforbrug, taktisk forberedelse i forhold til den enkelte modstander samt teknik blev opprioriteret på bekostning af ren råstyrke.

Beskyttelsen af bokserne blev desuden styrket. I 1929 blev det besluttet, at kamplederen skulle være til stede i ringen, hvilket gjorde sporten mere disciplineret. I 1931 blev det tilladt at bære cup og tandbeskytter, og i 1950 blev det bestemt, at en kamp skulle stoppes efter den 3. tælling.

En anden helt central ændring af sporten var indførelsen af vægtklasser. I starten af 1800-tallet var der ikke vægtklasser, men det ændrede sig. I begyndelsen af 1900-tallet blev der nedfældet faste vægtklasser i en række store bokseklubber rundt om i verden, og det udmøntede sig i professionelle vægtklasser i de senere bokseforbund i USA.

Professionaliseringen af sporten og de stigende pengebeløb krævede, at bokserne konkurrerede på nogenlunde lige vilkår. Derfor blev vægtklasserne en fast del af sporten, og medvirkede som sådan til yderligere at løfte boksning ind i sportens verden og væk fra slagsmållignende tilstande. I starten blev der etableret otte forskellige vægtklasser, som siden kom til at gå under betegnelsen The glamour Divisions, hvor sværvægt var den øverste og mest prestigefyldte.

Muhammad Ali’s revolution

De mange ændringer og professionaliseringen af sporten bragte nye tekniske landvindinger med sig. I 60’erne gjorde den unge Cassius Clay sin entre i bokseverdenen, og inden han skiftede navn til Muhammad Ali, nåede han at sætte nye standarder for sporten. I 1964 fik han i sin kun tyvende kamp chancen mod den regerende verdensmester Sonny Liston, som ingen andre i vægtklassen turde møde. Liston gik under øgenavnet The Big Bear, og var kendt for sine hårde slag og brutale knockouts. Men Cassius Clay viste, at styrke ikke er nok. Han revolutionerede på mange måde de tekniske aspekter af sporten blandt andet ved at benytte benarbejde aktivt i sine kampe, og mod Liston overstrålede han den regerende mester i hurtighed og teknik.

Clay brugte lette og hurtige jabs, mens Liston brugte sin styrke i færre men hårde slag. Allerede i første runde var det klart, hvor det bar hen. Se nedenfor hvordan Clay undviger Listons tunge slag, mens han danser rundt på sine ben og rammer sin modstander med en række lette men præcise jabs (Clay starter nederst i højre hjørne).

Det ser let ud. Meget sigende begyndte Clay senere at beskrive sin boksestil med de berømte ord: Float like a butterfly, sting like a bee.

Liston kommer ikke ud til sjette omgang grundet en skade påført af Clay. Allerede året efter får han en rematch, hvor Clay som regerende mester slår Liston ud med et slag, som er blevet legendarisk for sin hurtighed under betegnelsen the phantom punch. Se slaget her:

Sværvægt mister præstige

De forskellige vægtklasser skiller sig ud fra hinanden i den forstand, at styrke betyder mere i de tungere vægtklasser, som derfor oftere bliver afgjort på knockout. Omvendt er de lettere klasser mere teknisk baserede, mens de også i højere grad går tiden ud. Efter murens fald har sværvægt i manges øjne mistet noget af sin prestige. Der er ingen øvre vægtgrænse i sværvægt, og det har medført, at de tekniske aspekter fylder meget lidt i vægtklassen.

Det er eksempelvis ikke særlig kønt at se den russiske kæmpe Nikolai Valuev (213 cm) smadre sine ofte meget mindre modstandere. Se her, hvordan Valuev smadrer Brians Nielsens tidligere overmand, Dick Ryan.

Det perfekte slag

Udviklingen har betydet, at andre vægtklasser er begyndt at fylde mere. Én af dem er super-mellemvægt, som først blev introduceret i 1984. Det er her, danske Mikkel Kessler har gjort karriere. Og jeg vil netop slutte denne korte introduktion til boksningens sportslige udvikling ved Mikkel Kesslers seneste sejr. Det afgørende slag mod Brian Magee illustrerer nemlig til perfektion, hvorfor boksning er meget mere end blot brutalt slagsmål.

Kessler bokser kontrolleret fra starten, og sender ikke unødvendige slag af sted. Han timer sine bevægelser, og går målrettet efter det stød, som han ved, Magee er sårbar over for. Kesslers tidligere – og kommende – modstander Carl Froch var i studiet på Sky Sport, hvor han fortalte, at han dagen inden havde rådgivet Kessler til at gå efter et dybt stød. Froch kender Magee ret godt, og hans råd blev da også fuldt til døren.

I anden omgang rammer Kessler med et dybt højre stød. Fra en høj position fra højre, rammer han dybt i kroppen til venstre. Det er – som Kesslers manager Kalle Sauerland korrekt gjorde opmærksom på efter kampen – et af de sværeste slag at slå, for armen skal rejse helt over i det modsatte hjørne af modstanderens krop – øverst fra højre til nederst venstre. Det er svært at time og kræver både hurtighed og præcision. Se slaget her:

Knockout of the year

Sejren over Magee var ikke en knockout. Magee blev stoppet runden efter på en teknisk knockout. Men slaget i anden omgang var den direkte årsag. Herefter var det kun et spørgsmål om tid, før Magee ikke ville kunne holde smerterne ud længere. I sin forrige kamp vandt Kessler på knockout mod amerikaneren Allan Green. Det afgørende slag var et ufattelig hårdt venstre hook, som ramte Green direkte på kæben. Den slagne amerikaner blev slået bevidstløs, og blev liggende længe, før han kunne komme på benene igen.

Slaget mod Green blev nomineret til knockout of the year, og i december blev det kåret til årets tredje bedste af magasinet Ring Magazine. Men slaget mod Magee er i mine øjne meget flottere. Det er klart, at det ikke kunne nomineres til årets knockout af den simple grund, at der ikke var tale om en knockout. Men det var et af de flotteste slag, Kessler nogensinde har vundet på. Taktisk velovervejet, perfekt timet og udført til perfektion. Slaget er en smuk illustration af, at boksning ikke bare er brutalt slagsmål.

Nye tider i boksning

Det er nye tider i boksesporten. Super-mellemvægt var i starten ikke særlig populær i USA, hvor man længe sværgede til de klassiske vægtklasser. Men det er ved at ændre sig. Sværvægtsboksningen har som sagt mistet status, hvilket hænger sammen med vægtklassens udvikling. Bokserne bliver større, og rå styrke betyder mere end bokseteknik. Det betyder også, at udløbsdatoen på bokserne er væsentligt ældre, da styrken er den del af de fysiske parametre, der forsvinder sidst. Hurtigheden forsvinder langt tidligere, men den er mindre vigtig i sværvægt.

I praksis ser man det derved, at eksempelvis Evander Holyfield i en alder af 50 stadig spiller en rolle i sværvægtsklassen. Det ville aldrig kunne lade sig gøre i super-mellemvægt.

For de folk, som værdsætter de tekniske aspekter af boksning, og som forventer mere end blot to fyre, der står og slår på hinanden, er der meget mere at hente i de lavere vægtklasser. I mine øjne er super-mellemvægt den ideelle vægtklasse. Der er stadig nok styrke til at knockout er en konstant trussel, mens vægten ikke er stor nok til at ødelægge de tekniske aspekter samt tempoet i kampene.