27 Apr

Joshua vs. Klitschko: Det åbne slagsmål

anthony

anthonyLørdag går sværvægterne Anthony Joshua og Wladimir Klitschko i ringen foran 90.000 tilskuere på Wembley Stadium i London. Det bliver på alle måder et stort opgør, hvor spørgsmålene forud for er mange. Vi sætter en lup på det åbne opgør her.

Af Tyson W. Lyall

To gange tidligere i historien har de største amerikanske boksekanaler, HBO og Showtime, valgt at dele rettighederne til en boksekamp.

To gange tidligere har deres interesse i en begivenhed været så stor, at det var nemmere at dele end at lægge arm.

Første gang var Mike Tyson vs. Lennox Lewis i 2002. Anden gang var Manny Pacquiao vs. Floyd Mayweather i 2015.

Tredje gang bliver på lørdag.

Det er ikke fordi, lørdagens begivenhed nødvendigvis kan matche de to ovenstående, men når Anthony Joshua og Wladimir Klitschko træder i ringen foran 90.000 tilskuere på Wembley, bliver det på alle måder kæmpe stort.

Kombattanterne er store. Deres kvaliteter er store. Arenaen kan stort set ikke blive større, og så er betydningen og konsekvenserne af udfaldet ikke mindst store.

De to mødes nemlig i et afgørende skæringspunkt i historien om boksningens største og mest betydningsfulde vægtklasse.

Klitschko vil søndag morgen enten være endegyldigt færdig på topplan eller verdensmester for tredje gang i karrieren. Joshua kan enten vågne op som en overvurderet parentes i boksehistorien eller som et af sit lands største sportsnavne.

Lærlingen Joshua
Alt for mange – os selv inklusiv – har talt den unge, eksplosive Anthony Joshua op, og der er vitterligt mange gode ting at sige om den olympiske guldvinder fra 2012.

Men når han forud for Klitschko-opgøret står som relativt overbevisende favorit hos de fleste bookmakere, er det et passende tidspunkt at stoppe op og pege på nogle af de åbenlyse huller i glansbilledet.

Først og fremmest er Anthony Joshua en utrolig uprøvet sværvægtsmester. 18 kampe er vundet med 18 knockouts til følge. Kvantitativt ser det imponerende ud, men kvalitativt er der ekstremt lidt at bedømme Joshua ud fra. Den IBF-titel, han sætter på spil mod Klitschko, blev eksempelvis vundet mod Charles Martin, som af mange vurderes blandt alle tiders ringeste til at bære et sværvægtsbælte.

44 runder har Joshua i alt bokset som professionel, og ingen af dem har været mod boksere i nærheden af top 5 i vægtklassen. For at være virkelig venlig ved Dillian Whyte, som Joshua vandt over i december 2015, så kan han aktuelt siges at blande sig i klassens top 5-10. De resterende modstandere har dog ikke blot været ”has-beens” men deciderede ”never-will-bes”.

Hvad siger det så om Joshua, som trods alt har taget sig særdeles behændigt af det, som er blevet ham fodret? Det siger, at han trods sin mester-status endnu må være at betragte som et ”prospect”.

En vældig dygtig lærling, som imidlertid aldrig har været længere end 7. runde. Som aldrig har været ramt for alvor (dog rystet momentært mod Whyte) og som aldrig har mødt rigtig kvalitetsmodstand.

Joshua er et åbenlyst talent, som nu skal prøve noget, han aldrig tilnærmelsesvis har prøvet før. Det første – og største – åbne spørgsmål forud for lørdag er derfor, hvordan han tackler det.

Legenden Klitschko
Overfor Joshuas magre cv står nemlig en mastodont i sporten: 41-årige Wladimir Klitschko.

En tidligere olympisk guldvinder med 68 professionelle kampe bag sig. 358 runder på samvittigheden. 28 titelopgør. 23 succesfulde titelforsvar (kun overgået af Joe Louis’ 25). 12 gange har han besejret en ellers ubesejret bokser. 10 gange har han besejret en regerende eller tidligere verdensmester.

Og sådan kunne man formentlig blive ved indtil lørdag aften.

Wladimir og brormand Vitali vil med sikkerhed ikke blive husket som sportens mest populære udøvere. Men det skal slås fast med de famøse syvtommersøm, at de begge bør få en fremtidig plads i boksningens internationale Hall of Fame.

Lærlingen Joshua skal således op imod en legende, som skal nævnes ganske hurtigt efter de allerstørste sværvægtere som Ali, Frazier, Marciano, Holmes, Louis osv., når listen over tidernes største gennemgås.

Wladimir Klitschko har med sin effektive, kraftfulde og til tider mekaniske stil mere eller mindre domineret sværvægtsklassen i størstedelen af dette årtusinde.

Så hvordan i alverden kan Joshua være den store favorit hos de fleste bookmakere?

Helt åbenlyst på grund af det, som skete – eller ikke skete – en november aften i Düsseldorf tilbage i 2015.

Her stod Klitschko slukøret tilbage i ringen efter 12 elendige runder, imens Tyson Fury kunne fejre, at han som den første i 11 år (fortjent) havde vundet over ukraineren.

Færdig?
Det andet store spørgsmål inden Joshua vs. Klitschko er således, om nederlaget og præstationen mod Fury er et udtryk for den bokser, Klitschko kan forventes at være i 2017.

Er han langt over sin holdbarhedsdato, eller var indsatsen mod Fury en afviger? Det er reelt set umuligt at vide, da han ikke har været i ringen siden.

Vi hælder imod, at Fury-kampen var en ”off night” for Klitschko. Furys uortodokse stil og lange lemmer kastede grus i Klitschko-maskinen, som aldrig kom i gang på aftenen.

Nederlaget skal absolut regnes med ind i analyserne frem mod lørdagens opgør, men det skal de 23 titelforsvar og de 11 år som ubesejret også.

Hvad bliver så konklusionen, tænker læseren måske? Det er heldigvis uhørt svært at svare på i dette tilfælde. De åbne spørgsmål er virkelig åbne i dette tilfælde, og den væsentligste delkonklusion, vi kan levere, er, at Joshua aktuelt er alt for stor favorit.

De fleste tror, eksplosiviteten, hjemmebanen og ungdommen trumfer rutinen, klogskaben og de velafprøvede evner. Vi tvivler stærkt.

27 Nov

Kongen er død – længe leve de overlevende

 

rigonMed Floyd Mayweathers karrierestop har boksesporten mistet en af sine største profiler nogensinde. Det betyder imidlertid langt fra, at sporten har lidt skade. På tværs af vægtklasserne skyder nye interessante stjerner frem og med dem venter flere gigant-opgør i de kommende år. Sportfortalt giver et indblik i boksesportens lyse fremtid.

Af Tyson W. Lyall

Floyd Mayweather Jr. vil gå ned i historien som en af boksningens største nogensinde.

Langt fra som den mest elskede eller inspirerende, men statistisk og økonomisk set som den mest succesfulde.

Man kan mene meget om Mayweather den yngste, og om personen uden for ringen formentlig mest negativt, men meritterne inden for rebbene bør aftvinge respekt. Stilen har ofte været defensiv, og mange har forbandet hans til tider nærmest Chelsea-inspirerede ”park the bus”-strategi i flere store kampe.

Men til Mayweathers eftermæle hører lige præcis, at han boksede de store kampe – og vandt dem.

Store talenter på vej
Nok mener mange, at han for længe undveg hovedudfordreren Manny Pacquiao, men i Mayweathers pokalskab står stadig et hav af mesterskabsbælter på tværs af fem forskellige vægtklasser. Han nåede i sine 49 ubesejrede kampe – foruden Manny Pacquiao – at nedkæmpe prominente navne som Oscar De La Hoya, Diego Corrales, Zab Judah, Ricky Hatton, Juan Manuel Márquez, Miguel Cotto, Shane Mosley, José Luis Castillo og i 2013 mexicanske Saúl ”Canelo” Álvarez, som her godt to år efter opgøret ligner en af sportens helt store stjerner.

Og netop fremtiden er egentlig mest værd at tale om i forhold til boksningen. For modsat opfattelsen blandt flere negativt indstillede iagttagere, så er boksesporten ikke på vej ind i noget mørke.

Sporten er godt nok udfordret af, at den traditionelt set populære sværvægtsklasse har været en smule letvægtig de seneste år, hvilket du kan læse mere om her på Sport fortalt, ligesom MMA og andre kampsportsgrenes stigende popularitet er med til at stjæle opmærksomhed fra boksningen.

De forhold opvejes imidlertid fuldt ud af den store mængde talent, de spirende superstjerner, de mulige storopgør og de interessante storylines, der pt. findes på tværs af sportens vægtklasser.

Amerikanernes yndlings-kasakher
En af de helt oplagte boksere, de ikke-indviede sportsfans øjeblikkeligt bør begynde at interessere sig for, er den 33-årige kasakher Gennady Golovkin.

Med sin normale kampvægt omkring de 160 pund (ca. 72,5 kilo) hører han på nuværende tidspunkt hjemme i mellemvægt, og tilbyder med sin fysik og sin boksestil en perfekt blanding af voldsom slagkraft, angrebslyst, præcision, udholdenhed og atletisk bevægelse.

Som tidligere OL-sølvvinder og amatør-verdensmester har han sin bokseuddannelse i orden, og med 34 sejre (31 KO) og nul nederlag, har han for længst bevist sig i de professionelle rækker.

Vigtigst af alt for boksepublikummet er formentligt, at Golovkin er frygtløs. Han er ikke bange for at møde nogen som helst, og i selve kampene sætter han også sig selv på spil.

Golovkin søger at dominere sine kampe, og derfor sender han ofte usædvanlig mange slag af sted – som regel med en imponerende succesrate. I sin seneste kamp mod den ganske kompetente hardhitter David Lemieux, sendte Golovkin på blot otte runder hele 549 slag af sted mod den sagesløse Lemieux, som blev ramt af mere end 50 procent af slagene fra den kasakhstanske jernnæve. Lemieuxs største præstation den aften var at blive i ringen så længe.

Da Mayweather og Pacquiao mødtes i århundredets kamp tidligere på året, sendte ingen af de to boksere – til sammenligning – mere end 450 slag afsted over 12 runder. Pacquiao ramte kun med 19 procent af sine slag, mens Mayweather landede 34 procent. Lemieux er naturligvis en langt svagere modstander, men tallene siger noget om Golovkins attakerende stil og matchende præcision.

Den kombination har vundet ham mange fans i USA, hvor Mayweathers afmålte taktiske indstilling har efterladt et publikum hungrende efter en blodtørstig boksemester.

Golovkin har på nuværende tidspunkt 20 knockout-sejre i streg bag sig, og han lurepasser næppe på chancen for at nedlægge det næste store bytte. Med sin lidt fremskredne alder har han en smule travlt, da hans karriere tidligere bl.a. har været hæmmet af mangelfuld management fra det tyske promotionselskab Universum, som i Golovkins egen optik syltede ham til fordel for de tyske boksere Felix Sturm og Sebastian Zbik.

Golovkin flyttede derfor i 2010 til USA for at træne med anerkendte Abel Sanchez. På de nye jagtmarker har han på kort tid nedkæmpet respektable navne som Marco Antonio Rubio, Martin Murray og Matthew Macklin, men endnu mangler det helt store trofæ.

Her bør sigtekornet være indstillet på den rødhårede mexicaner Saúl ”Canelo” Álvarez.

Den unge mexicanske kanel
Siden sit nederlag til Mayweather i 2013 har ”Kanel” nemlig genetableret sin karriere på imponerende vis, og positionerer sig pt. som et af boksningens allerstørste navne ud fra Muhammad Alis devise om, at ”real success comes when we rise after we fall”.

Trods sine blot 25 år har han allerede vanvittige 48 professionelle kampe bag sig (angiveligt plus en hel del flere mod obskure modstandere på tvivlsomme mexicanske beværtninger, som de officielle statistikere har opgivet at få verificeret). Som det er typisk for de mexicanske boksere, blev også Canelo professionel i en ung alder. Allerede som 15-årig (!) smed han amatørtrøjen, og har siden fyldt kalenderen godt op med tæsk og træningslejr.

Alene i 2008 og 2009 boksede han henholdsvis 8 og 7 kampe, og selvom antallet af kampe er faldet i takt med stigningen i modstandernes kvalitet, lader Canelo og hans promoter Oscar De La Hoya altid til at være friske på et nyt bokseslag.

Trods sin unge alder har han allerede udvist ufattelig mandsmod og frygtløshed i sin karriere. Inden kampen mod Mayweather, som 23-årig, havde han således allerede mødt (og vundet) over store navne som Shane Mosley, Carlos Baldomir og Austin Trout, ligesom han efter Mayweather- nederlaget ufortrødent har kastet sig ud i nye opgør (og sejre) mod bl.a. Erislandy Lara, James Kirkland og senest denne måned Miguel Cotto.

Selvom de navne måske ikke spreder skræk og rædsel blandt menigmand i Danmark, så er der her tale om kapaciteter, som de færreste boksere med ønske om en ren rekordliste – hverken dengang eller nu – burde have stor lyst til at møde. Med fare for at fornærme nogen, kan det vist roligt konkluderes, at folk som Lara, Cotto og Trout ikke ville have besvær med at sluge cremen af den danske bokseelite levende.

Opgøret Canelo vs. Golovkin vil derfor være et af de stormøder, som måske ikke vil nå Pacquiao vs. Mayweathers niveau i stjernestøv og pay-per-view-beløb, men som rent kvalitativt vil kunne matche tidernes mest hypede boksekamp. Canelos seneste kamp mod den vildt dygtige puertoricaner Miguel Cotto er eksempelvis et studie værd i, hvad boksningen kan tilbyde på sit højeste niveau. 12 fulde runder med fantastisk tempo, styrke, udholdenhed, mod, godt forsvar og teknisk overlegenhed. Cotto som den mest aktive – Canelo som den mest effektive.

Canelo vs. Golovkin eksisterer indtil videre kun i drømmetænkningen, men bør være mulig bl.a. fordi Canelo er tvunget til at forsvare sit WBC-mellemvægtsbælte imod Golovkin, medmindre han vil afgive det frivilligt uden kamp. Stridspunktet bliver dog formentlig kampens såkaldte “catch weight” (boksernes aftalte maxvægt for den specifikke kamp).

Golovkin er med sin normale kampvægt omkring de 160 pund lidt tungere end mexicaneren, som normalvis ligger lige under de 155 pund (ca. 70 kilo). Canelo har allerede nu slået fast, at han kun vil bokse mod Golovkin på 155 pund, hvor kasakheren aldrig har været nede før i sin karriere. Det ligner mest af alt et første træk fra Canelo i et længere forhandlingsforløb, men det skulle ikke undre, hvis Golovkins sult sender ham på en slankekur forud for et match up med Canelo.

Oscar De La Hoya har allerede meddelt, at Canelo skal bokse igen til maj og september næste år, hvor det bokseglade Mexico holder ferie, og hvor de store opgør derfor ofte lægges. En anden interessant modstander kunne være Pacquiao, som trods sin alder, sit nederlag til Mayweather og en længere skadespause stadig er at regne som en af de største og dygtigste navne i sporten. Et lidt vildt bud på en modstander kunne også være det tidligere britiske kæmpetalent Amir Khan, som efter lidt slingrekurs tidligere i karrieren endelig er ved at finde kursen mod toppen af ranglisterne, men som i så fald ville skulle lægge et par ekstra kilo på inden et møde med Canelo.

Ender det med Canelo vs. Golovkin, vil det samtidig gøre op med Golovkins prædikat som ”the most avoided fighter in boxing”. Hvis nogen er mand for at gøre op med den beskrivelse, bør det være den modige Canelo.

Sværvægtsfremtiden efter Fury vs. Klitschko
En kamp, som med sikkerhed bliver til noget, er weekendens sværvægtsbrag mellem Tyson Fury og Wladimir Klitschko.

Som vi tidligere har beskrevet på Sportfortalt, så blæser der i disse tider nye vinde over sværvægtsklassen, som har tørstet efter superstjerner siden Tyson-Holyfield-Lewis-æraen. Den historisk set mest sagnomspundne vægtklasse er stadig lidt tyndt besat, men med Fury vs. Klitschko lugter det for første gang længe af et storopgør blandt klassens tunge drenge.

Alligevel bliver det næppe hverken Fury eller Klitschko, som kommer til at dominere vægtklassen i årene fremadrettet (Fury er formentlig uden de nødvendige evner og Klitschko er for gammel). Til gengæld spirer der spændende ting i lagene lige under den nuværende mester Klitschko.

Først og fremmest står den ubesejrede WBC-mester, 29-årige amerikanske Deontay Wilder, og tripper for at møde vinderen af Fury vs. Klitschko. Det opgør vil uden tvivl blive et af vægtklassens største brag i dette årtusinde, men ser man længere ud i fremtiden, tegner konturerne sig af en kommende megastjerne i den 25-årige englænder Anthony Joshua.

Endnu har Joshua blot 14 kampe bag sig, og med boksningens uforudsigelighed kan lyset meget vel være slukket i løbet af et øjeblik, men indtil videre bærer han alle sværvægtsmesterens karakteristika. Med sin enorme styrke har han hidtil stoppet alle sine professionelle modstandere på knockout inden for de første tre omgange.

Selvom den egentlige modstand har været til at overskue (det seneste offer dog hidtil ubesejrede Gary Cornish) er Anthony Joshua ikke nogen glorificeret bar-slagsbror. Han er en ægte atlet, som ved OL i 2012 tog guldmedaljen i supersværvægt og året inden en sølvmedalje ved VM i Aserbajdsjan. Joshua er en moderne idrætsmand, som nok deler lidt af Mike Tysons slagskraft, men som adskiller sig markant fra stereotypen på en flamboyant boksemester. Nok har han en dom for cannabis-besiddelse, men han har ikke rørt alkohol i årevis, og bruger blandt andet skak og litteratur som opladning til sine kampe.

Den 12. december går Joshua i ringen mod landsmanden Dillian Whyte, som måske ikke er noget stort navn på verdensplan, men som med en rekordliste på 16 sejre og 0 nederlag har et ganske imponerende cv. Samtidig har Whyte rent faktisk besejret Joshua som amatør. Kampen er kæmpestor i England, hvor O2 Arena i London har haft sine 20.000 sæder udsolgt i månedsvis.

Vinder Joshua dette opgør foran et – formentlig også – anseeligt globalt publikum, kan det allerede på nuværende tidspunkt bringe ham i spil til store navne som eksempelvis Alexander Povektin, som pt. rangerer som nummer 3 på The Ring Magazines uofficielle rangliste over sværvægtsboksere. En anden modstander kunne måske endda blive engelsk-irske Tyson Fury, hvilket uden tvivl vil få de britiske øer til at gynge og sende bølgeskvulp over Atlanten til det bokseglade USA.

Brag mellem amatørlegender nærmer sig
Hvor de tunge næver vækker mange sportsfans opmærksomhed, skal man ofte ned til de lettere vægtklasser med de hurtige arme og lette ben for at finde mange ægte bokseentusiasters våde drømme.

Blandt de lette drenge findes pt. flere monstertalenter, som er i deres bedste boksealder. Til de sportsinteresserede skal der lyde en opfordring til at tjekke navne som Román González, Vasyl Lomachenko og Guillermo Rigondeaux ud.

Sidstnævnte er desværre allerede 35 år, og har blot 15 professionelle kampe bag sig, efter han først i 2009 deserterede fra Fidel Castros Cuba og begyndte sin professionelle karriere i USA. På Cuba tillader styret kun amatørboksning, hvor landet imidlertid ofte har været dominerende. Guillermo Rigondeaux er absolut ingen undtagelse, og med OL-guld både i 2000 og 2004 og en række verdensmesterskaber, er han måske amatørboksningens største profil nogensinde.

Det skulle måske lige være for ukrainske Vasyl Lomachenko, som ligeledes har to OL-guldmedaljer bag sig (som blot 20-årig i 2008 og igen i 2012), og som modsat Rigondeaux endnu har alderen med sig. I de lavere vægtklasser spiller alder ofte en større rolle end i de tungere klasser, da hurtighed og spændstighed er af større betydning end i de mere slagkrafts-afgørende tunge klasser. Mens spørgsmålet derfor er, hvor længe Rigondeaux kan holde sig i topform, ser fremtiden omvendt lys ud for Vasyl Lomachenko.

Lomachenko er et usædvanligt boksefænomen. Med en vanvittig amatørstatistik bag sig (396 sejre, 1 nederlag) forsøgte han allerede i sin anden professionelle kamp at vinde et verdensmesterskab (WBO, fjervægt). Det ville ikke bare have været en sensationel bedrift, men også en enestestående verdensrekord.

Lomachenko, som ofte beskrives som en ”malerisk” bokser og et naturtalent med en uhørt høj intelligens indenfor sit fag, havde imidlertid forregnet sig og tabte en kontroversiel ”split decision” til den mexicanske gadedreng Orlando Salido. To kampe og blot en sejr. Det er ikke en statistik, de fleste boksestjerner er vant til. Men Lomachenko virker uanfægtet, og i dag lyder CV’et på fem sejre og det ene nederlag.

Det virker desuagtet ikke usandsynligt, at Lomachenko snart igen skal stille op til en potentielt karriereafgørende kamp. Rigondeaux lurer nemlig lige præcis i horisonten, og cubaneren lader til at have travlt med at drage nytte af sin landflygtighed fra det kommunistiske Cuba. Rigondeaux er netop kommet i stald hos rapperen Jay Z og hans managementbureau ”Roc Nation”, og sammen har de to travlt med at få fyldt lommerne inden Rigondeauxs boksekarriere rinder ud. Her er Lomachenko et oplagt mål, da han trods sin korte professionelle karriere er et forholdsvis stort navn i fjervægtsklassen (bl.a. Ring Magazine prospect of the year 2013).

Kvalitet for de få pund
Det økonomiske perspektiv er generelt en udfordring for de lettere vægtklasser, som kan være svære at forstå for den neutrale iagttager. De highlight-egnede power-slag og dødbringende knockouts er lidt sjældnere, og ofte sker slagudvekslinger så hurtigt, at den uoplagte sofaseer risikerer at overse vigtige sekvenser. Helt konkret er Rigondeaux eksempelvis også en meget konservativ bokser, som sætter ”sikkerhed først”, og som har sin store styrke i et bevægeligt forsvar og dødbringende kontrastød.

Sport fortalt garanterer til gengæld, at ingen moderat bokseinteresseret vil gå skuffet fra en aften foran tv i selskab med Román González eller Vasyl Lomachenko.

Den 28-årige nicaraguaner Román González er et unikum inden for sporten og topper pt. The Ring Magazines liste over verdens bedste ”pound-for-pound” boksere. Pund har han med omkring 111 (ca. 50 kg) ikke mange af, men talentet findes næppe større pt. blandt de professionelle vægtklasser.

I sine 44 kampe har han gjort rent bord med sejre over kompetente folk som Juan Francisco Estrada, Brian Viloria og Francisco Rosas. Román González lider i endnu højere grad end Lomachenko og Rigondeaux under de lette vægtklassers lavere anseelse, da fluevægtklassen er tyndt besat med store, globale profiler.

Indtil videre har Román González bokset langt de fleste af sine kampe uden for USA, men bl.a. med sin seneste opvisning mod amerikanske Brian Viloria i Madison Square Garden (undercard til Golovkin vs. Lemieux) er González’ kvaliteter begyndt at nå ud til et bredere publikum. Da González i maj besejrede Edgar Sosa på knockout, var det første gang, HBO sendte live fra en så lav vægtklasse siden midten af 90’erne.

Her fortjener en bokser som González at høre hjemme, og skal han være med til at løfte sporten yderligere i de kommende år, kunne man krydse fingre for et kommende opgør med filippineren Donnie Nietes, som ikke har tabt en kamp siden 2004, eller måske den lidt tungere japaner Naoya Inoue, som trods sine blot 22 år og otte professionelle kampe allerede er blevet et hit blandt feinschmeckere – særligt efter han sidste år knockoutbesejrede den argentinske legende Omar Andrés Narváez.

Boksningens fremtid ser derfor lys ud. Og så fik vi ikke engang nævnt Sergey Kovalev, Andre Ward, Terence Crawford, Kell Brook, Timothy Bradley, Danny Garcia, James DeGale eller Adonis Stevenson.

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image