10 Sep

US Open finale: Hvad kan Kevin Anderson stille op mod Rafael Nadal?

Anderson_Nadal

Årets US Open har været én stor overraskelse. Hvad vi troede, vi vidste, holdt ikke stik. I finalen møder den etablerede stjerne Rafael Nadal Sydafrikas Kevin Anderson. Har den 2,03 meter høje Anderson en chance?

Af Anders Høeg Lammers

I need to show why I’m no. 1“, sagde Rafael Nadal efter et 6-2, 7-5 nederlag til Nick Kyrgios i Cincinnati, den sidste Masters inden US Open.

Manden havde ret. På daværende tidspunkt stod Nadal til at blive nr. 1 med det laveste antal ranglistepoint, siden det nuværende system kom i brug. Han havde en fantastisk grussæson, men røg ud i Wimbledons 4. runde til Gilles Müller, ud af Montreal Masters i 1/8-dels finalen til den 18-årige og på det tidspunkt relativt ukendte Denis Shapovalov før nederlaget til Nick Kyrgios.

Alt var ikke, som det skulle være i Rafa-land.

US Open startede heller ikke alt for imponerende for ham. Han tabte første sæt til både Taro Daniel og Leonardo Mayer i 2. og 3. runde, begge spillere uden for top-100 på ranglisten. Og mod Mayer misbrugte han hele 13 breakbolde, før han endelig fik hul på bylden og brød argentinerens serv, hvorpå sluserne åbnede.

Han var sårbar, som vi skrev i optakten, men til gengæld havde han det lodtrækningsheld, der skulle til for at spille sig ind i turneringen. Han undgik de typer, der på dagen kan slå ham af banen. Og dertil er US Open underlaget det langsomste i mange år, hvilket er en kæmpefordel for en spiller med så god en defensiv som Nadal.

Storformen har han til gengæld fundet i turneringens anden uge.

I 4. runde, kvartfinalen og semifinalen mod hhv. Dolgopolov, Rublev og del Potro har han blot afgivet 23 partier og et sæt. Det hører med, at ingen af dem leverede toppræstationer. Dolgopolov og Rublev spillede ‘hit & miss’-tennis, mens del Potros fysik på ingen måde stod distancen efter sygdom i ugens løb og to lange, udmarvende kampe mod Dominic Thiem og Federer.

Delpo vandt første sæt 6-4, hvorpå Rafa begyndte ikke kun at gå efter baghånden, men også gå ned af linjen med sin forhånd til Delpos forhåndsside. Den taktik virkede til fulde mod en Delpo, der bevægede sig, som om han var i en døs. Rafa tog ni partier i streg efter første sæt, og så var det reelt game, set and match. 

Overraskelsernes turnering

Det har været et afbudsramt US Open, som vi også skrev i optakten. Det har givet plads til spillere, vi normalt ikke forventer at se i anden uge af en grand slam. Førnævnte 18-årige Shapovalov havde en fremragende turnering og var en overgang blandt bookmakernes top-5 favoritter i turneringen, før en anden overraskelse, Pablo Carreno Busta slog ham ud i 4. runde for derpå at slå endnu en overraskelse, den blot 1.70 meter høje Diego Schwartzman, i kvartfinalen.

Andre overraskeler er del Potro, der slog Federer ud i fire tætte sæt i kvartfinalen efter ikke at have præsteret det helt store hele året, før han som nævnt løb tør for kræfter mod Nadal.

På negativsiden er der især Alexander Zverev og Grigor Dimitrov, som vi og andre så som ret seriøse titelkandidater i det nuværende felt. De røg begge ud på halen i 2. runde til hhv. Borna Coric og Andrej Rublev.

Andy Murray overraskede også negativt ved at melde fra til turneringen efter lodtrækningen for derpå at trække sig fra resten af året. Selv Nadal, der normalt ikke kommenterer den slags, fandt timingen ret mærkelig.

På positivsiden gav det os en masse overraskelser. Og hvornår har du sidst set en spiller klatre op til sin boks efter at have vundet semifinalen?

På negativsiden gav det os to vildt forskellige halvdele, fordi Federer og Nadal takket være Murrays sene afbud var endt på samme side.

Øverste halvdel havde stjerner som Nadal, Federer og del Potro i kvartfinalerne, mens den nederste halvdel måtte ‘nøjes’ med Querrey, Anderson, Busta og Schwartzmann. Det hjalp ikke, at det unge håb Alexander Zverev røg tidligt ud, mens 2014-vinderen Marin Cilic ikke var i form efter en skade.

Hvad kan Anderson stille op mod Nadal?

Jeg har desværre personligt ikke fået set meget af Andersons imponerende run denne turnering. Men han har taget et par solide skalpe undervejs. Ikke mindst hjemmebanefavoritten Sam Querrey i kvartfinalen, som var en af favoritterne i den nedre halvdel. Og i semifinalen tog han tre sæt fra Pablo Carrena Busta, som indtil da slet ikke havde afgivet sæt.

Hvad kan han stille op mod Nadal? Ikke det helt store, hvis vi kigger på deres historik.

4-0 fører Nadal, heraf 2-0 på udendørs hard court (uden at afgive sæt) og 1-0 på indendørs hard. I indendørs kampen i Paris 2015 måtte Nadal dog redde match point i 2. sæts tiebreak, før han kørte Anderson over med 6-2 i tredje.

Hvad den 2,03 meter høje Anderson skal gøre godt er at beskytte sin egen serv. Det har han gjort fremragende hidtil i turneringen, hvor de foregående seks modstandere kun har brudt ham fem gange i alt.

Eneste problem? Rafa har været ligeså god som Anderson til at holde serv og markant bedre til at bryde serv. Fra 3. runde og frem har Nadal brudt serv 42 procent af tiden, mens det kun er lykkedes en ud af fem gange for Anderson.

Serven, der ellers har drillet Nadal i årevis, er noget af det bedste, han har servet, siden han ud af det blå begyndte at serve 210+ km/t bomber ved US Open i 2010 for derpå at pakke den serv ned i skuffen igen.

Anderson har den fordel, at både hans forhånd og baghånd er ret stabile slag, der samtidig besidder den nødvendige kraft til at slå vindere gennem Nadals ellers uigennemtrængelige defensiv. Hans højde gør samtidig, at Nadals topspin forhånd hopper lige op i hans hitting zone.

Dér, hvor han til gengæld har et enormt handikap, er i mobiliteten. Få spillere har bevæget sig ligeså hurtigt rundt på en tennisbane og nået ligeså mange ‘vindere’ som Nadal. Kevin Anderson er ikke én af dem.

Og den taktik, Nadal benyttede sig af mod Delpo, hvor han først slår en række slag til baghånden for derpå at åbne op i forhåndssiden, vil formentlig også være effektiv mod Anderson, der ikke er hurtig nok til at dække hele banen på samme måde, som Rafa kan.

Skal Anderson vinde, skal følgende lykkedes for ham:

  • han skal serve helt fantastisk
  • han skal vinde de tætte partier og de tætte sæt
  • han skal vide, at han har alt at vinde og intet at tabe og frigøre sig selv for nerver
  • han skal turde gå efter vindere hele kampen og acceptere de fejl, der følger med
  • han skal m.a.o. undgå de lange dueller, han trods sin højde, af og til havner i
  • han skal formentlig færdiggøre Rafa i fire sæt

Dertil kræver det formentlig også, at Rafa ikke selv spiller sit allerbedste, hvilket nok er lidt urealistisk. Nadal har ikke vundet en hard court-turnering siden Doha i januar 2014, men han har immervæk stået i et utal af slam-finaler før, og han ved, at det ikke just er hver dag, man får mulighed for at vinde en slam uden at møde en eneste top-25 spiller i processen.

Samtidig har han set skarpere og skarpere ud igennem turneringen og har, alt andet lige, fordelen, så snart en duel er i gang. Han server godt, hans baghånd fungerer, hans forhånd ‘is creating pain’ for hans modstandere, som han ynder at sige, og han kommer frem til nettet på de rigtige tidspunkter.

Nadal står med alle kort på hånden

Hvem vinder så?

Bookmakerne giver odds 1,12 på Nadal og 6,50 på Kevin Anderson. Sidst jeg mindes at have set lignende odds i en slam-finale var Nadal-Ferrer i French Open 2013.

Ferrer vandt otte partier i den kamp.

Al erfaring siger da også, at favoritten vinder, når der pludselig står en første gangs finalist på den anden side af nettet. Det tager tid at ryste nerverne af sig, og den tid kan hurtigt koste et første sæt. Og skulle underhunden pludselig befinde sig i en vinderposition, sætter gummiarmen og nerverne måske ind igen.

Når Anderson samtidig ikke just er kendt som én, der er iskold i de største kampe (han har blot vundet tre af af 12 finaler, han har spillet på ATP-niveau), peger alt i retning af Nadal.

Men det er overraskelsernes turnering, og jeg (og alle andre, der skrev optakter til turneringen), havde hverken Anderson, Busta, Schwartzmann eller Rublev på radaren. Ligeledes regnede de færreste med, at Delpo havde nok energi i tanken til at slå Federer ud. Så måske fuldender Anderson sit fairytale run?

Næppe. Jeg bliver personligt helt ekstemt overrasket, hvis Nadal ikke står med sit 16. slam trofæ over hovedet søndag nat og dermed har vist verden, hvad han ville bevise:

Hvorfor han er verdens nr. 1.

Finalen spilles kl. 22 søndag aften dansk tid og vises på Eurosport og Eurosport player. 

08 Sep

US Open: Anderson slår Murray ud, Djokovic, Federer og Wawrinka alle videre

249962

En storservende og hårdtslående Kevin Anderson fik karrierens vel nok største sejr mod Andy Murray.  Samtidig tæmmede Federer John Isners serv og forhånd, Djokovic hev de store returneringer frem, da han havde allermest brug for dem, og Wawrinka, Cilic og Tsonga kom alle sikkert videre. 

Af Anders Høeg Lammers

En velspillet, spændende og intens 4. runde er tilendebragt, og vi har nu kun otte herrespillere tilbage i årets US Open.

Den største overraskelse er helt klart, at Kevin Anderson formåede at slå Andy Murray ud af turneringen – mere om den kamp nedenfor.

Derudover måtte Roger Federer og Novak Djokovic på hårdt arbejde, og det amerikanske comeback kid, Donald Young, kunne ikke fortsætte rækken af fem sæts sejre, da han var oppe mod Stanislas Wawrinka.

Endelig må vi konstatere, at der trods 10 teenagere i årets US Open endnu går noget tid, før næste generation tager over.

Yngste spiller i 4. runde? Donald Young på 26 år.

Her følger en gennemgang af kampene.

Anderson brillierede mod Murray

I Wimbledon var Kevin Anderson tæt på. Foran 2-0 i sæt i 4. runde mod storfavoritten Novak Djokovic og oppe med et brud i femte. Alligevel lykkedes det ikke den 2.03 meter høje sydafrikaner at spille sig i sin første grand slam kvartfinale ved den lejlighed.

Det gjorde det til gengæld i nat. Med cifrene 7-6 (5), 6-3, 6-7 (2), 7-6 (0) i rundens vel nok bedste kamp kom Anderson i den slamkvartfinale, han syv gange tidligere er blevet nægtet adgang til i 4. runde.

Murray havde inden nattens kamp spillet sig i kvartfinalen eller bedre i sine seneste 18 slam-turneringer – sidste gang han tabte før kvartfinalen var i 3. runde ved US Open i 2010 mod Marin Cilic.

Det holdt da også hårdt, bl.a. fordi Anderson blev lidt vel nervøs på vigtige tidspunkter. Foran 5-1 i andet sæt, lignede en 2-0 sæt-føring blot en formsag for sydafrikaneren, der ikke var blevet brudt i hele turneringen. Alligevel brød Murray først én gang og så næsten en gang mere.

Anderson holdt dog ved den lejlighed. I tredje sæts tiebreak var det ikke meget bedre. Et par usikre Anderson-forhænder gav en bedre og bedre spillende Murray en komfortabel tiebreak-sejr, og da Murray så gik fra 0-1 til 3-1 i starten af fjerde sæt, frygtede man det værste på Andersons vegne.

I stedet spillede han modigt og fantastisk tennis hele vejen igennem – ikke mindst i den sidste og afgørende tiebreak, som han tog rent. Det foregik ca. sådan her:

1-0, servevinder, 2-0, andenservs returnering, som Murray ikke kan håndtere, 3-0, cross court returnering ala Djokovic mod Federer i US Open 2011, 4-0, god Murray returnering, Anderson rammer nettet, Murray rammer ligeledes nettet og den ryger ud over baglinjen.

5-0, es, 6-0, langt point, hvor Murray ender med at hælde en forhånd ud over sidelinjen, 7-0, Anderson løber rundt om baghånden på Murrays andenserv og smadrer en forhånd ned i fødderne på Murray, som kun kan skyde bolden i nettet.

Vanvittig flot tiebreak, som Anderson selv kommenterede med ordene:’wish I could play every tiebreak like this‘ i det efterfølgende interview.

Anderson sluttede med hele 81 vindere mod Murrays 49 og dikterede det meste af kampen med sin store serv, sine tunge grundslag og konsekvente angreb på Murrays andenserv.

Nu venter der endnu en vanskelig opgave mod Wawrinka i kvartfinalen. Højdepunkter kan ses her (und jer som minimum pointet, der begynder 7.04):

Djokovic i vanskeligheder mod Agut

Roberto Bautista Agut er normalt det, som man med et lidt nedladende udtryk vil kalde ‘kanonføde’ for de allerbedste spillere.

Således slog Roger Federer ham f.eks. 6-2, 6-2, 6-3 i 4. runde ved dette års Wimbledon, og de fleste ventede formentlig en næsten lige så sikker sejr for Novak Djokovic natten til mandag.

Sådan skulle det ikke helt gå.

Med større mod og en langt større forhånd, end jeg nogensinde har set fra Agut, pressede han serberen til det yderste i det meste af kampen, der endte 6-3, 4-6, 6-4, 6-3.

Men det var Agut, der havde teten og styrede hovedparten af duellerne med sin forhånd, som Djokovic – guderne må vide hvorfor – blev ved med at angribe (forgæves), hver gang han løb frem til nettet.

Til sidst skruede Djokovic dog lige en ekstra tand op for niveauet og med 3-4 rene returneringsvindere i de sidste partier, tog han sejren efter en flot kamp:

Federer tæmmede Isner

Det var akkurat lige så tæt, som man kunne forvente, når to af ATP-tourens bedste servere møder hinanden.

94 procent af deres servepartier havde de hver især vundet på hard court i år inden kampen, og Isner var ubrudt hele US Open, mens Federer blot havde tabt serv to gange siden Wimbledon.

Og trods 4-5 breakchancer til Federer i første sæt (som Isner typisk affejede med et es eller en servevinder) gik første sæt da også ud i en tiebreak.

Her var Federer intet mindre end suveræn og vandt 7-0 – så stort og klart havde Isner aldrig tabt før i sine 429 forudgående tiebreaks.

Andet sæt var tættere, og her var det Isner, der havde hovedparten af breakchancerne – inkl. tre i træk ved 0-40 i midten af sættet.

Federer, der ellers ikke rigtigt kunne finde sin første serv, svarede igen med tre førsteserver i streg, som Isner ikke kunne få retur. Så fik Isner dog en ny mulighed for et brud, men Federer svarede igen med tre første server og slukkede dermed Isners håb om et brud.

I tiebreaken var det Isner, der kom bedst fra start, og ved 4-2 (6.05 i klippet nedenfor) havde han chancen for et dobbelt minibrud, men kunne ikke få lukket duellen ved nettet.

I stedet greb Federer sin chance og nuppede tiebreaken med to af kampens bedste slag:

Tredje sæt sad Federer mest på, men Isner lod sig fortsat ikke rigtigt bryde. Ved 3-4, 0-40, vandt han eksempelvis fem point i streg. Men ved 5-6 indsneg der sig to forhåndsfejl, hvorefter Federer sendte en løbende baghånd op langs linjen til endnu en 0-40.

Isner reddede den første og dermed den niende breakbold i træk. Men på den tiende kunne han ikke holde en nogenlunde overskuelig baghåndsflugtning inde på banen, og Federers sejr var en realitet.

Cilic, Tsonga og Wawrinka alle videre

Den forsvarende mester Marin Cilic har ikke fået megen opmærksomhed.

Bookmakerne gav således pengene næsten 100 gange retur på en Cilic-sejr i årets turnering og giver stadig pengene over 30 gange igen, nu hvor han igen står i kvartfinalen efter en relativ komfortabel 6-3, 2-6, 7-6 (2), 6-1 sejr over Jeremy Chardy.

Til dem der ikke erindrer sidste års turnering, var det netop i sidste sæt af sin fjerde runde mod Gilles Simon, at han fandt et andet gear, som han holdt i de efterfølgende ni sæt mod Tomas Berdych, Roger Federer og Kei Nishikori – alle modstandere han enten aldrig havde slået (Simon og Federer) eller havde tabt oftere til, end han havde vundet.

Nu venter en, formentlig, tæt kvartfinale mod Jo-Wilfried Tsonga, der gjorde kort proces mod Benoit Paire med 6-4, 6-3, 6-4, inden Novak Djokovic eller Feliciano Lopez står klar i semifinalen.

Cilic er stadig en outsider, men han er en outsider, man er nødt til at tage seriøst – ligesom Tsonga, der har spillet en helt igennem forrygende turnering hidtil.

Og så er der selvfølgelig også Stan the Man Wawrinka. Ham tager alle seriøst – også selv om han ikke just har imponeret i sine fire første kampe, hvor han senest sendte det amerikanske håb Donald Young ud af turneringen med 6-4, 1-6, 6-3, 6-4 i nat.

I de sidste to 4. runde kampe slog Feliciano Lopez italieren og Nadal-besejreren Fabio Fognini ud med 6-3, 7-6 (5), 6-1, mens Richard Gasquet trak sig op på 7-6 i indbyrdes opgør mod Tomas Berdych med en overraskende ensidig 2-6, 6-3, 6-4, 6-1 sejr.

 

Kvartfinalerne: To relativt åbne kampe og to med klare favoritter

Nu venter der Gasquet og Lopez endnu sværere modstand i kvartfinalerne. Gasquet møder Federer, som han er 2-14 i indbyrdes opgør imod – 0-12 uden for grus.

Gasquet er dog i forrygende form i år, og han er bestemt ikke helt uden chancer, men Federer må regnes som en relativ stor favorit.

Bedre ser det ikke ud for Lopez, som skal op imod Djokovic – 0-5 står det i indbyrdes opgør, og Lopez har blot vundet et enkelt sæt. Bookmakerne giver blot 1,02 (!) retur på Djokovic-sejr og små tyve gange pengene igen på Lopez.

Det er også da også svært at se, Lopez’ baghånd gå op imod Djokovic’ forhånd endsige Lopez’ forhånd slå igennem Djokovic’ defensiv. Men, men – man skal aldrig sige aldrig.

De to øvrige kvartfinaler er sværere at forudsige. Anderson har vundet de sidste fire kampe mod Wawrinka (og tabt de første tre), men nerverne i sin første slam-kvartfinale og trætheden kan bege spille ham et puds efter 4 timer og 20 minutter mod Murray.

Samtidig er Wawrinkas niveau i disse år som nat og dag hhv. uden for og i slam-turneringerne. Dette er således han sjette kvartfinale eller bedre i træk ved en slam-turnering, mens han rutinemæssigt ryger ud til lavere rangerede spillere i de øvrige turneringer.

Jeg giver en lille fordel til Wawrinka i kraft af erfaringen og hans helt igennem vanvittigt høje top-niveau.

Tsonga-Cilic er den på papiret allermest åbne kvartfinale i mine øjne. Tsonga har spillet det bedste tennis, men Cilic har vundet deres tre seneste opgør uden at afgive sæt og fører 4-3 samlet set.

Den kan i allerhøjeste grad gå begge veje, og jeg tør dårligt pege på en vinder. Jeg tror dog lidt mere på Tsongas form, men Cilic servede omvendt yderst imponerende mod Paire.

Kampen bliver vundet på, hvem af de to store servere, der bedst formår hhv. at beskytte sin egen og angribe den andens (anden)serv samt ikke mindst, hvordan Tsongas lidt svagere baghånd er kørende.

Mine bud på semifinalerne er derfor Djokovic-Tsonga og Federer-Wawrinka.

Men bliv ikke voldsomt overrasket, hvis de i stedet hedder Djokovic-Cilic og – her kan I blive lidt mere overraskede – Federer-Anderson.

Nederlag til enten Djokovic eller Federer vil dog i den grad være en overraskelse – endda lidt større end Andersons sejr mod Murray og i særdeleshed, hvis det er Djokovic, der ryger ud.

Kampstatistikker kan findes her, dagens program her – Tsonga møder Cilic ca. 19.30-20.00 i aften, mens Djokovic-Lopez går på i nat. De øvrige kvartfinaler spilles først i morgen. Nyd kampene!

 

En tæt på identisk version af denne artikel findes på tennisavisen.dk

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image