26 Jan

Australian Open: Federer og Djokovic klar til drømmesemifinale

Roger Federer and Novak Djokovic

Roger Federer imponerende mod Tomas Berdych, mens Novak Djokovic gjorde, hvad der skulle til mod en flad og småskadet Kei Nishikori. Vi genser højdepunkter, ser frem mod deres drømmesemifinale samt kaster et blik på morgendagens kvartfinaler. 

Af Anders Høeg Lammers

7-6 (4), 6-2, 6-4 lød Federers sejr på over 6. seedede Tomas Berdych i dagens første kvartfinale ved Australian Open (kampstart ca. 4.45 dansk tid). Berdych brød serv først, men Federer brød straks tilbage. Federer var tæt på flere gange i tjekkens serv, men sættet skulle afgøres i en tiebreak.

Og sikke en af slagsen. Begge fandt flot spil frem. Federer tog det første minibreak med en lumsk, kort lavthoppende slice i midten af banen, mens han selv stormede frem mod nettet. Berdych anede ikke, hvad han skulle stille op med den og forsøgte at slice den forbi Federer. Umiddelbart efter sendte Federer en smuk baghåndsvinder ned af linjen efter en hårdtslående duel. Når han rammer dem, ved man, han har selvtillid.

Afgørelsen faldt da en Berdych forhånd tog netkanten og røg ud. Federer var heldig med linjerne og nettet et par gange i sættet, men generelt var det velfortjent – han var slet og ret meget bedre med i Berdychs serv end omvendt.

Andet sæt var Fed Express, som vi kender det. Federer brød serv fra start og en enkelt gang i slutningen, mens hans selv holdt med lethed sættet igennem.

Vi fik fikse små halvflugtninger ved sætninger, syngende forhænder og velplacerede server. Kampen igennem slog Federer også godt igennem på sin baghånd – han slicede af og til for variationens skyld, men generelt slog han til baghånden, også på returneringerne.

Ved tredje sæts start tog Federer gassen af pedalen, og det skal man ikke mod Berdych. Berdych fik det første brud efter et par gode baghænder ned langs linjen, men igen lykkedes det Federer at få servegennembruddet igen med det samme, da Berdych hostede en dobbeltfejl op på breakpoint.

De fulgtes til 4-4, hvorpå Federer satte tryk på. 0-40 og tre semi-matchbolde. To gode Berdych-server og en løs Federer baghånd senere, var de dog reddet. En smuk baghånd cross court gav ham en ny breakbold, og denne gang tog han den, hvorpå han servede sejren sikkert hjem.

Højdepunkter kan (og bør) ses her:

Interview med spillerne findes her og her, og kampstatistikken er her. Federer sluttede med en imponerende 48-26 i vindere-uprovokerede fejl statistik, mens Berdych var på respektable 27-27.

Udover Federers gode spil var det tjekkens førsteservsprocent, der svigtede ham en smule. Den lå på blot 54 procent, og det er ikke nok, når Federers returneringer sidder.

 

Djokovic gjorde kort proces mod halvskadet Nishikori

Jeg havde egentlig forventet mig mere af denne kamp. Dels var Djokovic i store vanskeligheder mod Gilles Simon, hvor han lavede hele 100 uprovokerede fejl over fem sæt. Dels har Nishikori set mere end skarp ud, senest da han tog Jo-Wilfried Tsonga ud i tre entydige sæt.

Djokovic var bedre end mod Simon, men stadig et pænt stykke fra det topniveau, vi efterhånden forventer af ham. Topniveauet var der til gengæld slet ikke brug for i den overlegne 6-3, 6-2, 6-4-sejren.

Som Mats Wilander sagde efterfølgende (parafraseret): “Nishikori var godt med til 2-3, 40-0 i første sæt. Så laver han tre uprovokerede fejl i træk, bliver brudt, hænger med skuldrene og er væk resten af de to første sæt”.

Og det var sådan ca. kampen. Nishikori havde hele fem breakchancer i andet sæt, men tog ikke en eneste (Djokovic tog to af sine fem).

Nishikori sluttede med hele 54 uprovokerede fejl mod blot 31 vindere. Djokovic var på mere stabilie 22-27.

I tredje sæt fik Kei behandling for en lårskade, og det hjalp tilsyneladende lidt. Han brød til 2-0, men blev brudt med det samme igen. Så brød han igen, og så brød Djokovic retur. Ved 3-3 havde han game-point, men hans forhånd blev fanget i nettet, og Djokovic brød nok engang. Ved hver god Nishikori forhånd fulgte mindst én dårlig.

Ved 5-4, 40-0 til Djokovic var det lige ved at blive spændende. Nishikori fik afværget de to første matchbolde, hvorpå en længere duel fulgte. Men så trådte Djokovic i karakter med en forrygende baghåndsvinder cross court, sin niende vinder i sættet, der vel var kampens bedste.

Højdepunkter her, interviews samme sted som ovenfor:

Next up: Federer i deres 45. indbyrdes kamp. P.t. står den helt lige med 22 sejre til hver.

Før vi ser frem mod den, ser vi dog lige hurtigt på morgendagens to kvartfinaler.

 

Raonic-Monfils og Murray-Ferrer

Milos Raonic har imponeret i denne turnering og i år i det hele taget. Han kommer mere til nettet, han returnerer bedre, og han bevæger sig bedre rundt på banen.

Og serven? Ja den er som altid suveræn. I 4. runde slog han Stan Wawrinka ud af turneringen i fem sæt i en medrivende kamp. Dermed blev han den første spiller udover Djokovic, der har besejret Stan Down Under siden 2012 (Stan har dog døjet med sygdom under turneringen).

Da Monfils samtidig blev småskadet i sin 4. runde, da han kastede sig efter en bold, må Milos siges at være favorit. Det er dog værd at bemærke, at Monfils har vundet begge tidligere opgør, ét helt tilbage i 2011 i Raonic’ gennembrudssæson og ét i Halle i 2013.

Mit bud? Raonic i fire sæt, tre hvis han er skarp.

Og så til den anden kvartfinale. Der er få spillere, der har fået mere ud af deres talent end spanske David Ferrer. Den mand taber yderst sjældent en kamp, han bør vinde, og når han gør, kan man være sikker på, han har givet alt, han havde i sig.

“Alt” er oftest nok, når det drejer sig om alle andre end the Big 4, men yderst sjældent når der er dem. Murray fører 11-1 indbyrdes på hard court mod Ferrer, og jeg har svært ved at se, det billede ændre sig til Ferrers fordel efter i morgen.

Jovist tæmmede han Isners serv forbilledligt i 4. runde, men Murray har bare set utrolig solid ud hele turneringen og kan – imodsætning til Isner – i den grad bryde Ferrers serv og hænge med ham fra baglinjen.

De har begge nogle af ATP-tourens absolut bedste returneringer, så forvent en del servegennembrud. Men forvent også, at Murray sejrer i tre, måske fire, sæt.

 

Blockbuster semifinalen: Roger Federer vs. Novak Djokovic

Torsdag mødes verdens to bedste spillere i semifinalen. Undskyld Murray, men uanset hvad ranglisten siger, så er det Federer, der er næstbedst efter Djokovic p.t. (Murray er ca. 1-15 mod Fedovic de sidste to år (1-10 mod Djokovic og 0-5 mod Federer).

Det er da også Federer, som har spillet sig langt nok frem i de store turneringer til at stille op til Djokovic-klø i de seneste tre store finaler (Wimbledon, US Open og World Tour Finals).

Er der nogen grund til at tro, det billede ændrer sig torsdag? Altså med hensyn til kløene?

Ikke for alvor. De har tidligere mødtes to gange i Australian Open, og Federer har endnu ikke vundet et sæt. Det har været tætte sæt, jovist, men alligevel. I 2008 var han svækket af kyssesyge, mens Djokovic simpelthen bare var for godt spillende i 2011, da han indledte sin dominans af de øvrige spillere og sluttede året med 6-0 mod Rafa og 4-1 mod Federer.

Derudover spilles kampen om aftenen i Melbourne. Det betyder, at bolden bevæger sig væsentligt langsommere end om dagen, hvilket gør det sværere for Federer at angribe og nemmere for Djokovic at forsvare sig.

Læg dertil at Federer har haft det overordentligt svært ved at tage det sidste skridt mod Djokovic i bedst af fem sæt de senere år, mens de stadig er relativt jævnbyrdige i bedst af tre (desto længere en kamp, desto større fordel til den seks år yngre Djokovic), at Australian Open er Djokovic’ absolut bedste slam og vel blot Federers tredje bedste samt ikke mindst, at Djokovic er verdens suveræne nummer 1, og det er efterhånden svært at finde grunde til, at det skulle gå anderledes denne gang.

Skal man være optimist på Federers vegne (og det er vi jo gerne her på Sport fortalt), er der fem-seks ting at klynge sit håb op på:

  • Djokovic’ spil har sejlet de seneste par kampe, især mod Simon, og han ligner ikke sit sædvanlige sikre selv (det er dog også set i andre turneringer, hvorpå han har hævet niveauet, når modstanderen hed Federer).
  • Federer har været on cruise control i både 4. runde mod David Goffin og i kvartfinalen mod Berdych og burde være så frisk som mulig
  • Det er en semifinale frem for en finale. Det kan tage noget af det mentale pres af Federer. Efter US Open skrev jeg om, hvordan det at Federer som 34-årig ved, at hver slam-finale kan være hans “sidste chance” formentlig lægger et ekstra pres på ham, der får ham til at lave fejl, han ellers ikke begår (spring til afsnittet “hvad gjorde forskellen“). Omvendt ved Djokovic, at han med meget stor sandsynlighed har mange finale- og trofæchancer foran sig. En semifinale kan betyde en lidt mere frigjort Federer, der tager mere end fire ud af 23 breakchancer, som tilfældet var i US Open-finalen.
  • Federer har niveauet, som han bl.a. viste i den seneste US Open-finale. Han skal “blot” holde det kampen igennem og tage sine muligheder, når de byder sig.
  • Federer har, statistisk set, spillet klart bedre end Djokovic i denne turnering. Det kan I læse nærmere om her. Problemet? Det gjorde han også ved US Open. Derudover kan det tænkes, at Djokovic “blot” har gjort det, der skulle til, mens Federer har spillet sig mere ud.
  • Og så nr. seks, som må tages med et gran salt. Vejret tyder på regn og torden. Det tyder på, at taget kommer på. I gamle dage betød det klar fordel til Federer, hvis timing og evne til at tage bolden tidligt, bliver styrket af “rene” forhold. Men Djokovic er selv blevet noget af et indendørs monster, så jeg er ærligt talt i tvivl, hvem det gavner mest.

Det er Djokovic’ sjette Australian Open-semifinale. De forrige fem har han konverteret til fem trofæer. Det er Federer’s 12 semifinale Down Under. Han har “blot” fire trofæer to show for it.

Hvis de senere års tennishistorie og deres Australian Open-historik skal tages til efterretning, er det derfor endnu en gang Djokovic, der kommer sejrrigt ud af opgøret og dermed for første gang i karrieren fører i deres indbyrdes opgør.

Vi håber, Federer gør oprør mod historien og bliver den ældste mand i en Australien Open-finale siden start/midt 70’erne.

Kampen spilles torsdag morgen kl. 9.30 og vises på Eurosport. God kamp. 

16 Nov

World Tour Finals: Har de andre en chance mod Novak Djokovic?

12272561_10153873795190832_275731123_nBliver Novak Djokovic den første til at vinde fire World Tour Finals-trofæer i streg? Ja, siger form, sund fornuft og hele 2015-sæsonen. Tøv en kende, siger Federer, Murray, Wawrinka og Nadal. 

Af Anders Høeg Lammers

Der er Novak Djokovic. Og så er der alle de andre. Sådan har det været i hele 2015, og sådan har det været til herrenes sæsonfinale, World Tour Finals, de seneste tre år i streg. Den 28-årige serber er på toppen af karrieren og i takt med, at de værste konkurrenter er falmet, er serberens egen stjerne blot steget.

Først de kolde, hårde facts:

  • Novak Djokovic har vundet 79 og tabt fem kampe i år
  • Han har vundet sine seneste 23 kampe i streg
  • Han har blot afgivet ét sæt (til Stan Wawrinka) i sine seneste seksten kampe
  • Han er vanvittige 28-4 i kampe mod top-10 spillere i år
  • Bortset fra et kvartfinalenederlag i årets første turnering til Ivo Karlovic, har Djokovic nået finalen i samtlige turneringer, han har spillet (vundet 10 og tabt 4)
  • Han er 27-1 i Grand Slam-kampe i år
  • Han har vundet seks Masters-turneringer i år, flere end nogen anden spiller før ham
  • Schweizere har spillet ham (et lille) puds: Wawrinka er den eneste, der har slået ham i slam-sammenhæng, og Federer er den eneste, der har slået ham to gange

Ser man specifikt på World Tour Finals, bliver billedet ikke meget mere opmuntrende for konkurrenterne:

  • Djokovic vandt sæsonfinalen i 2012, 2013 og 2014
  • Han har ikke tabt en kamp på O2’s underlag i London siden 2011 (i sæsonfinalen må man godt tabe kampe i gruppespillet uden at blive elimineret, ligesom i fodbold)
  • For hvert år er hans sejr blevet mere suveræn
  • I 2012 vandt han blot ét point mere end Federer i en tæt finale, i 2013 udspillede han en hjælpeløs Nadal i finalen (men havde tætte gruppekampe), og i 2014 fik han hele verdenseliten til at se håbløs ud:
    • Bortset fra Kei Nishikoris enlige sæt (i en 6-1, 3-6, 6-0 kamp), afgav han blot ni partier i de øvrige tre kampe, han spillede. Det er halvandet parti per sæt mod top-10 spillere (Federer kunne ikke spille finalen mod ham p.g.a. en rygskade, men havde formentlig også tabt).
  • I turneringens første kamp i år fortsatte han, hvor han slap: 6-1, 6-1 blev Kei Nishikori sendt hjem med.

Det er altså status. Så kan vi ikke bare slukke tv’et/computeren og skide turneringen et stykke? Dog ikke. Dertil spilles der alt for god tennis, når verdens otte bedste spillere møder hinanden på kryds og tværs otte dage i streg.

Lad os derfor tage et kig på lodtrækningen – to spillere går videre fra hver af de to grupper.

Stan Smith-gruppen: Djokovic, Federer, Berdych og Nishikori

Med al respekt for Tomas Berdych og Kei Nishikori, så får de det svært i denne dødens gruppe. Federer har vundet turneringen seks gange, Djokovic fire, og tilsammen har de vundet de seneste fem.

Det er med andre ord turneringens to bedste spillere, der skal duellere fra start. Det er ikke godt for Federer og helt slemt for Berdych og Nishikori, som har meget få chancer for at komme videre fra gruppen – ikke mindst efter klare nederlag i første kamp.

Mens Djokovic må formodes at fortsætte sin form fra efterårets triumftog i gruppekampene, er der en lille risiko for, at Federer bliver overrumplet af Nishikori, som han har tabt til to gange i fem kampe.

Og taber han til Djokovic i tirsdagens gruppekamp (hvilket er sandsynligt, men dog slet ikke definitivt), er der pludselig pres på mod Nishikori fredag – med risiko for at ryge ud af turneringen før semifinalen for første gang siden 2008.

Så galt går det dog næppe.

Tomas Berdych har fra ca. 2010-2013 ofte været en torn i øjet på Federer, hvor han bl.a. slog ham i både Wimbledon og US Open. Men de senere år har Federer genvundet overtaget, og efter en løs start, blev Berdych sat eftertrykkeligt på plads søndag med 6-4, 6-2.

Mod Djokovic har Berdych gjort det bedre end de fleste i år – han har tabt tre kampe, men taget et sæt i de første to og presset Djokovic ud i to tie-breaks i det seneste møde i Paris. Det ændrer dog ikke ved, at Djokovic fører deres indbyrdes opgør med svimlende 20-2.

Kei Nishikori er principielt gruppens bedste bud på en overraskelse. Han er yderst hæderlige 2-4 mod Djokovic, 2-3 mod Federer og 3-1 mod Berdych.

Men han har haft et skadesplaget år (han trak sig senest nede med 4-1 i andet sæt mod Richard Gasquet i sidste uge i Paris), så skidt ud mod Djokovic søndag og har tabt de seneste to mod Federer.

Formmæssigt er det derfor Berdych, der står den (minimalt) bedre chance for at skyde en af de to favoritter fra tronen.

Semifinalister: Novak Djokovic, Roger Federer. 

 

Ilie Năstase-gruppen: Andy Murray, Stan Wawrinka, Rafael Nadal og David Ferrer

Den anden gruppe er på papiret mere tæt. Andy Murray, Stan Wawrinka, Rafael Nadal og David Ferrer er alle at finde her. De tre første er alle yderst gode bud på en semifinaleplacering, og selvom det er svært at se det ske, skal man aldrig udelukke Ferrer på forhånd (et 4-6, 4-6 nederlag til Andy Murray her til eftermiddag hjælper dog ikke på det).

Murray er seedet øverst, men har allerede blikket halvt rettet mod næste uges Davis Cup-finale mod Belgien i en grad, så han tidligere på sæsonen overvejede at springe London helt over. Det gjorde han heldigvis ikke, og han er gruppens svage favorit. Hvis han altså har hovedet med i foretagendet.

Murray har været med hvert år siden 2008, men har aldrig nået finalen.

Stan Wawrinka var et mulehår fra at spille sig i finalen sidste år, da han tabte i semifinalen i tredje sæts mod Federer. I sine to hidtidige optrædener har Wawrinka været i semifinalen hver gang.

Skal han nå dertil igen i år, vil en sejr i aftenens blockbuster kamp mod Rafael Nadal hjælpe en god del. Wawrinka er god på det langsomme hard court underlag, hvor han får tid til sine store sving, men som ikke er så langsomt, så han ikke kan slå igennem sine modstandere med sin enorme torsokraft.

Stan ‘the Man’ har en negativ h2h mod alle i gruppen – 6-8 mod Murray, 6-7 mod Ferrer og 3-13 mod Nadal. Men de tal snyder. Han har således vundet de seneste tre opgør mod Ferrer, tre af de seneste fire mod Nadal og de to seneste mod Murray, som han sidst mødte i 2013.

Hvis der er én person i denne gruppe, der skal gå hele vejen, er Wawrinka i min optik det bedste bud. Hverken Nadal eller Murray må formodes at have de store chancer mod Djokovic (bedre versioner har dem har før fået meget klare klø her), mens Wawrinka har spillet, der på dagen kan frustrere og toppe Djokovic.

Endelig er der Nadal. Har fører 51-15 mod de øvrige modstandere i indbyrdes opgør og har vel sagtens haft sit bedste efterår siden 2005. Men det siger ikke så meget, da Nadal traditionelt er svag i efteråret.

Ikke desto mindre er Nadal så småt begyndt at finde noget, der for alvor ligner formen efter et annus horribilis, hvor han end ikke er nået til semifinalen i en eneste slam-turnering. Senest spillede han sig i finalen i Basel, hvor han pressede Federer ud i tredje sæt i en tæt kamp, hvorpå han tabte i to tiebreaks til Wawrinka i kvartfinalen i Paris.

Han er med andre ord lige ved at være der, hvor han gerne vil være. Men om det er nok på Londons hard court, er et godt spørgsmål.

Hvad Ferrer angår, må han formodes at stå med meget små chancer for en semifinale endsige en finale-placering (Federer har aldrig tabt til ham, og Djokovic har slået ham de seneste mange gange).

Men på dagen kan han drille især Nadal, men også Wawrinka – specielt hvis han kan serve lidt bedre end i dag mod Murray, hvor 0 esser blev ledsaget af hele otte dobbeltfejl.

Semifinalister: Stan Wawrinka og Andy Murray. Nadal kan dog meget vel tage en af pladserne. Meget står og falder med aftenens kamp mellem Wawrinka og Nadal. 

Den nuværende konge mod den gamle

Der er rimelig bred enighed blandt både bookmakere og eksperter om, at Djokovic er klar favorit, mens Federer er klar førsteudfordrer. Med deres ti samlede ti sejre ved denne turnering mod de øvrige seks spilleres nul, kan det da heller ikke hverken undre eller overraske.

Men hvad er det, der gør dem så særligt suveræne her?

For Djokovic’ vedkommende kan han dårligt designe et bedre underlag. Han elsker hard court i det hele taget, men langsomt hard court i særdeleshed. Derudover er han også blevet nærmest umulig at slå indendørs, hvor han ikke har tabt en kamp siden 2012.

Djokovic, der tager bolden tidligere end de fleste af sine modstandere og derfor har brug for god timing på bolden, stortrives, når der ikke er vind og mærkelige opspring. Det samme gælder for Federer, der tager bolden endnu tidligere – ofte med halvflugtninger.

Men hvorfor er Djokovic’ så alligevel den klare favorit? For det første p.g.a. resultaterne i år: Djokovic er i sin karrieres zenit, Federer i karrierens efterår.

Dertil kommer formen: Federer er 34 år gammel, og omend han spillede fremragende tennis henover sommeren, hvor han pressede Djokovic til det yderste i US Open-finalen, har det været så som så med formen siden.

Først tabte han yderst overraskende til Albert Ramos-Vinolas i første kamp i Shanghai, derpå vandt han i Basel uden at overbevise, og senest blev han servet ud af Paris i en tæt kamp mod John Isner (6-7 (3), 6-3, 6-7 (5)).

Alt i mens har Djokovic som sagt blot tabt ét sæt siden US Open-finalen.

Men vigtigst af alt er måske underlaget. Desto langsommere det er, desto mere kvælende er Djokovic’ defensiv. O2-arenaens hard court er langsomt nok til, at det formentlig kun er Wawrinka’s grundslag, der for alvor kan slå igennem Djokovic-muren.

Skal Federer vinde, skal han derfor

  • serve rigtig godt på en bane, der ikke hjælper serveren ret meget
  • komme frem til nettet så ofte som muligt, da ingen vinder mod Djokovic fra baglinjen i øjeblikket – hvilket er nemmere sagt end gjort, når Djokovic giver så få korte bolde, som han gør
  • angribe Djokovic’ forhånd mere end baghånden. Det er forhånden, der slår vinderne, men det er også den, der er mest fejlbarlig i pressede situationer
  • bruge sin slice mod Djokovic’ baghånd – den kan nemlig give fejl
  • angribe Djokovic’ andenserv med SABR (sneak attack by Roger) og risiko

Og Djokovic? Ja han skal gøre det, han gør bedst: Spille solidt, med dybde og tyngde i grundslag, returneringer og serv, være god til at skifte retning på bolden, som han altid er, og så lade modstanderne om at lave de fejl, der nok skal komme, når Djokovic sender endnu et svært slag retur på deres baglinje.

Gør han det, står han med stor sandsynlighed med sit femte World Tour Finals-trofæ i hånden på søndag som kronen på en af tennis historiens mest suveræne sæsoner.

Ekstra:

Nedenfor er statistik på de enkelte spillere mod de andre i gruppen, inkl. 2015 resultater. Ideelt set burde man også se på det i forhold til (indendørs) hard court, da underlaget har betydning, men de resultater tager lidt for lang tid at tælle sammen:

Djokovic’-gruppe:

Novak mod resten 45-25 (8-2 i 2015, begge nederlag til Federer)
Federer mod resten 38-29 (4-4, alle nederlag til Djokovic)
Berdych mod resten 9-37 (0-5)
Nishikori mod resten 7-8 (0-1)

Murray’s gruppe:
Murray mod resten: 25-27 (3-0 i 2015)
Stan mod resten: 15-28 (2-1)
Nadal mod resten: 51-15 (2-3)
Ferrer mod resten: 19-40 (0-3)

 

12 Oct

Shanghai Masters: Djokovic, Federer, Murray – hvem løber med trofæet?

164598323__784156c (1)

Årets næstsidste Masters turnering finder sted i Shanghai, og for første gang siden US Open samles hele verdenseliten. Novak Djokovic er favorit, men mon ikke både Andy Murray og Roger Federer har deres at skulle have sagt? Sport fortalt kigger her nærmere på lodtrækningen.

Af Anders Høeg Lammers

I sidste uge var verdenseliten spredt mellem turneringer i Beijing og Tokyo og ferie/restitution. I Shanghai stiller samtlige spillere fra top-20 stiller til start, og det næsten garanterer gode kampe turneringen igennem.

Roger Federer er forsvarende mester, Novak Djokovic vandt i 2012-2013, og Andy Murray vandt i 2010-2011 – vinderen skal formentlig findes blandt de tre igen.

Shanghais hurtige hard court giver såvel Murray som Federer (og alle andre i feltet) bedre chancer mod den i år så suveræne Djokovic, end de ellers har. Nedenfor kommer en gennemgang af hver fjerdedel. Lodtrækningen findes her.

Djokovic, Ferrer og Gasquet

Djokovic spiller første kamp onsdag mod venstrehåndede Martin Klizan med den farlige forhånd. Det er ikke nogen let kamp, men Djokovic er i en form, hvor han kører det meste modstand over. I sine fem kampe i sidste uges turnering i Beijing afgav han således blot 18 (!) partier.

Efter Klizan venter enten Dominic Thiem eller Feliciano Lopez – ikke lette modstandere, men ej heller nogen, Djokovic ligefrem er skræmt af. Lopez har nok den bedste chance.

I den anden halvdel kæmper Richard Gasquet, David Ferrer, Bernard Tomic m.fl. om æren for at møde Djokovic i kvartfinalen.

Hvis Djokovic bringer noget, der minder om den form, han har spillet med i Beijing, er det dog meget svært at se forbi ham.

Det skal dog siges, at Beijing-turneringen passer ham som fod i hose. Han har vundet samtlige seks gange, han har stillet op (29 kampe) og blot afgivet tre sæt. Shanghais noget hurtigere hard court gør hans defensiv lidt mere gennemtrængelig. Det til trods:

Semifinalist: Djokovic

Murray, Berdych og Simon

Næste fjerdedel har den tidligere dobbelte mester Andy Murray som sit hovednavn. Murray har ikke været i aktion siden, han spillede Storbritannien i Davis Cup-finalen umiddelbart efter US Open.

Men han spiller traditionelt godt på Shanghais hurtige underlag og var i 2012 uhyre tæt på at vinde titlen for tredje år i træk. Djokovic ville det dog anderledes; han reddede hele fem matchbolde i andet sæt, før han tog tredje sæt 6-3.

Højdepunkter fra den fremragende finale kan ses her:

Skal Murray nå langt, skal han først forbi  Steve Johnson, dernæst enten David Goffin, John Isner eller sidste uges Tokyo-finalist, Benoit Paire, før enten sidste års finalist, Gilles Simon, eller Tomas Berdych formentlig venter i kvartfinalen.

Vejen er ikke decideret let, men ej heller umulig for skotten. Og med hans historik ved Shanghai in mente, spår jeg ham endnu en god turnering.

Semifinalist: Murray

Wawrinka, Nadal og Raonic

I tredje fjerdedel finder vi både denne uges vinder i Tokyo, Stan Wawrinka, samt finalisten i Beijing, Rafael Nadal.

Dette er i min optik den mest åbne fjerdedel. Wawrinka var stærk i Tokyo og er favorit til at gå i semifinalen, men han er stadig relativt volatil fra turnering til turnering, når der ikke er en slam-titel på spil.

Nadal fik nogle gode sejre, men det var mod spillere rangeret mellem nr. 28 (Fabio Fognini) og nr. 44 (Vasek Pospisil). Mod Djokovic, der ikke engang imponerende i finalen, fik han decideret klø (2-6, 2-6).

Nadal kan være i problemer allerede fra første kamp, hvor han møder servekanonen Ivo Karlovic. Nadal har ganske vist vundet alle fire opgør mod den kroatiske kæmpe, men dels var to af dem uhyggeligt tætte (tredje sæts tiebreak), og dertil spiller Nadal dårligere, og Karlovic mindst lige så godt, som da opgørene fandt sted.

Overlever han den kamp venter formentlig enten endnu en servekanon i form af Milos Raonic eller en landsmand i form af Roberto Bautista Agut. Raonic tabte sin første kamp i Beijing, men Shanghais underlag gør hans (og Karlovic’) serv større gavn end Beijings noget langsommere hard court.

For Wawrinka er vejen til kvartfinalen ej heller helt nem. Først venter Viktor Troicki eller Pablo Cuevas, dernæst enten Marin Cilic eller den unge kroat, Borna Coric.

Spiller Wawrinka, som han kan, bør han dog spille sig i kvartfinalen eller bedre.

Semifinalist: Ret åbent, men Wawrinka er favorit. Hold dog et vågent øje med Ivo Karlovic, der meget vel kan slå Nadal ud og potentielt spille sig i semifinalen

Federer, Nishikori og Anderson

Den sidste fjerdedel rummer bl.a. den forsvarende mester Roger Federer. Og hvis nogen skal forhindre Djokovic i at løbe med sin femte (!) Masters-titel i år, er Federer et meget godt bud.

Han slog ham trods alt 6-4, 6-4 i sidste års semifinale med denne kliniske præstation:

Dermed blev han den første siden 2010 til at slå Djokovic i Kina.

Skal han i finalen og have chancen for en revanche oven på US Open-nederlaget, skal han dog først igennem et par hurdles.

Han spiller første kamp tirsdag mod spanske Albert Ramos-Vinolas, der har grus som sit foretrukne underlag og endnu har til gode at slå en top-10 spiller efter 15 forgæves forsøg.

Federer kan ikke være helt utilfreds med, at Ramos-Vinolas slog amerikanske Sam Querrey ud i første runde i dag. Querrey kan være tricky, Ramos-Vinolas bliver det næppe.

Dernæst venter formentlig Jo-Wilfried Tsonga, som også har det særdeles godt med hurtige underlag. Han vandt just en ATP-250 i Metz, men tabte derpå sin første runde i Beijing.

Klarer Federer skærene, venter formentlig enten Kei Nishikori (som har revanche til gode efter at have tabt i semifinalen i sit hjemlands turnering i denne uge), eller Kevin Anderson, der er i gang med karrierens vel nok bedste sæson – og også er rigtig glad for et hurtigt underlag.

Til alt helt for Federer er han selv ikke helt ueffen på en hurtig hard court.

Ikke desto mindre bliver marginalerne hurtigt endog meget små, når man spiller mod spillere med store server såsom Tsonga og Anderson.

Det til trods, semifinalist: Federer

Semifinaler og frem

Meget kan selv sagt gå anderledes, men holder mine spådomme, spår jeg en tæt semifinale mellem Novak og Andy, hvor Novak dog vinder. Han møder så Federer (som slår Karlovic (?), Wawrinka (?), en tredje?) i finalen.

Vinder? Djokovic må være favorit. Han er nået til finalen i sine seneste 12 turneringer, hvoraf han har vundet otte. Men han kan vel ikke blive ved med at vinde det hele?

Vinder: Federer

Turneringen vises på Eurosport. Hele lodtrækningen kan som sagt findes her.

En relativt identisk version af denne artikel kan også læses på tennisavisen.dk