09 Jul

Boksning: Starwatch 2017

Boxing_jaa

Boksesporten er inde i en fremragende periode med masser af interessante matchups og bunker af godbidder i vente. Sport fortalt danner her et overblik over de navne, som aktuelt tegner toppen af sporten.

Af Tyson W. Lyall

Hvilket bokse-år 2017 har været indtil videre.

I den historisk frustrerende sportsgren, hvor talrige vægtklasser, forbund og promotorer gør vejen til kvalitetsopgør ualmindelig besværlig, har 2017 leveret varen.

Med Jack DeGale vs. Badou Jack i januar fik vi det bedst mulige opgør i supermellemvægt. Vi har set en rematch mellem to af sportens absolut bedste med Andre Ward vs. Sergey Kovalev. Der har været top-top-opgør i den profilfyldte weltervægtsklasse med Keith Thurman vs. Danny Garcia og ikke mindst Kell Brook vs. Errol Spence Jr., og der har været divisions-topopgør i mellemvægt med Golovkin vs. Jacobs og i fjervægt med Santa Cruz vs. Frampton II.

Og så var der ikke mindst et allerede legendarisk sværvægtsopgør foran 90.000 tilskuere på Wembley Stadion mellem Anthony Joshua og Wladimir Klitschko i april.

Det bedste venter imidlertid stadig.

Og nej, her tænker vi naturligvis ikke på Floyd Mayweather vs. Conor McGregor (det var således første og sidste gang, det show nævnes her på siden).

Til september mødes derimod to af sportens allerstørste stjerner og – ikke uvæsentligt – bedste boksere. Gennady Golovkin fra Kasakhstan og Saul ”Canelo” Alvarez fra Mexico bokser i et opgør, vi tidligere har behandlet (læs her).

Endelig venter en afsindigt spændende cruiservægt-turnering under navnet ”World Boxing Super Series”, hvor otte af de bedste i rækken mødes over et slutrunde-forløb, som indledes til september. Med navne som Oleksandr Usyk, Murat Gassiev og Mariris Briedis om bord er der reelt tale om en turnering på første klasse.

Under samme koncept følger også en turnering på supermellemvægt, som dog er en smule mindre profilfyldt. Det skal dog blive spændende særligt at se George Groves og Callum Smith samt vinderen af Chris Eubank Jr. vs. Arthur Abraham bokse med i turneringen.

Starwatch
Al denne jubeloptimisme om boksningens aktuelle status giver anledning til at se nærmere på, hvem der egentlig er sportens største navne for tiden.

Vi har nedenfor udvalg de ti boksere, som vi mener fortjener særlig opmærksomhed, når sportens stjerneflok skal oplistes.

Udvælgelsen er naturligvis stærkt subjektiv og baseres på en vurdering af stjernestatus som noget, der defineres ud fra den opmærksomhed, bokseren kan tiltrække. Det er således en vurdering af, hvilke boksere der kan skabe de allerstørste kampe pt. Størst forstået som økonomi, tilskuertal, entreindtægter, tv-seere, medieomtale mm.

Derfor er boksekvalitet heller ikke i sig selv et afgørende kriterium. Eksempelvis er Roman Gonzalez ikke med på listen, selvom han de fleste steder rangeres blandt de fem bedste boksere på tværs af alle vægtklasser.

Udvælgelsen vil unægtelig være præget af, at vores fokus og indsigt primært er stærk på de navne, som bokser på det europæiske og nordamerikanske ”marked”. Således vil man eksempelvis ikke finde Shinsuke Yamanaka, som udelukkende bokser i Japan, på listen.

Endelig er klare stjerner som Tyson Fury og Floyd Mayweather ikke taget med, da det er uvist, hvordan deres status som ”aktive” egentlig ser ud. Skal Mayweather mere end blot et enkelt show, og ser man nogensinde Tyson Fury igen? Det er i vores optik tvivlsomt i begge tilfælde.

Nedenfor gennemgår vi kort de udvalgte profiler. Undervejs spekulerer vi over, hvordan deres fremtid kan og bør se ud. Listen er ikke rangordnet.

Nu til stjernerne:

Anthony Joshua (19-0). Sværvægt.
anthony

Boksningens royale vægtklasse har fået sig en ny kronprins. Den britiske sværvægter og tidligere OL-guldvinder viste i april, at der er bund i den voldsomme hype, som har fulgt ham i sin relativt korte karriere.

Med sin sejr over Wladimir Klitschko gik han fra top-prospect til certificeret mesterbokser. Undertegnede var selv tilstede på Wembley og mærkede luften gå ud af den rekordstore folkemængde, da Joshua gik i gulvet af en signatur Klitschko-højre i 6. runde.

Joshua gjorde imidlertid, hvad kun Lamon Brewster har gjort før: Han ikke bare rejste sig op fra en Klitschko-hammer, men han kom også tilbage vandt på KO – i 11. runde.

Anthony Joshua er nu trådt op blandt sportens største navne. Det er utænkeligt, at han ikke ville kunne fylde arenaer i størrelsen 20.000-25.000 tilskuere stort set ligegyldigt hvor og mod hvem, han skulle bokse.

Vi vælger dog stadig kun at kalde ham ”kronprins” af sværvægtsklassen, da han endnu blot har 19 kampe bag sig – og da der endnu er en ubesejret mand ved navn Tyson Fury, som stadig besidder Ring Magazines sværvægts-bælte.

Joshuas nærmeste fremtid byder enten på en rematch mod Klitschko – højst sandsynligt i Las Vegas til efteråret – eller et opgør med Kubrat Pulev, som er ”mandatory” udfordrer til Joshuas IBF-bælte.

Klitschko-opgøret giver økonomisk og sportsligt mening, men vi tilslutter os Joshua selv, som føler, at den ukrainske legende bør trække sig tilbage nu, hvor han endnu er på toppen.

Et opgør mod Pulev på hjemmebane ville også være fint i vores optik. Pulev er god på papiret, men har set rusten ud på det seneste. Det ville således være en fin mulighed for Joshua til at ”shine” på hjemmebane mod et acceptabelt navn.

Vi forudser en række mellemopgør (formentlig i USA) for Joshua efterfølgende, før opgør mod navne som Deontay Wilder, Joseph Parker og Tyson Fury i vores optik tidligst skal forventes i 2019.

Gennady Golovkin (37-0). Mellemvægt.
golovkin1

”GGG” er og bør være en boksefan-yndling. Han er en eminent bokser, hårdtslående som få, frygtløs, ydmyg og cool.

Whats not to like?

Han er en åbenlys stjerne, som trods sit kasakhstanske statsborgerskab er særledes vellidt i USA. Modsat mange andre ikke-amerikanske boksere behersker han sproget ganske pænt, og det hjælper på populariteten.

Golovkin er et af få navne, som kan være hovednavn på pay-per-view-stævner. Men der er desværre også ting, som begynder at trække ned i hans stensikre verdensstjernestatus.

Han er allerede blevet 35 år, og kritikerne mener, at de under hans seneste to opgør mod henholdsvis Kell Brook og Daniel Jacobs så huller i det perfekte billede.

Sport fortalt er ikke med på kritikernes hold, men det er trods alt værd at notere sig, at opgøret mod Jacobs brød Golovkins KO-række på vanvittige 23 kampe i streg, ligesom det formentlig var hans karrieres tætteste opgør overhovedet (sejr med dommerstemmerne 114-113, 115-112 og 115-112).

Nu venter som nævnt Canelo til september. Den kamp kommer vi til at lave selvstændig optakt til, men kort sagt er Golovkin favorit hos de fleste bookmakere – om end ganske marginalt. Sådan ser vi det også.

Hvad der venter Golovkin efter Canelo-opgøret er svært at sige. Der er øjensynligt ingen rematch-klausul i aftalen mellem de to, men hvis de udkæmper et brag af en kamp, vil det formentlig give mening med et opgør mere – klausul eller ej.

Derudover vil der næppe være mere end en håndfuld kampe tilbage i Golovkin. Beholder han sine bælter efter Canelo-mødet er en ”unification-kamp” mod WBO-mesteren Billy Joe Saunders oplagt – eksempelvis på hjemmebane i hovedstaden Astana.

Vasyl Lomachenko (8-1). Junior-letvægt.
skaermbillede-2017-01-02-kl-19-51-28

En Sport fortalt-yndling. Indrømmet. Som vi tidligere har skrevet om her, er Lomachenko ubestrideligt en af de absolut dygtigste boksere i verden. Hans kampe er samtidig garanti for underholdning – også for andre end boksenørderne.

Alligevel ville vi faktisk være modtagelige overfor argumentet om, at han endnu ikke hører til på listen over sportens allerstørste stjerner. For han bevæger sig endnu i grænselandet mellem en aficionado-favorit og et alment kendt boksenavn. Som junior-letvægter, ukrainer, en begrænset pro-karriere og med sin manglende lyst til at tale engelsk offentligt (selvom han godt kan), har han nogle forhold imod sig, hvis han skal nå sikker verdensstjernestatus.

Han er dog absolut på vej frem i det større sportsbillede, og som hovednavn ved et stævne i august, som vises på ESPN i USA, må det forventes, at hans navn når endnu bredere ud. Han er sat til at møde Miguel Marriaga, hvilket for Lomachenko-fans er et skuffende (ringe) valg, men hvilket set i et større markedsføringsbillede er klogt. Lomachenko kommer til at makulere Marriaga, hvilket vil indprente hans navn i bevidstheden på et stort ESPN-publikum.

Lomachenko er 29 år gammel, men har endnu blot ni professionelle kampe bag sig. Det må derfor formodes, at han har en lang årrække foran sig som frisk topbokser. Der er uendeligt mange interessante og mulige match-ups forude for Lomachenko, som derfor modsat Golovkin og andre navne på denne liste må forventes at holde sin stjernestatus i mange år frem.

I den nærmeste fremtid kan man håbe på et revanche-opgør mod Orlando Salido, som besejrede Lomachenko i 2014. Et opgør mod den lidt tungere Mikey Garcia (36-0) vil være af ypperlig kvalitet. Et match-up mod den lettere og aldrende Guillermo Rigondeaux vil være dybt interessant – om end i tiltagende grad irrelevant.

Lomachenko kunne gå ned i vægt og møde topnavne som Leo Santa Cruz, Carl Frampton, Lee Selby eller Oscar Valdez. Han kan gå op i vægt og møde Jorge Linares, Terry Flanagan eller Robert Easter Jr. Eller han kan blive på junior-letvægt og møde interessante folk som Jezreel Corrales, Miguel Berchelt eller afsindigt spændende Gervonta Davis. Mulighederne er virkelig mange for ”Loma”.

Andre Ward. (32-0). Letsværvægt.
Skærmbillede 2017-07-09 kl. 09.34.43

Boksningens aktuelle pound-for-pound-konge er ikke til at komme udenom.

Andre Ward er ikke så stor en stjerne, som han ”burde” være – i den forstand, at han aktuelt er bredt anerkendt som den bedste bokser på tværs af alle vægtklasser, at han er tidligere amerikansk OL-guldvinder, at han er en ordentlig person udenfor ringen, at han har spillet med i en stor Hollywood-film etc., men alligevel ikke er vildt populær og (aner)kendt.

Andre Ward er et stort sportsnavn, bestemt, men alligevel er det som om, han i forhold til stjernestatus ”bokser under sin vægtklasse”.

Forklaringen er formentlig hans til tider destruktive og defensive stil i ringen samt hans lange perioder med inaktivitet. Andre Ward er samtidig et af få topnavne, som har valgt at lade sig repræsentere af Jay Z’s selskab Roc Nation, hvilket i alt fald ikke har været nogen succes for andre folk som Guillermo Rigondeaux og Miguel Cotto. Sidstnævnte har netop ophævet med Roc Nation og er skiftet til Golden Boy.

Andre Ward er desuagtet en af boksningens store stjerner, og med sine to seneste (kontroversielle) sejre over Sergey Kovalev har han slået fast, at han hører til blandt nyere tids største amerikanske boksere. Et cv med sejre over navne som Kessler, Froch, Abraham og Kovalev – alle i deres ”prime” – taler for sig selv.

Fremtiden ser omvendt lidt usikker ud for Andre Ward. Noget ved ham udstråler en modstand mod at bokse alt for mange flere kampe. Fornemmelsen er, at han allerede nu ønsker at gå ind i en senior-fase af sin karriere, hvor han mere går efter ”events” end nødvendigvis opgør af største sportslige værdi.

Således er der pt. tale om et opgør mod cruiservægteren Tony Bellew fra Liverpool, som lige præcis er eksemplet på en stor stjerne, som ikke teknisk er blandt sportens dygtigste udøvere. Et sådant opgør i England vil således kunne indbringe begge store beløb. Det vil have størst sportslig værdi, hvis det bokses på Bellews cruiservægt, hvilket sportsligt ikke giver så stor mening for letsværvægtsmesteren Andre Ward.

Et tredje opgør mod Kovalev burde egentlig også være relevant, da de to første opgør endte kontroversielt, men det er fornemmelsen, at nu har man set det. Andre Ward har bevist sig i sporten, men hvis han ønsker at sætte yderligere streg under sin fremtidige Hall of Fame-status, kunne han møde navne som Badou Jack eller Adonis Stevenson (som dog næppe vil). Hvis han modsat den gængse opfattelse endnu er virkelig sulten efter at bokse opgør af stor sportslig værdi, er der flere ekstremt interessante navne på vej op i netop Wards vægtklasse i form af mulige kommende verdensstjerner som Eleider Alvarez, Oleksandr Gvozdyk og Artur Beterbiev.

Saul Canelo Alvarez (49-1-1). Mellemvægt.Saul-Canelo-Alvarez 

Det giver sig selv, at ”Kanel” skal med på listen over boksningens største stjerner. For at bruge en kæmpe kliche, kan man sige, at han har ”hele pakken”. Det betyder mere præcist, at han har både talent, evner, udseende, charme og en god historie med sig. Talentet og evnerne er bevist igennem en – trods hans blot 26 år – vanvittig omfattende karriere med i alt 52 officielle kampe.

Udseendet og charmen må være op til læserne at vurdere, men vi tillader os at konkludere, at Canelo besidder en udstråling, som få andre på denne liste kan matche.

Endelig har han en stærk fortælling om den rødhårede mexicaner, der blev drillet som barn på grund af sin røde hårfarve, og som valgte at kanalisere sin vrede gennem boksesporten. Det er samtidig historien om en ung mand, der allerede som 15-årig blev professionel og gik i gang med at bokse mod granvoksne mænd på skumle beværtninger i Mexico. Samtidig lyder legenden, at han har mindst ti ekstra kampe på sit cv, som de officielle statistikere imidlertid har opgivet at få verificeret, fordi de er foregået på helt særligt skumle beværtninger.

Canelo har et virkelig flot cv med sejre over gode folk som Austin Trout, Erislandy Lara og Miguel Cotto, men som vi tidligere har skrevet om, så har mange fans længe sukket efter et opgør mellem Canelo og Golovkin. Det kommer nu til september, hvis begge boksere holder sig raske.

Uanset udfaldet af opgøret mellem Canelo og Golovkin forventer vi en lang og spændende karriere for mexicaneren efterfølgende. Han har endelig bevæget sig op på mellemvægt, hvor han i vores optik retmæssigt hører hjemme. Her ligger flere gode opgør og venter, hvis hans krop ikke tager for meget skade af de mange kamp – indtil videre tyder intet på. Rent faktisk lader Canelo blot til at blev bedre og bedre i disse år, hvor særligt defensiven ser forbedret ud. Det håber vi at få at se i fremtidige opgør mod boksere som Daniel Jacobs, David Lemieux eller up-and-coming folk som Charlo-brødrene.

Tony Bellew. (29-2-1). Cruiservægt.
bellew

Ja, du læste rigtigt. Tony Bellew.

Englænderen er den svageste bokser på denne liste, men han er aktuelt på et stadie af sin karriere, hvor alt er gået op i en højere enhed.

Han spillede skurken i Hollywood-filmen ’Creed’ i 2015, han leverede en overraskede og imponerende KO-sejr over Ilunga Makabu på hjemmebanen for hans favorit-fodboldhold Everton i 2016, og så leverede han ikke mindst sensationen ved at besejre den meget kendte David Haye på sværvægt tidligere i år.

Tony Bellew har dermed en stærk fortælling med sig pt. Han er den simple arbejder, fodboldfan og familiefar fra Liverpool, som trods et begrænset talent og nederlag tidligere i karrieren, har genskabt sig selv ved hjælp af god gammeldags viljestyrke og et skifte op fra letsværvægt til cruiservægt.

Rollen i Creed giver Bellew noget global genkendelighed, men han er trods alt mest med på denne liste på grund af sin tiltrækningskraft som en stor spiller på den britiske boksescene. Her fungerer han ydermere ofte som ekspertkommentator på Sky Sports, ligesom han jævnligt ses i selskab med kendisser som fodboldspillerne Wayne Rooney og Jamie Carragher.

Den slags stjernestatus er yderst værdifuld i dagens boksesport, hvor magtcenteret i stigende grad flyttes mod Storbritannien. Mange af sportens største navne søger mod store pengekampe i Storbritannien, og netop det forhold, at Andre Ward øjensynligt ønsker at flyve over Atlanten til et opgør med Tony Bellew bevidner, hvorfor han hører med på listen over boksningens største stjerner pt.

Manny Pacquiao (59-7-2) Weltervægt.Boxing Boxer Manny Pacquiao Athlete

Senatoren fra Filippinerne lader til at være på en slags verdensturne ala ”Harlem Globetrotters” i disse år.

Han går efter de store begivenheder – og så er det sportslige indhold mindre væsentligt. Senest illustreret ved sidste weekends kamp mod den upåagtede australier Jeff Horn foran 50.000 tilskuere i Brisbane. Selvom Pacmans sportslige relevans stille og roligt bliver mindre, så er der ingen tvivl om, at han endnu tilhører sportens absolutte stjerner. Trods et meget kontroversielt nederlag til netop Jeff Horn, så er der rimelig bred konsensus om, at Pacquiao stadig er blandt de fem bedste weltervægtere i verden.

Kombineret med hans globale appel og enorme fanbase, som særligt blev bygget op i den legendariske periode fra 2006 til 2012 med sejre over Morales, Barrera, Marquez, De La Hoya, Hatton, Cotto med flere, hører Manny Pacquiao stadig til blandt sportens absolutte verdensstjerner. Han har en kæmpe fanbase i hele verden, og selvom hans dage som pay-per-view-navn måske er ovre, kan han endnu være på toppen af plakaten til kæmpe stævner verden over. Det står klart, at der ikke er ret mange kampe tilbage i ham, men de få, der måtte være, skal nok blive tilløbsstykker alligevel.

Først for står formentlig en rematch mod Jeff Horn, og derefter kan han vælge alt i regionen letvægt-letweltervægt-weltervægt. Pacquiao er så stort et navn, at alt fra Lomachenko, Mikey Garcia, Terence Crawford, Adrien Broner til alle elite-weltervægterne kunne tænkes at ville møde ham.

Terence Crawford (31-0). Letweltervægt.terrencecr 

”Bud” fra Nebraska er totalt dominerende i sin vægtklasse (junior-weltervægt). Den 19. august møder han Julius Indongo i et unikt opgør, hvor man for første gang siden Bernard Hopkins i 2004 kan ”forene” en division med bælterne fra både WBC, WBA, IBF, WBO og IBO.

Julius Indongo er virkelig spændende og kommer med en vild KO over Troyanovsky og en flot udboksning af Ricky Burns bag sig. Det er dog alligevel svært at se Indongo eller nogen andre true Crawford pt., medmindre han træder (endnu) en vægtklasse op til weltervægterne.

Crawford er utvivlsomt en af klodens allerdygtigste boksere overhovedet, men endnu har hans tiltrækningskraft haltet en del efter bokseevnerne. Han er ikke nogen videre spændende karakter udenfor ringen og han har i store dele af sin karriere holdt sig til sin hjemmebane i Nebraska. Han mangler endnu at slå sig fast som globalt topnavn, men hvis han holder sit nuværende niveau og frekvens af topkampe, skal han nok bevæge sig i retning af toppen.

Der ligger potentielle opgør og venter, som med rette udfald vil kunne cementere hans plads som topstjerne. Det kunne være mod en Adrien Broner, Mikey Garcia, Manny Pacquiao eller en af weltervægterne som Thurman og Spence.

Wladimir Klitschko (64-5). Sværvægt.34690522245_564c2d7802_b 

Der gælder lidt det samme her, som med Manny Pacquiao.

41-årige Wladimir Klitschko har givet ikke mange kampe tilbage i sig, men kvaliteten og tiltrækningskraften er stadig så stor, at han hører hjemme på listen over sportens største stjerner.

En kamp mellem Klitschko og hvilken som helst anden af de bedste sværvægtere vil stadig kunne fylde stadions og arenaer i Tyskland, England og USA.

Selv efter nederlag til Fury og Joshua er et nyt opgør mod Joshua så attraktivt, at der er bud på kampen fra hele verden. Joshua er naturligvis en kæmpe faktor hertil, men Wladimir Klitschko smager stadig så meget af kvalitet, at det løfter begivenheden helt op. Las Vegas bliver formentlig destinationen for et Klitschko vs. Joshua, som vi håber, bliver sidste gang, vi ser en af de legendariske Klitschko-brødre i ringen. Begge vil de blive husket som nogle af moderne boksnings bedste repræsentanter, og det skal nødigt forplumres af en række slemme nederlag til lillebror Wladimir karrierens efterår.

Sergey Kovalev (30-2-1). Letsværvægt.
kovalev 

Sergey ”Krusher” Kovalev kommer med på det sidste mandat. For blot et år siden havde han været et sikkert kort på listen, men de to nederlag til Andre Ward trækker ned. Det er ikke fordi, det er ”ulovligt” at tabe, og nederlagene til Ward var mildest talt kontroversielle, men Kovalevs kondition i begge opgør stiller immervæk store spørgsmålstegn ved hans position blandt sportens absolut bedste boksere.

Efter en overlegen start i det første opgør mod Ward løb han helt tør for energi i anden halvdel af opgøret. Det var stadig nok til at vinde i de fleste øjne, men i rematchen skete det samme mere eller mindre igen.

Selvom Kovalev dominerede Ward i store dele af de to opgør, blev han alligevel på en måde udstillet, da Ward tog med ud på dybt vand i de sene runder. Samtidig trækker Kovalevs person udenfor ringen ned. Han taler ned til sin træner John David Jackson er vores oplevelse, ligesom han ikke har tacklet nederlagene til Ward særlig elegant.

Men Kovalev er stadig en frygtindgydende bokser, og med den rette matchmaking og træning bør der være endnu et verdensklasse ”run” af kampe i ham. Det kunne eksempelvis være ved et par (gen)opvarmningskampe mod folk som Sullivan Barrera eller Karo Murat, før han tager kampen op mod Adonis Stevenson, Joe Smith Jr. eller en af de mange spændende up-and-coming folk som Oleksandr Gvozdyk, Eleider Alvarez , Artuer Beterbiev eller Dmitry Bivol.

Dem, vi overså
Det var så vores bud på den absolutte elite af den hjemmestrikkede kategori ”stjerner” i boksesporten. Det er åbenlyst, at det ikke kan være et korrekt svar på noget som helst.

Man kan helt sikker argumentere for, at flere navne burde være i spil. Hvad med en Kell Brook, som med sine to seneste kampe har været øverst på plakaten ved engelske ppv-stævner foran først et udsolgt O2 Arena i London og dernæst fodboldstadionet Bramall Lane i Sheffield?

Eller Ring Magazines fighter of the year sidste år, Carl Frampton? Han kunne også have været med.

Endelig er der folk som Adrien Broner, Amir Khan og Deontay Wilder, som også må formodes at kunne lave store kampe flere steder på kloden.

Måske de er med på listen næste gang sammen med folk som Keith Thurman, Errol Spence, Jorge Linares, Leo Santa Cruz, Roman Gonzalez og Mikey Garcia, der ligger i vores bobler-kategori.

Afslutningsvis giver vi også gerne et bud på en række navne, som har en oprigtig chance for at være blandt sportens store stjerner indenfor de næste to til år: Gervonta Davis, Joseph Parker, Oleksandr Usyk, Oleksandr Gvozdyk, Jermall Charlo, Jermell Charlo, Oscar Valdez, Naoya Inoue, Artur Beterbiev, David Benavidez, Erickson Lubin.