Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756
Australian Open | Sport fortalt Australian Open – Sport fortalt
30 Jan

Australian Open-finale: Novak Djokovic vs. Andy Murray

community_image_1428253659

En skræmmende stærk Djokovic udspillede Federer i de to første sæt af torsdagens semifinale. Nu venter en velkendt rival i finalen i form af Andy Murray, som lukrerede på en skade hos Milos Raonic i sin semifinale. Vi ser nærmere på begge semifinaler og giver en optakt til finalen. 

Af Anders Høeg Lammers

Nu er det sikkert og vist. Novak Djokovic og Andy Murray mødes i Australian Open-finalen søndag morgen 9.30 dansk tid efter at have elimineret hhv. Roger Federer og Milos Raonic.

At Djokovic og Murray mødes i finalen er efterhånden nærmest en tradition. De mødtes også i finalen i 2011, 2013 og 2015 – og i semifinalen i 2012 havde de deres hidtil tætteste kamp, da Djokovic sejrede 7-5 i femte sæt. Djokovic har vundet samtlige fire opgør.

I vores optakt skrev vi, at Novak Djokovic var storfavorit, og at Andy Murray – den evige toer – qua sin lodtrækning meget vel kunne gå rigtig langt, men at vi anså Stan Wawrinka som førsteudfordreren.

Hvad vi ikke vidste var, at Stan døjede med sygdom turneringen igennem. Alligevel spillede han sig i kvartfinalen, hvor han røg ud i fem sæt til Milos Raonic.

Før vi ser på finalen, skal I dog ikke snydes for en gennemgang af de to semifinaler.

 

Brilliant Djokovic satte Federer til vægs

Jeg har – med undtagelse af French Open-finalen 2008 – aldrig set Federer se så hjælpeløs ud på en tennisbane, som han gjorde mod Djokovic i de to første sæt. Djokovic vandt kampen 6-1, 6-2, 3-6, 6-3, men det niveau, han begyndte kampen på, var decideret skræmmende.

22 minutter tog det første sæt. En halv time senere var Djokovic foran 2-0 i sæt, og Federer lignede en mand, der ikke vidste, hvad der havde ramt ham.

Djokovic begik ingen fejl, servede uovertruffent, returnerede alt, satte forhænder og baghænder præcis, hvor han ville og kom over med de vildeste passerslag, hver gang Federer forsøgte på noget.

Djokovic var da også pænt godt tilfreds med niveauet:

I think against Roger, these first two sets have been probably the best two sets I’ve played against him overall I think throughout my career.

I’ve had some moments against him in sets where I’ve played on a high level, but this was, yeah, I think a different level than from before

Det var det svært at være uenig i.

Det hjalp dog heller ikke Federer, at hans serv – en essentiel del af hans spil, særligt mod en spiller med så gode returneringer som Djokovic – var et par niveauer under vanlig standard og timingen i grundslagene var helt off.

Men en del af det var også bare Djokovic, der ikke gav ham nogen chance for at komme i gang.

I slutningen af andet sæt begyndte Federer så småt at komme i gang for så at komme helt i gang i tredje sæt. Serven sad bedre, og forhånden kunne slå forbi Djokovic.

Det lykkedes ham tilmed at holde Djokovic – der havde brudt ham fire gange i de to foregående sæt – fra breaks, og da han samtidig brød Djokovic i et fantastisk maratonparti midtvejs i sættet, var sættet hans.

 

En lige ved og næsten game changer

Derpå blev spillet stoppet i godt ti minutter, da taget skulle henover Rod Laver Arena p.g.a. en varslet byge.

Pausen gjorde ikke meget godt for nogen af spillere. Djokovic lagde ud med to uprovokerede fejl, men Federer – der burde have kendt sin besøgelsestid – honorerede gaven med at sende tre spilbare andenserver fra Djokovic i nettet. 0-30 blev til 40-30 og endnu en dårlig returnering gav Djokovic partiet.

Den timing, Federer havde genfundet i sine grundslag i tredje sæt, var væk i fjerde. Normalt ville man sige, indendørs er en fordel for Federer, da opspringet er lavere, og serven får mere præcision. Og hans serv blev da også skarpere i fjerde sæt. Men i en kamp, hvor han kæmpede med timingen, gjorde pausen og de let ændrede spilforhold intet godt for hans grundspil.

Djokovic så heller ikke for godt ud. Men begge spillere servede fint og holdt serv frem til 3-4, hvor Federer servede. Et uskarpt forsøg på en stopflugtning, der burde være sendt hårdt på tværs, gav Djokovic et let passerslag. Så stod den 15-30, og Djokovic havde et lille match point.

Det point er genialt fra start til slut. En fremragende serv bliver besvaret med en umulig returnering, som Federer laver en smuk lille stopflugtning på. Djokovic løber den, selvfølgelig op, og lægger det perfekte lob, som Federer returnerer med et lob. Her burde Djokovic have afgjort duellen, men han har ikke verdens bedste smash, og Federer får bolden retur, hvorpå Djokovic laver en ganske udmærket flugtning, som Federer så laver en fuldstændig vanvittig baghånd op af linjen på. Se det:

Det er den slags point, der vender og vinder kampe.

Sådan skulle det dog ikke gå torsdag. Allerede på næste point punkterer Djokovic fuldstændig Federers momentum, da et passerslag, der ser ud til at blive en let flugtning for Federer, snitter netkanten og stryger henover Federers chanceløse fremstrakte ketcher.

En journalist ville vide, hvor højt på Federers højdepunktsliste baghånden før netkantsslaget lå.

Top hundred (smiling). Then I got an unlucky let cord. That calmed me down very quickly again.

Tørt.

Kampen igennem havde Djokovic hawk-eye og linjerne på sin side, og denne netkant virkede som one too many for Federer (måske fik han sågar flashback til Djokovic’ heldige/sublime returneringsvinder, da Djokovic var nede med matchbold ved US Open 2011).

Frem for at sunde sig og komme op med en god serv, smider han den næste serv i nettet. Og bag en ikke særlig vanskelig andenserv løber han kamikazeagtigt mod nettet.

Djokovic? Han træder frem og hamrer bolden cross court med sin forhånd. Federer får lidt af sin ketcher på, men har ingen chance. Game, set and match: Djokovic, der let server kampen hjem mod en modløs Federer, der sender et par lette forhænder langt.

Det var i den grad Djokovic’ kamp, men det kunne have været interessant at se, Federer holde serv der. Kampen stod og vippede, og fordi de første sæt havde været så korte, ville Federer også have energi til et eventuelt femte sæt.

Højdepunkter her:

Uheldig Raonic ud til Murray

Milos Raonic har været denne turnerings positive overraskelse. 2015 var et skadesplaget år for den høje canadier med den store serv, og han faldt ned som nr. 14 på ranglisten.

Men i år er tingene gået Raonic’ vej – lige indtil Murray-kampen. Han vandt opvarmningsturneringen i Brisbane, hvor han slog Federer for blot anden gang i karrieren efter hele ni nederlag.

Og i denne turnering har han slået Stan Wawrinka ud i fem sæt og generelt bare spillet fremragende, offensiv tennis. Hans netspil er forbedret markant, og hans returneringer og grundslag har også fået et nyk op af.

Mod Murray spillede han sin blot anden slam-semifinale, mens Murray spillede sin 18. Statistikken var på Murrays side. Murray var 2-8 i slam-semifinaler mod The Big 3, men 6-1 mod alle andre (Roddick slog ham ved Wimbledon i 2009).

Alligevel var det Raonic, der dominerende duellerne og delvist kampen med sin store serv og tunge grundslag. Murray søgte kampen igennem efter sin forhånd og fandt den kun sporadisk.

Men begge spillere servede godt, og Raonic’ returneringer var ikke gode nok til for alvor at true Murray’s serv det meste af tiden, mens Raonic’ serv var for god til at Murray kunne læse den.

Tre tætte første sæt gav Raonic en 2-1 føring. Men så begyndte lysken så småt at værke. Det påvirkede hans spil i fjerde, hvor Murray brød ham. Raonic havde to chancer for at bryde igen, da Murray servede for sættet, men Murray spillede sublimt og klogt på begge.

I femte sæt var Raonic helt væk – sønderknust af ikke at “kunne spille“, som han formulerede det efterfølgende. 4-6, 7-5, 6-7 (4), 6-4, 6-2 blev den endelige score.

Højdepunkter her:

Finalen: Repeat or reversal of fortunes?

Djokovic har som sagt krammet på Murray Down Under og har slået ham hele fire gange. Det spiller alt andet lige ind på begge spilleres psyke og selvtillid. Samtidig har Djokovic i den grad domineret Murray, siden Murray mistede Ivan Lendl som træner.

Ved starten af 2014 stod den 11-8 til Djokovic i indbyrdes opgør. Siden har Djokovic vundet 10 ud af 11, så den nu står 21-9.

Problemet for Murray kan koges ned til følgende: Djokovic kan stort set alt det, Murray kan, ligeså godt eller bedre. Og da de minder en del om hinanden som spillertyper, er de små forskelle afgørende.

De har begge verdens bedste returneringer og verdens bedste to-hånds baghænder. Men mens Djokovic’ efterhånden har en af tourens absolut bedste forhænder, er Murrays forhånd ikke i nærheden af at være i samme klasse. Det samme gælder andenserven (læs mere om Djokovic’ fortræffeligheder i vores portræt her og her).

Djokovic’ andenserv er god, varieret og svær at angribe. Murrays, når den er værst, tigger om at blive massakreret. Forskellen mellem deres andenserv er så enorm, at Murray ville have noget nær 50-50 chancer, hvis de byttede rundt, mens bookmakerne nu giver ham under 20 procent.

Læg dertil at Murray kun har én hviledag inden finalen mod Djokovic’ to. Og tager man samtidig psyken og den mentale styrke med ind, er det svært at se andre udfald end endnu en Djokovic-sejr.

Djokovic er de senere år blevet en ekspert i at blokere alle negative indtryk. Det gør ham ikke spor, at hele publikum hepper på modstanderen og af og til sågar buher af ham.

Murray, derimod, går konstant og skælder ud på sig selv og virker dårlig til at lægge ting fra sig. Det var bedre under Lendl, men selv der var det ikke imponerende.

I 2013-finalen, foran 1-0 i sæt og ved stillingen 2-2 i andet sæts tiebreak, blev han således distraheret af en fjer (for real!), servede en dobbeltfejl, hvorefter Djokovic løb af sted med tiebreaken og kampen. Og i sidste års finale blev han distraheret, da Djokovic’ pludselig virkede/spillede skadet i tredje sæt:

The third set was frustrating because I got a bit distracted when he, like, fell on the ground after a couple of shots. It appeared that he was cramping, and then I let that distract me a little bit

Den slags er der ikke råd til i morgendagens finale. Men hvis Djokovic spiller noget i nærheden af, hvad han gjorde mod Federer i de første to sæt, er det ret ligegyldigt, hvad Murray gør.

Håbet for Murray ligger tilbage i Djokovic’ 4. runde. Her lavede Djokovic hele 100 uprovokerede fejl i en fem-sætter mod franskmanden Gilles Simon.

Og hvad har det med Murray at gøre? Jo, Simon bliver af og til kaldt a poor man’s Murray, fordi der er visse ligheder i deres counter punching-stil. Begge elsker de at spille kontra, begge er bedst til at forsvare sig og begge er særdeles gode til at få modstanderen til at spille en ekstra bold.

Djokovic har i denne turnering ikke været ligeså suveræn i de længere dueller, som han sædvanligvis er. Så hvis Murray kan få dem i gang, hvis han kan frustrere Djokovic til at lave fejl, og hvis han selv både kan tage sine chancer og være mentalt stærk, når der kommer modgang, så har han måske en chance.

Men Djokovic er stadig det sikre bud – og formentlig får han heller ikke denne gang brug for det femte sæt.

Kampen sættes i gang 9.40 søndag morgen og vises på Eurosport. 

Her er højdepunkter fra sidste års finale:

God kamp!

26 Jan

Australian Open: Federer og Djokovic klar til drømmesemifinale

Roger Federer and Novak Djokovic

Roger Federer imponerende mod Tomas Berdych, mens Novak Djokovic gjorde, hvad der skulle til mod en flad og småskadet Kei Nishikori. Vi genser højdepunkter, ser frem mod deres drømmesemifinale samt kaster et blik på morgendagens kvartfinaler. 

Af Anders Høeg Lammers

7-6 (4), 6-2, 6-4 lød Federers sejr på over 6. seedede Tomas Berdych i dagens første kvartfinale ved Australian Open (kampstart ca. 4.45 dansk tid). Berdych brød serv først, men Federer brød straks tilbage. Federer var tæt på flere gange i tjekkens serv, men sættet skulle afgøres i en tiebreak.

Og sikke en af slagsen. Begge fandt flot spil frem. Federer tog det første minibreak med en lumsk, kort lavthoppende slice i midten af banen, mens han selv stormede frem mod nettet. Berdych anede ikke, hvad han skulle stille op med den og forsøgte at slice den forbi Federer. Umiddelbart efter sendte Federer en smuk baghåndsvinder ned af linjen efter en hårdtslående duel. Når han rammer dem, ved man, han har selvtillid.

Afgørelsen faldt da en Berdych forhånd tog netkanten og røg ud. Federer var heldig med linjerne og nettet et par gange i sættet, men generelt var det velfortjent – han var slet og ret meget bedre med i Berdychs serv end omvendt.

Andet sæt var Fed Express, som vi kender det. Federer brød serv fra start og en enkelt gang i slutningen, mens hans selv holdt med lethed sættet igennem.

Vi fik fikse små halvflugtninger ved sætninger, syngende forhænder og velplacerede server. Kampen igennem slog Federer også godt igennem på sin baghånd – han slicede af og til for variationens skyld, men generelt slog han til baghånden, også på returneringerne.

Ved tredje sæts start tog Federer gassen af pedalen, og det skal man ikke mod Berdych. Berdych fik det første brud efter et par gode baghænder ned langs linjen, men igen lykkedes det Federer at få servegennembruddet igen med det samme, da Berdych hostede en dobbeltfejl op på breakpoint.

De fulgtes til 4-4, hvorpå Federer satte tryk på. 0-40 og tre semi-matchbolde. To gode Berdych-server og en løs Federer baghånd senere, var de dog reddet. En smuk baghånd cross court gav ham en ny breakbold, og denne gang tog han den, hvorpå han servede sejren sikkert hjem.

Højdepunkter kan (og bør) ses her:

Interview med spillerne findes her og her, og kampstatistikken er her. Federer sluttede med en imponerende 48-26 i vindere-uprovokerede fejl statistik, mens Berdych var på respektable 27-27.

Udover Federers gode spil var det tjekkens førsteservsprocent, der svigtede ham en smule. Den lå på blot 54 procent, og det er ikke nok, når Federers returneringer sidder.

 

Djokovic gjorde kort proces mod halvskadet Nishikori

Jeg havde egentlig forventet mig mere af denne kamp. Dels var Djokovic i store vanskeligheder mod Gilles Simon, hvor han lavede hele 100 uprovokerede fejl over fem sæt. Dels har Nishikori set mere end skarp ud, senest da han tog Jo-Wilfried Tsonga ud i tre entydige sæt.

Djokovic var bedre end mod Simon, men stadig et pænt stykke fra det topniveau, vi efterhånden forventer af ham. Topniveauet var der til gengæld slet ikke brug for i den overlegne 6-3, 6-2, 6-4-sejren.

Som Mats Wilander sagde efterfølgende (parafraseret): “Nishikori var godt med til 2-3, 40-0 i første sæt. Så laver han tre uprovokerede fejl i træk, bliver brudt, hænger med skuldrene og er væk resten af de to første sæt”.

Og det var sådan ca. kampen. Nishikori havde hele fem breakchancer i andet sæt, men tog ikke en eneste (Djokovic tog to af sine fem).

Nishikori sluttede med hele 54 uprovokerede fejl mod blot 31 vindere. Djokovic var på mere stabilie 22-27.

I tredje sæt fik Kei behandling for en lårskade, og det hjalp tilsyneladende lidt. Han brød til 2-0, men blev brudt med det samme igen. Så brød han igen, og så brød Djokovic retur. Ved 3-3 havde han game-point, men hans forhånd blev fanget i nettet, og Djokovic brød nok engang. Ved hver god Nishikori forhånd fulgte mindst én dårlig.

Ved 5-4, 40-0 til Djokovic var det lige ved at blive spændende. Nishikori fik afværget de to første matchbolde, hvorpå en længere duel fulgte. Men så trådte Djokovic i karakter med en forrygende baghåndsvinder cross court, sin niende vinder i sættet, der vel var kampens bedste.

Højdepunkter her, interviews samme sted som ovenfor:

Next up: Federer i deres 45. indbyrdes kamp. P.t. står den helt lige med 22 sejre til hver.

Før vi ser frem mod den, ser vi dog lige hurtigt på morgendagens to kvartfinaler.

 

Raonic-Monfils og Murray-Ferrer

Milos Raonic har imponeret i denne turnering og i år i det hele taget. Han kommer mere til nettet, han returnerer bedre, og han bevæger sig bedre rundt på banen.

Og serven? Ja den er som altid suveræn. I 4. runde slog han Stan Wawrinka ud af turneringen i fem sæt i en medrivende kamp. Dermed blev han den første spiller udover Djokovic, der har besejret Stan Down Under siden 2012 (Stan har dog døjet med sygdom under turneringen).

Da Monfils samtidig blev småskadet i sin 4. runde, da han kastede sig efter en bold, må Milos siges at være favorit. Det er dog værd at bemærke, at Monfils har vundet begge tidligere opgør, ét helt tilbage i 2011 i Raonic’ gennembrudssæson og ét i Halle i 2013.

Mit bud? Raonic i fire sæt, tre hvis han er skarp.

Og så til den anden kvartfinale. Der er få spillere, der har fået mere ud af deres talent end spanske David Ferrer. Den mand taber yderst sjældent en kamp, han bør vinde, og når han gør, kan man være sikker på, han har givet alt, han havde i sig.

“Alt” er oftest nok, når det drejer sig om alle andre end the Big 4, men yderst sjældent når der er dem. Murray fører 11-1 indbyrdes på hard court mod Ferrer, og jeg har svært ved at se, det billede ændre sig til Ferrers fordel efter i morgen.

Jovist tæmmede han Isners serv forbilledligt i 4. runde, men Murray har bare set utrolig solid ud hele turneringen og kan – imodsætning til Isner – i den grad bryde Ferrers serv og hænge med ham fra baglinjen.

De har begge nogle af ATP-tourens absolut bedste returneringer, så forvent en del servegennembrud. Men forvent også, at Murray sejrer i tre, måske fire, sæt.

 

Blockbuster semifinalen: Roger Federer vs. Novak Djokovic

Torsdag mødes verdens to bedste spillere i semifinalen. Undskyld Murray, men uanset hvad ranglisten siger, så er det Federer, der er næstbedst efter Djokovic p.t. (Murray er ca. 1-15 mod Fedovic de sidste to år (1-10 mod Djokovic og 0-5 mod Federer).

Det er da også Federer, som har spillet sig langt nok frem i de store turneringer til at stille op til Djokovic-klø i de seneste tre store finaler (Wimbledon, US Open og World Tour Finals).

Er der nogen grund til at tro, det billede ændrer sig torsdag? Altså med hensyn til kløene?

Ikke for alvor. De har tidligere mødtes to gange i Australian Open, og Federer har endnu ikke vundet et sæt. Det har været tætte sæt, jovist, men alligevel. I 2008 var han svækket af kyssesyge, mens Djokovic simpelthen bare var for godt spillende i 2011, da han indledte sin dominans af de øvrige spillere og sluttede året med 6-0 mod Rafa og 4-1 mod Federer.

Derudover spilles kampen om aftenen i Melbourne. Det betyder, at bolden bevæger sig væsentligt langsommere end om dagen, hvilket gør det sværere for Federer at angribe og nemmere for Djokovic at forsvare sig.

Læg dertil at Federer har haft det overordentligt svært ved at tage det sidste skridt mod Djokovic i bedst af fem sæt de senere år, mens de stadig er relativt jævnbyrdige i bedst af tre (desto længere en kamp, desto større fordel til den seks år yngre Djokovic), at Australian Open er Djokovic’ absolut bedste slam og vel blot Federers tredje bedste samt ikke mindst, at Djokovic er verdens suveræne nummer 1, og det er efterhånden svært at finde grunde til, at det skulle gå anderledes denne gang.

Skal man være optimist på Federers vegne (og det er vi jo gerne her på Sport fortalt), er der fem-seks ting at klynge sit håb op på:

  • Djokovic’ spil har sejlet de seneste par kampe, især mod Simon, og han ligner ikke sit sædvanlige sikre selv (det er dog også set i andre turneringer, hvorpå han har hævet niveauet, når modstanderen hed Federer).
  • Federer har været on cruise control i både 4. runde mod David Goffin og i kvartfinalen mod Berdych og burde være så frisk som mulig
  • Det er en semifinale frem for en finale. Det kan tage noget af det mentale pres af Federer. Efter US Open skrev jeg om, hvordan det at Federer som 34-årig ved, at hver slam-finale kan være hans “sidste chance” formentlig lægger et ekstra pres på ham, der får ham til at lave fejl, han ellers ikke begår (spring til afsnittet “hvad gjorde forskellen“). Omvendt ved Djokovic, at han med meget stor sandsynlighed har mange finale- og trofæchancer foran sig. En semifinale kan betyde en lidt mere frigjort Federer, der tager mere end fire ud af 23 breakchancer, som tilfældet var i US Open-finalen.
  • Federer har niveauet, som han bl.a. viste i den seneste US Open-finale. Han skal “blot” holde det kampen igennem og tage sine muligheder, når de byder sig.
  • Federer har, statistisk set, spillet klart bedre end Djokovic i denne turnering. Det kan I læse nærmere om her. Problemet? Det gjorde han også ved US Open. Derudover kan det tænkes, at Djokovic “blot” har gjort det, der skulle til, mens Federer har spillet sig mere ud.
  • Og så nr. seks, som må tages med et gran salt. Vejret tyder på regn og torden. Det tyder på, at taget kommer på. I gamle dage betød det klar fordel til Federer, hvis timing og evne til at tage bolden tidligt, bliver styrket af “rene” forhold. Men Djokovic er selv blevet noget af et indendørs monster, så jeg er ærligt talt i tvivl, hvem det gavner mest.

Det er Djokovic’ sjette Australian Open-semifinale. De forrige fem har han konverteret til fem trofæer. Det er Federer’s 12 semifinale Down Under. Han har “blot” fire trofæer to show for it.

Hvis de senere års tennishistorie og deres Australian Open-historik skal tages til efterretning, er det derfor endnu en gang Djokovic, der kommer sejrrigt ud af opgøret og dermed for første gang i karrieren fører i deres indbyrdes opgør.

Vi håber, Federer gør oprør mod historien og bliver den ældste mand i en Australien Open-finale siden start/midt 70’erne.

Kampen spilles torsdag morgen kl. 9.30 og vises på Eurosport. God kamp. 

17 Jan

Australian Open: Mesteren, udfordreren og den evige toer

Djokovic Wawrinka

Verdens suveræne nr. 1, serbiske Novak Djokovic, er den helt store favorit til at tage sin sjette slam-titel Down Under. Men Stan Wawrinka, Andy Murray, Rafael Nadal, Milos Raonic, Roger Federer og australske Nick Kyrgios har også deres at skulle have sagt.

Af Anders Høeg Lammers

Et nyt tennisår er begyndt, men den forsvarende Australien Open-mester Novak Djokovic er fortsat, hvor han slap. Hvis han da ikke har taget sit i forvejen monstrøse niveau til nye højder. I sidste uges Doha-finale massakrerede han således Rafael Nadal med cifrene 6-1, 6-2. Se det helt igennem vanvittigt høje niveau, han spillede på, her.

En chokeret Nadal holdt ikke tilbage med rosen:

I played against a player who did everything perfect. I know nobody playing tennis like this ever. Since I know this sport, I never saw somebody playing at this level.

“When I say perfect, it’s not one thing in particular. It’s everything. If not, it’s not perfect.

Djokovic, foreholdt Nadals kommentarer, var som sådan ikke uenig: “It did feel as close to perfection as it can get”.

Djokovic var, naturligvis, i forvejen storfavorit til årets første slam. Fem Australian Open-titler, inkl. fire af de seneste fem, samt tre slams og en statistik på 31-5 mod verdens top-10 i 2015, sikrer den slags. Doha-finalen gjorde det blot endnu mere krystalklart.

Men hvem er så de øvrige favoritter?

Udfordrerne

Førsteudfordreren må nødvendigvis være Stan the Man Wawrinka. Djokovic-Wawrinka er en moderne klassiker i Australien Open, de seneste tre år har de mødtes hvert år, og hver gang har det krævet fem sæts-klassikere (2-1 til Djokovic), om end gassen gik af ballonen i sidste års femte sæt for Wawrinka, hvor han blev kørt over 6-0.

Samtidig var det som bekendt Wawrinka, der som den eneste formåede at slå Djokovic i en slam i 2015, da han på Roland Garros’ røde grus tog det eneste store trofæ, Djokovic mangler i samlingen.

Murray er, i kraft af en særdeles venlig lodtrækning, også et bud. Men reelt er det svært for alvor at se forbi Djokovic.

Hermed et kig på de fire førsteseededes lodtrækninger.

Første fjerdedel: Djokovic, Nishikori og Tsonga

Ikke alene var Djokovic storfavorit før lodtrækningen. Lodtrækningen har også været ham relativt nådig. Ganske vist lægger han ud mod den talentfulde Hyeon Chung, der pressede Wawrinka ud i tre tiebreaks ved US Open. Men han er ung og uprøvet, og Djokovic vil ikke blive overrasket.

I tredje runde kan han møde Andreas Seppi, der sensationelt slog Federer ud ved sidste års Australian Open. Og i fjerde er franske Gilles Simon – også kaldet a poor man’s Murray (og vi ved, hvordan Djokovic behandler Murray i øjeblikket) – den mest sandsynlige modstander.

Alternativt kan det blive manden med verdens bedste serv nogensinde, Ivo Karlovic – en mand, Djokovic hader at møde – men den store krop har det svært med de mange bedst af fem sæts-kampe, og Karlovic er blot nået til 4. runde i en slam én gang de sidste fem år.

I kvartfinalen venter er relativt formsvage japanske Kei Nishikori eller franske Jo Wilfried Tsonga den mest sandsynlige modstander, før et eventuelt møde med Federer i semifinalen, hvor Wawrinka også kunne have ventet.

Semifinalist: Djokovic.

Hold øje med: Tsonga, Benoit Paire, Nishikori, Karlovic og Simon.

Første rundes mulige overraskelse? Nishikori-Kohlschreiber.

Anden fjerdedel: Federer, Berdych, Dimitrov, Kyrgios og Cilic

Roger Federer er ikke blandt mine top-3 favoritter ved dette års Australian Open. Dels skal vi helt tilbage til 2010, før han sidste gang nåede finalen (hvor han slog Murray i tre sæt). Derudover tabte han i opvarmningsturneringen i Brisbane til Milos Raonic, hvor Federer døjede med lidt influenza hele ugen, som tilsyneladende ikke er helt væk.

Læg dertil at Australian Open er lidt for langsomt for den aldrende Federer, der klarer sig bedst på hurtigere underlag, at han sidste år røg ud i tredje runde til Seppi, og at han dette år står til at møde Grigor Dimitrov, aka Baby Federer i tredje runde, og du har opskriften på endnu en potentiel tidlig exit.

Første runde er overkommelig, derpå følger en ikke helt let anden runde mod Alexandr Dolgopolov, hvorpå en særdeles svær og lang kamp mod Grigor Dimitrov må forudses i tredje runde. Sidste år slog han Dimitrov 6-2, 6-2 i Brisbane. I år blev det 6-4, 6-7 (4), 6-4 i samme turnering. Og senest var Dimitrov et enkelt point fra at vinde titlen i Sydney i denne uge. Dimitrov er 0-4 mod Federer, men som Steve Tignor skrev i sin optakt:

Every son must conquer his father at least once, right?

Overlever Federer det møde, venter enten David Goffin eller Dominik Thiem i 4. runde, før det kan blive Tomas Berdych, Marin Cilic, unge Borna Coric eller den lokale talentfulde spradebasse Nick Kyrgios i kvartfinalen. Kyrgios har døjet med sin akillesscene på det seneste, men han præsterer bedst i de store turneringer og er godt tilpas blandt hjemmepublikummet. Djokovic – og alle andre – ser hans potentiale, men også hans mangel på professionalisme.

Han kunne være et alternativt bud på en semifinale.

Semifinalist: ?

Det afhænger ikke mindst af, hvor frisk Federer er. Dimitrov, Berdych, Cilic og Kyrgios har alle gode chancer. Præmien for at nå så langt? Formentlig et møde med Djokovic.

Hold desuden øje med: Roberto Bautista Agut, Dominic Thiem og Borna Coric.

Tredje fjerdedel: Wawrinka, Nadal, Raonic og Anderson

Wawrinka har ikke just været heldig med sin lodtrækning. De to første runder burde være til at overskue, men dernæst står han til at møde formstærke Jack Sock, der dog måtte trække sig med sygdom i finalen i denne uges turnering i Auckland.

Derpå følger kanonserveren Milos Raonic, som såmænd vandt turneringen i Brisbane i sidste uge, da han slog en småsyg Federer for første gang i karrieren med 6-4, 6-4.

Skulle 2014-mesteren med de tunge, smukke grundslag overleve den kombo, venter formentlig den næstmest dekorede mand i feltet i form af Rafael Nadal. De to mødtes som bekendt netop i finalen i 2014, men historisk har Wawrinka haft det svært mod spanieren, der da også tilføjede Stan to store nederlag i efteråret, mens Wawrinka selv tog en enkelt uhyre tæt sejr.

Før det rendezvous kan finde sted, skal Nadal dog selv vinde en række halvsvære kampe.

Først mod manden han slog i en legendarisk 2009-semifinale, Fernando Verdasco. I tredje runde kan Jeremy Chardy eller Ernests Gulbis gøre livet svært for Rafa med deres tunge grundslag og store server. Og endelig skal man ikke overse 11. seedede Kevin Anderson, der kom uhyre tæt på at slå selveste Djokovic ud af Wimbledon sidste år.

Semifinalist: Wawrinka.

Hold øje med: Raonic, Nadal, Anderson og Viktor Troicki samt Sock, hvis han er frisk.

Spændende 1. runde i form af Rafa-Verdasco, spændende 3. runde i form af Rafa-Chardy/Gulbis samt Wawrinka-Sock.

Se her, hvorfor vi har fidus til Wawrinka:

Fjerde fjerdedel: Murray, Ferrer, Isner, Tomic og Hewitt

Australian Open er på sin vis Murray’s bedste slam. Han har slået både Federer og Nadal her. Han har nået finalen hele fire gange ud af de seneste seks og er en slags evig to’er her. Men alligevel har han aldrig for alvor været tæt på i nogen af de fire finaler.

I 2010 blev han kørt over af Federer, i 2011 gjorde Djokovic det samme, i 2013 blev han distraheret af en fjer (for real!) og i 2015 blev han forvirret og frustreret over, at Djokovic tilsyneladende var skadet for så alligevel ikke at være det.

Til gengæld kan den evige toer være særdeles godt tilfreds med sin lodtrækning. Han har undgået Federer i semifinalen, som har slået ham de sidste mange gange, de har mødtes. Han har fået Ferrer i kvartfinalen, som må regnes for den ”letteste” kvartfinalist (Murray fører 12-6 og har vundet de seneste fem).

Ja, han har faktisk trukket den lavest mulige seedede spiller samtlige runder: 3. runde (nr. 32, Sousa), 4. runde (nr. 16, Bernard Tomic), kvartfinalen (nr. 8, Ferrer) samt i semifinalen (nr. 4., Stan Wawrinka).

Dertil er der ikke umiddelbart en masse farlige spillere. Jovist lægger Murray ud mod den talentfulde Alexander Zverev efterfulgt af hurtigserveren Sam Groth. Men ingen af dem burde kunne tage mere end et enkelt sæt fra Murray.

Et alternativ til David Ferrer i kvartfinalen kunne være John Isner, men både Ferrer og Murray har godt styr på Isner, så det burde ikke skræmme nogen af dem.

Hvis Wawrinka og Rafa kan slide hinanden op, og nogen (?) kan slå Djokovic ud, står Murray pludselig med rigtig gode chancer.

Semifinalist: Murray.

Hold øje med: Ferrer, Isner, Bernard Tomic og Gilles Muller.

Sig farvel til: Lleyton Hewitt

Hewitt takker af

Sidste fjerdedel rummer ­– foruden en kæmpe mulighed til Murray – også et sentimentalt farvel. Den australske legende spiller karrierens allersidste turnering, og hvilket bedre sted kunne han vælge end i hjemlandets slam?

Hewitt havde sin storhedstid for næsten 15 år siden, da han som 20-årig knejt blev den yngste nr. 1 ved udgangen af 2001, da han bl.a. vandt US Open i tre sæt over Pete Sampras samt World Tour Finals. Året efter vandt han Wimbledon og World Tour Finals, men efterfølgende tog Federer over, og spillet – samt en række af skader – bevægede sig væk fra Hewitt.

Hewitt var den perfekte antidote til serve & flugt-stilen, der dominerede 90’erne. Allerede som 18-årig pressede han Sampras ud i 7-6 i tredje (i bedst af tre) på græs i 1999, og han endte 5-4 mod Sampras og 3-1 mod en anden prominent serve-flugt spiller, Patrick Rafter. Derudover dominerede han Federer (som oprindelig spillede meget serve & flugt-inspireret tennis) 7-2 frem til 2004, hvorefter Federer fik overtaget.

Med sine kontraangreb, sine hurtige ben, , sin fight, sine sublime passerslag, stærke returneringer og rent ud sagt legendariske lobs var han skabt til at modstå serve & flugt-spillernes angreb. Men Hewitt har aldrig selv været god til at skabe farten – dertil er han for klejn – og de langsommere baner og det mere bagline-dominerede spil var ikke godt for ham. Dertil kom en række skader og operationer, bl.a. i hoften, som gjorde, at han røg et niveau ned efter 2005.

Blot seks af karrierens 30 titler er vundet efter 2005, hvor Hewitt stadig kun var 24 år gammel.

Hewitt er p.t. nr. 306 på verdensranglisten, og vi skal tilbage til juni 2006 for at finde hans sidste top-10 placering. Men karakteristisk for Hewitt har han blot spillet videre uafhængigt af, om han lå nr. 20, 40, 80 eller 200. Det er en af sportens allerstørste fightere, der takker af.

Hewitt møder landsmanden James Duckworth i første runde. Vinder han den kamp, venter der en passende modstander i 2. runde: spanske David Ferrer, der om nogen repræsenterer Hewitts spillertype og fight i dagens toptennis.

Og hvem vinder så det hele?

Formentlig Djokovic. Men hold godt øje med Wawrinka. Raonic, Rafa, Murray og Djokovic i streg er ikke just nogen nem vej for ham. Men finder han sit topniveau frem (og hvis Rafa f.eks. taber tidligt, så vejen bliver lidt nemmere), kan han gøre det.

Dertil har Murray som sagt fået en uhyre god lodtrækning og klarer sig traditionelt godt i Australien. Rafa må man, trods Doha-afklapsningen og en halvsvær lodtrækning, heller ikke afskrive helt. Af outsidere kan dertil nævnes Raonic, Kyrgios og Federer.

Første kamp spilles mandag d. 18. Finalen spilles søndag d. 31. Eurosport viser det hele.