17 Nov

World Tour Finals semifinaleoptakt: Federer vs. Goffin og Dimitrov vs. Sock

Roger Federer er kæmpefavorit til en plads i finalen. Kan Sock blive ved med at overraske, eller bliver Grigor Dimitrov hans Waterloo?

Af Anders Høeg Lammers

Alle fire semifinalister er nu fundet. Og vi har en enkelt overraskelse iblandt i form af Jack Sock. Roger Federer og Grigor Dimitrov vandt begge sikkert deres gruppe. Og Rafael Nadal bøjede tidligt ud af turneringen med smerter i knæet efter nederlaget til Goffin mandag.

Endelig er Jack Sock fortsat med at spille med ‘house money’ hele ugen. Det – og det faktum, at han har vundet de seneste tre kampe mod Dimitrov – kan gøre ham farlig i semifinalen.

Kan Sock overraske endnu en gang?

På overfladen er Dimitrov favoritten i den sene semifinale lørdag, der spilles kl. 21. Han har vist turneringens vel nok højeste niveau, da han udspillede Goffin i en 6-0, 6-2-sejr onsdag. Men Dimitrov indrømmede også, at han var nervøs i sin første kamp mandag.

Kan han bevare roen i en semifinalen, som han forventes at vinde? Dét er spørgsmålet. Zverev havde det tydeligvis ikke godt med at have alt at tabe mod Sock torsdag aften – presset steg ham til hovedet, og han ‘chokede’ ifølge eget udsagn. Det førte til hhv. 2, 3 og 1 dobbeltfejl i de tre partier, han blev brudt i i 3. sæt.

Omvendt spillede Sock med den mentale edge, det giver, når man netop kun har alt at vinde, hvad han har haft i hver eneste kamp, siden han kom tilbage fra 1-5 i tredje mod Edmund i sin første kamp i Paris.

Ingen, inkl. Sock selv, forventede, han ville kvalificere sig til World Tour Finals. Ingen, inkl. Sock, regnede med at se ham i semifinalen (om end jeg gav ham en fair chance i min optakt). Ingen har ham som favorit mod Dimitrov – på trods af, at han har vundet de seneste tre, senest i årets Indian Wells med 9-7 i 3. sæts tiebreak.

Og netop derfor er han farlig. Jack Sock spiller stadig med “house money”.

Det gør Dimitrov til gengæld på ingen måde. Dimitrov er et sted i sin karriere, hvor han ”forventes” at tage det næste skridt. Både af sig selv og af omverdenen.

Det gjorde han ved at vinde Cincinatti Masters-turneringen i august – for derpå at lide et af karrierens vel nok mest skuffende nederlag til den unge Andrev Rublev i 2. runde i tre sæt ved US Open.

Hvilken Dimitrov får vi at se i semifinalen? Dén, der anerkender, at han har en stor mulighed, men ikke lader presset og nerverne stige sig til hovedet? Eller dén, hvis spil falder fra hinanden, når der er mest på spil?

Jeg både tror og håber på, at Dimitrov er klar til at håndtere favoritværdigheden lørdag aften. At han har en hviledag mindre, betyder næppe noget for en atlet som Dimitrov i sin bedste alder.

Sock vil forsøge at finde Dimitrovs baghånd med sin inside-out forhånd, mens han samtidig beskytter sin egen baghånd. Lykkedes han med det ofte nok, kan han spille sig i finalen.

Han er på ingen måde uden chance, men jeg må give favoritværdigheden til Dimitrov. Jeg tror ikke, han leverer et dobbeltfejlshow ala Zverev, hvis han befinder sig i samme situation.

Federer storfavorit til finaleplads

Roger Federer har, som jeg skrev den anden dag, ikke helt ramt den øverste klinge endnu. Alligevel har han vundet alle sine tre kampe, og han vinder med meget stor sandsynlighed også sin semifinale.

Hvorfor? Fordi han er Roger Federer, det her er indendørs hard court, og hans modstander, David Goffin, på ingen måde ser skræmmende ud.

Federer fører 6-0 i indbyrdes opgør, og det er blot to uger siden, han gav en rimelig velspillende Goffin en regulær tennislektion i semifinalen i Basel (se 10 minutters ret fantastiske højdepunkterne herunder)

Dertil kommer, at Goffin slet og ret er et godt match up for Federer. Han har ikke den power, der af og til kan gøre ondt på Federer. Og endelig har de tre spillere, han allerede har slået, spillet bedre, end jeg forventer Goffin gør i morgen.

Selv sagde Goffin om morgendagens kamp, at han “ærligt talt ikke ved, hvordan jeg skal slå Federer. Jeg har ikke fundet nøglen endnu.”

Og selvom Goffin lige har slået Thiem 6-4, 6-1 – efter at have lignet en skygge af sig selv de første tre partier – var det ikke just en stor sejr. Det var turneringens dårligste kamp, hvor Thiems mangel på taktisk sans lukkede Goffin ind i kampen og blev Thiems eget endeligt.

På en dag, hvor Thiem ramte meget få bolde godt, blev han ved med at gå efter en stor vinder tidligt i duellen frem for at opbygge pointet. Thiem sluttede med 11 vindere og 27 fejl. Goffin med 10 vindere og 20 fejl. Det illustrerer meget godt, at ingen af dem var i nærheden af topniveauet, omend Goffin spillede sig gevaldigt op fra sin katastrofestart.

Thiem fik behandling på sit knæ mellem sættene, og det kan have haft betydning for, hvor mange bolde han smed væk. Men ingen af dem lignede en mand, der så synderligt frem til et møde med Roger Federer 24 timer senere.

Der er ikke noget, der hedder en ’sure thing’ i en World Tour Finals, men Federer er pænt tæt på at være det. Hvilket bringer mig tilbage til, hvorfor jeg helst ser Dimitrov i finalen.

  • Vi har allerede set Federer-Sock én gang i denne turnering
  • To enhåndsbaghænder i finalen er bare, efter min tennissmag, lidt federe end én.
  • Dimitrov har banket på til at komme op i det luftlag, som en WTF-finale er, i længere tid. 2017 har været en fremragende sæson for ham, der i min optik fortjener at krones med en finale.
  • Socks afslutning på året er allerede ’perfekt’ lige meget, hvad der sker i semifinalen og en eventuel finale.

Vil du se en tennisopvisning, er det bedste bud Federer-Goffin. Vil du se en tæt kamp, der kan gå begge veje, er det bedste bud Dimitrov-Sock. Og har du ikke andet at bruge din lørdag på, kan du selvfølgelig også bare se begge dele.

God tennis!

Dette indlæg er også publiceret på Tennisavisen.dk

15 Nov

World Tour Finals: Federer og Dimitrov videre til semifinalen

Grigor Dimitrov gav David Goffin en regulær røvfuld, mens Federer holdt Zverev stangen i en tæt kamp. Amerikanske Jack Sock fortsatte med at imponere mod Marin Cilic, der igen satte sin føring over styr.

Af Anders Høeg Lammers

Roger Federer blev, ikke helt uventet, første mand i semifinalen tirsdag aften, da han besejrede Alexander Zverev 7-6 (6), 5-7, 6-1 i en tæt og intens kamp.

Tidligere i dag gjorde Grigor Dimitrov ham selskab med en 6-0, 6-2 sejr over en David Goffin, der så noget mærket ud efter marathon-kampen mod Rafa i mandags.

Og i tirsdagens første kamp var det amerikanske Sock, der trak det længste strå med en 57 62 764-sejr over Marin Cilic i en kamp, hvor Socks forhånd blev mere og mere kampafgørende. I 3. sæt alene kom der otte vindere fra den side.

Flyvende Dimitrov

Dimitrov havde én af de dage, enhver tennisspiller elsker. Hvor bolden bevæger sig langsommere og er på størrelse med en badebold. Den elegante og atletiske bulgarer satte ikke mange fødder forkert i kampen.

Serven sad hvor den skulle, det samme gjorde både for- og baghåndsreturneringerne. Og når Goffins normalt så kirurgisk præcise grundslag fandt deres hjørne, var Dimitrov hurtigt derude med en slicet baghånd eller en squash forhånd. Selv sagde Dimitrov bl.a., at

Mit fokus var rigtig godt. Jeg startede kampen godt, jeg udnyttede hver en mulighed. Jeg tog hånd om de bolde, jeg skulle, og jeg vandt de vigtigste point. Jeg tror begyndelsen af kampen satte tonen for resten af den. Jeg gik efter mine slag, og alt var jeg forsøgte havde jeg succes med.

Det meste af kampen var han dog ikke i defensiven. Baghånden ned af linjen slog han et par gange, hvor man som tilskuer næsten tabte kæben. Forhånden inside-in, cross-court og inside-out spillede. Og han var glimrende til at følge sit baglinjeovertag op med en tur til nettet eller en stopbold, når Goffin var fanget langt bag egen baglinje.

Kort sagt lignede han en mand, der gerne vil spille med om titlen.

Desværre for kampen var Goffin ikke i samme spilhumør som Dimitrov. Han startede egentlig ok, men Dimitrov var ham overlegen og vandt et ellers tæt parti til 4-0. Derpå gik gassen helt ud af Goffins ballon, og han sluttede sættet med lidet imponerende 2-13 i vindere/uprovokerede fejl og vandt blot ét point ud af 10 bag sin 2. serv.

M.a.o. var det ikke en Goffin på øverste klinge, vi fik at se.

Det skulle blive endnu værre, før det blev lidt godt. I løbet af få minutter stod der 3-0 til Dimitrov i 2. sæt, uden han behøvede spille sig ud for at bryde Goffin.

Da Goffin endelig kom på tavlen til 1-3 måtte han nærmest slå fire vindere for at holde serv. Det ene fantastiske point afløste det andet. Dimitrov kom foran 30-0 på en baghånd ned af linjen. Men Goffins grundslag begyndte endelig at få den præcision og det bid, som de havde mod Rafa. Og han sluttede, som jeg husker det, med en smash ved nettet.

Sådan fortsatte det et par partier endnu, og Goffin var tæt på at få breaket retur. Da det ikke lykkedes, og Dimitrov trak fra til 5-2, kom der en række fejl fra Goffin igen og et par flotte slag fra Dimitrov.

Og så var årets største øretæve for Goffin ellers overstået, der tog nederlaget flot og uddelte store roser til Dimitrov, bl.a.:

He played well, he came to the net from the beginning, was a little bit more aggressive and going down 0-4 was tough for my confidence.

He put me under a lot of pressure on the second serve, cause I didn’t get a lot of free points on my first serve. Even if I got my first serve in, he was returning really well, even on the backhand side with good slice return. When I missed a first serve, I knew I was under pressure, because he was aggressive.

Se Dimitrovs lækkerier her:

Alderdommen holdt ungdommen stangen

Hvis man troede, Federer ville få det nemt mod den 20-årige Alexander Zverev, blev man hurtigt klogere (jeg havde selv tippet Fed i to uden dog at regne med, det blev nemt).

På kampens første bold sendte Zverev en hæderlig Federer serv ned af linjen med sin baghånd for derpå at flå en inside out-forhåndsvinder uden chance for Federer. To forhænder i nettet senere, og Federer var nede med tre breakbolde – mod Sock afgav han ikke en eneste.

Men en mester viser sig, når han er presset. Federer svarede med et es og to servevindere og holdt partiet med en kickserv ud af banen efterfulgt af en baghånd ned af linjen. Så var vi ligesom i gang.

Det meste af sættet gik derpå relativt uproblematisk for begge spillere. Federer havde svært ved at få Zverevs 210-220 km/t server i spil, mens Zverev havde problemer med Federers placering og varietet.

Det var først, da Zverev servede for at blive i sættet ved 5-6, at Federer pludselig blev i stand til at få de tunge førsteserver i spil. Det gav ham to sætpoint, hvor Zverev reddede det sidste på en heldig netruller.

Tiebreak-mesteren Federer fik den værst tænkelige start med en 0-4 føring til Zverev, før Federer tog de næste fem point i streg. Efter sætpoint til Zverev ved 5-6, hvor Federers forhånd fremprovokerede en fejl, vandt Federer sættet 8-6, da Zverev ikke kunne holde Federers lave slice inde.

Zverev begyndte derpå 2. sæt så skidt som tænkes kan. Dobbeltfejl, slag i netter, dobbeltfejl. Tre breakpoints til Federer, som tog partiet med en kort slice efterfulgt af en god forhånd cross court, der fangede Zverev i no mans land.

Herefter så Federer ud til at skulle løbe med matchen, da han holdt rent til 2-0 og fik en breakbold for et dobbelt break. Men frem for at kanonere en forhånd afsted, spillede han en alt for lang stopbold, som Zverev ikke havde nogen problemer med at løbe op og lave en vinder på.

I partiet efter havde Federer en 30-0 føring, hvorpå han lavede sin version af Zverevs første parti, to dobbeltfejl og en forhåndsfejl. Zverev brød tilbage til 2-2 på et tidspunkt, da Federers flugtning ikke var skarp nok. Havde Fed fået et dobbeltbreak, havde kampen formentlig været ovre der.

Zverev var den bedste spiller resten af sættet og dominerede med sin power, mens Federer lavede ukarakteristiske fejl. Og ved 5-6 fik han belønningen, da han bragte sig på 0-40 i Federers serv, og Federer sendte en cross court forhånd ud efter en flot duel, hvor de drev hinanden fra side til side.

Federers 1. serv var nede på 43 procent for sættet (Zverev 57 procent), forhånden lavede blot én vinder mod 11 i første sæt. I alt blev det til 8-14 i vindere-uprovokerede for Zverev, mens Federer var på 8-18. Ikke det bedste sæt nogen af dem har spillet.

Federer begyndte 3. sæt som andet: Med at bryde Zverev. Denne gang var det dog mere Federers spil end Zverevs fejl, der gav breaket. En smuk stopbold gav 0-15, før Zverev lavede en dobbeltfejl. Derpå pressede Federer Zverev til at fejle to gange, og breaket var hjemme.

Derpå var det smooth sailing for Federer, som nu også fandt lidt lækkerier frem – bl.a. en guddommelig halvflugtning på baghånden, da han løb til nettet bag sin serv ved 2-1, 40-0.

Da Zverev lukkede Federer tilbage i det næste parti efter en 40-0 føring, var kampen reelt ovre. På breakpoint havde Federer igen succes med den lave slice til Zverevs forhånd.

Mødes de to i finalen, skal den i spil noget oftere.

Overordnet havde Zverev god succes med sit powergame det meste af kampen. Serven blev hamret afsted, og grundslagene var tunge og præcise. Federer manglede, ligesom i Sock-kampen, den sidste skarphed.

Det er ret ulig Federer at lukke modstanderen tilbage i kampen fra 2-0, 30-0 i andet sæt med to dobbeltfejl og en forhånd i nettet.

Alligevel er han videre til semifinalen som den første. For 14. gange i 15. deltagelser!

Sock spiller karrierens bedste tennis

Jeg havde aldrig set Sock live før denne turnering, og jeg tror, han skal opleves live for, at man får den fulde fornemmelse af, hvad han kan. Han slår sin forhånd anderledes end alle andre pro-spillere, jeg har set.

Han giver bolden et ordentlig dask – på engelsk ville jeg sige, at han ‘slapper’ sin forhånd. Der er så meget håndled og ketcherhovedacceleration, at man undrer sig over, hvordan han kan time den så godt. Men det kan han.

Derudover er han forbløffende atletisk. Jack Sock ligner ikke en eliteidrætsmand. Han kunne lige så godt stå og vende burgere eller arbejde i en Jack & Jones-butik.

Han ser tung ud, men bevæger sig imponerende hurtigt på en tennisbane. Se bare her. Og nu ligner han også en mand, der tror på, han hører hjemme i det bedste selskab.

På overfladen har han, hvad man kalde et klassisk ‘big American game’. Et spil, der er bygget op omkring en stor forhånd og en god serv. Men Sock er meget mere end det.

For det første bevæger han sig langt bedre end en Isner, Querrey eller Roddick. For det andet har han mere varietet og opfindsomhed i sit spil. Han bruger stopbolde, lobs og har en fremragende boldføling ved nettet (se en helt vidunderlig baghåndsflugtning nedenfor og et næsten lige så flot lob).

Som han sagde efter kampen, plejede hans træner i ungdomsårene at kalde ham “Showtime”, fordi han elskede at have publikum på. Den store scene i London bekommer ham indtil videre ganske godt.

Til gengæld er hans baghånd ikke noget at skrive hjem om, omend den var rimelig solid mod Cilic.

Selve kampen var tæt, bølgende og umulig at forudsige det meste af tiden. Da Sock vandt andet sæt 6-2, regnede de fleste nok med, han ville fortsætte det momentum. I stedet løb Cilic afsted med en 3-0 føring i tredje, før Sock kom på tavlen.

De endte i en tiebreak, hvor Cilic kom foran 4-2, inden Sock vandt fem point i streg på en blanding af glimrende forhænder og fejl fra den store kroat.

Cilic er nu uden chance for at kvalificere sig til semifinalen, mens Sock spiller “gruppefinale” om at følge Federer i semifinalen torsdag aften kl. 21 dansk tid.

Cilic har været foran med et break i tredje sæt i begge sine kampe for derpå at tabe sit momentum. Torsdag kl. 15 møder han Federer, og det bliver næppe nemmere.

Dette indlæg er også publiceret på Tennisavisen.dk

13 Nov

World Tour Finals: Roger Federer mod kylleret

Roger Federer har chancen for at vinde sin 7. sæsonfinale, mens Rafael Nadal målrettet går efter sin første. Samtidig lurer den 20-årige Alexander Zverev på sin chance for at sætte en tyk streg under, at ‘fremtiden er nu’. Sport fortalt beretter fra London hele ugen. 

Af Anders Høeg Lammers

Kender I udtrykket ‘mod kylleret‘? Afhængigt af hvor i landet man befinder sig, kan det også hedde ‘mod rovet’, ‘mod rosset’ eller ‘mod slanten’. Udtrykker dækker over, at én eller få er på (fodbold)hold sammen mod en større masse – eller et stort kyller om man vil.

Sådan er det lidt med dette års herrernes sæsonfinale World Tour Finals. Roger Federer mod rovet, kylleret, rosset eller slanten. Ikke at de andre er på hold sammen. Selvfølgelig ikke. Men de har alligevel en fælles interesse i at eliminere alfahannen fra Londons O2 Arena hurtigst muligt.

Tag bare de her to statistikker:

  • Antal trofæer ved World Tour Finals, Federer: 6, rosset: 0.
  • Antal finaler ved World Tour Finals, Federer: 10, rosset: 2.

Federer har vundet turneringen (2010-11) eller spillet sig i finalen (2012, 2014-2015) fem gange ud af sine seks deltagelser siden 2010. Den eneste, der har forhindret ham i at hjemtage fem trofæer er Novak Djokovic, der p.t. er i gang med sin genoptræning efter en skade.

De to grupper

Sidste års mester, Andy Murray, er også ude med en skade. Ligeledes er Stan Wawrinka, der spillede en fantastisk semifinale mod Federer i 2014 og – imodsætning til Djokovic og Murray – faktisk har kvalificeret sig til London. Kei Nishikori og Milos Raonic har ligeledes fået sæsonen afkortet af skader. Ja faktisk er alle fem, der sluttede 2016 i top-5, ude af spillet.

Så hvem er med?

Der er to grupper. Tænk EM 1992, fire spillere i hver gruppe, hvor de to bedste fra hver gruppe går videre til semifinalerne.

I Pete Sampras-gruppen er Rafael Nadal, Dominic Thiem, Grigor Dimitrov og David Goffin. I Boris Becker-gruppen befinder de store servere sig, Roger Federer, Alexander Zverev, Marin Cilic og Jack Sock, der kvalificerede sig med en højst overraskende sejr i Masters-turneringen i Paris i søndags.

Boris Becker-gruppen: Federer, Zverev, Cilic og Sock

Når Federer er favoritten, er det næsten kun fair, han også får den sværeste gruppe. Og det må man sige, han har fået (note: det følgende er skrevet før søndagens kampe, det med kursiv er skrevet i dag, mandag).

Søndag kl. 14 venter Jack Sock. På papiret er han måske nok den ’nemmeste’ modstander i World Tour Finals. Før sejren i Paris lå han som nævnt kun nr. 24 i årets race rangliste. Men papiret fortæller sjældent hele sandheden.

Papiret fortæller ikke, at Jack Sock ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at han ville være med i London i denne uge. Sock spiller med ’house money’ – ligesom han gjorde i Paris efter at have været ’down and out’, da han i sin første kamp var bagud 1-5 i tredje sæt mod Kyle Edmund. Papiret fortæller heller ikke, hvor meget selvtillid ens første sejr i en Masters-turnering kan betyde.

Med det sagt er Federer selvfølgelig stadig storfavorit mod Sock. Men både Thiem og Goffin ville formentlig være lettere modstandere for ham.

I søndagens anden sene kamp (kl. 20) er det dette års gennembrudsspiller, den blot 20-årige Alexander Zverev, der møder US-Open vinderen fra 2014 Marin Cilic.

Den er pivåben, men jeg giver en lille edge til Cilic, selvom Zverev fører 3-1 i indbyrdes og har vundet de sidste tre. Hvorfor? Fordi Zverev i et stykke tid har lignet en mand, der er træt efter en lang sæson, hvor han har vundet ikke bare én, men to Masters-titler.

Men siden han vandt Montreal Masters over Federer i august, har han reelt ikke haft nogle gode sejre. Han har vundet en del af det, han skulle, tabt en del, han burde have vundet og ikke fået sejre, når han løb ind i de andre top-spillere.

Zverev har dog takket nej til denne uges NextGen-finale for at være frisk til London. Så måske er der mere energi i ham. Han røg tidligt ud i Paris, så han har fået 10+ dage mellem Paris og sin første kamp i London. Finder han både serven og sine tunge grundslag frem, er han uhyre svær at slå for de fleste.

Det samme kan man sige om Cilic. Men Cilic har mindre margin i sine mere flade grundslag og har heller ikke samme defensive kvaliteter som Zverev. Til gengæld er indendørs HC blandt hans foretrukne underlag. Han har været solid uden at være prangende gennem hele efteråret. Og rammer han formen, er han, ligesom Zverev, én af dem, der faktisk kan gå hen og vinde turneringen.

Hans h2h mod de øvrige gruppemodstandere er dog ikke køn: 1-7 mod Federer, 1-3 mod Zverev og 0-2 mod Sock: 1-7 mod Federer, 1-3 mod Zverev og 0-2 mod Sock.

Som jeg ser det, er gruppen meget åben. Federer burde være rimelig sikker som én af de to semifinalepladser, men rammer Cilic og Zverev begge dagen mod ham, er deres spil så stort og tungt, så overraskelser sagtens kan ske.

Alligevel tør jeg godt give Federer den ene plads. Hvem der følger ham, tør jeg til gengæld ikke gætte på. Er det Socks form, der bærer ham igennem til en højst overraskende semifinale? Han er 1-1 mod Zverev (1-0 på indendørs HC), 2-0 mod Cilic og 0-3 mod Federer. Det kunne godt ske.

Omvendt kan Zverev også pludselig finde form ud af det blå. Jeg tror ikke, det sker, men topniveauet er til at gå videre. Endelig er der Cilic, som typisk har været den bedste indendørs spiller af de tre.

Semifinalister: Federer + ???

Mandags update: De to første kampe er spillet. Federer slog Sock 6-4, 7-6 (4) i den ene, mens Zverev vandt 6-4, 3-6, 6-4 over Cilic. Det giver alt andet lige Zverev de bedste kort på hånden for at blive svaret på ovenstående spørgsmålstegn. Cilic var ellers tæt på at komme foran med et dobbelt break i tredje, men så fandt Zverev storspillet frem, mens Cilics eget niveau lige dykkede en smule.

Se højdepunkter her.

Både Sock, Cilic og Zverev imponerede mig.

  • Sock fordi han faktisk kampen igennem spillede ret lige op med Federer (Federer brød kun i første parti og i tiebreaken var Sock med frem til 4-4, hvor han lavede dobbeltfejl).
  • Zverev fordi han ikke lignede en træt spiller, der venter på, det bliver 2018. Han er kommet for at spille med om trofæet. Selvom Cilic spillede sit bedste i andet og starten af 3. sæt, lod Zverev sig ikke slå ud af det og brød tilbage med et helt perfekt baghåndslob. Jeg har muligvis skrevet det før, men Zverev har i den grad potentiale til at blive nr. 1 inden for en ikke så fjern fremtid. Mere om det ved anden lejlighed. Han kunne godt ligne Federers største trussel i denne turnering. 
  • Cilic fordi han i perioder af kampen (især 2. sæt og starten af 3.) fandt det spil, der gør ham så farlig. Tunge, præcise grundslag ned i hjørnerne. En serv Zverev ikke var i nærheden af at bryde i mere end to sæt i træk. At han ikke kunne køre kampen hjem, endsige til en tiebreak, fra 3-1 i tredje trækker selvfølgelig en smule ned.

Pete Sampras-gruppen: Nadal, Thiem, Dimitrov og Goffin

Den anden gruppe er mere tydelig for mig. Dominic Thiem har været i elendig form siden grussæsonen og er meget beskene 2-5 siden US Open i år. Ikke imponerende for en 4.-seedet til World Tour Finals.

David Goffins knæ har ikke fået samme opmærksomhed som Nadals noget mere berømte knæ, men har det næppe bedre. De sidste mange uger har han spillet med tape rundt om hele knæet for at holde det fast. Og med en Davis Cup-finale på programmet fredag-søndag i ugen efter World Tour Finals har Goffin et vist incitament til at spare sit knæ, hvis det volder ham problemer.

Når det er sagt, så har han evnerne til at volde gruppens og verdens nr. 1 problemer. Hans evne til at tage bolden tidligt og omdirigere den, hvorhen han ønsker, kommer godt til sin ret indendørs. Han er 6-3 mod Thiem, 1-3 mod Dimitrov (1-1 på indendørs hard court) og 0-2 mod Rafa.

Goffin lægger ud mod netop Rafa, og den kamp er jeg ret spændt på at se. Den lille belgier har ikke helt samme slagkraft som en Djokovic, Davydenko eller Nalbandian, men bortset fra det har han elementer i sit spil, der minder om deres – og guderne skal vide, at Nadal ikke har haft det let mod nogen af dem på hard court.

I Monte Carlo i år spillede Goffin gudetennis mod Rafa i seks partier, før årets vel nok største dommerfejl bragte ham helt ud af fatning (Goffin vandt sit parti til 4-2, men dommeren overrulede og kaldte en bold, der var over en halv fod ude, inde. Rafa vandt efterfølgende partiet i stedet, og Goffin mistede modet og tabte uden den store modstand).

Hvis Nadals knæ stadig driller, kan Goffins bolde blive jævnt trælse at halse rundt efter.

Og hvad kan vi forvente os af Nadal i denne turnering?

Nadal bliver ofte italesat som en ”dårlig” indendørs spiller, fordi han aldrig har vundet World Tour Finals og kun har vundet en enkelt indendørs titel i karrieren. Men hvis det ikke var for Federer og Djokovic, havde han formentlig mindst et par WTF-titler på cv’et.

Og det niveau han har vist i dele af hard court-sæsonen, ikke mindst sidste del af US Open og ’The Asien Swing’ (Beijing og Shanghai), burde være alt rigeligt til en sikker plads i semifinalen. Specielt når gruppen har en vaskeægte prügelknabe i form af Thiem, der let kunne gå fra London uden at vinde en kamp.

Som så ofte før med Nadal er helbredet lidt i tvivl. Mens Federer valgte at trække sig før Paris, valgte Nadal at trække sig under Paris.

Træner Moya sagde dog torsdag, at “Rafa is fine, the knee is OK. He stopped just to take no risks. Rafa will be competitive in London because it’s the only big tournament he hasn’t won.”

Så mon ikke han er fit for fight? Jeg tror det. Jeg tror kun, han spiller, fordi han giver sig selv en reel chance for at gå hele vejen.

Han er 17-3 mod sin gruppe, så ligesom Federer er han også pæn stor favorit til at gå videre. Men jeg giver Goffin en chance og Dimitrov en god chance for at lave grus i Rafas maskineri.

Gruppens fjerdemand er Grigor Dimitrov, der har haft et flot efterår, hvor han kun har tabt til folk som Nadal (2 gange), del Potro og John Isner. Han er 1-2 mod Thiem, 3-1 mod Goffin og 1-10 mod Rafa. Men på trods af den lidet flatterende 1-10 mod Rafa har en god del af opgørende været ret tætte.

Skal Dimitrov vise, at han er klar til at være med blandt de bedste, kunne en sejr mod Rafa i gruppespillet være et vigtigt skridt på den vej. Evnerne har han – men kan han også levere mentalt? Det er spørgsmålet.

Semifinalister: Nadal og Dimitrov med Goffin som ret seriøs bobler.

Federer eller kylleret?

Og hvem vinder så turneringen?

Ja der er vi tilbage ved Federer mod kylleret. Bookmakerne havde før turneringens start Federer som ’the odds on’ favorite, dvs. de giver ham bedre chancer end resten af feltet tilsammen.

Jeg giver også selv Federer 50 procent plus. Han så ikke decideret flyvende ud mod Sock, men der var stadig momenter, hvor han tryllede, og Sock så ikke et eneste break point.

Underlaget kan blive en interessant faktor. Det spiller lidt hurtigere end de øvrige gange, Federer har været med, hvilket gør det sværere at bryde serv. Det gør det også nemmere at slå favoritten, fordi et par bolde kan afgøre et sæt og en kamp.

Når Federer spiller mod specielt Cilic, er hastighed ikke nødvendigvis til hans fordel. Men generelt har han det ret godt med det – ikke mindst mod Rafa.

Så Federer er stadig favoritten. Og Rafa/Zverev, Dimitrov og Cilic er outsiderne i ca. den rækkefølge. Goffin kan måske gå i semi, men næppe hele vejen.