Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sportfortalt.dk/public_html/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756
Allegri | Sport fortalt Allegri – Sport fortalt
11 Feb

Kan Napoli vælte suveræne Juventus af pinden?

maurizio-sarri-gonzalo-higuain-napoli-serie-a-italy_bz1wg99i7wwg1ws3wejilud8v

Napoli spiller forrygende godt efter Benitez smuttede i sommer. Den nye cheftræner Maurizio Sarri har med droner og arbejderånd gjort Napoli til den eneste reelle udfordrer til Juventus i Italien.

Af Morten Øyen Jensen

Det er næppe mesterskabet, som bliver afgjort på lørdag, når Napoli og Juventus tørner sammen i Torino.

Men ødelægger Higuain og de øvrige napolitanere den suveræne sejrsstime, de forsvarende italienske mestre er i – 14 sejre i træk i Serie A (!) – slår Napoli et hul ned til Juventus på andenpladsen på fem point.

Og så begynder det at ligne noget for Napoli, der ikke for alvor har bejlet til Lo Scudetto, siden Diego Maradona ledte klubben til mesterskabet i 1990.

Det så ellers ikke lyst ud, da sæsonen startede.

Kritik fra Maradona
Ved sæsonstart tydede det mere på endnu et opbygningsprojekt for Napoli-holdet.

Rafa Benitez var løbet af pladsen for et tilbud, han ikke kunne modstå fra den spanske kongeklub Real Madrid. Det viste sig dog ret hurtigt, at kongeklubben godt kunne modstå Benitez. Men det er en anden historie.

Ind kom Maurizio Sarri fra provinsklubben Empoli. Gode resultater for provinsklubben, jovist, men en storklub havde han aldrig stået i spidsen for.

Selveste fodbold-og-Napoli-Gud Maradona var hurtigt ude med kritik af valget: Det var en fejl at lade Benitez gå, og Sarri var ikke den rette til jobbet.

Det lugtede ikke af mesterskab, men af opbygning. Igen.

Benitez’ aftryk
Lidt på samme måde, som da Walter Mazzarri for få år siden stod i spidsen for Napoli: Han fik opbygget et yderst spændende hold, kvalificerede sig til Champions League, og blev siden nummer to i Italien ni point efter suveræne Juventus.

Opbygningen af et stærkt hold var åbenlys, men det var ikke nok for Napoli-ledelsen, som for at få et hold, der kunne blande sig med det helt store, afsatte Mazzarri og hyrede den erfarne super-træner Benitez.

Men som bekendt lykkedes øvelsen ikke. Helt galt gik det i stedet i de sidste uger, Benitez var i klubben.

Napoli kunne i sæsonafslutningen sidste år sikre sig Champions League-kval med tredjepladsen i Serie A, men spillede uafgjort med allerede nedrykkede Parma og tabte så i sidste runde på hjemmebane til Lazio, der i stedet stjal den vigtige tredjeplads.

Oveni blev Napoli slået af, det på papiret markant dårligere hold, Dnipro fra Ukraine i Europa League-semifinalen.

Ind med provins-træneren
Og hvad gør man så? Tja, Napoli hyrede en – for de fleste – totalt ukendt provins-træner, der selv er fra en arbejderforstad til Napoli og indtil for nyligt erhvervede sig som bankmand.

Et år havde Maurizio Sarri inden haft i Serie A som træner, og kun en etårig kontrakt gav Napoli ham i hånden. Så Sarri skulle vise sit værd.

Og det har han i den grad gjort!

Sarri viste egentlig allerede sit værd i Empoli, og det er naturligvis derfor man i Napoli fik ideen til at hente ham.

Empoli var sidste år oprykkere, og alle forventede, at de ville ryge tilbage i Serie B på røv og albuer. Men sådan gik det ikke. Holdet overraskede med sit disciplinerede spil, sikrede sig endnu en sæson i Serie A og lukkede færre mål ind over hele sæsonen end Benitez’ Napoli.

Det blev bemærket i Italien, hvor mesterskabet traditionelt går til holdet med det bedste forsvar.

Eneste trussel til Juve
Og Sarris formularer virker i Napoli: Holdet har fastholdt sin mål-kadence og lynhurtige offensive spil, men har fået rettet op på forsvaret.

Derfor ligger Napoli lige nu nummer et i Serie A med to point ned til Juventus.

Da de to hold mødte hinanden tilbage i september i Napoli, løb syditalienerne med sejren. Begge hold er i dag væsentligt stærkere end i sæsonåbningen. Især Juventus har på det seneste har været usårlige, ligesom de har været det, siden Torino-klubben slog AC Milan af pinden og blev italienske mestre i 2012.

Napoli er reelt det eneste hold, der pt. kan true Juventus-maskinen i Italien.

Og hvorfor kan de så det?

Italiens næst-bedste forsvar (!)
I høj grad fordi Sarri har fået et skræmmende godt forsvar ud af nogle ellers rimelig middelmådige spillere. Elseid Hysaj (som Sarri har taget med fra Empoli), Raul Abiol, Kalidou Koulibaly og Faouzi Ghoulam er umiddelbart ikke forsvarstyper, de italienske måltyve vil ligge søvnløse over.

Men sammen med hjemvendte Pepe Reina på mål har Napoli-forsvaret lukket næst-færrest mål ind. Kun den rutinerede Juventus-bagkæde har lukket færre mål ind i årets Serie A. Det er nok den væsentligste forskel fra Napoli sidste år.

Samtidig er den napolitanske offensiv en ren gave til fodboldelskere. Det har den været siden Mazzaris lynhurtige 3-5-2-kontramaskine med ”de tre tenorer” Marek Hamsik, Ezequiel Lavezzi og Edison Cavani i offensiven.

Selvom de to sydamerikanere valgte pengene i PSG, er offensiven stadig frygtindgydende.

FC Midtjylland fik brudstykker af det at føle, da det danske mesterhold blev kørt over af et delvist reservespækket Napoli-hold i efteråret.

Higuain, Higuain, Higuain
I Gonzalo Higuain har Napoli endelig fundet byens nye Gud, nu hvor Maradona ikke længere kommer på de kanter. Higuain har i 24 ligakampe lavet 24 mål. En anden magisk argentiner, Paulo Dybala i Juventus, er to’er på topscorerlisten med 13 mål til sammenligning.

Man ved godt, Higuain er god. Og han er nok i sit livs form for tiden. Men det hører med til historien om Napolis opblomstring, at byens lille vidunderbarn Lorenzo Insigne og spanske Jose Callajon i den grad også gør livet svært for de italienske backs i Serie A.

Sarri har valgt at hive anfører Marek Hamsik længere tilbage på venstre-midtbane i sin 4-3-3-formation, og det ligner et sandt strategisk mestertræk. Det sætter ekstra bid og fart i Napoli-opbygningen, at Hamsik er trukket længere tilbage og skyder omstillingen i gang.

Napoli-Lineup

Omskolet Hamsik
Tidligere havde Hamsik en mere fri rolle bag angriberen i Benitez’ 4-2-3-1-formation, hvor han fra et mere offensivt udgangspunkt ofte trak ned for at modtage bolden med en modstander i ryggen. Nu er han på en anden måde direkte med i det opbyggende spil og formår stadig at levere den målgivende aflevering.

Sidste år lignede Hamsik en mand, der havde overstået sine bedste år eller måske trængte til at komme væk fra klubben. Nu er anføreren som genfødt, og viser, at han hører til i den allerbedste klasse.

Hermed et eksempel, hvor Hamsik severer en bold til Insigne i dybden imod Fiorentina:

Napolis lunger
Der er dog Hamsiks to væbnere på midten, der er holdets lunger. I midten foran forsvaret er det den brasiliansk-fødte italiener Jorginho. Han er 24 år nu, og for alvor ved at spille sig op.

Benitez fandt slet ikke plads til ham i sin startopstilling sidste år. Det er der lavet om på under Sarri, der ellers også har hentet sidste års store overraskelse i Serie A, Mirko Valdifiori, med fra Empoli til samme plads. Men Valdifiori er indtil videre en god backup.

Da Jorginho var yngre og spillede i Verona gik talen på, at han måske kunne være den nye Andrea Pirlo. Jorginho har en helt anden statur og har ikke Pirlos elegance eller ustyrlig gode lange afleveringer. Men han har lidt af Pirlos metronomagtige kontrol over en midtbane.

Måske minder Jorginho i virkeligheden lidt mere om Thiago Motta i PSG, men Jorginho lægger sig i hvert fald i sporet af teknisk begavede spillere lige foran forsvaret. I moderne fodbold foretrækker mange hold ellers bulldozeren her.

Til højre for ham på midten findes til gengæld Napolis bulldozer. For mange helt ukendt, men brasilianske Allan, der blev hentet fra Udinese i sommer, er en anden utrolig undervurderet spiller. Måske det tætteste man kommer på Gennaro Gattuso i dag. Samme iver og styrke, men også en smule mere begavet i det fremadrettede spil end fighteren Gattuso.

En angrebskæde med Insigne, Higuain og Callajon ved man, at der er mål i. Men at en midterkæde bestående af omskolede Hamsik, Jorginho og Allan er så balanceret og velspillende, er næsten et lille fodbold-mirakel.

Dronernes Herre
Sammensætningen, løbemønstrene og taktikken for holdet falder naturligvis tilbage på Sarri. Og han kræver, at spillerne smører ærmerne op. Der er fortællinger om, at han i en tidligere klub krævede, at hans spillere indøvede 33 forskellige standardsituationer. Deraf tilnavnet “Mister 33“. Bagkædens høje offside-linje og pres trænes desuden intensivt med hjælp fra droner, som Sarri har sat til at filme træningerne fra luften.

Hårdt arbejde viser sig sjældent på første dag. Og Napoli har da også spillet sig i form, efter en blød start på sæsonen. Sarris største problem er nu, at truppen ikke er lige så bred som Champions League-klubben Juventus’.

Sarris foretrukne startellever spiller stort set samtlige minutter, og det er en ubekendt, om de kan blive ved helt til sæsonafslutningen.

Vil hårdt arbejde være nok?
På lørdag gælder det så Max Allegris tropper på Juventus Stadium i Torino. De forsvarende italienske mestre måtte også i gang med en slags opbygning i sommer efter Andrea Pirlo, Tevez og Arturo Vidal forlod klubben.

Et kort øjeblik var det som et deja vú for Allegri, der efter at have vundet mesterskabet med AC Milan i 2011 fik taget alle stjernerne fra sig. Men Juventus er en klub, hvor man så bare henter Paolo Dybala, Mario Mandzukic og Sami Khedira – og så også lige Hernanes og Juan Cuardrado.

Den slags investeringer har Napoli ikke lavet.

Man har “kun” hentet en provinstræner, som dog viste sig at være en topklub værdig. Med sig har han hentet en ukendt back til bagkæden,  en ukendt bulldozer til midten, mens den gamle målmand er vendt hjem, anføreren er blevet omskolet, og der er vist tillid til en af Benitez’ bænkevarmere.

Det er jo egentlig ikke den store forskel fra sidste år. Og så alligevel.

“I don’t accept the idea that you need to do it by signing players. To rely on the market is to disavow hard work,” lød det fra Sarri i efteråret.

Nu får vi at se.

På papiret bør Juventus trække det længste strå. Heldigvis afgøres det ikke på papiret.

Juventus-Napoli spilles lørdag den 13. februar kl. 20.45. Kampen kan ses på Viaplay.

17 Feb

Træner-Seedorfs første store test

Seedorf

Clarence Seedorf har som spiller vundet Champions League med flere hold end nogen anden. Nu er han tilbage i den mægtige fodboldturnering efter blot en måned som ny cheftræner for kriseramte AC Milan. 

Af Morten Øyen Jensen

Når AC Milan på onsdag tager imod Aletico Madrid i Champions League, bliver det den første rigtige test af Clarence Seedorf som træner. Siden han i januar overtog cheftrænerstolen efter Max Allegri, er det blevet til tre sejre, en uafgjort og et nederlag i fem Serie A kampe for Milan.

Umiddelbart godkendt for en ny cheftræner uden trænererfaring, som overtager et hold i krise. Seedorf har oven i fået introduceret fire helt nye spillere til holdet samt et nyt spilkoncept. Men når de tre sejre alle er hentet med kun et enkelt mål mere end modstanderen, og da Milan så meget sårbare ud på hjemmebane mod Torino i en kamp som endte uafgjort, og i store dele af kampen blev kørt ud af banen i nederlaget til Napoli, ser billedet noget mere grumset ud.

Seedorf kan sagtens leve med resultaterne. Han er kommet til klubben på et tidspunkt, hvor alle mesterskabsdrømme for længst er slukket. Serie A i år er tabt, og spørgsmålet er kun, om det skal lykkes at spille Europa League næste år. Resten af sæsonen er lidt et eksperimentarium, hvor jorden skal gødes inden det for alvor går løs efter sommerferien. Og så alligevel ikke helt. For AC Milan er stadig med i den vigtigste af alle klubturneringer: Champions League.

Derfor er det også på et usikkert grundlag, Aletico Madrid har til at gennemskue, hvad det er for et AC Milan-hold, de skal møde i Champions League.

Og hvad ved vi egentlig om Seedorf som træner?

Træner-Seedorf

Som spiller har Seedorf været dirigeret fra sidelinjen af nogle af de største trænere: Louis van Gaal, Fabio Capello, Jupp Heynckes, og Carlo Ancelotti. Og allerede tidligt i karrieren lå det i kortene, at Seedorf skulle blive træner. I hans tid som spiller i brasilianske Botafogo var det nærmest i en rolle som spillende træner. Og ved siden af fodbolden har han gået på træner-kurser.

Milans tidligere psykolog Bruno Demichelis har sagt, at Seedorf talte meget mere som en træner end som en spiller.  Og allerede da Seedorf i 1995-96 spillede i Real Madrid under Fabio Capello er det blevet beskrevet, hvordan Seedorf i en halvleg rejste sig og gav sin taktiske udlægning af, hvordan Real Madrid burde gå til anden halvleg. En gestus Capello i øvrigt blev rasende over.

Han har været nævnt som træner for AC Milan siden Berlusconi i 2011 ved et arrangement talte om en tid, ”når Seedorf bliver træner for Milan”. Ved samme arrangement fortalte Berlusconi dog også, at han så for sig, at Seedorf selv ville spille til han blev 52 år.

Når det kommer til Champions League, vil det være meget langt fra sandheden at sige, at han er uerfaren. Seedorf er yderst bekendt med turneringen, som han helt ekstraordinært har vundet med tre forskellige hold som spiller: Ajax i 1995, Real Madrid i 1998 og AC Milan i 2003 og 2007.

Milan-DNA

Og det er netop noget af den ”DNA”, Milan-ledelsen håber kan præge det nuværende hold med ansættelsen af Seedorf. Max Allegri kunne på intet tidspunkt i denne sæson få holdet til at levere som forventet, og til tider har det set ud, som om Milan-spillerne har været helt bange for at spille. Nu skal storheden tilbage.

”At komme tilbage til Milanello var som at komme tilbage efter en ferie eller efter at have været skadet. Jeg har Milans DNA i mig. Og jeg vil arbejde videre med klubbens værdier og give dem videre til truppen. Det handler ikke kun om at vinde, men hvordan vi vinder,” har Seedorf sagt i et interview med UEFA.com.

Den nye cheftræner har fra dag ét sagt, at målet igen er, at hold skal frygte AC Milans hjemmebane, holdet skal spille offensiv fodbold, og så skal spillerne have ”smilet” tilbage.

Det første Seedorf slog fast som ny træner var, at holdet skal skifte formation og filosofi. AC Milan skal være spilstyrende, men nu med et andet mere højt presspil. Bolde skal forsøges generobret i løbet af seks sekunder, og forsvaret skal stå meget højere på banen.

Fremover vil holdet spille en 4-2-3-1 formation, som man kender det fra blandt andre Dortmund og Bayern München. Det har skabt noget kritik i Italien, blandt andet fordi det kan være svært at få øje på, at AC Milan i øjeblikket råder over spillerne til denne formation. AC Milan har de sidste mange år spillet med tre på midten foran forsvaret, men ved at rykke den ene midtbanespiller længere frem, håber Seedorf på at flytte spillet længere frem på banen.

Hold uden kontinuitet

Imens alle som følger Milan venter på, at holdets stjernetalent Stephan El Shaarawy i slutningen af marts vender tilbage efter en fod-operation, har Seedorf givet ”hans plads” på venstre side af den offensive ”3’er” til lejesvenden Adel Taarabt fra QPR. En tillid han i sine to første kampe har brugt godt.

Eksempelvis med et glimrende mål mod Napoli:

Mario Balotelli er selvskrevet til kampen mod Atletico, ligesom Kaka er det, hvis han bliver helt skadesfri. Desværre er Milan foruden El Shaarawy også uden nyerhvervelsen Keisuke Honda, som ikke må spille Champions League i år, fordi han allerede har spillet i årets turnering for CSKA Moskva. Også stortalentet Bryan Cristante må holdet undvære da han er skadet, mens anfører Riccado Montolivo skal sidde på tribunen da han fik rødt i den seneste Champions League kamp mod Ajax.

AC Milan møder dog stadig Atletico med solid erfaring fra storkampe. Hvis Kaka er klar, er han anføreren. Og på den defensive midtbane vil Milan spille med de rutinerede kæmpere Nigel De Jong og Michel Essien. Desværre har de to midtbane-kæmpere kun haft minimal spilletid sammen før kampen onsdag.

Svag italiensk defensiv

Offensivt bør AC Milan – på papiret i hvert fald – da også kunne matche Atletico. Hvor spanierne har Diego Costa, har AC Milan Mario Balotelli; hvor Atletico har Koke, har italienerne Kaka osv.

Det er da også (overraskende?) klart den italienske defensiv, som er i fare for at blive udstillet, når Milan tørner sammen med Alectio Madrid, som har været storspillende i år.

Milan har godt nok landsholdsspillerne Ignazio Abate og Mattia De Sciglio på spillerlisten, men Seedorf har tøvet med at spille dem på samme tid. Og i midterforsvaret ligner den mest konsistente spiller i øjeblikket at være nyerhvervelsen Adil Rami. For et hold, hvis midterforsvar for få år siden var hjørnestenen – med solide, kloge og boldssikre spillere som Alessandro Nesta og Thiago Silva – fortæller det nok noget om, hvor AC Milans og Clarence Seedorfs største problemer for tiden ligger.

I weekendens optakt til Champions League-kampen mod Atletico vandt AC Milan 1-0 over Bologna med et brag af et mål af Mario Balotelli.

Imens vandt Atletico Madrid 3-0 over Valladolid, hvoraf de to første mål blev scoret i kampens første fem minutter.

http://youtu.be/ewPOxRvFk9g

Efter fem kampe i et håbløst Serie A-år for AC Milan, bliver det på onsdag alvor for Seedorf.

AC Milan møder Atletico Madrid i Milano i Champions League onsdag den 19. februar.