08 Jan

Skuffelser, succes og gennembrud: Tilbageblik på 2015

Rene holten(Foto af Balint Vekassy, Renepoulsen.com)

Hvad fungerede, hvad glippede, hvad overraskede og hvad blev overset i dansk sport i 2015? Vi giver her vores bud på de mest bemærkelsesværdige historier fra det forgangne år.

Årets succeshistorie: René Holten Poulsen
Indrømmet, vores viden om roning er ekstremt begrænset. Men vores sans for statistik er en smule bedre, og her tårner René Holten Poulsen sig op i det danske sportslandskab 2015.

Mange danskere kender ham formentlig bedst for sit selvkritiske og småperfide interview efter den glippede medalje i 1.000 meter enerkajak ved OL i 2012, men i 2015 fik han for alvor taget revanche for OL-skuffelsen og høstede medaljer ind på højeste niveau. Det lykkedes blandt andet tømreren fra Bagsværd at skrabe to VM-guldmedaljer (1000m og 500m enerkajak) og to EM-guldmedaljer (5000m og 500m enerkajak) sammen i løbet af året. På verdensplan er han blandt de nominerede til ”Sportsman of the Year” ved World Paddle Awards. Vi kan ikke komme på nogen anden dansker, der var ligeså succesfuld indenfor sin sportsgren i 2015, som René Holten Poulsen var.

Boblere:
* Trods Danmarks status i international badminton, hører et All England-mesterskab til sjældenhederne. Peter Gade vandt herresinglen i 1999, Tine Rasmussen vandt tre singletitler i løbet af 00’erne og 10’erne, og i 2015 tog Carsten Mogensen og Mathias Boe så den første danske double-titel siden 2011 (hvor makkerparret også vandt). Boe og Mogensen tog også en førsteplads i den navnkundige indiske turnering ”Syed Modi International Badminton Championship” i 2015.
* Landmændene og skolelærerne fra Hobro IK sluttede i sommeren 2015 på en 7. plads i Superligaen – hele 10 point over stregen og foran dyrt betalte trupper som OB, Esbjerg og Vestsjælland. 2015 bød bl.a. på to sejre på Brøndby Stadion for opkomlingene. Det burde i bund og grund være en umulighed.
* Håndbold er sportshipsterenes yndlingshadeobjekt, og dansk håndbold havde ikke noget særligt prangende 2015. Der bør alligevel falde stor ros i retning af Mikkel Hansen. Han havde måske ikke sit bedste år nogensinde, men han er stadig en af verdens absolut bedste, og beviste det i 2015 bl.a. ved at vinde det franske mesterskab, blive topscorer i ligaen og ved at tage en plads på Champions Leagues all star-hold. Mikkel Hansen er relativt set formentlig den største danske profil indenfor nogen holdsport overhovedet.

Årets skuffelse: Fodboldlandsholdets EM-kvalifikation
Albanien, Island, Wales, Ungarn og Nordirland skal med, men Danmark må for blot anden gang siden 1984 blive hjemme fra en EM-slutrunde i fodbold. Det er vitterligt skuffende – ikke så meget fordi Danmark burde have vundet over et svensk Zlatan-båret landshold i playoff-kampene, eller fordi slutrunden i denne omgang giver plads til hele 24 hold, men mest af alt fordi, det danske landshold ad flere omgange selv forspildte helt oplagte muligheder for at sikre sig deltagelsen.

Bolden balancerede i overført betydning flere gange på målstregen, men ingen af de danske spillere evnede at få skubbet den det sidste stykke indover. Med blot 12 point for 8 kampe blev det i stedet Albanien, som kunne snige sig op på 2. pladsen bag de ikke-prangende portugisere. Alt det burde og kunne have været anerledes, hvis blot Danmark havde scoret et enkelt mål ude mod Armenien i september, da sidstnævnte intet havde at spille for, hvis blot Daniel Agger og forsvarskollegaerne på hjemmebane i 2014 havde lukket ned for Cristiano Ronaldo i 95 minutter og ikke kun i 94 minutter og 50 sekunder, eller hvis blot holdet havde vundet den afgørende kamp hjemme mod Albanien i efteråret, hvor de destruktive miniputter parkerede den berømte (mini)bus uden at danskere kunne stille noget op. Alle disse muligheder blev forspildt, og Morten Olsen fik derfor sat et ærgerligt punktum for en karriere med fire slutrunde-deltagelser som træner. Vejen til Frankrig 2016 var den lettelse, der nogensinde har været, og derfor må det være den største skuffelse i hans landstrænerkarriere – og dermed også i vores årskavalkade.

Boblere: * Kevin Magnussens fyring fra McLaren. * Team Sauerland og Viasats patetiske ”Ondt Blod”-stævne med Patrick Nielsen vs. Rudy Markussen. * Caroline Wozniackis tre 2. runde-exits i Grand Slam-turneringerne. * Storsatsende KIF Kolding Københavns elendige efterår med Champions League-flop på stribe, en femteplads i ligaen og en trænerfyring til at runde året af med.

Årets overraskelse: Exit Glen og efterfølgende palaver
Folk med indsigt i de interne forhold i FC Midtjylland var udmærket klar over, at kemien imellem den tidligere træner Glen Riddersholm og direktør Claus Steinlein var dårlig. Alligevel kom det som en stor overraskelse, at Riddersholm efter klubbens første mesterskab nogensinde – og på tærsklen til Champions League-kval – tog sit guldjakkesæt og gik. Det var imidlertid ikke mindre overraskende at følge det efterfølgende forløb, hvor FCM-ledelsen valgte at bringe en konflikt med den tidligere mestertræner ud i fuld offentlighed. Riddersholm havde bagt rævekager i kulisserne, mente FCM-toppen, som i oktober derfor forsøgte at slukke glødende konflikt ved at hælde benzin på.

Bestyrelsesformand Rasmus Ankersen gik til Politiken og andre medier med et opsigtsvækkende karaktermordforsøg på Riddersholm, som kunne give den i offerrollen efterfølgende. Til ledelsens forsvar skal det med, at de øjensynligt fik ramt gråspurven med deres kanoner, og sagen døde i løbet af det sene efterår hen. Glen Riddersholm er nu at finde i AGF, og vi ser frem til kommende ”run-ins” med både Ståle Solbakken, Claus Steinlein og Rasmus Ankersen.

Boblere:
* En 62-årig nordmand som dansk fodboldlandsholdstræner: Hvem havde set den komme? Åge Hareride virker som et sympatisk gemyt og har et flot fodbold-cv med sig til Danmark, men ved indgangen til året lå den tidligere Brøndbytræner langt nede på eksperternes bud på Olsens afløser.
* De færreste har nok hørt om badmintonspillerne Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding, men ved All England 2015 slog den ukendte danske herredouble sensationelt de topseedede sydkoreanere Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong ud i første runde. Det giver mindelser om Frederik Fetterleins Davis Cup-sejr over Stefan Edberg i 1995 eller Frederik Løchtes Wimbledondouble-sejr i 2012. Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding endte med at gå hele vejen til semifinalerne – tilsvarende overraskende.

Årets gennembrud: Frederik Andersen
Det er ekstremt sjældent, at danskere gør sig bemærket i en af de store amerikanske sportsligaer. Historisk set har NBA, NFL og MBL været nærmest renset for dansk islæt, men NHL har i de senere år har fået stadig flere danskere på isen. I 2015 brød den unge målmand Frederik Andersen overraskende igennem for NHL-klubben Anaheim Ducks. NHL-debuten kom allerede tilbage i 2013, men efter nogle år med sporadisk spilletid og udlejning til farmerholdet Norfolk Admirals satte Frederik Andersen sig i sidste sæson tungt på målmandsposten hos en af ligaens bedste hold. I marts 2015 nåede han så 50 sejre i NHL i sin blot 68. kamp. Det havde ingen målmand gjort bedre i verdens bedste ishockeyliga siden 1944.

I den såkaldte Stanley Cup (NHL-slutrundespillet) var han med til at føre sit hold frem til finalen i Western Conference (samlede semi-finale), hvor Frederik Andersen og Anaheim Ducks dog måtte se sig slået i syvende og sidste kamp af de senere mestre Chicago Blackhawks. Frederik Andersen nåede dog at levere en redningsprocent på lidt over 91 procent i playoff-runden, og markerede sig dermed som en af ligaens bedste, unge målmænd.

Frederik Andersen var retmæssigt allerede på årets rookie-hold i NHL i sæsonen 2013-14, men det var på baggrund af en sæson med blot 28 kampe i grundspillet og 7 i playoffs. I 2015 hed de tal 54 og 16, og vi mener derfor, at der trods forrige års hæder var tale om et virkeligt gennembrudsår i 2015.

Boblere:
*
Badmintonspilleren Victor Axelsen, som i løbet af året rykkede fra en plads som nr. 12 på verdensranglisten til plads nr. 6, og som bl.a. smadrede legenden Lin Dan i kvartfinalen ved Denmark Open i oktober – en præstation som er blevet betegnet som hans bedste til dato.
* Brøndbys venstreback Riza Durmisi, som i løbet af året gik fra en usikker plads på klubholdet til en fast plads på landsholdet, hvor han var en af de bedste i den sidste håndfuld kampe.
* Hækkeløberen Sara Slott Petersen, som i løbet af 2015 kom springende ind i den danske sportsbevidsthed. I en alder af 28 år opnåede hun i august sit bedste resultat nogensinde med en VM-fjerdeplads på 400m. Året bød også på flere topresultater ved Diamond League-stævner, personlige- og danske rekorder med mere.

Årets oversete: Kasper Schmeichel
Kasper Schmeichel får sin pæne portion opmærksomhed, men alligevel er det som om, han flyver lidt under radaren ift., hvordan danske medier normalvis behandler store danskere i store udenlandske fodboldligaer.

Kasper Schmeichel var i 2015 ikke blot en af meget få danskere, som spillede fast i en af verdens bedste ligaer (hvem findes udover Daniel Wass, Jannik Vestergaard, Christian Eriksen og til dels Michael Krohn-Dehli og Andreas Christensen?), men han har også været en decideret profil for et tophold. Det kan kun Christian Eriksen nogenlunde matche. Samtidig har han – modsat Eriksen – været en af de allerbedste på landsholdet, og derfor havde vi forventet lidt mere hype omkring Schmeichel Junior. Ender det med en Champions League-plads eller et skifte til en storklub i 2016, skal de danske medier imidlertid nok gå Schmeichel-amok, og så kan det passende tænkes, at han bliver ”årets overeksponerede” i næste års kåring.

Boblere:
* Mediernes og dele af befolkningens kritiske sans i forbindelse med Nielsen vs. Markussen. Det er en lidt bagvendt argumentation her, men vi mener, at alt for mange overså den åbenlyse håbløshed i bokseopgøret med Rudy Markussen og Patrick Nielsen forud for stævnet i december. Mange medier kørte med på hypen og købte den wrestling-inspirerede proforma-konflikt imellem bokserne, ligesom mange sagesløse kunder brugte 500 kroner på noget, der næppe kan betegnes som elitesport. Opgøret burde have været ”årets ikke-begivenhed”.
* Hvor mange danskere er egentlig klar over, at aalborggenseren Jan Ø. Jørgensen rangerer som verdens næstbedste mandlige badmintonspiller? I en individuel sportsgren, som er stor i nogle af klodens mest befolkede nationer, tårner Jan Ø. Jørgensen op som den største danske stjerne i mange år. Det blev til en German Open-sejr, All England-sølv, VM-bronze og guld ved hold-EM i 2015 for Jan Ø. Jørgensen. Det burde man skrive noget mere om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *