23 Jun

Sådan kan sværvægtskabalen gå op

Skærmbillede 2016-06-23 kl. 08.58.34Efter flere års ørkenvandring har den sagnomspundne sværvægtsklasse igen fundet sine ben. Sport fortalt danner her et overblik over vægtklassen og giver samtidig et bud på, hvordan de mest interessante boksere kan parres i de kommende år.

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen og Tyson W. Lyall

Der er spændende ting på vej i boksesportens tungeste og fornemmeste vægtklasse.

En række store opgør er allerede linet op, men de store spørgsmål er:

Hvem er holdbare som fremtidige stjerner i vægtklassen, og hvordan kommer de til at møde hinanden i fremtiden?

Money talks
Det spørgsmål er imidlertid kronisk svært at svare overbevisende på inden for en sport uden ét enkelt centralt forbund og uden bindende regler for, hvem der skal møde hvem.

Penge betyder i sidste ende det meste – og for de store boksere kan der være flere penge i at møde gårsdagens store navne i stedet for de unge, kåde top contenders.

Herhjemme så vi for nylig et skoleeksempel på dette, da Patrick Nielsen valgte at møde den danske ’has been’ Rudy Markussen. Kampen var uden nogen form for sportslig værdi, men kunne indbringe begge parter store beløb.

Læs mere om det opgør her.

Samtidig er det ikke et sjældent syn, at de store boksere direkte forsøger at undgå kampe, hvor der er risiko for nederlag.

Boksesporten er ikke som de fleste andre sportsgrene, hvor muligheden for revanche byder sig uge efter uge. I boksesporten kan ét enkelt slag betyde enden på en karriere. Derfor værner de fleste boksere – nogle i mere irriterende grad end andre – varsomt over tallet i kolonnen med ”tabte kampe”.

En af sportens store forbandelse er derfor, at de store opgør langt fra altid bliver til noget, hvilket vi bl.a. tidligere har skrevet om her.

Det er derfor langt fra givet, at vores sværvægtskabale går op. Og enhver, som indlader sig på gættelege i den flygtige boksesport, må forberede sig på at tage grueligt fejl.

Sport fortalt gør dog alligevel forsøget med et overblik og efterfølgende bud på, hvordan sværvægtsklassens mest interessante boksere kan parres i de kommende år.

Mange spændende navne
Status blandt sværvægterne er pt., at Storbritannien og USA – efter mange års østeuropæisk og russisk dominans – sidder på toppen af ranglisterne.

Klassen har tre anerkendte verdensmestre: to fra Storbritannien og en enkelt fra USA.

Britiske Tyson Fury holder bælterne hos både WBA og WBO, ligesom han anerkendes af Ring Magazine, som klassens ”champion”. Amerikanske Deontay Wilder er WBC-mester, mens engelske Anthony Joshua besidder IBF-bæltet.

Alle tre er på hver deres måde interessante navne, der har formået at puste nyt liv i en vægtklasse, der længe har haft det svært (læs mere her).

Boksesporten er samtidig i den sjældent gunstige situation, at sværvægtstronerne ikke blot indtages af interessante navne, men at der tilsvarende også findes en række spændende fightere i laget lige under.

Fra dette lag skal først og fremmest nævnes: Aleksandr Povetkin, David Haye, Luis Ortiz, Joseph Parker, Kubrat Pulev og – lidt endnu ­– Klitsckho den yngste (Wladimir, that is).

Derudover er der ekstra krydderi i vægtklassen i form af australske Lucas Browne, haitianske Bermane Stiverne, og måske også et par kommende mænd i britiske Hughie Fury (fætter til Tyson Fury) og mexicanske Andy Ruiz Jr.

Wilder i kulissen
Flere af navnene skal i ringen i de kommende måneder, og særligt ét opgør kommer til at tiltrække de helt store overskrifter: Wladimir Klitschkos revancheopgør mod kontroversielle Tyson Fury.

Sidstnævnte topper som sagt The Ring Magazines rangliste over vægtklassen, mens Klitschko rangerer som nr. 1 (efter the champ) på den liste, han selv har tronet over i en årrække.

Derudover ligger en række af de andre topnavne i venteposition med opgør mod lavere rangerede modstandere. Efter Fury vs. Klitschko vil de navne stå på spring for at kaste sig over både sejrherren og den besejrede.

Et af de rovdyr, der ligger klar til Fury og/eller Klitschko, er amerikaneren Deontay Wilder. Deontay Wilder skulle have været i kamp i sidste måned i et interessant koldkrigsopgør mod russiske Aleksandr Povetkin, men en negativ dopingprøve for Povetkin satte en stopper for den ellers meget hypede dyst.

Wilder er amerikansk sværvægts klart største navn. Selv om han endnu ikke matcher tidligere tiders store amerikanske mestre, så har han på papiret sine meritter i orden. Amatørkarrieren bød bl.a. på en ganske ærværdig bronzemedalje ved OL i Beijing 2008, og han gør dermed store navne som Floyd Mayweather Jr. og Evander Holyfield selskab i klubben af tidligere OL-bronze-vindere.

Den professionelle karriere ser – igen på papiret – tilsvarende imponerede ud med 36 sejre, hvoraf hele 35 er faldet på KO. Wilder giver imidlertid om nogen mening til et af boksesportens lidt finurlige ordsprog om, at man aldrig rigtig ved, hvor god en ubesejret bokser egentlig er.

Endnu er han ikke blevet matchet eller presset til det yderste, og trods sit WBC-bælte, og en plads som nr. 3 på The Ring Magazines sværvægtsliste, lader konsensus blandt bokseeksperter til at være, at Wilder endnu mangler at overbevise.

Senest forsvarede han i januar sin titel mod polske Artur Szpilka i en noget svingende præstation – trods en KO-sejr i 9. runde.

Exit Povetkin. Enter Arreola
Wilders planlagte modstander fra maj, Alexander Povetkin, må på grund af sin positive dopingprøve pt. betragtes som en af vægtklassens største spørgsmålstegn.

Kampen mod Wilder havde været et uhyre interessant og tæt match up, men dopingprøven har sendt Povetkin ud af sværvægtskabalen, indtil hans fremtid er afgjort. Povetkin besidder ellers store kvaliteter, som vægtklassen vil savne, hvis det ender med en længere udelukkelse.

Foruden en olympisk guldmedalje ved OL i 2004 bag sig, har han professionelle sejre over anerkendte navne som Chris Byrd, Ruslan Chagaev, Marco Huck, Hasim Rahman, Manuel Charr og Carlos Takam.

Wilder skal i stedet for Povetkin møde den noget mere overkommelige Chris Arreola d. 16 juli. Det ligner en alibi-kamp, der giver Arreola lidt til pengepungen og Wilder lidt kamptræning op til et større opgør til efteråret.

Ellers skal der holdes øje med den 21. juli, hvor den bare 24-årige Joseph Parker fra New Zealand møder landsmanden Solomon Haumono. Parker bestod i maj sin manddomsprøve med en hårdt tilkæmpet sejr over rutinerede Carlos Takam, og han ligner mere og mere end mand, der snart får sin helt store chance.

Solomon Haumono bør være en overkommelig opgave, særligt sammenlignet med Takam.

Den engelske forbindelse
De fleste øjne er imidlertid rettet mod Storbritannien i disse år, hvor mange sportsfans vil have set eller hørt om Tyson Fury. Den engelsk-irske sigøjner formår at gøre opmærksom på sig selv med promovering og selviscenesættelse, der gør både den amerikanske wrestling og Rudy Markussen vs. Patrick Nielsen til skamme.

Men modsat eksempelvis Markussen vs. Nielsen er der også volume bag Furys arbejde i ringen. I november gik han ind som stor underdog til titelkampen mod Klitschko, men vandt en fortjent sejr på Klitschkos hjemmebane i Tyskland, hvor udesejre på point er et sjældent syn.

Med sejren katapulterede Fury sig selv ind i toppen af boksesporten, og havde det ikke været for hans kontroversielle udtalelser om homoseksuelle og kvinders plads i husholdningen, ville han formentlig også have været favorit til BBC’s prestigefyldte ”Sports personality of the year”.

Returopgøret mod Klitschko bokses 9. juli, og selv hvis Fury skulle tabe opgøret, er han stadig relevant i toppen af sværvægtsklassen. Det aftvinger kæmpe respekt, at han som den første siden 2004 kunne slå Klitschko – også selvom denne boksede en usædvanlig sløj kamp i november.

Sport fortalts bud er desuagtet, at Klitschko kommer til at vinde returopgøret i Manchester. Han virker mere opsat og fokuseret, end han har været længe. Og Furys kvaliteter til trods, så er Klitschko på næsten alle parametre en bedre – og langt mere rutineret – bokser. Samtidig er Klitschko klog, og han vil have lært af sine fejltagelser fra sidst.

“You can’t teach an old dog new tricks,” sagde Fury om Klitschko på et pressemøde i april, men det tror vi ikke nødvendigvis stemmer i denne sammenhæng.

Et nederlag vil dog langt fra sende Fury ud af kabalen. Taber han til Klitschko vil et tredje og afgørende opgør være oplagt, men det vil også åbne for andre interessante opgør for både Klitschko og Fury. Sport fortalt tror imidlertid, at Klitschko vil trække stikket til sporten, hvis han vinder over Fury – han har ikke mere at bevise, og penge burde han have nok af. Dermed vil han være ude af sværvægtskabalen, mens Fury i så fald ”blot” har tabt til den store mester, som forlader sporten.

Ved et karrierestop efter en sejr, vil Klitschko samtidig efterlade WBO- og WBA-bæltet ledigt, hvilket er endnu en mellemregning, som gør ligningen mere uforudsigelig.

Haye i kulissen
For Tyson Fury – uanfægtet af resultatet mod Klitschko – virker et opgør til efteråret mod den tilbagevendte David Haye som en kedelig, men meget indbringende opfølger. Et sådant opgør vil trække fulde huse i England, og Fury vil være langt mere sikker på en sejr, end hvis man flyver over Atlanten for eksempelvis at bokse mod Wilder. Den kamp må vente lidt endnu.

Haye er ikke – og har efter vores overbevisning aldrig rigtig været – en bokser af absolut topklasse. Men hans navn er velkendt og kan indbringe mange penge.

Haye er pt. i gang med et velorkestreret comeback, hvor han endnu engang viser, hvad han faktisk er fremragende til: at være forretningsmand.

Ved to selv-arrangerede stævner har han reddet på en nærmest uforklarlig bølge af opbakning i sit hjemland, og har hentet stensikre sejre over to pinligt dårlige slagtekvæg, som af uransalige årsager mødte op med flotte sejrslister.

Som næste trappetrin på Hayes karriere-genopstigning står Shannon Briggs, som næsten ikke er værd at sætte ord på. Her er således tale om endnu en bokser, som har formået at holde sig relevant med sit stemmebånd – snarere end med sine boksenæver.

Når ellers Haye føler, at han har pumpet stemning højt nok op, bliver det forhåbentlig tid til Tyson Fury. Alternativt en rematch mod Klitschko, som besejrede Haye tilbage i 2011, hvis ukraineren – mod vores forventning – ikke lægger handskerne på hylden.

Anthony Joshua er oplagt at nævne, men som den kapable forretningsmand, Haye er, bør en cost-benefit-analyse få ham til hurtigt at stryge det navn fra listen.

Det store håb
Det helt store håb i sværvægt hedder i vores optik nemlig hverken Fury, Wilder, Haye eller Povetkin.

Det er derimod IBF-mesteren Anthony Joshua, som mange i sporten ­(os inklusiv) anser som vægtklassens fremtid.

Det engelske stjerneskud bliver af mange spået en karriere, der kan matche de allerstørste. Han har ”hele pakken”, og mange sætter generelt deres lid til, at han kan løfte sværvægt helt ud af det førnævnte dødvande.

Han møder denne lørdag d. 25. juni amerikanske Dominic Breazeale i London.

Kampen er ikke blandt de helt store, og Joshua kunne godt have mødt større navne, men med kun 16 kampe i bagagen, skal han heller ikke gå frem for hurtigt.

Ingen af de helt store boksere har endnu udvist den store trang til at møde Joshua. Tyson Fury har – som han gør det med alle – inviteret til slagsmål, men de fleste rationelt tænkende promotorer vil stadig nå den konklusion, at misforholdet mellem risiko og belønning er for stort, når snakken falder på Joshua.

Joshua er dermed i den lidt paradoksale situation, at han er så god, at det for topbokserne vil være for stort et sats i forhold til de penge, der kan tjenes.

I første omgang er det derfor mest sandsynligt, at Joshua ender med at møde Joseph Parker, der er i en nogenlunde tilsvarende position, til efteråret.

Lørdagens modstander, Breazeale, er ikke noget stort navn i USA, giver det trods alt også Joshua en mulighed for at vise sig frem på det amerikanske marked, hvor han endnu er forholdsvis ukendt. Et opgør med en amerikansk sværvægter er en fin måde for Johsua at fejre sin nye tv-aftale med det amerikanske tv-netværk Showtime.

Sådan går sværvægtskabalen op
Hvor efterlader det så sværvægtskabalen?

Sport fortalt mener – med optimistiske briller på – at den kan gå op på følgende måde:

Sommer 2016
A: Anthony Joshua vs. Breazeale (25. juni) – Joshua vinder, Big Time.

B: Klitschko vs. Fury (9. juli) – Klitschko vinder, men stopper karrieren (Klitschko stopper tilsvarende karrieren ved nederlag)

C: Deontay Wilder vs. Chris Arreola (16. Juli) – Wilder vinder sikkert.

D: Joseph Parker vs. Solomon Haumono (21. juli). Sikker Parker-sejr.

Efteråret 2016
Note: Det er en mulighed, at Fury og Wilder kæmper om alle bælterne, hvis Fury besejrer Klitschko. Vi tror dog, at de begge i det tilfælde vil lade sådan et opgør ”marinere” lidt tid endnu.

Derfor tror vi snarere, at efteråret kommer til at se således ud:

A: Tyson Fury tager en blødere modstander efter faldet mod Klitschko. Det samme gør David Haye, men allerede på dette tidspunkt har promoveringen af et indbyrdes opgør taget fuld fart. Forvent aparte pressekonferencer, ring-invasioner i forbindelse med den andens opgør etc.

B: Anthony Joshua og Parker har måske allerede en aftalt dato på plads, men det er endnu for tidligt for dem at mødes. Parker bokser efter planen på hjemmebane til september. En modstander her kunne blive Lucas Browne i et klassisk New Zealand vs. Australien-opgør (hvis sidstnævnte ikke er udelukket pga. en positiv B-dopingprøve fra sit opgør tidligere i år mod Ruslan Chagaev).

For Joshua er det blevet tid til at slå sit navn yderligere fast det amerikanske marked. Vi gætter derfor på, at han enten sent i 2016 eller tidligt i 2017 bokser sit første opgør på amerikansk grund. Joshua har været ganske aktiv hidtil, så måske når han at lægge et enkelt mindre opgør ind på hjemmebane først, men dernæst, tror vi, tager han et opgør mod et relativt genkendeligt navn på det amerikanske marked. Et bud kunne være en Luis Ortiz, som er i stald hos Oscar De la Hoyas Golden Boy Promotion.

C:  Wilder møder Kubrat Pulev, Luis Ortiz, eller (endelig) Povetkin – Wilder vinder uagtet modstanderen, men bliver testet hårdere end nogensinde før i sin pro-karriere.

Note: Puslespillet bliver på dette tidspunktet udfordret af, at WBO- og WBA-bæltet i vores forudsigelse er ledige efter Klitschkos karrierestop. Forbundenes veje er som regel uransagelige, og uforudsete titel-opgør kan komme i stand på forbundenes foranledning.

Vinter/forår 2017

A: Tyson Fury (nu uden titler) møder endelig David Haye efter måneder med øredøvende medie-hype. Hvis de to gode entertainere og forretningsmænd er dygtige nok, fuldender de Furys drøm og bokser opgøret foran et fyldt Old Trafford i Manchester. Selve opgøret vinder Fury.

B: Joshua og Parker mødes i et opgør, som ikke får samme foromtale, som Fury vs. Haye, men som til gengæld får boksenørder verden over til at savle. Joshuas IBF-bælte er på spil, og med lidt held ryger et af Klitschkos efterladte bælter også med i puljen. Joshua vinder og ryger til tops på de fleste mediers sværvægtsranglister.

C: Wilder forsvarer sit bælte mod en relativt overkommelig modstander, men kører samtidig med fuld kraft på promoveringen af et opgør mod Tyson Fury.

Sommer 2017:

A: Joshua forsvarer sine bælter på hjemmebane mod en anseelig modstander – fx Povetkin, Pulev eller måske endda en Hughie Fury, hvis denne har øget sin anseelse frem mod dette tidspunkt. Anthony Joshua vinder.

B: Fury møder endelig Wilder i en klassisk USA mod UK – den er svær, men vi tror på Fury.

 Efteråret 2017/ vinter 2018

Det største sværvægtsbrag i årevis kommer endelig på plads. Alle bælter og Ring’s lineal champ-titel er på spil. Anthony Joshua møder Fury (eller Wilder) på et fyldt Wembley med 90.000 tilskuere. Anthony Joshua vinder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image