09 Nov

Roger vs. Rafa, Djoko vs. Stan

rog-fed_2717745b-1

Det er supersøndag i London, hvor vi har fået de bedste semifinaler, man kunne håbe på. Kan de to schweizere bringe grus i den serbisk-spanske baglinjekværn? Vi tillader os at håbe

Af Anders Høeg Lammers – live fra O2 i London

Drømmesemifinalerne i World Tour Finals er en realitet. Roger Federer møder Rafael Nadal søndag kl. 15.10 dansk tid og Novak Djokovic skal op i mod Stan the Man Wawrinka kl. 20.10. Det er i øvrigt også de semifinalister Sport fortalt forudsagde her og her.

Roger Federer var henholdsvis brilliant og usvigeligt ringe mod Juan Martin del Potro i dagens kamp, der endte med cifrene 4-6, 7-6 (2), 7-5. Det var som om, han var Dr. Jekyll og Mr. Hyde – eller at en Roger Federer kopi tog over fra tid til anden og forærede Delpo fire af Federers servepartier via horrible fejl – to i første, et i andet og et i tredje.

I første sæt kom Federer næsten tilbage, da han pludseligt vendte en 1-5 stilling til deuce ved stillingen 4-5, bl.a. i kraft af at vinde tolv ud af tretten point i streg. Men Delpo bevarede roen og satte et par store førsteserver ind, som gav ham sættet og føringen.

Scenariet med tidlige Delpo-føringer gentog sig i både andet og tredje sæt. Men hver gang nøjes Federer med at forsvinde fra kampen i et enkelt parti. Og spillede rent ud sagt suverænt, når han var til stede, så det føltes næsten uundgåeligt, at han ville komme tilbage (bortset fra det faktum, at man aldrig viste, hvornår det næste mentale forsvindingsnummer ville finde sted).

Ikke desto mindre må Federer tage en del selvtillid med fra denne kamp. Det er ikke hver dag, det lykkedes den tidligere verdensetter at komme tilbage efter at have været bagud igen og igen og igen. Spørgsmålet er så blot, om kampen har taget for meget ud af ham fysisk og mentalt inden morgendagens kamp mod Nadal.

Den næsten fem år yngre Nadal har haft hviledag i dag og har samtidig haft mindre udmattende kampe. Den eneste tresætter, han har spillet, spillede han fredag, hvor han allerede var kvalificeret til søndagens semifinaler. Hvorfor kampen har været markant lettere mentalt.

For Federer handler morgendagens kamp om to ting – være aggressiv med såvel for- som baghånd og undgå de mentale pauser, han holdt sig i dag. Dem straffer Nadal, og han giver ikke selv noget væk. For Nadal er taktikken, som den altid er mod Roger. Serv til baghånden, slå til baghånden, flugt til baghånden. Som han skriver i sin autobiografi:

If I go up to the net, I hit to his backhand. Not to his drive, his strongest shot. Losing your concentration means going to the net and hitting the ball to his forehand, or omitting in a rush of blood to serve to his backhand – always to his backhand – or going for a winner when it’s not time.”

Den tredje del af ‘taktikken’ for Roger er derfor dels at være så konsistent med baghånden, at Nadal ikke kan komme afsted med sine angreb til den, dels at være hurtig nok på fødderne til at tage en del af de slag, der sendes mod baghånden med sin stærkere forhånd. Problemet med det sidste er dog, at Rafa så får en åben banehalvdel til at sende en forhånd ned af linjen, et slag han tillægger meget af sin succes dette år. Heldigvis for Roger har baghånden været ganske glimrende i alle tre gruppekampe – men det er nu engang stadig noget andet, når det er Nadals supertopspin forhånd, han skal håndtere.

Hvem vinder?

Federer kaldte sig selv for ‘underdog’ på dagens pressemøde – i kraft af sit eget og Rafas år. Nadal kalder sig per definition altid for underdog, så det skal man ikke tillægge for meget vægt. Faktum er dog, at underlaget og at turneringen holdes indendørs giver Roger en lille fordel – Nadals forhånd hopper slet og ret 20-30 cm lavere end den eksempelvis gør i Australian Open, hvilket gør det lettere for Federers baghånd at håndtere den. Samtidig tager Federer bolden markant tidligere end de allerfleste spillere – og i særdeleshed end Nadal – hvorfor han profiterer af, at der ikke er vind, vejr og mærkelige opspring til at forstyrre hans timing. De ting er med til at forklare, at Federer har vundet samtlige fire kampe indendørs mellem de to – og givet Rafa en gevaldig røvfuld i tre af dem.

Faktum er dog også, at Nadal har spillet bedre på hard court i år end noget andet år i sin karriere. Han vandt i omegnen af 26 kampe i træk på underlaget – dog udendørs hard court – før han tabte til Djokovic i Beijing. Og derudover har han, som Federer indikerede, haft et suverænt bedre år end Federer, som han har slået tre gange i 2013. Endelig er der som nævnt den ekstra hviledag og en brændende ambition efter at vinde det eneste trofæ, han mangler i samlingen.

Hvis Federer spiller, som han gjorde i 90 procent af kampen i dag, så vinder han. Men hvis han har et eller flere servepartier i hvert sæt, hvor han laver fejl på fejl på fejl, så vil Nadal sige både tak og amen.

Jeg hælder til, at Federer kan hive den ekstra koncentration op af hatten og slå sin personlige nemesis for første gang i år. Men det er muligvis påvirket en del af, at jeg håber på det. Kampen er 50-50 – og det er op til Federers niveau, hvilken vej den tipper.

Vi, der holder med den schweiziske elegance, kan jo håbe på et niveau ala dette:

http://www.youtube.com/watch?v=nJWqkYOKrao

Djokovic mod Stan

Stanislas Wawrinka er denne sæsons helt store åbenbaring. Potentialet har været der i flere år, men i dette år har han dels fået en markant bedre forhånd, dels en endnu bedre serv og endelig en hel del bedre psyke. Det har givet ham en række lige ved og næsten-resultater i løbet af året og to fantatiske kampe mod Djokovic i hhv. Australian og US Open. Nu har han chancen for at krone sin suverænt bedste sæson med en finaleplads (og evt. en sejr) i sæsonfinalen.

Regn dog ikke med det. For modstanden kunne dårligt være sværere. Djokovic har, i skrivende stund, vundet sine seneste 19 kampe, alle på hard court, inkl. sidste uge indendørs i Paris. Og de seneste 13 kampe mod Stan (samlet er de 14-2). Når Djokovic spiller, som han gør nu, er det meget få spillere i verden, der er i stand til at presse ham for slet ikke at tale om at slå ham. Heldigvis for Wawrinka er han dog, jf. igen Australian og US Open, en af dem.

Han er dog nødt til at spille på et højere niveau, end han har gjort i nogle af sine gruppekampe, hvor han – trods en god del vindere – også har lavet et alt for stort antal fejl. Han er i særdeleshed nødt til at blive bedre til at vinde de tætte sæt; af fire tiebreakere i denne uge har Wawrinka ikke vundet en eneste.

Djokovic har i det store og hele været sikkerheden selv. Jovist har han afgivet et sæt til både Federer og del Potro. Men det må man forvente på dette niveau. Når det talte allermest – i tredje sæt – er han stoppet med at lave fejl og er langsomt, men sikkert trukket fra sine modstandere.

Skal Wawrinka vinde skal han a) have en højere serveprocent end han eksempelvis havde mod Nadal (45 procent). Mod manden med verdens bedste returneringer, har man ikke råd til at serve hver anden serv som en andenserv. Og b) tage sine chancer, når de byder sig.

Han har slagene til det. Spørgsmålet er, om han også har psyken og nerverne til det. Det ved vi, at Djokovic har.

Videre til finalen (som han formentlig også vinder): Djokovic.

God søndag

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image