29 Aug

Roger and out – Federers fald fra tinderne

Federer billede

Er Roger Federer endelig ved at blive så gammel, så krop og sind ikke længere kan levere resultater, der sømmer sig for en spiller af Federers kaliber? Årets resultater tyder i den grad på det, og han er nu nede som verdens nr. 7. Omvendt er han blevet dømt færdig før, for blot at modbevise sine skeptikere få måneder senere. Men nu, hvor alderen har rundet 32 år, bliver det stadig sværere at trække nye kaniner op af hatten

Af Anders Høeg Lammers

I de sidste tolv måneder har Roger Federer vundet nøjagtig én turnering – nærmere bestemt en ubetydelig opvarmningsturnering til Wimbledon i tyske Halle. Fra august 2011 til august sidste år vandt han derimod ni turneringer.I 2012 vandt han 72 kampe og tabte 12. I 2013 har han foreløbig vundet 32 og tabt 11 – deriblandt to! gange til spillere uden for top 100. Før de to kampe havde han ikke tabt til en spiller uden for top-100 siden 2005 mod Richard Gasquet.

Resultaterne har sat sig sine tydelige spor på ranglisten, hvor Federer er raslet ned som verdens nummer syv – bag navne som David Ferrer, Tomas Berdych og Juan Martin del Potro. Til det igangværende US Open er han derfor også seedet som nr. 7 – hvilket er første gang siden 2002, at han ikke er blandt de tre førsteseedede i en slam-turnering.

Hvordan man end vender og drejer det, peger taler i én retning: Roger Federer er i alvorlig formkrise, den værste siden før han vandt sin første Wimbledon-titel og ’blev’ den Roger Federer, vi kender.

Manglende motivation?

Spørgsmålene er så hvorfor, og om det er permanent?

Der er en række faktorer, der kan forklare formdykket, hvoraf de to  mest oplagte er hhv. motivation og fysiske skavanker. I 2012 opnåede Federer mere, end han kunne have håbet på. Ikke alene vandt han sin syttende slam og syvende Wimbledon-titel og uddelte øretæver til sine yngre rivaler på vejen. Han genvandt også verdensrangslistens nr. 1 og slog Pete Sampras’ rekord med flest uger som nr. 1. Og ved OL fik han sølv i single efter i 2008 at have vundet guld i double.

Måske blev Federer slet og ret endelig mæt og efterladt uden fornemmelsen af krystalklare mål i horisonten, der bare måtte nås? Han ville i givet fald ikke være den første. Tennishistorien – og sportshistorien – er fyldt med koryfæer, der pludselig ikke længere havde den samme sult, som deres yngre rivaler, ikke længere havde motivationen til de sure træningspas dag ud og dag ind. I en sport hvor et enkelt point kan gøre hele forskellen, er fornemmelsen af mæthed – eller bare snerten af mæthed – nok til at gøre en taber ud af en vinder.

Det, der taler imod, at det er sulten og motivationen, den er gal med, er, at det er Roger Federer, vi snakker om. Ældre spillere som John McEnroe og Pete Sampras har gang på gang pointeret, hvor god Federer er til at motivere sig selv og finde glæde i tennislivet. Manden elsker slet og ret tennis og gør en dyd ud af at fortælle, hvor meget han elsker livet omkring tennis – det evindelige rejseri har tilsyneladende aldrig generet ham.

Derudover har han just eksperimenteret med en ny ketcher med større ketcherhoved (Federer har det mindste ketcherhoved på ATP-touren og dermed også mindre margen for fejl). Ville en mand, der er mæt og tilfreds forsøge med så radikal en forandring på dette tidspunkt i karrieren?

Men hvis motivationen ikke er det primære, hvad er så?

Den sårbare ryg

Måske er det alderen – Federer fyldte 32 tidligere på måneden – der endelig har sat sit stempel på den graciøse ’ballerina’? Er man bare et halvt skridt langsommere, er der dels mange flere bolde, man ikke når, dels mange flere bolde man slår uden at være kommet i optimal position til at slå dem. Og såvel fans som eksperter mener da også at kunne spotte, at Federer har tabt et skridt. Derudover er kroppen alt andet lige langsommere om at komme sig efter en opslidende kamp – i Australian Open var der fysisk udsolgt i femte sæt mod Andy Murray, efter at Federer havde været ude i en tæt fem-sætter mod Jo-Wilfried Tsonga to dage forinden.

Den optimistiske udlægning af Federers problemer er dog hverken motivations- eller aldersbetinget. Det er derimod, at den ryg, der har fritaget Federer for militærtjeneste og har plaget ham fra tid til anden gennem hele karrieren, tilsyneladende har haft et dårligt år. Når jeg skriver tilsyneladende, er det fordi, at der – i modsætning til Nadals knæ – ikke er daglige updates og breaking news om Federers ryg, da han generelt er væsentligt mere fåmælt om sine skader.

Men nogle pip har vi dog fået, f.eks. i Indian Wells i marts, hvor Federer fik et vrid i ryggen i 3. runde for siden tamt at tabe til Nadal i kvartfinalen, 6-4, 6-2. Og igen ved de mindre grusturneringerne, han deltog i efter chok-nederlaget i Wimbledons 2. runde. Derudover viser servestatistikkerne, at Federer har sin dårligste sæson i 10 år i forhold til evnen til at holde egen serv. Og i Australien Open-semifinalen mod Murray slog han blot fem esser i fem sæt mod Murrays 21.

Hvilken udlægning, der er den mest sandfærdige, er det endnu for tidligt at spå om. Og for så vidt kan det jo også sagtens være en kombination af alle tre. Hvis det er tilfældet, står Federer med endog meget ringe kort på hånden mod Djokovic, Nadal og Murray. Men før vi konkluderer, at han sikkert og vist er over the hill, færdig som bakkesangerinde og hvad man ellers siger, bør vi afvente resten af sæsonen, som traditionelt er en periode, han klarer sig godt i.

Bortset fra Wimbledon-nederlaget skal vi trods alt tilbage til 2004 for at finde den seneste gang, Roger tabte før kvartfinalen i en slam. Og så længe han kan komme til kvart- og semifinaler, skal man ikke udelukke muligheden for one last hurrah, hvis lodtrækningen, ryggen og modstanderne ellers arter sig.

Og det seneste nederlag – en fremragende kamp, der endte 7-5, 4-6, 3-6 til Nadal – viste da også netop en Federer i nærheden af det niveau, vi forventer af ham. Og uden rygsmerter. Kan han spille på det niveau regelmæssigt, kan han også spille sig tilbage i top-fire.

 

Mindre kan næppe gøre det, når han – hvis begge når så langt – nok engang skal møde forhåndsfavoritten Nadal i dette års kvartfinale. Det bliver i givet fald første gang, de to mødes ved US Open. Og vinderen kan se frem til en overkommelig semifinale mod David Ferrer, Milos Raonic, Richard Gasquet, Jercy Janowicz eller en helt femte.

Arvtageren står klar

Som en slutbemærkning kan det tilføjes, at mens den rigtige Federer gennemlever sin værste tenniskrise i mange år, er Baby Federer, aka Grigor Dimitrov (som Sport fortalt har beskrevet her), endelig (fra tid til anden) begyndt at gøre lidt af dét væsen af sig, som tilnavnet Baby Federer forpligter til.

I Monte Carlo, som Nadal havde vundet otte gange i træk, fulgtes Dimitrov og Nadal således til 4-4 i tredje og afgørende sæt, før spanieren træk fra. Og i Madrid slog Dimitrov Djokovic 6-3 i tredje sæt efter at have gennemlevet krampe og missede match points i andet.

Murrays træner, legendariske Ivan Lendl, har udtalt, at “that guy comes out so hot, but we know (Andy and Lendl), and so does Novak, he can’t sustain it. If he could he would be No. 1 in the world.”

For dem, der husker Lendl, er han ikke just en mand, der strøer om sig med superlativer. Så for dem, der elsker Federer for den graciøse spillestil, er der måske en arvtager, der er ved at være moden.

Og så alligevel. Han er allerede ude af US Open efter et overraskende nederlag i 1. runde.

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *