05 Feb

Rafael Nadal returnerer – er han stadig den samme spiller?

Hele syv måneder har Nadal været væk fra tennissporten for at pleje en knæskade. I dag spiller han sin første kamp i en mindre turnering i Chile. Her følger historien om en skade, der tilsyneladende har ændret karakter fra at kræve få ugers pause til at ende med hele syv måneder væk fra rampelyset. Men måske var pausen også mental for Nadal, som op til skaden kunne virke tennistræt. Spørgsmålet er nu, hvorvidt Nadal kan returnere til fordums styrke eller har brug for uger og måneder på at genfinde formen.

Af Anders Høeg Lammers

Det er over syv måneder siden, at verdens nr. 100, tjekkiske Lukas Rosol, chokerede den samlede sportspresse og slog den 11-dobbelte slam-vinder Rafael Nadal ud i Wimbledons 2. runde – en kamp Sport fortalt skrev om her. Siden da har Nadal holdt fri fra tenniskalenderen for at pleje en knæskade, men i dag vender han endelig tilbage i en mindre turnering i Chile (double i dag, singles i morgen). For iagttagere var det dog svært at se, at Nadal var knæskadet under Wimbledon, men ifølge kamelens egen mund har den plaget ham helt fra Indian Wells i marts frem til Rosol-kampen og gjorde, at han tog injektioner under French Open og ingen forventninger havde til Wimbledon.

Nad

 

Nadals tilbagevenden har været en langstrakt proces. Først meldte han fra til OL, så til et par Masters-turneringer i august, så til US Open og så for resten af året. I november genoptog han endelig træningen med henblik på at stille til start i en opvisningsturnering i Abu Dhabi kort før nytår for siden at deltage i en mindre turnering i Doha efterfulgt af årets første slam, Australian Open. Men en mavevirus fik ham til at melde fra den første og siden også de to næste, da han ikke så det som realistisk at komme tilbage i en bedst-af-fem-sæts slam-turnering, som det første efter skadespausen, når nu hans træning var blevet afbrudt af mavevirussen.

Hvorfor melde fra så tidligt?

Den forklaring var der mange, der undrede sig over – ikke mindst i betragtning af, at afbuddet kom næsten tre uger før Australian Open begyndte. For hvilken mavevirus er slem nok til det? Den undren blev ikke formindsket af, at Nadal blev fotograferet på træningsbanen blot et par dage efter afbuddet og to en halv uger inden Australian Open. Men på grus – ikke på hard court som Australian Open foregår på.

En af tennisjournalistikkens grand old men, Pete Bodo fra tennis.com, har spekuleret i, at Rafa slet og ret var bange for at teste knæet mod svære modstandere i Australiens hede og derfor valgte den ‘sikre’ løsning: Sit elskede røde grus, hvor han nu – efter alt at dømme – gør sit comeback med hele tre mindre grusturneringer i Syd- og Mellemamerika i februar måned mod svagere modstandere. Og den forklaring giver god mening.

Nadal er en spiller, der mere end de fleste har brug for momentum, selvtillid og kamptræning, før han præsterer sit bedste. Da han trak sig fra Wimbledon i 2009 – med henvisning til sit skadede knæ – gik der således næsten tolv måneder fra Nadals sidste turneringssejr (Rom 2009) før den næste i Monte Carlo 2010. Og jovist døjede han med et par andre småskader i den mellemliggende periode. Men nok også med selvtilliden og underlaget.

Så snart han så det røde grus i Monaco, var han nemlig decideret uovervindelig og tabte blot 14 partier (og kun ét i finalen) på vejen mod sin sjette Monte Carlo-triumf, og det der siden viste sig at være startskuddet til Rafas bedste sæson nogensinde med tre slam-titler på stribe (French Open, Wimbledon og US Open). Denne uges turnering, Vina del Mar i Chile, må prise sig lykkelig for, at Nadal har valgt dem til. Sidste år havde de bøvl med at sælge billetterne. Nu er den samlede tennispresse mere end almindeligt interesserede, og det samme er alverdens tennisfans.

Nad2

Hvilken Nadal returnerer?

Nadal har i den grad været savnet på ATP-touren. For hvem husker ikke hans næsten seks timer lange kamp mod Djokovic i sidste års finale? Eller hans enlige Australian Open-sejr, da han i 2009 slog Federer efter at have været ude i en fem timers maraton-semifinale mod Fernando Verdasco? Samtidig er forskellen mellem ‘The Big Four’ (Djokovic, Federer, Nadal og Murray) og de næste spillere så afgrundsdyb, at hvis én af dem mangler, bliver lodtrækningen meget uligevægtig – se eksempelvis Djokovic Australian Open-semifinale mod David Ferrer, verdens nr. fire i Nadals fravær, som endte 6-2, 6-2, 6-1, mens Murray og Federer dagen derpå måtte ud i fem lange sæt for at finde en vinder (Murray).

Men hvilken Nadal kan vi forvente at få retur? Det ved vi i sagens natur mere om, når vi har set ham spille et par kampe. Men da Sport fortalts tennisskribent ynder at spekulere, kommer her mit bud. Selvsagt afhænger det en del af, hvor alvorlig Nadals skade i virkeligheden har været, og i hvilken grad den fortsat generer ham.

Nadal har selv lagt op til, at han ikke har de store forventninger til sig selv, før den europæiske grussæson begynder i april i Monte Carlo. Samtidig har han tidligere sagt, at han ville give knæet den tid, det havde behov for for at hele fuldstændig, så ud fra det, burde vi kunne forvente, at han er helt og aldeles klar. I vanlig Nadal-stil har han dog de seneste dage tempereret forventningerne en smule og sagt, at knæet fortsat gør ondt fra tid til anden. Og hvordan knæet reagerer i kampsammenhæng er stadig et åbent spørgsmål.

Med disse forbehold vil jeg dog stadig vove den påstand, at Nadal er fuldt ud kampklar, når han sætter fødderne på gruset i Sydamerika. Bl.a. fordi han trods alt har trænet siden midten af november. Men også af en anden årsag.

Hvorfor spille om 2. pladsen?

For ser vi på Nadals skadeshistorik og udtalelser, er der noget, der tyder på, at han kun spiller, hvis han føler sig parat og skadesfri nok til at konkurrere om sejren. I 2009 trak han sig således fra Wimbledon – også med en knæskade – men først efter at have spillet to opvarmningskampe for at teste knæet og så efterfølgende se, hvordan lodtrækningen så ud. Da den så umanerlig dårlig ud, var chancerne for at spille sig let igennem de første runder uden for meget pres på knæet stærkt minimerede, og Nadal endte med at trække sig med henvisning til sit knæ.

Ligeledes sidste år i forhold til de Olympiske Lege. Alt andet lige kunne Nadal godt have spillet der, eftersom han gennemførte en fem-sæts kamp mod Rosol få uger forinden uden at tage en eneste medical time-out. Men Nadal valgte – formentlig fornuftigt – at give knæet noget tiltrængt ro. Da det åbenbart stadig værkede en måned senere ved US Open, blev der også meldt afbud der.

Og i resten af sæsonen har Nadal aldrig brilleret, så der valgte han den yderst fornuftige løsning – at give sig selv en mental og knæet en fysisk pause resten af året. Endelig er der så dette års afbud til Australian Open, som ikke – i hvert fald officielt – skyldes nye smerter i knæet, men en svækket træning tre uger før turneringsstart. En spiller af Nadals kaliber foretrækker kun at spille, hvis han selv mener, han kan vinde.

Nadals mentale træthed

Når jeg siger, at pausen også var mental, hænger det sammen med, at der var tegn i både sol og måne på, at Nadal var tennistræt i månederne op til Wimbledon. Han trak sig fra spillerrådet (ATP Player Council) tidligt i 2012, og inden da havde han gentagne gange advokeret for hhv. en kortere tenniskalender, færre hard court-turneringer (som er ekstra hårde ved leddene), et to-års ranglistesystem (som tillader topspillerne at spille færre turneringer uden pludselig at rutsche ned af ranglisten) samt overvejet en spillerstrejke op til Australian Open og kritiseret Federer for ikke at støtte ham.

Det var med andre ord en Rafa, der var utilfreds med en lang række ting i tennisverdenen. Mit bud er derfor, at han har haft behov for at trække stikket helt ud og nyde livet væk fra de evige forventninger. Og at han – forudsat kuren har virket for både sind og krop – kommer tilbage og meget hurtigt er akkurat lige så stærk, som han altid har været. Hvorvidt det så er nok, er et åbent spørgsmål.

En ny sejrsgang på grus, men hvad med hardcourt?

I Chile vil det alt andet lige være nok, da den næstbedste spiller i turneringen er verdens nr. 15, den tredjebedste er nr. 26 og den fjerdebedste er nr. 45. Alt andet lige overkommeligt for kongen af det røde grus. Lidt – men ikke meget – sværere bliver det i næste uges turnering i Sao Paulo, hvor tre top-tyve spillere venter.

Og i sidste uge i februar, hvor turen går til Mexico, venter så verdens nr. 4, David Ferrer, som dog ikke har vundet et sæt på grus mod Nadal siden 2008 og har tabt de seneste tretten gange, de to har mødtes på grus. Tre turneringer på grus mod lette til middelsvære modstandere er den sikreste start, Nadal kan ønske sig. Det kan samtidig give ham den fornødne selvtillid til de efterfølgende turneringer.

Taberne ved Nadals alternative sæsonplanlægning – han har ikke spillet nogen af disse turneringer siden 2005 – er spillere som David Ferrer, Nicolas Almagro og Thomaz Belluzzi, der plejer at indtjene værdifulde ranglistepoint i disse turneringer, mens de bedste spillere spiller andre turneringer eller holder pause.

Men hvad med Djokovic, Federer og Murray? Kan de true Nadal på grus? Skulle Nadal være en smule under vanligt niveau, når touren rammer Monte Carlo i Monaco i april, er der flere spillere, der har en chance. Men er han i nærheden af sit topniveau, er det reelt kun Djokovic (eller en spiller, der i dén grad rammer dagen), der kan true ham på grus. I 2011 vandt Djokovic som den første siden Nadals teenage-år to kampe i træk over Nadal på grus. I 2012 vandt Nadal dog tre gange over Djokovic på grus. Og ja, på grus er Nadal favorit mod enhver, indtil andet er bevist. Men der er intet i deres spillestil, der gør, at Djokovic ikke skulle kunne udfordre Nadal på grus igen i 2013.

Hvad angår hardcourt bliver det sværere for Nadal. Dels skal vi helt tilbage til efteråret 2010 for at finde Nadals sidste turneringssejr uden for grus (om end han har tabt en del finaler). Og dels er Djokovic slet og ret en bedre spiller end Nadal på hardcourt.

Men derudover er Andy Murray, der i mange år har været Nadals whipping boy i grand slam-turneringer, en forandret spiller – både spillemæssigt og mentalt. Det er langt fra givet, at Nadal fortsat er favorit mod Murray på dennes favoritunderlag – hardcourt eller for så vidt på Wimbledons græs, hvor Murray vandt olympisk guld.

Endelig er Nadal sårbar – især på hardcourt, men også på græs (som vi så det mod Rosol) – over for en hårdtslående og hårdtservende spiller ala del Potro, Milos Raonic, Jerzy Janowicz eller John Isner, som rammer dagen. Og ja, Federer kan selvfølgelig også stadig slå ham fra tid til anden.

Men at Nadal genvinder fordums styrke, formentlig allerede fra de første turneringer, er jeg derimod (næsten) ikke i tvivl om. For at I ikke kun skal nøjes med min mening, vil jeg dog samtidig indskyde, at folk som Mats Wilander, Andre Agassi og Pat Cash, der tilsammen har vundet 16 slam-titler og burde vide uendelig meget mere om tennis end mig, stiller store spørgsmålstegn ved, hvor hurtigt Nadal genvinder formen.

Wilander mener således, at “he’s still an outsider in Paris [French Open] this year, with Novak Djokovic, Andy Murray and Federer the men to beat i French Open, mens Agassi pointerer, at “I found whatever time you take away from the game you need that time to double to be fully where you were when you left”.

Hvem der får ret, afhænger nok meget af, hvorvidt jeg har ret i min tolkning af Nadals skadessituation: Nemlig at han basalt set har været fysisk klar længere, end det synes som, men at han dels har haft psykisk brug for pausen, dels foretrak ikke at starte i efterårets indendørs hardcourt-turneringer (hans dårligste underlag) og dels først ville vende tilbage, når han var sikker på, at han var klar til at vinde igen.

Men Wilander er i min optik en modig mand, når han kalder Nadal en “outsider in Paris” i betragtning af, at ingen har været mere suveræn på noget underlag end Nadal på grus, hvor han har vundet 228 kampe mod blot ni nederlag siden 2005 og kun ét af dem var i French Open (Söderling 2009).

Endelig har han et hemmeligt våben, nemlig en ny ketcher, der giver hans i forvejen ekstremt topspundne slag endnu mere spin.

Sport fortalt byder hermed den altid hårdt kæmpende spanier velkommen retur.

Nad3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image