06 Mar

Race to the Sun – nu starter cykelsæsonen for alvor

Seneste_contador

I dag går cykelsæsonen for alvor i gang. Paris-Nice står for døren, og Løbet mod Solen kan i år præsentere et meget stærkt felt. De flestes øjne hviler dog på én rytter: Alberto Contador. Den spanske klatrer gør for alvor sin entré i den sæson, som måske – måske ikke – kommer til at blive hans sidste som aktiv cykelrytter.

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Conflans-Sainte-Honorine – en forstadskommune små 25 kilometer nordvest for Paris. Her vil startskuddet i dag lyde til det løb, som i manges øjne varsler den reelle start på cykelsæsonen.

Det er dog efterhånden noget af en tilsnigelse. På mange måder er starten på cykelsæsonen rykket frem de seneste år. Det skyldes grundlæggende det for cykelsporten lykkelige forhold, at cykling i stigende grad er blevet en global sport, og at interessen fra medier, sponsorer og cykelfans derfor ikke (længere) kun er koncentreret om de tre store europæiske rundture og forårsklassikerne.

Rundt i verdens – fra en eurocentrisk betragtning – afkroge, hvor vejret og dermed cykelmulighederne er forskudt i forhold til de europæiske dittoer – er der skudt løb op, som har fået stor succes og masser af opmærksomhed – de bedste eksempler er Tour Down Under samt Tour de San Luis i Argentina, som begge køres i januar, samt Tour of Oman i februar.

Derfor giver det måske i dag mere mening at sige, at den europæiske del af cykelsæsonen for alvor skydes i gang med Paris-Nice (uden helt at forklejne traditionsrige éndagsløb som Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne, så har de ikke samme status og bevågenhed som det franske etapeløb).

Løbet mod solen

I cykelmunde kaldes løbet meget passende Race to the Sun. Startende i det i marts fortsat kolde Paris og med slutning i de varmere himmelstrøg i det sydlige Frankrig (Nice) er løbet bogstaveligt talt en cykeltur mod solen.

Navnet illustrerer meget godt, at cykelsporten for mange kræver en vis mængde solaktivitet – og at løbet så at sige kører mod solen som en symbolsk jagt på vejrforhold, der kan sparke liv i cykelsæsonen. Selve løbets geografi og opbygning er således en smuk illustration af de forhold, der på europæisk grund skal til for at få cykelsæsonen skudt i gang.

Løbet har i lange perioder ofte været sæsonens første opgør mellem de store etapeløbsstjerner. Men i nyere tid har Paris-Nice flere gange måttet se det samtidige og konkurrerende italienske løb Tirreno-Adriatico (som starter på onsdag) løbe med de største stjernes deltagelse, hvilket et blik på de seneste års vindere i Italien illustrerer. I 2011 vandt den senere Tour-vinder Cadel Evans, i 2012 og 2013 vandt Vinzenco Nibali, i 2014 vandt Contador, og sidste år vandt Quintana.

En af grundende kan være vejret – hvorfor risikere at spolere sæsonstarten med en forkølelse, eller det der er værre, i den stride og kolde nordfranske blæst, når man kan satse på sydligere italienske himmelstrøg?

I år har Valverde, Nibali og Van Garderen foretrukket Tirreno-Adriatico, som samlet set kan prale med et imponerende felt.

Hård og bjergrig rute

Men Paris-Nice ser også spændende ud i år. De franske arrangører kan også prale af et stærkt felt, og så har de skruet en både hård og spændende rute sammen.

Samlet set er der 30 kategoriserede stigninger spredt ud på de i alt 7 etaper. Det er mange. Selv de flade etaper har en del mindre stigninger, så alt i alt er der tale om en rute, der er markant hårdere end normalt, og som vil skabe en masse trætte ben frem mod afslutningen i Nice. Samtidig er der er lagt op til nogle dramatiske etaper i den afsluttende weekend. Så en ting er sikker: Skal du vinde, skal du kunne køre opad.

Løbet har kun én enkelt – og meget kort – tidskørsel. Den falder i form af søndagens 6,1 kilometer lang prolog, der er så teknisk krævende, at der nok ikke kommer de store tidsforskelle. Herefter følger fire etaper, hvoraf de tre ligner sprinterafslutninger. Paris-Nice er imidlertid berygtet for sine kolde franske vinde, og derfor er der altid risiko for kaotiske afslutninger, huller i feltet og andre overraskelser, der i et kort løb kan få afgørende betydning.

5. og 6. etape bliver de for klassementet afgørende etaper. 5. etape byder på 6 kategoriserede stigninger, hvoraf den hårdeste er Chalet Reynard, som er 9,5 kilometer lang med en gennemsnitlig stigning på 9,3%. Etapen slutter dog med 30 kilometer på flad vej, hvorfor man ikke skal forvente en endelig afgørelse på løbet her. Men modsat de store 3-ugers etapeløb, hvor der typisk er mange etaper at teste bjergbenene på, så er der i Paris-Nice ikke mulighed for at lurepasse og se tiden an. Skal du vinde, skal du angribe.

Den endelig afgørelse kan meget vel komme dagen efter, hvor etapen slutter på toppen af La Madone d´Utelle (15.3km, 5,7%). Etapen har syv kategoriserede stigninger, og de stærke klatrere vil helt sikkert køre etapen så hårdt, at dagens sejsherre meget vel vil ende som samlet vinder af løbet efter afslutningen søndag.

PROFIL

Contador er tilbage – og vil vinde

De mange bjerge har heldigvis ikke skræmt rytterne væk. Måske tværtimod. Det er et stærkt felt, der skal forcere dem. Der er således også mange gode bud på en samlet vinder, og så tidligt i sæsonen skal man altid være varsom med at spå.

Manges øjne hviler dog først og fremmest på Alberto Contador, som stiller til start for første gang siden 2010. Og med god grund! Han kommer nemlig for at vinde. Den hårde rute passer perfekt til den spanske klatrer, og med 2016 som den på nuværende tidspunkt erklærede sidste sæson som rytter, vil han gøre alt for at slutte med manér.

Samtidig skal man holde øje med den forsvarende vinder og nyslåede BMC-rytter Richie Porte, som endelig – og i manges øjne alt for sent – er sluppet ud af Froomes og Wiggins skygge hos Team Sky. Paris-Nice bliver hans første store test hos BMC, mens holdkammeraten Tejay Van Garderen som sagt skal kæmpe i Italien. Da begge bejler til kaptajnrollen til årets Tour de France,  er det vigtigt for dem begge at vise resultater.

Porte er en komplet rytter, der har de samme kvaliteter som Contador, om end deres stil er meget forskellig. Contadors vuggende og omskiftelige klatrestil kontra Portes konstante hårde tråd, tillært og perfektioneret i de mange år som superhjælper i spidsen af Team Sky-toget. Begge kører en solid tidskørsel (prolog), og der er lagt op til en potentielt meget hård – og lige – dyst.

Det franske håb

En tredje rytter, man skal holde øje med, er Romain Bardet. Den unge franskmand er de seneste år stormet frem på cykelscenen med henholdsvis en sjette og en niende plads i de sidste to års Tour de France. Han er en udpræget klatrer, der vil nyde godt af den hårde rute.

Og han kommer med selvtillid efter en andenplads i Tour of Oman, kun slået af Nibali. Det store talent er dog også klar over, at han ikke længere kan gemme sig bag sin unge alder, men må tage det ansvar, der følger med store evner.

Til Cyclingnews siger han: ”Jeg er ikke længere en del af ungdomskonkurrencen. Man kan ikke blive ved med at spille ungdomskortet”

Det vil ikke være første gang, et ungt talent falder igennem, når det store ansvar pludselig begynder at tynge. Men i Frankrig er de optimistiske. Det er også 19 år siden, der sidst stod en franskmand øverst på podiet i Nice (Laurent Jalabert), så mange føler, det er på tide med en fransk sejr.

Sidste års store overraskelse i Vueltaen, Tom Dumoulin, har også bebudet, at han går efter klassementet. Han har ikke tidligere kørt løbet, og som kun 25-årig er der stadig mange ubekendte, særligt så tidligt i sæsonen. Men han har kvaliteterne. Havde der været en længere enkeltstart (den unge hollænder blev nr. 5 ved sidste års verdensmesterskaber i enkeltstart), havde han været blandt de klart største favoritter til den samlede sejr. Han vil få det svært i bjergene, men sidste års sjetteplads i Vueltaen viser, at man ikke skal afskrive ham. Samtidig kommer han med en frisk fjerdeplads fra Tour of Oman i bagagen, så formen er på plads.

Derudover er der Geraint Thomas, der sidste år overraskede mange med sit ryk fra udpræget temporytter til bjergrytter af ypperste kvalitet. Han er en komplet rytter, som vil kunne matche de andre favoritter på sine bedste dage. Samtidig kender han løbet godt, blandt andet fra sidste år, hvor han som hjælperytter for løbets vinder Richie Porte, selv sluttede på en flot femteplads. Og også han kommer med selvtillid efter at have vundet Volta ao Algarve, hvor en vis Contador sluttede bag ham som nummer tre.

Ruten er god for mange. Mest for Bardet og Contador. Porte og Geraint Thomas kunne trods alt godt bruge en længere enkeltstart. Men omvendt er ruten ikke dårlig for nogen. Løbet er derfor meget åbent, og mange andre vil kunne køre med om sejren. Blandt andre Andrew Talanski, Pierre Rolland, Rui Costa og Wilco Kelderman.

Denne skribent vurderer dog, at Contador vil bruge løbet til at vise, at han går efter et stort 2016, som måske – måske ikke – bliver hans sidste sæson.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *