03 Mar

Race to the Sun – kampen mellem morgendagens stjerner

150-RTR2JIG3-775-banner

Paris-Nice og Tirreno-Adriatico er næste punkt på sæsonens cykelmenu. De to løb varsler for mange den reelle start på sæsonen. Mens Tirreno-Adriatico i år har tiltrukket de pt. største etapeløbsryttere, ligner Paris-Nice mere og mere et løb for morgendagens stjerner. 

Peter Christian Baggesgaard Hansen

I dag starter Paris-Nice, og senere på ugen løber Tirreno – Adriatico af stablen. Begge er 1-uges etapeløb, og begge løb har stolte traditioner. Mange senere vindere af Tour de France har først stået som vinder af et af disse løb. Sidste år vandt Wiggins eksempelvis Paris-Nice, mens Cadel Evans året før vandt Tirreno – Adriatico – hvorefter de begge efterfølgende som bekendt vandt Tour de France.

To løb som starter sæsonen

De to løb indvarsler for mange den reelle start på sæsonen, da det i mange år var de første løb, hvor de helt store stjerner kørte med om sejren. Det er langsomt ved at ændre sig. De senere år har flere af toprytterne været i form tidligere på sæsonen. Af løb kan nævnes Tour Down Under og Tour de San Luis i januar, samt ikke mindst Tour of Oman, som i år blev domineret af de ryttere, som efter alt at dømme også skal konkurrere om sejren i årets Tour de France. Læs mere om det her.

Men selv om sæsonstarten i den forstand er rykket frem, er Paris-Nice og Tirreno-Adriatico stadig store løb med stolte traditioner. Det er netop historien og de traditioner, der omgiver et løb, der er med til at give det prestige. Og på det punkt er verden den samme. Paris-Nice og Tirreno-Adriatico rangerer helt i toppen, kun overgået af de tre store 3-ugers etapeløb samt de største 1-dags klassikere.

The Race to the Sun

Paris-Nice – i cykelmunde kendt som The Race to the Sun – starter i dag. Løbet strækker sig over en uge, og starter med en ultra kort prolog på 2,9 km, som ikke vil give nogle mærkbare tidsforskelle. De to første reelle etaper er oplagte sprinter-etaper, hvor favoritterne som sådan bare skal følge med og holde sig uden for fare.

Men fare er der traditionelt meget af i Paris-Nice, hvor det kolde Nordfrankrig på denne tid af året ofte byder på stærke vindstød. Sidste år kunne Bradley Wiggins trække i førertrøjen efter en første etape, hvor en gruppe på kun 20 ryttere kom i mål to minutter foran feltet på grund af stærk sidevind. Derfor skal favoritterne holde sig til.

3. etape er lettere kuperet, men det er nok først på 4. etape at favoritterne for alvor vil åbne løbet op. Der er ikke tale om en decideret bjergetape, men den er utrolig kupperet med hele syv stigninger, hvoraf der kommer to i kategori 2. Inden for de sidste 20 kilomenter. Côte de Talencieux (2.9 km af 8.1%) og Côte de la Sizeranne (2.9 km af 6.6%), hvor sidstnævnte er inden for de sidste ni kilometer.

4.etape

5. Etape er løbets eneste reelle bjergetape i traditionel forstand.  Seks stigninger i alt, hvor den sidste op mod målstregen, Montagne de Lure, stiger med 6,6% og er 13,8 km lang. Det var her Alberto Contador tilbageerobrede den gule førertrøje i samme løb tilbage i 2009, efter han havde mistet den til Sylvain Chavanel.

5. etape

Ekskurs: Dagen efter gik Contador ned på etapen til Fayence, hvor han tabte trøjen og mere end tre minutter til den senere vinder af løbet, Luis León Sánchez. Det var reelt første gang, at den dengang tilsyneladende uovervindelige Contador gik ned på en etape. Nederlaget startede i øvrigt spydighederne mellem den netop tilbagevendte Armstrong, som skulle fortsætte under det følgende Tour de France. Se her, hvordan Contador falder fuldstændig sammen og bliver overhalet af feltet.

Etapen vil give den første store indikation af, hvem der vil vinde løbet. Men det er ikke forbi endnu. Mens 6. etape er en typisk udbryder-etape, byder sidste etape på en gentagelse af sidste års afsluttende enkeltstart på bjerget Col d’Éze. Der er tale om en 9,6 kilometer lang stigning på 4,7 procent. Det er ikke en dræberstigning, men i et kort løb med kun små tidsforskelle vil den få afgørende betydning. Sidste år satte Wiggins tingende på plads netop her, da han vandt enkeltstarten og løbet samlet.

Morgendagens stjerner

Netop sidste års vinder, Bradley Wiggins, stiller ikke til start, og der er kun én tidligere vinder med: Andreas Klöden, som vandt tilbage i 2000. Feltet er i det hele taget svagere, end det plejer at være. Sammenfaldet med Tirreno-Adriatico betyder, at der er konkurrence løbene imellem om at få de største ryttere til start. I år er Tirreno-Adriatico løbet af med sejren. En af grundende kan være, at vejret er bedre i Italien, hvilket kan være vigtigt i forberedelsen til resten af sæsonens store mål – særligt vil mange ikke risikere en forkølelse hævet hjem i den stride og kolde franske blæst.

Men der er stadig gode – og ikke mindst spændende – ryttere til start. Paris-Nice kan i år karakteriseres som et løb for morgendagens stjerner, og løbet kan give os en indikation af, hvad vi kan forvente i de kommende års store etapeløb.

Nye kaptajner

Team Saxo-Tinkoff stiller med Nicolas Roche (28) som kaptajn, mens Team Sky kommer med Richie Porte (28) i lederrollen. Roche hører ikke til de absolutte favoritter, men han skal bevise, at Riis kan satse på ham som kaptajn – ellers ender han som permanent luksushjælper for Roman Kreuziger og Contador. Det samme kan siges om Richie Porte, der også skal forsøge at bevise, at Wiggins og Froome ikke er de eneste på Sky, som kan vinde store cykelløb.

RadioShack Leopard har Andreas Klöden som kaptajn, og den rutinerede tysker skal aldrig fraskrives en topplacering. Men umiddelbart ligner han ikke en samlet vinder. Særligt fordi der ikke er en flad enkeltstart, hvor han kan tage tid på de mere udprægede bjergryttere.

En af dem er den unge ester Rein Taaramae (26), som ligner en fremtidens mand til netop løb som Paris-Nice. I 2010 blev han nummer syv, mens han i 2011 blev nummer fire, hvilket blev fulgt op af en 11. plads i Tour de France. Han kan køre med de allerbedste opad, men mangler stadig at vise stabilitet. Måske bliver det i år?

Den hollandske komet

De to helt store favoritter må dog siges at være Robert Gesink fra Team Blanco (det tidligere Rabobank) samt Tejay van Garderen fra BMC. Kun 26 år gammel har Gesink allerede kørt en hel stribe af topplaceringer hjem. I 2011 blev han nr. 2 i Tirreno – Adriatico og vandt Tour of Oman, mens han sidste år vandt Tour of California og blev nummer seks i Vueltaen. Allerede i 2010 kørte han en sjetteplads hjem i Touren.

Gesink er en komplet rytter, der både mestrer en fantom enkeltstart og de stejleste stigninger, og han vil have gode muligheder for at sætte tingene på plads allerede inden den sidste enkeltstart. Men det er også nu, den unge hollænder skal bevise sit værd. For de mange flotte resultater lider under det forhold, at Gesink tilsvarende mange gange har skuffet og ikke levet op til de forventninger, som hans talent har berettiget.

Evans arvtager

Netop den sidste enkeltstart bliver afgørende, for Gesinks helt store konkurrent er ekspert på enkeltstarter – og så bliver han bare bedre og bedre opad. Det er tale om Cadel Evans kommende arvtager på BMC, Tejay van Garderen. Han er kun 24 år gammel, men allerede sidste år blev han nummer fem i både Paris-Nice og Tour de France. I år blev han nummer to i Tour de San Luis, og hvis han er i topform, burde han tage den samlede sejr i løbet.

Bjergbenene bliver afgørende, da der ikke er en længere flad enkeltstart. Montagne de Lure vil sætte klassementet nogenlunde på plads, men den afsluttende bjergenkeltstart kan ændre alt. Både Gesink og Garderen skal være helt klar, for løbet kan både vindes og tabes på den afsluttende etape. Og så skal de ikke vide sig for sikre, for både Roche, Porte og Taaramae er utroligt stærke opad, og bare en enkelt off day hos Gesink og Garderen er nok til, at sejren vil gå til en af disse.

Fremtidens stjerner

Sidst men ikke mindst skal det blive spændende at følge Jakob Fuglsang (27), der kører som kaptajn for Astana. Umiddelbart er han ikke blandt favoritterne, og løbet er da også at betragte som forberedelse til Tour de France. Men han skal allerede nu bevise over for holdet, at de kan regne med ham som kaptajn.

Selv om de helt store etapeløbsryttere har fravalgt Paris-Nice i år, er der således mange unge ryttere, som har rigtig meget de skal bevise. Paris-Nice ligner mere og mere et løb, hvor kommende Tour-stjerner kan blive testet i kaptajnrollen. Løbet vil derfor fortælle os en helt masse om de kommende år. Vil Gesink blive fremtidens mand i Tour de France, eller vil Garderen starte en ny – og mere ærlig – amerikansk dominans?

Det var Paris-Nice. Onsdag starter Tirreno-Adriatico. Sport fortalt kigger inde starten nærmere på løbet, som i år har tiltrukket de helt store stjerner, blandt andet Contador og Evans.

Men i første omgang gælder The Race to the Sun og kampen mellem morgendagens stjerner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *