22 May

Passo dello Stelvio – i Fausto Coppis cykelspor

Coppi Stelvio

Passo delle Stelvio er endnu en gang på programmet i Giro d’Italia. Stigningen er blevet et symbol på Giroens sats på hårde stigninger, og der venter rytterne en aldeles modbydelig tur over et af cykelsportens højeste bjergpas.

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Glem alt om Alpe d’Huez, Col du Tourmalet, Mount Ventoux eller Col du Galibier. De er alle hårde stigninger, som på skift er med til at animere Tour de France, mens de, hver gang de er med, er altafgørende for, hvem der ender øverst på podiet i Paris.

Men alle blegner de, hvis vi går længere østpå til de italienske Alper. Her finder vi blandt andet Passo delle Stelvio, som Giro-feltet – efter planen – skal bestige på fredag (i skrivende stund er ruten i fare for at blive ændret grundet vejret). Passet er det næsthøjeste i Europa (vejbelagt), kun overgået af Col de l’Iseran i de franske Alper, som desværre kun meget sjældent optræder i Tour de France. Stelvio er dog langt mere berømt end Col de l’Iseran i kraft af dens historiske betydning i italiensk cykelsport.

Italienernes løb

Giro d’Italia blev startet i 1909 efter inspiration fra Tour de France, som var startet seks år tidligere. Giroen var allerede dengang, og bliver det stadig, betragtet af italienere som det største cykelløb i verden. Det var først i 1950, at en ikke-italiensk rytter vandt løbet. I samme periode var det ellers en vis Fausto Coppi, som dominerede både Touren og Giroen. Året før havde han vundet begge rundture, men i 1950 måtte han udgå.

Coppi kom dog stærkt tilbage, og med sejre i 1952 og 1953 nåede han op på i alt 5 sejre i Giroen. Sejren i 1953 skrev ham ind i historiebøgerne, som den kun anden rytter, efter Alfredo Binda, til at vinde løbet fem gange (den bedrift er siden blevet gentaget af Eddy Merckx). Men på vej mod sin sidste sejr lavede han en bedrift, der siden har opbrugt tilsvarende meget blæk i diverse historiebøger.

I 1953 havde arrangørerne nemlig for første gang inddraget et gammelt bjergpas, som i lange tider primært havde haft geopolitisk og militær betydning. Passet gik under navnet Passo delle Stelvio.

Fra strategisk grænse til cykelmekka

Bjergpasset Stelvio ligger i de østlige Alper i Lombardiet i det nordlige Italien. Den første vej over passet blev bygget i 1820-25, da den østrigske kejser efter napoleonskrigene skulle bruge en vej til Lombardiet, der, som kompensation for tabet af de Østrigske Nederlande (som ligger i Spanien) til Frankrig i 1795, var blevet en del af det nye østrigske kejserdømme.

Da Italien blev som samlet som uafhængig nationalstat i 1870, blev Lombardiet en del af den nye stat, og Stelvio udgjorde nu en strategisk vigtig del af grænsen mellem Italien og monarkiet Østrig-Ungarn.

Efter første verdenskrig blev det sydlige Tyrol indlemmet i Italien, hvilket flyttede grænsen længere nordpå. Det betød, at hele Stelvio blev en del af Italien, og dermed mistede bjerget sin vigtige strategiske betydning. Men passet fik senere en helt anden rolle som en af de vigtigste stigninger i italiensk cykelsport.

Højeste pas i Italien

Der havde allerede været skrappe stigninger i Giroen inden Stelvio gjorde sit indtog, men den nye stigning skilte sig ud. Med top i 2757 meters højde er der tale om det næsthøjeste vejbelagte bjergpas i Europa og det højeste i Italien. Giro d’Italia havde med ét fået et nyt toppunkt.

Højden alene gør, at Stelvio er utrolig hård at bestige. Den tynde luft kan slå selv de stærkeste ryttere ud. Men derudover skal lægges nogle hårde stigningsprocenter samt en samlet længde, der vil få selv de bedste bjergryttere til at frygte passet. 21,7 kilometer og en gennemsnitlige stigningsprocent på 7,2 %. Værsgo!

Til sammenligning er Alpe d’Huez “kun” 13,8 km med en kun lidt højere gennemsnitlig stigningsprocent på omkring 7,9 %. Desuden ligger toppen af Alpe d’Huez i 1815 meters højde, hvilket er over 900 meter lavere end Stelvio. Alt i alt gør det Stelvio til en markant hårdere stigning end favoritstigningen fra Touren.

En del af Giroens DNA

De skrappe udfordringer er i nyere tid blevet en væsentlig del af Giroens DNA og et af de punkter, hvor løbet adskiller sig markant fra det mere konservative og forsigtige Tour de France. Det sidste årti har set (gen)introduktionen af bjerge som eksempelvis den stadig aktive vulkan Mount Etna, som var med i 1967, 1989 og 2011.

En af de helt nye opfindelser er den berygtede Monte Zoncolan som var med i 2003, 2007, 2010, 2011. En af Giroens største helte i nyere tid, Gilberto Simoni, vandt de to første gange, mens Ivan Basso tog sejren i 2010 og Igor Antón i 2011. Store bjergryttere, som understreger, at Monte Zoncolan er en utrolig svær stigning. Den er kun 10,5 kilometer lang, men den har stigningsprocenter på helt op til 22 %, og gennemsnitsstigningen er på hele 11,5 %.

Sidst men ikke mindst skal nævnes Colle delle Finestre, som var med i 2005 og 2011 (læg mærke til, at de tre her nævnte stigninger alle var med i 2011 – ruten var historisk hård det år, hvilket fik flere af rytterne til at kritisere arrangørerne for at have valgt en alt for hård rute). Finestre er 18,5 kilometer lang, hvor af de 9,7 kilometer er grusvej! På toppen er rytterne i 2178 meters højde, og den gennemsnitlige stigningsprocent er 9,1 %. Værre bliver det næsten ikke!

Coppis stigning

Men Passo dello Stelvio er noget særligt. Det skyldes for det første, at den har været med længe, og mange gange, hvilket giver den en historisk dimension, som de ovennævnte stigninger ikke har. Stelvio har således været med i 1953, 1965, 1972, 1975, 1980, 1994, 2005 og 2012. Bjerget er desuden knyttet så tæt sammen med Fausto Coppi, at Stelvio per automatik regnes for løbets kongestigning.

Den italienske legende var som sagt den første vinder på Stelvio, da bjerget blev introduceret i Giroen i 1953. I 1965 – fem år efter hans død – beslutter arrangørerne at indføre den såkaldte Cima Coppi. Cima Coppi er det højeste punkt i hver eneste Giro, og titlen som Cima Coppi skifter derfor hvert år alt efter ruten.

Men Passo dello Stelvio er den naturlige og højest mulige Cima Coppi. På toppen af stigningen er der et monument til ære for Fausto Coppi, og på den måde knyttes rytter og bjerg sammen i en grad, som ikke er tilfældet for andre ryttere eller bjerge i sporten. Coppi var løbets konge, og hans stigning var Stelvio.

Den smukkeste stigning

Passo dello Stelvio er ikke kun hård – den er også smuk. Tour de France har Alpe d’Huez, som med 21 hårnålesving har nået status som en af de mest prestigefulde stigninger at vinde. Men det kan Stelvio sagtens slå. Hele 60 hårnålesving skal passeres, inden rytterne når toppen .

stelvio

Derudover gør højden, at de klimatiske omgivelser kan være noget nær fantastiske. Nedenfor er et billede fra Fausto Coppis første sejr i 1953 sammenlignet med et billede af Bernard Hinault på vej mod sin Giro-sejr i 1980.

coppihinaultstelvio

Men de på sin vis smukke omgivelser medfører tilsvarende udfordringer. I år forventer arrangørerne eksempelvis, at temperaturen vil nå ned på -14 grader celsius. Se desuden disse billeder fra 1965, hvor rytterne er omgivet af sne og skal have hjælp for at komme videre.

Stelvio ice2 Stelvio ice

Nibali i Coppis cykelspor

Stelvio ligger i år på 19. etape som den anden af tre hårde stigninger i følgende rækkefølge: Passo di Gavia (16.5km, 8%), Passo dello Stelvio (21.7km,7.2%) samt Val Martello (22.3km, 6.4%). I alt skal de køre 60,5 km i stejlt bjergterræn, med gennemsnitlige stigninger på omkring 7 %. De vil skulle kravle op af i alt 4.295 højdemeter, og når som sagt op i enormt tynd luft i 2758 meters højde.

19. etape

Etapen er exceptionelt hård, og kun de allerstærkeste vil være med til slut. Stelvio ligger dog allerede midtvejs på etapen, og derfor kan vinderen på årets Cima Coppi vise sig at blive en lykkeridder, som efterfølgende vil blive hentet af favoritterne.

Prestigen i Cima Coppi gør dog, at det sagtens kan være, at favoritterne allerede er i spil på Stelvio. Derfor er det en mindre genistreg fra arrangørernes side, at Stelvio ikke bruges som afsluttende stigning.

Vincenzo Nibali er pt. Italiens største etapeløbsrytter, og han forventes at skulle vinde Giroen i løbet af sin karriere – og gerne flere gange. Læs mere om Nibali og Giroen her på Sport fortalt.

Hvis Nibali vil gå i Coppis cykelspor, så vil en sejr på Cima Coppi være et rigtig godt sted at starte. Sport fortalt spår derfor, at Nibali vil gå efter at være først over Passo dello Stelvio.

Men inden da anbefales du at se denne korte video om Stelvio-stigningen. God fornøjelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image