20 Dec

Novak Djokovic: Alene på toppen af verden, del 2

ten_g_djokovic1x_600

Novak Djokovic er verdens suverænt bedste tennisspiller i øjeblikket. I går så vi på især på hans sæson og sammenlignede den med andre historisk gode sæsoner. I dette indlæg ser vi bl.a. nærmere på hans spil, og hvad det er, han kan, der gør ham så svær at slå. 

Af Anders Høeg Lammers

Dette er del 2, missede du del 1, kan du læse den her.

Hvad er det så, Djokovic kan, der gør ham så god?

Hvis der er to ord, der går igen, når Djokovic’ spil bliver beskrevet af ham selv og tennisjournalister, er det de engelske ord ’solid’ og ’resilient’ (modstandsdygtig, bøjelig). Det kan godt være, han bliver presset, men han finder altid en vej – han er slet og ret svær at slå, fordi han er svær at få bolden forbi og sjældent har en dårlig dag.

Djokovic er en spiller uden åbenlyse svagheder – hvilket også er en af grundene til, Nadal, mesteren i at gå metodisk til værk mod en modstanders svaghed, har fået det så svært mod Djokovic de senere år.

Hans baghånd regnes for en af historiens bedste, og hans forhånd er efterhånden også en af ATP- Tourens absolut bedste. Returneringerne sidder stort set altid i skabet og under Boom Boom Beckers kyndige vejledning er både serven, især præcisionen, og flugtningerne forbedret markant. Ligeledes er baghåndsslicen og smashen.

Det, der gør Djokovic så svær at slå, er i særdeleshed hans defensiv. Bortset fra de største servere, Stan the Man Wawrinka, Nadal i topform samt Federer på et hurtigt underlag, er der stort set ingen, der kan få bolden forbi ham tit nok til at vinde.

Som Nadal før i tiden når Djokovic alt. Han har revolutioneret måden, man forsvarer sig på hard court, hvor han (og andre spillere i mindre grad) nu glider hen til bolden, som var det grus.

Djokovic, nederst i billedet, taber ganske vist dette point, men prøv at læg mærke til hans glid. Ingen har bevæget sig sådan på hard court før Djokovic.

Prøv også at se hvor meget kraft han får i bolden fra en ret umulig position – altså for alle andre end Djokovic (årets sidste point i 2012).

Hans åbne baghånd fra umulige positioner fandtes slet og ret ikke som slag for 15 år siden. Og jo, strengteknologien har noget at sige, men det har Djokovic’ jagt på perfektion og absurde smidighed så sandelig også.

Dybde og retningsskift

En så uigennemtrængelig defensiv lægger et umådeligt pres på modstanderen. Når Djokovic så samtidig slår så dybt, som han gør – selv fra defensive udgangspunkter – gør han det umådeligt svært for modstanderen at angribe.

Men Djokovic er langt fra kun et defensivt vidunder. Hans offensiv, når han lader den komme til udtryk, kan splitte de fleste modstandere af. Eksempelvis mod Nadal i dette års French Open, hvor hele 45 ud af Djokovic’ 102 point kom fra vindere. Og jovist var det ikke den bedste Nadal, men det er immervæk stadig et imponerende antal.

Samtidig har Djokovic den bedste – og noget nær historiens bedste – serv & servereturnerings kombination. Hans serv er ikke blandt de aller allerbedste, men den er tilpas velplaceret – igen Beckers fortjeneste – til at give Djokovic masser af frie point og lette bolde.

Og når modstanderen server, får de den uhyre ofte retur omkring deres snørebånd. Kombinationen af at være så fænomenal til at bryde serv og så relativt stabil til at holde serv (Djokovic har vundet 89 procent af sine servepartier i år, hvilket er femtebedst efter servekanonerne Karlovic, Raonic og Isner – samt Federer), gør ham umådelig svær at slå og sætter modstanderen under konstant pres.

Endelig kan han ændre retning bedre end stort set alle andre. Det “lette” slag er at skyde bolden tilbage, hvor den kom fra, men Djokovic skyder den næsten ligeså ofte ned af linjen som cross court.

På den måde kan han dels spille på modstanderens svagere side og dels undgå, at modstanderen læser hans slag på forhånd.

Kort sagt: Han er en endog meget komplet spiller – i hvert fald i denne æra, hvor netspillet, et af hans relativt set lidt svagere områder, ikke er en essentiel del af en spillers repertoire (ved den nylige World Tour Finals-finale var Djokovic eksempelvis blot ved nettet to gange mod Federer, men vandt alligevel sikkert).

Når Djokovic er blevet så komplet, skal man ikke blot se på talentet. Djokovic’ er uhyre seriøs med hvert et element i sin træning. Han har set, hvordan Federer og Nadal har grebet det an, taget hvad han har kunne bruge og gået skridtet videre på andre områder.

Eksempelvis ved at hyre Boris Becker for at forbedre sin serv, sit netspil og sine Wimbledon-chancer. Eksempelvis ved at være uhyre bevidst om alt, hvad han spiser.

Djokovic opdagede op til 2011-sæsonen, at han var glutenallergiker, hvilket er forklaringen på, at han gik fra at være en spiller, der knækkede fysisk og mentalt og ofte trak sig midt i en kamp, til at være Nadals lige- og overmand, når det kom til lange, udmarvende kampe (i dopingalderens tid er der selvfølgelig også folk, der har tænkt det ind som en mulig forklaring på Djokovic’ transformation fra et svagt 2010 frem til US Open til pludselig at være nærmest uovervindelig. Men han er hverken dømt eller under officiel mistanke, så den debat går vi ikke ind i her).

Ligheder med Lendl

Djokovic er, på sin vis, denne generations Ivan Lendl. Ligesom Lendl er han fra Østeuropa. Ligesom Lendl (Borg og McEnroe) stod han længe i skyggen af to større stjerner. Ligesom Lendl er der noget mekanisk over Djokovic’ metronomagtige stil og udholdende fysik, der bringer modstanderne i knæ.

Som Argentinas Leonardo Mayer, verdens nr. 35, sagde for nylig: ’Federer is a tennis genius, Nadal is a gladiator and Djokovic is a robot’. Om Djokovic uddybede han: ” The ball always comebacks to you and it does not stop until he steps on your head, we say”.

Som en kvælerslange, der langsomt og vedholdende klemmer al modstand ud af sit bytte. Djokovic spiller med en margen og en sikkerhed i sit spil, der gør, at modstanderne laver fejl før ham.

Måske på grund af spillestilen, måske fordi alle allerede holdt med enten Federer eller Nadal, har Djokovic aldrig helt fået den fanskare, som hans dominans og trofæer egentlig berettiger til.

Igen: ligesom Lendl.

Til forskel fra Lendl gør Djokovic dog en del for at blive elsket af publikum. Han er vanvittig god til sprog og har lært sig fraser på de fleste, inkl. kinesisk og japansk, så han kan sige et par ord til tak efter sine kampe. Han er morsom og har karikeret de fleste af de øvrige spillere i sine unge år. Og så er han rar – hvert år giver han f.eks. journalisterne chokolade efter World Tour Finals.

I Kina, hvor Djokovic altid vinder, er de da også i den grad glade for Djokovic. Ligeledes i Australien, hvor han har vundet flere slams end nogen anden (fem) i den åbne æra. Men ikke ved Wimbledon, ved French Open og i særdeles ikke ved US Open.

En gang gik det ham på. En gang kunne en fanskare, der gik imod ham, få ham til at miste fokus og tabe kampe. Sådan er det ikke længere. Som med alt andet har Djokovic optimeret sig på dette punkt.

I US Open-finalen mod Federer var publikum helt og holdent på den aldrende mesters side. Hvad syntes Djokovic om det, ville en reporter vide:

I can’t sit here and criticize the crowd. On the contrary, you know, I think it’s logical to expect that a great player and a champion like Roger has the majority of the support anywhere I play him…I accept the fact …and he absolutely deserves to have the support he does because of all the years and success that he had and the way he carries himself on and off the court. No question about it.

Me, I’m there to earn the support, and hopefully in the future I can be in that position.

Ydmygt, accepterende. ’Jeg får min støtte, når jeg får den’.

Og indtil da? Ja så fortsætter Djokovic squ nok bare med at vinde.

Mere Djokovic dominans i vente

For ser man på konkurrenterne, er det svært at se, hvem der skal true Djokovic’ position som verdens bedste tennisspiller. Den nærmeste konkurrent i år, Federer, fylder 35 næste år. Murray post-Lendl har stadig til gode at komme i nærheden af at slå Djokovic på en ikke dårlig dag for Djokovic. Wawrinka kan slå Djokovic i både Australien Open og French Open, men kan også tabe til andre spillere inden.

Nadal har vist gode takter i efteråret, men Djokovic har vundet otte af de sidste ni indbyrdes kampe og blot afgivet ét sæt i sine otte sejre.

Og den næste generation? Der leder vi stadig med lys og lygte. Nishikori er det mest åbenlyse svar, men hans serv er for nem at bryde. Dimitrov har haft én lang nedtur i 2015. Og Raonic har ikke en stærk nok baghånd og et godt og hurtigt nok fodarbejde til at udfordre Djokovic.

Generationen under dem rummer spradebassen Nick Kyrgios, som har alverdens talent, men mangler profesionalisme og ikke just har et godt returspil.

Alt i alt må Djokovic’ modstand derfor forventes at se nogenlunde ud, som den gjorde i 2015: Underlegen, men med en smule succes fra schweizisk side. Nadal har rejst sig før og kan gøre det igen. Jeg tror bare ikke, det er sandsynligt, han kan komme op på et niveau, der er nok til at slå Djokovic mere end én gang ud af 3-4 kampe – medmindre Djokovic’ egen form tager et større dyk.

Men han, Wawrinka og til dels Federer er nok alligevel dem, der står med den bedste chance for at slå Djokovic i de største turneringer.

Pilen peger derfor på meget mere Djokovic-dominans det – eller rettere –de næste år.

Hvor længe han kan holde sig på toppen er svært at sige. Sulten er der, professionalismen er der, og evnerne er der. Men tennishistorien er fyldt med stjerner, der dominerede et år for siden at falde brat til jorden og aldrig for alvor rejse sig igen.

McEnroe spillede blot én slam-finale (som han tabte) efter sit magiske 1984, Mats Wilander kom aldrig i nærheden af en slam finale efter at have vundet tre slams i 1988, og Rafael Nadal har, French Open-sejren i 2014 undtaget, som han vandt med fynd og klem, foreløbig ikke for alvor rejst sig fra Australien Open-nederlaget til Wawrinka i 2014 efter et helt og aldeles forrygende 2013.

Jeg har personligt svært ved at se, at Djokovic skulle gå deres vej – men man skal aldrig sige aldrig.

Vi slutter med et udvalg af Djokovic’ bedste point i 2015, nyd dem

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image