09 Dec

Nielsen vs. Markussen udstiller dansk boksnings elendighed

Patrick_Nielsen

Viasat og Team Sauerland kan bruge alle markedsføringsmidler i verden, men stadig ikke ændre på det faktum, at boksekampen mellem Patrick Nielsen og Rudy Markussen er en total inferiør begivenhed set med alt andet end snæversynede danske briller. Opgøret illustrerer samtidig med klar tydelighed, at dansk professionel boksning er i en særdeles ringe forfatning.

Af Tyson W. Lyall

”Der findes ikke gode produkter. Der findes kun god markedsføring”.

Validiteten af den marketings-glorificerende læresætning er diskutabel, men skulle unge CBS-studerende mangle en case til et kommende semesterprojekt, kan de passende tage i Brøndby Hallen lørdag den 12. december.

Her udkæmpes nemlig et stærkt hypet opgør mellem de to supermellemvægtere Patrick Nielsen og Rudy Markussen, som er godt promoveret, men som ikke desto mindre er uden reel betydning inden for sportsgrenen, den udkæmpes indenfor.

”Der er ægte ondt blod mellem Patrick og Rudy,” skriver Viasat i sin reklame til kampen, nærmest bønfaldende for at overbevise befolkningen om, at den rent faktisk har relevans. Som tv-begivenhed og reality-event er det måske tilfældet, men som egentlig sportsbegivenhed er der tale om et opgør i noget nær ”røven af fjerde division”.

At det ikke desto mindre er et opgør mellem to af landets bedste boksere fortæller noget om forfatningen af professionel dansk boksesport disse år.

Et nederlag, der siger mere end 26 sejre
Det er unægtelig svært at klandre de to kamphaner for, at kampen ikke er større eller at dansk boksning generelt ikke nyder højere anseelse disse år.

Nielsen og Markussen er trods alt to af de mindst ringe danskere inden for faget.

Patrick Nielsen står, trods sin moderate position i international boksning, pt. som det største og bedste danske boksernavn. Og det siger desværre ikke særlig meget.

Den unge albertslundknægt er en okay hardhitter og aggressiv ”all in”-bokser, som trods sine blot 24 år har været i gamet i mange år, og som allerede har bokset 27 professionelle kampe (26-1, 13 KO).

Han har tilsvarende en imponerende amatørkarriere bag sig (62-3) og løb som blot 17-årig tør for danske amatørmodstandere, som ønskede at krydse klinger med boksetalentet. Derfor smed han allerede amatørhjelmen og overtrøjen som 18-årig med sin debut mod ungarske Zoltan Borovics.

Selvom han har været særdeles aktiv og succesfuld siden, er der alligevel ikke de store tegn på, at Danmark her står med en kommende Mikkel Kessler imellem hænderne.

Det kan virke urimeligt at tale en mand ned, som har en sejrsprocent på ca. 96 procent, men i tråd med dansk boksetradition, har blot få af disse sejre været mod nævneværdige modstandere. Den barske sandhed for Patrick Nielsens er derfor desværre, at hans eneste nederlag siger mere om ham end hans 26 sejre.

I 2014 blev Nielsen nemlig udklasseret af russiske Dmitry Chudinov, som er er lillebror til den meget interessante Fedor Chudinov, men ikke i sig selv er noget særligt interessant navn. Dmitry Chudinov har da også siden den klare sejr over Patrick Nielsen tabt til Chris Eubank, Jr., som heller ikke rangerer blandt de allerbedste i vægtklassen.

Hele forløbet op til og under opgøret mod Chudinov sætter endvidere store spørgsmålstegn ved Patrick Nielsens potentiale som bokser på verdenselite-niveau. Promotor Kalle Sauerland var efter kampen rasende, og beskyldte sin bokser for at møde uforberedt op, ligesom hans egen træner Joey Gamache kunne berette om en bokser, som slet ikke var klar eller arbejdede hårdt nok i træningslejren op til kampen.

Siden nederlaget til Chudinov har Patrick Nielsen godt nok vundet fire kampe i streg, men heller ikke disse har været over interessante modstandere, og særligt sejren over upåagtede Lukasz Wawrzyczek var meget lidt overbevisende. Gennemgår man flere af karrierens tidligere sejre, som eksempelvis den første WBA-titelkamp mod Gaston Vega i 2012, vil man tilsvarende have svært ved at spotte de store tekniske bokseegenskaber hos danskeren.

Det kan komme med alderen, men 27 kampe inde i sin karriere mangler han stadig at overbevise på det område.

Imponerende efterløn til Markussen
Hvor Patrick Nielsen desuagtet hører hjemme i noget, der minder om en international bokseelite, må Rudy Markussen i disse dage sidde foran sin netbank og fryde sig over sit held.

Hvis rygterne taler sandt, står Markussen til at modtage en gage på omkring 700.000 kroner for lørdagens kamp, og det er til trods for, at han for længst havde lukket ned for en ganske hæderlig – men skadesplaget – karriere.

Hans største kamp kom i 2002 mod tyske Sven Ottke, som boksede alle sine kampe på hjemmebane – som regel foran meget venligt indstillede dommere. Heller ikke Markussen formåede at løfte den umulige opgave at slå Ottke på hjemmebane, men indtil 2006, hvor Markussen først tabte til Sergey Tatevosyan på hjemmebane og siden blev ramt af skader og konflikter med promoter Mogens Palle, var han et ganske acceptabelt, kontinentalt navn i supermellemvægtsklassen.

Det er imidlertid en hel del år siden.

I dag kan den 38-årige københavner se tilbage på en karriere, som efter en 4-årig pause fra 2006 til 2010 havde en kort opblomstring igen i 2010-11 for derefter at ramme bunden med hjemmebanenederlaget til nordirske Brian Magee i starten af 2012. Magee er ganske vist ikke nogen helt ueffen bokser, men Mikkel Kessler viste blot et halvt år efter Markussens nederlag, hvordan den Magee skulle barberes og høvlede nordireren ned med en tidlig TKO i starten af 3. runde.

Rudy Markussen boksede derefter kun en kamp sent i 2012, før han lagde handskerne på hylden og helligede sig en civil karriere som personlig træner og bokseinstruktør. Inden sin comebackkamp tilbage i september i år, var der således gået næsten tre år siden, Markussen sidst var i ringen. I kampen mod den elendige Ramazi Gogichashvili i september blev det til knap tre minutters aktion, før den sagesløse georgier havde fået nok. Tre minutter i ringen på tre år, og Markussen er nu klar til ”storopgøret”.

Rudy Markussen er langt fra nogen dårlig bokser, og overgår rent teknisk og taktisk sin kommende modstander, men Patrick Nielsen udlagde rammende teksten, da han for nylig sagde til BT, at ”det er 10 år siden Rudy slog hårdt”. 

Efterfølgende proklamerede den unge Nielsen til DR, at han lige så godt kan stoppe sin karriere, hvis han taber til Markussen.

”Hvis jeg kan tabe til Rudy, så kan jeg slet ikke finde ud af at bokse,” lød den ærlige melding til DR Sporten.

At Rudy Markussen lørdag skal bokse foran et udsolgt publikum til en ekstravagant hyre skyldes derfor ene og alene, at han bærer et dansk pas. Ingen i international boksning har efterspurgt kampen og ingen internationale boksemedier har beskæftiget sig synderligt med den. Et opgør mellem to danskere vil dog per definition være et interessant match up – for danskere. At Team Sauerland imidlertid har været nødt til at hive Markussen ud af sin pension, siger noget om det tørre hul, dansk boksning generelt befinder sig i.

Der findes et par nogenlunde interessante talenter i folk som Dennis Ceylan, Abdul Khattab og Patricks lillebror Micki Nielsen, men endnu mangler de for alvor at blive stresstestet mod gode modstandere over en længere periode. Alle de tre nævnte skal tilsvarende i ringen i forbindelse med stævnet lørdag.

Abraham som utroværdig lokkemad
500 kroner skal det under alle omstændigheder koste tv-seeren at købe lørdagens kamp hjem til stuen, mens tilskuerne i den udsolgte Brøndby Hallen har måtte slippe helt op til 2.500 kroner for en billet ringside.

For den samme pris kan man nemt spise sig mæt på en dansk restaurant i verdenseliten, hvorimod man denne lørdag i Brøndby Hallen næppe finder noget dansk af verdensklasse.

Team Sauerland har i sidste øjeblik forsøgt at gøre opgøret bare en lille smule relevant for andre end et mindre dansk boksepublikum ved at stille en VM-kamp mod tysk-armenske Arthur Abraham i udsigt for vinderen.

Sådan et opgør virker dog ikke bare urealistisk, men også fuldstændig ulogisk for den regerende WBO-verdensmester. Medmindre Abraham skulle være særligt begejstret for at spilde sin egen tid, giver det ikke mening, at han skulle prioritere at møde en totalt irrelevant, semi-pensioneret Rudy Markussen eller en ung Patrick Nielsen, som endnu næppe er blandt klodens 30 største navne indenfor sin vægtklasse.

Abraham er på imponerende vis ved at genoprette sin karriere efter en stribe nederlag i starten af 10’erne, og er med otte sejre i træk (bl.a. over solide folk som Robert Stieglitz, Paul Smith og Martin Murray) ved at lægge sig i selen til et endnu et stort supermellemvægtsbrag.

Pt. topper han The Ring Magazines rangliste i vægtklassen, og hvis den 35-årige bokser har både sin pengepung og sin professionelle ære kær, så ser han i stedet at bruge de sidste år af sin karriere på at møde folk som James DeGale og Badou Jack eller på at revanchere sine tidligere nederlag til Andre Direll og Andre Ward.

Et andet bud på en stor kamp kunne være mod Bernard Hopkins, som ligesom Markussen er langt over sidste salgsdato, men som omvendt vil kunne indbringe Abraham en stor gage og en meget mulig sejr.

Vinderen af lørdagens danske kamp bør slet ikke være på Abrahams radar, ligesom den heller ikke er det mange andre steder uden for landets grænser. Hvis man endelig skal bruge lørdag aften på boksning, kan man med fordel følge med i sværvægtsopgøret i London mellem den fremadstormende Anthony Joshua og ubesejrede Dillian Whyte.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *