20 Oct

Milano blues

berlusconi

Kaos hersker i Inter og AC Milan, og storholdenes fans er for alvor blevet testet de seneste år. Nu er pengestærke asiatere inviteret indenfor i et desperat forsøg på at puste liv i kadaverne. Men det er de lokale unge talenter, som umiddelbart skaber mest håb.

Af Morten Øyen Jensen

Hvis en musikgenre skal beskrive den aktuelle sindsstemning i AC Milan og Inter, så må det næsten være blues. Vi kan kalde den Milano blues (og kan med fordel høres, mens der læses videre).

En melankolsk sindsstemning på grund af modløshed eller kærestesorg. I princippet spilles blues-melodien i mol, mens akkorderne spilles i dur. Det betyder den både indeholder lys og mørke. Og kan lyde lidt skæv, klagende. Blå. Regnfuld.

Så er vi ved at være der.

For AC Milans vedkommende har man været der, siden stjernerne Zlatan Ibrahimovic og Thiago Silva i 2012 blev sendt til nyrige PSG i den franske hovedstad. Det markerede en overgang fra et hold med stjernespillere og Champions League-trofæer til et hold langt fra tidligere styrke. Siden har AC Milan levet i benægtelse og en slags kærestesorg. I konstant længsel efter de gode gamle dage.

Melankolien hænger ved
For Inter startede modløsheden lidt tidligere. Efter at have vundet alt hvad vindes kan med Mourinho i 2010, fik Benitez, Leonardo, Gasperini, Ranieri, Stramaccioni, Mazzarri og Mancini korte prøveture i trænerstolen. Nu sidder Frank de Boer der, men efter 10 kampe, hvor halvdelen er endt med nederlag, er det end ikke sikkert, han kan sidde året ud.

Og det er der ikke noget at sige til. For det er et stærk hold han står i spidsen for.

Siden den indonesiske rigmand Erick Thorin kom til klubben i 2013 er klubbens businessmodel ændret, og det har skabt plads til nye investeringer.

Senest i sommer med solide, interessante køb af portugiske Joao Mario, argentinske Ever Benega, italienske Candreva og brasilianske Gabigol.

Indkøb de fleste topklubber vil misunde. Men lige lidt har det hjulpet – modløsheden hænger ved, selvom Inter faktisk har vist glimt af solidt spil. Som i 2-1-sejren over Juventus.

Men hovedhistorien er, at Inter fortsætter med at stå mere i mørket end i lyset.

Modløse fans
Inters midtbanetalent Kondogbia har ikke fået nogle reelle chancer i år og er overraskende sat af holdet, ligesom kroaten Brozovic er det efter ”uprofessionel adfærd”. Det har skabt masser af spekulationer i de italienske medier, der i forvejen skriver, at Ivan Perisic er utilfreds med lønnen, at ex-anfører Andrea Ranocchia føler sig forfulgt som syndebuk, og at målmand Samir Handanovic er blevet totalt isoleret på holdet.

Værst er larmen og spekulationerne dog omkring anfører Mauro Icardi og hans anstrengte forhold til Inters mest hardcore fans, Curva Nord. Fansene kalder anføreren uværdig og kræver armbåndet fjernet. Noget vice-præsident og klublegende Javier Zanetti ikke vil afvise kan blive konsekvensen af, at Icardi igen har langet ud efter fansene i en ny bog.

Tid er dyr valuta
Spillemæssigt er Inter blevet mere spændende end Mancini-dagene. Der er tegn på Frank de Boers boldbesiddende Ajax-filosofi. Det er dog for sjældent, hvilket afspejler sig i resultaterne: Inter ligger efter otte kampe nummer 11 i Serie A og på sidstepladsen i sin gruppe i Europa League efter to kampe.

Inter er Inter, siger man i Italien med en overbærenhed overfor det evige kaos. Og de Boer har da også noget line, før fælden klapper. Men Inter-holdet er så talentfuldt og stærkt, at det på papiret bør kæmpe med i top fire i Italien. Så selvom de Boer er ny, og et godt fundament kræver tid, er tid en dyr valuta i Milano.

Ovenpå weekendens nederlag til Cagliari er kritikken for alvor blevet rettet mod den hollandske træner, da hans hold løb totalt tør for energi i de sidste 20 minutter af kampen. Fra at være foran med 1-0 efter 70 minutter endte man med at tabe 1-2.

Kaos og Berlusconi
Kaos er der også i den anden Milan-klub. Og det har fyldt meget i den sidste del af Berlusconi-æraen, som er ved at rinde ud. Nu er rige kinesere ved at købe sig ind, og salget af klubbens ventes at falde helt på plads i løbet af november.

Men det er en æra, som er i gang med sin langtrukne afslutning. Berlusconi er for moderne fodboldklubber nok lige så betydningsfuld, som Johan Cruyff er for spillet inde på banen. For selvom Berlusconi er den vildeste karikatur af en libertiner, så bankede hjertet for, at AC Milan skulle løfte sig og sætte sit aftryk:

Det var med hans opkøb af fallitboet AC Milan i 1986, at den sovende kæmpe blev vakt til live. Hvor merkantiliseringen fik sit indtog i fodbolden, og en fodboldklub for alvor blev en global virksomhed. Det var i det spil – det forretningsmæssige – at AC Milan selv måtte give efter, da holdets ubestridte stjerne Zlatan og holdets anfører Thiago Silva blev sendt til Paris, vekslet til penge fra Qatar.

Årgang 0 – igen
AC Milan havde ingen svar på den nye virkelighed (med udenlandske oliepenge oveni europæisk finanskrise), og holdet blev efterladt i et tomrum med stjerne-spillernes afgang.

Kunne klublegenden Seedorf måske udfylde det som træner og løfte holdet op til den storhed han selv havde været en del af? Kunne målræven Filippo Inzaghi?

Af flere omgange blev en ny sæson åbnet som ”år 0”. Men året efter var situationen bare endnu værre. Lidt lys var der dog i mørket.

Midt i det dybe hul opdagede AC Milan i sidste års sæson, at man sad på guld: 17-årige Donnarumma, det måske største målmandstalent i Italien siden Buffon, blev fast mand mellem stængerne. Dertil kommer en af Berlusconis sidste ”gaver” til klubben i form af forsvarstalentet Romagnoli, der får mange Milan-fans til at drømme om en ny Nesta.

Yngre og mere italiensk
I år er den 19-årige højreback Davide Calabria og den 18-årige midtbanespiller Manuel Locatelli trådt i karakter. Locatelli så overbevisende, at han indtil videre er erstatning for anfører Montolivo, som i en nylig landskamp for Italien mod Spanien blev skadet og først ventes tilbage om seks måneder.

Sammen med blandt andre 21-årige Niang og 22-årige Suso i angrebet råder AC Milan nu over den yngste trup i Serie A. Og mens flere Serie A-hold slet ikke har italienere i startelveren, så startede AC Milan med otte italienere i weekendens kamp mod Chievo Verona.

Spillet er stadig langt fra prangende. Men der er trods alt væsentlige aftryk fra den nye træner Montella: Genpresset fylder især mere, og i weekenden førte det til to mål.

Med sejren deler AC Milan nu andenpladsen i Serie A med Roma (der dog har bedre målscore).

Maldini vil ikke være med
Uden for banen er det stadig hemmeligt, hvad det er for nogle kinesere, som overtager klubben. Ligesom der kun spekuleres i, hvor mange penge der vil blive brugt på spillerhandler.

Der er endnu heller styr på, hvem den nye ledelse vil bestå af. Sikkert er det dog, at klublegenden Paolo Maldini ikke bliver en del af den.

Det vides fortsat heller ikke om AC Milan skal bygge et nyt stadion, som det har været proklameret ad flere omgange. Kaosset fortsætter i hvert fald. Og AC Milan er altid bare to nederlag fra en stor krise og en træner i en tynd tråd.

Ud af melankolien?
Hver uge i en storklub er vigtig. Denne uge kan dog sige noget mere grundlæggende om sindsstemningen. Vil den forblive melankolsk i Milano?

Inter tager torsdag imod Southampton i Europa League og skal vinde, hvis man vil gøre sig gældende i den turnering. Hvilket er Inters erklærede mål. I weekenden tager Inter til Bergamo, hvor man møder Atalanta. Med to sejre er der håb igen. Med to nederlag på en uge er Frank de Boers job for alvor i fare.

AC Milan har kun én kamp denne uge, det er til gengæld mod mægtige Juventus i weekenden. Kan ”baby-Milan” skabe et resultat mod Italiens pt. suveræne etter, så er der for alvor grund til optimisme.

Hvis ikke skal klubben varme sig lidt længere på længslen fra en tid, hvor man kunne.

Inter spiller mod Southampton i Europa-League torsdag aften kl. 19.
AC Milan-Juventus spilles lørdag aften kl. 20.45 og kan ses på Viaplay.
På søndag er der så Atalanta-Inter kl. 14, kampen kan ses på Viaplay.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *