04 Jan

Lomachenko – den lille Picasso

skaermbillede-2017-01-02-kl-19-51-28Ukrainske Vasyl Lomachenko har en af historiens flotteste amatørkarrierer bag sig. Efter blot 8 kampe som professionel er han nu blandt sportens absolutte lyspunkter. Sport fortalt fortæller her, hvorfor Lomachenko er årets bokser 2016. 

Af Tyson W. Lyall

Alt var bedre i gamle dage.

Men nogle gange hoster nutiden alligevel noget op, som kun de allerstørste romantikere kan affeje med et: “Det har jeg set langt bedre før”.

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo tvinger Maradona-nostalgikerne til at rulle de lange argumentationskæder ud.

Roger Federer og Novak Djokovic får Björn Borg-fans og Pete Sampras-aficionados til enten at forstumme eller fremlægge omfattende redegørelser for, hvorfor fortidens helte trods alt var meget bedre end nutidens.

Og nu har boksesporten – midt i en form for krise, hvor den taber seere til andre kampsporter og ædes op af kortsigtede monetære interesser – produceret et sådant navn, som i de kommende år vil blive nævnt oftere og oftere i debatten om sportens bedste.

Et sådant talent, som kan få fanatikere til at le af ren fryd, og som kan få de ikke-indviede til at stoppe op og sige: Hvad i alverden er det?

Vasyl Lomachenko hedder kunstneren, som hermed, også af denne skribent, er blevet hypet i sådan en grad, som – næsten – ingen kan leve op til.

Men Lomachenko er et unikum, som formår at være meget bedre end de bedste. På stort set alle plan. Den aktuelle WBO-verdensmester i  junior-letvægt (også kaldet super-fjervægt, red.) er af en støbning, hvor det ville være patetisk at tale om svagheder.

Så lad os i stedet se på hans kvaliteter.

Uimponerende stats
Skal læseren overbevises om Lomachenkos fortræffeligheder, er der ikke meget vægt at hente i faktaarket med resultater fra ukrainerens sparsomme professionelle karriere.

Blot otte kampe har han bokset, siden han i oktober 2013 smed overtrøjen og trådte ind i de professionelles rækker. Oveni købet har han allerede et nederlag med sig fra sin blot anden kamp – mod Orlando Salido.

Nederlaget var tæt (split decision), mismatchet stort (Salido vejede ind over vægtgrænsen og var på kamptidspunktet 5 kilo tungere end Lomachenko) og dommerpræstationen ringe (kampleder Laurence Cole overså uhørt mange lave stød fra Salido).

Men et nederlag er ikke desto mindre et nederlag.

Hvordan kan man da gå så langt i sin ros af Lomachenko, når sporten har aktive folk som Andre Ward med en rekordliste på 31-0 eller Gennady Golovkin med 36-0 og 33 knockouts? Hvordan kan man påstå, at Lomachenko aktuelt er boksningens største lyspunkt, når Canelo Alvarez tjener PPV-millioner, eller når Anthony Joshua fylder Wembley Stadion med over 80.000 tilskuere?

Fordi man bør glemme statistik i denne sammenhæng.

Lomachenko er rigtigt nok en kvantitativ novice i sammenligningen med ovenstående, men han er – kvalitativt – et bæst, som ingen andre i sporten pt.

Hvorfor så det?

Hvis læseren har et par timer på hånden, er det forholdsvis overskueligt at se hans kampe igennem og få svaret selv. Hans kampe mod Romulo Koasicha, Roman Martinez og Nicholas Walters findes eksempelvis i sine fulde længder her, her og her .

Hvis det er for meget boksning på én gang, så kan hans kvaliteter opsummeres nogenlunde således i tekst: Overlegen teknik, ekstrem hurtighed, knockout-kraft, eminent fodarbejde og ikke mindst en ro og et overblik, som kun cubanske Guillermo Rigondeaux kommer i nærheden af.

Lomachenko har således en Floyd Mayweather-lignende evne til nærmest at kunne sætte tiden ned i halvt tempo. Lomachenko ser slagene komme, længe før andre gør det. Han er derfor – ligesom Mayweather – stort set umulig at fange. Ram ham, hvis du kan, og bliv straffet, når det ikke lykkes.

I forbindelse med hans seneste opvisning mod Nicholas Walters i november har kreative folk lavet nedenstående video under den ganske rammende beskrivelse ”The Matrix”.

Se de tre minutter og få godt et indblik i den dobbelte OL-guldvinders undvigende evner.

Bemærk i øvrigt, at ”offeret” i videoen, Nicholas Walters, er en vanvittig dygtig bokser, som var ubesejret inden opgøret mod Lomachenko, og som har store navne som Nonito Donaire og Vic Darchinyan på sin rekordliste.

Derfor igen: Lomachenko er et unikum, som formår at være så meget bedre end de bedste.

Boksningens Picasso
Vores forudsigelse er, at Lomachenko i de kommende år kommer til at gøre, som Manny Pacquiao gjorde fra 2005 og op igennem anden halvdel af 00’erne.

Lomachenko kommer – som Pacquiao – til at bokse en række fremragende opgør mod en række fremragende boksere. En af Lomachenkos allerbedste karakteristika er i denne sammenhæng netop, at han er villig til at møde alle verdensklasseboksere, som blot tilnærmelsesvis har den samme vægt, som han selv.

At han valgte at møde tunge, rutinerede og beskidte Salido i blot sin anden kamp var (over)modigt. At han fulgte nederlaget op med et opgør mod afsindigt dygtige og ubesejrede Gary Russell Jr. var næsten endnu vildere.

Lomachenko er klar til at satse det hele hver eneste gang, han går i ringen. Med tanke på hans overlegne kvaliteter, kommer han derfor – i vores forudsigelse – til at vinde mange titler og bevæge sig op i vægt undervejs.

En af ofrerne kan i øvrigt meget vil blive netop Manny Pacquiao, som ligesom Lomachenko er under promotor Bob Arums vinger.

Pacquiao har været Bob Arums helt store guldfugl i de seneste ti år, men skal man tro den rutinerede promotors egne ord, er Lomachenko nu klar til at overtage posten.

Lomachenko er den bedste bokser siden Muhammad Ali, mener Bob Arum, som har døbt ukraineren “The Picasso of Boxing”.

Fighter of the year
Når boksemedier i disse dage kårer årets bokser anno 2016, vil Lomachenko med al sandsynlig være én af de tre mest oplagte kandidater.

Hvis medierne tænker ligesom denne skribent, vil Lomachenko ende som det øverste navn på listen foran nordirske Carl Frampton og amerikanske Terrence Crawford.

Andre Ward burde egentlig også være et bud efter sejren over Sergey Kovalev i november, men dels var sejren stærkt omdiskuteret (undertegnede havde dog scoren 114-113 til Ward ligesom alle tre sidedommere), og dels har Ward ikke præsteret noget nævneværdigt i den resterende del af året.

Årets største sejr tog Ward, men alligevel er han ikke årets bokser.

Keith Thurman er værd at nævne på grund af sin sejr over Shawn Porter, Jezreel Corrales for sine to sejre over Takashi Uchiyama og Jermall Charlo for sejre over Austin Trout og Julian Williams.

Men Lomachenko er bokse-kongen af 2016 på grund af sine vanvidsopvisninger mod Roman Martinez og Nicholas Walters. Det er lidt tyndt at blive årets bokser efter blot at have været i ringen to gange på et kalenderår, men igen er det et spørgsmål om kvalitet over kvantitet.

Lomachenkos to opgør bød blot på sammenlagt små 12 omgange boksning, men flere momenter heri bør give bokseaficionados deciderede kuldegysninger.

Afslutningsvis er derfor her tre videoer fra de to opgør, som alle tjener som dokumentation for ovenstående ros – og som ren reklame for boksesporten i det hele taget:

1. Fra Roman Martinez-opgøret i juni. Klippet er fra de døende sekunder af 3. runde. Lomachenko demonstrer den omtalte ro og overblik. Tryk på videoen og se Lomachenko sende en god lige venstre afsted, træde et skridt tilbage og derefter nyde sit eget værk, imens han venter på pausesignalet. Overlegent, arrogant og cool.

2. Fra samme opgør. Lomachenko siger godnat til Martinez med en modbydeligt flot KO. Lomachenko har på dette tidspunkt længe haft Martinez på krogen. Puertoricaneren bakker og bakker, og Lomachenko fanger ham til sidste med en rungende venstre upper-cut og følger op i samme splitsekund med en ren højre. Smukt.

3. Fra Nicholas Walters-opgøret. Lomachenko er dygtig med hænderne og fødderne, men han er måske mest af alt dygtig med hovedet. Han ser, forudser og så – måske lidt overset – fortærer han sine modstandere mentalt.

Et godt eksempel ses her. Lomachenko var ganske vist favorit inden opgøret mod Walters, men mange anså det alligevel som et ret åbent slag, da Walters åbenlyst er dygtig. Men også fordi han er større og har en meget længere rækkevidde end Lomachenko –  og en frygtet slagskraft.

I løbet af de første syv omgange stod det imidlertid hurtigt klart, at Walters var ude på alt for dybt vand. I syvende omgang blev det for alvor tydeligt. Her begyndte Lomachenko simpelthen at lege med Walters – fysisk og psykisk – og imellem 7. og 8. runde besluttede sidstnævnte at lave ”en Roberto Duran” og sige ”no mas” til dommeren. Han ville ikke mere.

Se først de sidste 10 sekunder af 7. runde her og bemærk dernæst Lomachenko, som han går tilbage til sit hjørne efter gongongen. Han peger og fortæller nærmest Walters, at han ligeså godt kan give op. Det gør han så få sekunder efter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image