14 Jun

Porches tilbagekomst gør årets Le Mans helt særlig

audi-welcome-back_sport

At årets Le Mans er specielt kræver et kig bagud i tiden. I 1970 vandt Porsche sin første sejr ved Le Mans, siden gik de hen og vandt seksten gange, det er stadigvæk rekorden. Sidst de vandt var i 1998, I år er de tilbage og der er lagt op til et brag mellem Audi, Porsche og Toyota.

Af Mats Dustin

Tre kørere skal deles om at køre 24 timer rundt på en 13,6 kilometer lang bane, og det er bare introen til hvorfor Le Mans er et af de største racerløb i verden. Starten går og foran venter 24 timer, hvor alt bliver testet til det yderste, kørere skal udsættes for alt slags vejr, udfordres af andre kørere. Mekanikken bliver testet og prøvet, ud i de ekstremer som de blev bygget til. Ingeniørerne skal hele tiden finde den bedste strategi, meteorologerne skal være på forkant med vejret. De kører om natten, hvor det eneste lys nogle steder på banen, er det der kommer fra deres forlygter.

Velkommen tilbage

For at krydre dette i forvejen helt fantastiske løb, stiller Porsche nu op i den bedste kategori LMP1, som en direkte udfordrer til Audi og Toyota. Men det er ikke det eneste Porsche bringer til bordet – det er et stykke Le Mans historie der kommer tilbage.

Den legendariske Rothmans Porsche 956, vandt fire gange i træk takket være en ny måde at tænke aerodynamik. I 1982 kom Porsche ind på de første fem pladser i racet – det er altså en seriøs spiller. De seneste mange år har Porsche leveret biler til GT klassen, voldsomt modificerede gadebiler, men nu stiller de op med et fabriksteam i den bedste klasse. Deres rolle er som underdog til sejren, men i forhold til Audi er de tilbage som lillebror, og udfordren.

bl027

Rollen som storebror og de regerende mestrer på Le Mans, har Audi i den grad set sit snit til at markere. Det har affødt en række ret geniale videoer og billeder, som i vanlig Audi stil, hvad angår deres reklamer, på en humoristisk måde leverer et meget klart budskab. Se billede ovenfor og video nedenfor.

Det er jo alt sammen skæg og ballade, men hvad gør det i virkeligheden at Porsche er tilbage, skal de vinde og hvad tænker Audi – og hvad sker der egentligt, for både Audi og Porsche er ejet af det samme firma?

For at afklare det sidste, Porsche og Audi deler ikke teknologi eller blueprints, hvilket også siger sig selv. Bilerne er ret forskellige rent teknisk, men både de tyske og den japanske producent har lavet hybridbiler. I bund og grund betyder det, i Audi’s tilfælde, at der er et “flywheel” der samler energi op ved nedbremsning, som så bliver frigivet bl.a. til acceleration på forhjulene, den bliver altså en kort stund 4-hjuls trukket. Porschen samler også energi op under nedbremsning, men her bliver energien samlet i et vandkølet batteri – simpelt forklaret. Denne energi bliver ligeledes brugt på forhjulene, og giver derfor også 4-hjulstræk på bestemte tidspunkter. Toyota samler ligeledes energi ved nedbremsning, som så bliver frigivet automatisk – den vil ligeledes have 4-hjulstræk på bestemte tidspunkter. Derudover bliver udstødningen også anvendt til at skabe energi, der kan bruges til at få bilerne hurtigere over stepperne.

Porsche-919-Hybrid-22

For nogle år siden forlod Peugeot Le Mans, da de ikke økonomisk kunne retfærdiggøre afskedigelsen af mange mennesker på Peugeot fabrikkerne, og så samtidig køre denne ekstrem dyre sport. Det var rigtig ærgerligt, for så var Audi pludselig det eneste fabriksteam, og LMP1 blev derfor en konkurrence fattig affære. Heldigvis kom Toyota ind året efter i 2012 med deres hybridbil, og konkurrence blev igen spændende. Og nu, for at det ikke skal være løgn, er der endnu mere konkurrence – og det med et historisk vingesus over sig. Ydermere skal det siges, at Nissan til næste år også stiller med minimum en bil i LMP1 klassen.

Samlet set skaber det en stor konkurrence, og et helt utroligt spændende race. Le Mans er gået fra at være et race, hvor man på nogle tidspunkter giver den fuld gas, og på andre tidspunkter kan man slappe lidt mere af. Sådan er det ikke længere, der skal køres til grænsen, konkurrenter skal presses i forhåbningen om at kørerne laver fejl, eller mekanikken går i stykker. Det er en ændring der startede i forbindelse med Peugeot’s indtræden, og som kun bliver gjort endnu mere klar i dag og i de kommende år – man kan ikke lurepasse, hvis man vil vinde.

Danskere til Le Mans

Udover Tom Kristensen, kører fire andre danskere med. Jan Magnussen kører GTE pro klassen i sin Corvette #73, Christoffer Nygaard kører GTE am klassen i sin Aston Martin #98, i samme klasse finder man også den rene dansker bil med #95 – ligeledes en Aston Martin, her kører Nicki Thiim, David Heinemeier-Hansson og Kristian Poulsen. Sidst nævnte kørte med Allan Simonsen sidste år, da den forfærdelige ulykke skete.

Jan Magnussen og Corvette stiller i år op med en helt ny bil C7 R, en markant fremgang fra sidste års forældede bil, der ikke havde en chance for at vinde. Muligheden for at komme øverst på podiet i sin klasse, er bestemt til stede. Kvalifikationen viste, at Corvetten kunne køre med i toppen, og med det super proffesionelle fabrikshold – ser det godt ud.

Aston Martin #98 klarede kvalifikationen rigtig fint, bilen har ikke været udsat for nogle uheld – så det er om at håbe, at ingen ting går galt. Aston Martin #95 er selvfølgelig en spændende bil, udover at den kører mod #98, er det en ren dansker bil. Den hurtigste mand er Nicki Thiim, og han viste under kvalifikationen at han kan køre hurtigt. Men det er underordnet, tilsammen er det et stærkt mandskab og de skal nok klare sig godt, så længe de holder sig væk fra uheld.

Tom Kristensen og Audi #1 har, som det har været fortalt i mange medier, haft en mindre succesfuld start. Loïc Duval kørte galt under første træning. Han klarede uheldet, men er dog ude af Le Mans efter lægernes anvisning – Marc Gene overtog hans sæde. Bilen blev totalt ødelagt, og er blevet bygget op igen, så spørgsmålet er om de kan nå at sætte bilen om til et 24 timers race. Tom Kristensen må derfor nøjes med en outsider rolle, ikke bare i forhold til selve racet hvor Toyota ligger “lunt i svinget”, men også i forhold til de andre Audi’er.

Og så det vigtige – hvad gør Le Mans så specielt?

Da jeg begyndte at se racerløb, var det ikke F1 – det var Le Mans, der gav mig interessen i det. Det var i de dage hvor Tom Kristensen vandt det hele, hele tiden. Der var en naturlig opmærksomhed omkring Le Mans, så der blev zappet ind på TV2. Med et halv øje fulgte jeg med, og efterhånden som man ser med og kommentatorerne forklarer, endte jeg med at kigge med i flere timer – uden rigtig at tænke over det. Tiden gik, og solen gik ned over Le Mans, og magien begyndte stille og roligt at opstå.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Le Mans varer 24 timer, det er lidt løbets kendemærke. Og det betyder en del, for selvom bilerne er blevet testet igennem flere dage, er der en ting man ikke kan teste sig imod – 56 andre biler med hver 3 chauffører. Ikke alle holder sig indenfor banen, der bliver slynget småsten, gummirester og andet godt ind på banen. Kombineret med en bane hvor størstedelen er offentlig vej, dvs ujævn, står bilerne i en potentiel ukendt situation. Ikke nok med at bilen altså stemplerne, bremserne, koblingen det hele er under maksimalt pres, og køreren også giver alt hvad han har, opstår en række ukendte faktorer. Resultatet af alt dette, begynder at få sin indvirkning ved nattetimerne, når fårene bliver skilt fra bukkene, perfekt udviklet biler og biler der bare er udviklet.

Trætheden blandt kørerne begynder at melde sig, temperaturen er faldet og vejgrebet er ikke som det var sidst man sad i bilen, for 6 timer siden – og så begynder fejlene at melde sig. En dårlig nedbremsning og bilen er endt i grusgraven, bilen slæber sig ud igen og ind på banen. En større mængde sten og grus bliver slæbt med ind, en bil kommer rundt i samme sving uden at køre af, men kan ikke undgå de små skarpe sten, der netop er blevet slynget ind på banen. Efter en runde får bilen en punktering, en anden kan få et ødelagt køleranlæg, en tredje kører barer igennem. Det er umuligt at vide, hvem der bliver ramt af disse uheld, men det kan ske for alle – og det er typisk Le Mans.

Om natten er der ikke kameraer på hele banen pga. mørket, så man følger mest med i hvad der sker i pit-området. Og her kommer mange biler ind med punkteringer, eller skal have renset køleren efter turen i grusgraven. Og her begyndte min fascination. Lige meget hvor ødelagt en bil er (de skal kunne køre tilbage til pitten af egen kraft), bliver de reparet og skruet sammen, for at komme ud at køre igen. Nogle gange bliver bilerne sågar repareret vha. gaffatape. En ting er sikkert, vi skal ud at køre igen. På et tidspunkt, ved holdet godt om de vinder eller ej, men uanset hvor sort det ser ud skal bilen hjem, om de så skal skubbe den i mål. Æren ligger lige så meget i, at komme over målstregen.

Endnu en grund til min fascination, er natkørsel. 330 km/t ned af langstrækningerne, 240 km/t ned af tæt traffikerede offentligeveje. Om natten kan der ske meget, og kørerne har kun bilens forlygter og deres talent til at få dem gennem nattens strabadser. Se videon nedenfor – man kan kun blive imponeret.

Om natten kommer muligheden også for noget andet betagende og smukt ved Le Mans; bremseskiver. I daglyset er det ikke til at se, men i nattelyset er det umuligt ikke at blive betaget af. Ingen hemmelighed er det, at bremseskiverne bliver varme, men at de bliver glorøde kan kun ses i mørket. Endnu et helt specielt syn, man kun ser til Le Mans.

POTW_ToyotaTS030_16to9

Så i løbet af nattens mulm og mørke, udgår nogle biler andre ser helt anderledes ud end da solen gik ned. Men efter en intens nat, hvor der konstant sker uheld, og for ikke at glemme; de hurtigste tider bliver sat, begynder solen stille og rolig at stå op over Le Mans. Et syn der er lige så smukt, som nattens udfoldelser. Specielt igennem Dunlup chicanen, når bilerne kommer over den lille bakke, viser det på smukkeste vis hvorfor et 24-timers løb er noget helt specielt.

24 Hours of Le Mans

Og så efter 22 timer begynder det at regne, på Le Mans er det et sjovt problem. Banen er som sagt 13,6 km. lang, 3 gange længere end gennemsnitlige F1 baner. Det betyder, at det kan regne på et område af banen, imens det er knastørt et andet sted – og hvilke dæk skal man så have på, og køreren skal for alt i verden være klar over, at der kan være nedsat grip et bestemt sted på banen. Racet kan blive slået i stykker, eller vundet hvis den rigtige eller forkerte beslutning bliver taget.

Efter 24 timer, hvor den vindende bil kun har holdt stille mellem 30-45 minutter af racet, bliver en vinder kåret. Vinderen har ikke bare kunne holde bilen på banen, mekanikerne har ikke lavet nogle fejl, ingeniørerne på pitwall’en har taget alle de rigtige beslutninger. Og det er stort set kun hvad man kan love, hvert Le Mans byder altid på noget uventet – og det er det fantastiske. Le Mans er som Breaking Bad eller Mad Men, man skal lige igang med de første par afsnit (timer), og så kan man ikke vente med at se hvad der sker i næste time, og næste time igen.

Velkommen tilbage til Le Mans 2014

Audi-Welcome-Back-Porsche

Lidt til at varme op med og følge

Her har jeg lagt nogle fede videoer op, samt nogle links man med god samvittighed kan gå ind på, for at finde information om løbet.

En omgang på Le Mans

Audi lavede to fantastiske dokumentarer med deres sejre i 2008 og 2011.

Links der er værd at gå ind på

Endurance info

Le Mans officielle hjemmeside

Følg denne liste jeg har lavet, det er tweets der opdaterer om hvad der foregår ude på banen. Stort set i real-time.

Søg på Twitter efter hashtag’et LM24 og 24LM

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *