09 Feb

Købeklubbernes holdeplads

Man City

Premier League-klubberne har det største forbrug i international fodbold og har alene i indeværende sæson brugt godt ti milliarder kroner på nye spillere. Men hvem bruger egentlig mest, og hvem bruger mindst? Sport fortalt giver dig svaret.    

Af Kristoffer Lottrup

Den lidet flatterende betegnelse ”købeklub” indgår ofte i fodboldfaglige diskussioner. Der hersker en udbredt, romantisk forestilling om ”ægte” fodboldklubber, der holder fast i talentudvikling og integritet frem for mange og dyre spillerindkøb, der kan sikre en kortsigtet succes, generere øget trøjesalg og tilfredsstille dele af fanbasens ubændige trang til nye spillere.

Disse klubber er bare svære at få øje på. I Danmark fremstår AaB som et godt eksempel, hvor kombinationen af nærmest kronisk dårlig økonomi og meget solidt talentarbejde har resulteret i en smuk fortælling om et tophold, der i usædvanlig høj grad består af spillere (nordjyder) af egen avl. I Ajax Amsterdam har talentfabrikken ligeledes topprioritet, og det ene stortalent efter det andet sendes da også til større europæiske klubber sæson efter sæson. Ajax er tilmed en af de finansielt set mest stabile klubber i Europa.

Der findes naturligvis flere lignende eksempler, men faktum er, at en stærkt overvejende del af klubberne i de europæiske topligaer ser stort på romantikken og hellere end gerne køber dyrt ind — og ofte med overtræk på kontoen.

I tilfældet Premier League stopper diskussionen nærmest med at give mening. Forbruget i Englands bedste række er astronomisk, og år efter år sættes nye transferrekorder. Selvom det netop overstående januarvindue vanen tro gik ret stille for sig, fik oprykkeren Watford alligevel brugt flest penge af alle på tværs af de europæiske ligaer, mens Mike Ashley og Newcastle udspenderede hele La Liga. Dertil kommer den over 50 milliarder kroner dyre tv-aftale, som Premier League-klubberne får del i over de næste tre sæsoner.

Ikke desto mindre diskuteres det ofte, hvilke klubber der fortjener købeklubprædikatet mest. United er ekstra svage, fordi de har brugt enorme summer i de seneste sommervinduer, Arsenal har mere integritet end de fleste, og det er meeega fortjent, at Tottenham har succes, når man tænker på, hvor ”lidt” de har brugt i forhold til de fleste andre tophold.

Spørgsmålet er, om ovenstående og andre antagelser holder?   

For at give nogle af svarende, har Sport fortalt kigget nærmere på de seneste små ti års køb og salg i Premier League. Det handler ikke så meget om at kåre den største købeklub. Det er snarere et forsøg på at nuancere opfattelsen af Premier League-klubbernes ageren på transfermarkedet og ruge ud blandt eventuelle fejlfortolkninger.

Hvem har brugt mest, og hvem har brugt mindst? Hvem er gode til at sælge, og findes der overhovedet en klub i Premier League, der i løbet af det seneste årti har solgt for mere, end de har købt?

Det har vi gjort

Først lidt om selve undersøgelsen. Vi starter i sommervinduet 2006 og slutter med udgangen af januar i år. Dermed udgør undersøgelsesperioden de sidste ti sæsoners transfervinduer. Perioden er mest af alt et udtryk for, at vi skal starte og slutte et sted. Vi kunne ligeså godt have undersøgt de seneste 5 eller 15 år, og i så fald ville billedet naturligvis være et andet.

Der er sket en hel del i perioden. For ti år siden var verdens 137. rigeste mand (2015-tal) stadig relativt ny som Chelsea-ejer, men i løbet af oligarkens første tre sæsoner fra 2003 til 2006 nåede han alligevel af skifte stort set hele truppen ud.

Manchester City blev først overtaget af Sheikh Mansour i 2008, men var ganske vist også gode til at bruge penge under den lækre kombination af Thaksin Shinawatra og “Svennis” Eriksson.   

Indtil for godt et halvt år siden havde Bournemouth aldrig spillet i Premier League, mens Watford i perioden kun har optrådt i den bedste engelske række i indeværende sæson samt 2006/2007-sæsonen, hvor de sluttede sidst. 

Dertil kommer alle de klubber, der har været en større eller mindre del af Premier League i løbet af de sidste 9,5 år, men som ikke længere er det. Klubber som Fulham, Portsmouth og Wigan er også en del af fortællingen om forbruget i Premier League, men de og resten af denne gruppe af klubber er ikke med i undersøgelsen.

Der kan i sagens natur være delte meninger om, hvorvidt klubberne har brugt pengene fornuftigt, og om de forskellige forhold, der har spillet ind i forbindelse med de enkelte handler. Den side af sagen tager indlægget ikke stilling til, ligesom det heller ikke diskuteres, om titler retfærdiggør store transfersummer eller ej.

Til gengæld serverer vi en sammenlagt oversigt over de 20 nuværende Premier League-klubbers køb og salg fra 2006 og frem.

Tallene er hentet fra Tranfermarkts database, og klubberne er rangeret efter forbrug. Alle beløb er i millioner pund, og det endelige beløb er rundet op eller ned til nærmeste hele tal. Pundet står i dag i cirka 9,66.

Manchester City

Køb: 861

Salg: 223

Balance: -638

Man fristes til at sige selvfølgelig. Det ligner nærmest en intern konkurrence mellem Sheikh Mansour og PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi om, hvem der kan smide fleste penge efter verdens bedste fodboldspillere. Noget skal de også bruge deres milliarder på.

City har i øvrigt brugt mere end Real Madrid i perioden. Kongeklubben har begrænset sig til at bruge 848 millioner pund på spillere, mens de har solgt for 379 millioner pund. Balancen er dermed på -469 millioner pund.

I sommer fejrede Manchester City UEFA’s lempede krav til Financial Fairplay ved at slå klubbens egen transferrekord to gange. Kevin De Bruyne blev hentet for 55,5 millioner pund, mens Liverpool skulle have 47 millioner pund for Raheem Sterling.

City satte også ny Premier League-rekord ved at bruge små 153 millioner pund i løbet af et enkelt transfervindue. Tænk, hvis Financial Fairplay aldrig var blevet indført.

I 2006/2007-sæsonen hed Citys dyreste indkøb Andreas Isaksson. Han kostede 2,25 millioner pund. 

Chelsea

Køb: 676

Salg: 410

Balance: -266

At Chelsea har brugt næstflest makroner kommer nok heller ikke som en overraskelse for ret mange. Det hører også med til historien, at klubben i perioden 2003-2006 brugte 316 millioner pund på spillere som Crespo, Makélélé, Veron, Drogba, Carvalho og Robben.

Når man scroller nedad listen med Chelsea-handler, gør de mange lejeaftaler desuden indtryk. Alene i denne sæson har Chelsea 39 spillere på græs hos andre klubber, mens 40 spillere var udlånt sæsonen før!

Hvis nogen skulle have glemt det, er Fernando Torres Chelseas dyreste indkøb nogensinde. Han kostede 43,88 millioner pund eller 2,2 millioner pund per mål.

Liverpool

Køb: 609

Salg: 390

Balance: -219

Liverpool er gode til at bruge penge. De er til gengæld også ret gode til at ramme forbi på transfermarkedet. Bevares, Liverpool skal have stor ros for fornuftige køb som Emre Can (9 millioner pund), Coutinho (9,75 millioner pund) og Luis Suarez (19,88 millioner pund). Men for hver en Can, en Coutinho og en Suarez er der en Dejan Lovren (19 millioner pund), en Mario Balotelli (15 millioner pund) og en Andy Carroll (30,75 millioner pund!).

Liverpool handler generelt meget i Premier League, hvilket også spiller en vis rolle for deres store forbrug. Udover at have overført cirka 60 millioner pund til Southampton i løbet af de sidste to sommervinduer har Liverpool hentet folk som Simon Mignolet, Daniel Sturridge, Joe Allen, Stewart Downing, Jordan Henderson, Robbie Keane og ikke mindst lækre Charlie Adam i andre Premier League-klubber. Det bliver det ikke billigere af.

Manchester United

Køb: 585

Salg: 286

Balance: -299

Uniteds indkøbspolitik har ændret sig markant efter ansættelsen af Hollands gladeste mand. I løbet af Louis van Gaals små to sæsoner i klubben har United brugt 252 millioner pund på nye spillere. I sidste sæson satte man i øvrigt foreløbig rekord for flest transferudgifter i ét vindue, da man brugte 147 millioner pund på Angel Di Maria, Luke Shaw og kompagni. Den rekord har City som nævnt slået i år.

I løbet af Sir Alex’ sidste syv sæsoner i klubben brugte man små 39 millioner pund i snit per sæson.

Bebé kostede i øvrigt 6,6 millioner pund.

Tottenham

Køb: 516

Salg: 426

Balance: -90

Den er god nok. Tottenham har et stort forbrug — det femtestørste i Premier League. Klubbens indkøbspolitik har i mange år mindet lidt om Liverpools, hvor man under skiftende managers har tyret pund efter mere eller mindre håbefulde spillere. Paulinho (15 millioner pund), David Bentley (16,5 millioner pund) og Roman Pavlyuchenko (13 millioner pund) er tre blandt flere.

Érik Lamela, Heung-Min Son og floppet Roberto Soldado deler titlen som Tottenhams dyreste indkøb nogensinde. De blev hver især købt for 22,5 millioner pund.

Til gengæld er London-klubben også gode til at sælge spillere. Man skummede for alvor fløden ved salget af Gareth Bale, der blev købt for 11 millioner pund i 2007 og solgt for 75,75 millioner pund i 2014 — den dyreste handel i fodboldhistorien. Derudover betalte Manchester United henholdsvis 20 og 28,5 millioner pund for Michael Carrick og Dimitar Berbatov. Og så kræver det altså sin købmand at få over 5,5 millioner pund for Helder Postiga (Postigol).

Arsenal

Køb: 324

Salg: 260

Balance: -64

Det er ikke helt forkert, når Arsenal-supporterne og flere neutrale aktører hylder Arsenal som værende Premier Leagues duks, når det handler om transfers. Et enormt dyrt (og flot og moderne) stadion har blandt andet betydet, at Arsene Wenger i en længere periode ikke var i nærheden af at have de samme midler som de nærmeste konkurrenter. Derudover kan Wenger bare ikke få nok unge typer som Yaya Sanogo. 

De seneste knap ti års Arsenal-forbrug svarer til, hvad City har spenderet på mindre end fire. Til gengæld har The Gunners blot vundet 4 trofæer mod Citys 5, Chelseas 11 og Uniteds 14 i samme periode — det evige modargument.

Noget tyder da også på, at Wenger og Arsenal igen er klar til at bruge penge, nu hvor Emirates er betalt. Klubbens to dyreste signings nogensinde — Mesut Özil (34,5 millioner pund) og Alexis Sánchez (32 millioner pund) blev hentet op til forrige og sidste sæson.

Sunderland

Køb: 281

Salg: 127

Balance: -154

I løbet af de sidste små ti år har Sunderland brugt flere penge end ærkerivalerne fra Newcastle. Dyreste mand i tidens løb er Ghana-helten/hiphopperen Asamoah Gyan, der blev hentet for 12 millioner pund ovenpå VM 2010.

Ellers er Sunderland-annalerne proppet med middelmådige spillere. Fem millioner her og fem millioner der for spillere som Danny Graham og Emanuele Giaccherini rækker ganske enkelt ikke til mere end den helt tunge ende af tabellen.

Newcastle

Køb: 256

Salg: 179

Balance: -77

Newcastle har i en kombination af panik, pletvis optimisme og Mike Ashley købt stort ind på det seneste. I denne sæson alene har Skaderne købt ind for over 80 millioner pund.

Linjen til Frankrig er fortsat varm, og har været det siden Alan Pardew hentede Yohan Cabaye i 2011 for små fire millioner pund. Siden er flere end ti franskmænd hentet til klubben med blandet succes. Købet af Moussa Sissoko i Toulouse for 1,88 millioner pund i januar 2013 må siges at være godt købmandsskab. Indkøbene af Rémy Cabella og Florian Thauvin fortæller en anden historie.

Det skal naturligvis også med, at Newcastle rykkede ud af Premier League i 2009. I den efterfølgende sæson i Championship brugte man kun godt 6 millioner pund på nye spillere som Leon Best og Wayne Routledge. De var i øvrigt med at sikre en øjeblikkelig tilbagevenden til Premier League, da Newcastle vandt den næstbedste række ganske suverænt i 2009/2010. 

Aston Villa

Køb: 253

Salg: 149

Balance: 104

De har dårlig timing i Villa. Af alle de år, de kunne have rykket ned, er 2016 virkelig et dårligt tidspunkt. Tv-milliarderne ruller fra næste sæson, men det ser unægteligt ud som om, det bliver uden Aston Villa i den bedste engelske række.

Birmingham-klubben købte ellers godt ind til denne sæson med etablerede navne som Joleon Lescott, Scott Sinclair og Jordan Ayew, men tabet af Christian Benteke og Fabian Delph har været for stort.

Den dyreste dreng i Villa-historien hedder Darren Bent og kostede 16 millioner pund i 2010.

De to største salg er begge røget til Liverpool, der betalte henholdsvis 35 millioner for Benteke og 17 millioner for Stewart Downing.

West Ham

Køb: 238

Salg: 147

Balance: -91

Som et tidligere indlæg på Sport fortalt har beskrevet, sker der ting og sager i West Ham. Klubben er kommet til penge, og forbruget er da også kun steget fra sæson til sæson i de sidste fem-seks år. Vi skal helt tilbage til sæsonerne 2006/2007 og 2007/2008 for at finde en lignende transferaktiviet.

Dengang stod der Carlos Tévez, Javier Masherano og Craig Bellamy på kontrakterne. I dag er de nok godt tilfredse med, at de betalte Marseille 11,25 millioner pund for at overtage Dimitri Payet.

Andy Carroll topper i øvrigt listen som dyreste West Ham-indkøb gennem tiderne (13 millioner pund). Han er virkelig blevet handlet for mange millioner.

Everton

Køb: 192

Salg: 129

Balance: -63

To amerikanere er angiveligt tæt på at betale 200 millioner pund for at overtage ejerskabet af Everton. Det vil givetvis højne klubbens transferaktiviet, der ikke har været voldsom i de sidste ti sæsoner. Udover købet af Romelu Lukaku for 26 millioner pund er det så som så med store transfers i Everton.

I de sidste to sæsoner er der dog blevet købt ind for plus 30 millioner om året, men generelt har Everton sjældent betalt mere end fem-ti millioner per spiller.

Undtagelserne hedder Marouane Fellaini (16 millioner pund i 2008), Yakubu (12 millioner pund i 2007) og James Mccarthy (12 millioner i 2013). Den allernyeste tilføljelse til truppen, Oumar Niasse, er Evertons tredjedyreste spiller nogensinde. Han kostede 13,5 millioner pund. 

Southampton

Køb: 186

Salg: 179

Balance: -7

Southampton kommer tættest på at være klubben, der sælger for mere, end de køber ind. Den sydengelske talentfabrik har i undersøgelsesperioden hentet 147 millioner pund alene på salg af Luke Shaw, Morgan Schneiderlin, Adam Lallana, Dejan Lovren, Calum Chambers, Nathaniel Clyne, Gareth Bale og Alex Oxlade-Chamberlain.

Sadio Mané (købt for 11,25 millioner pund) er næste store indtægtskilde.

Det imponerende talent- og scoutingarbejde i Southampton er indiskutabelt. Ligner den mest “ægte” klub i Premier League.

Ikke desto mindre er Southampton også en købeklub. I denne sæson er seks nye ansigter kommet til. Blandt dem Virgil van Dijk for 12 millioner pund. Året før blev syv nye spillere tilføjet til truppen. Her kostede førnævnte Sadio Mané 11,12 millioner pund, mens The Saints betalte godt 11 millioner for Shane Long.

Stoke

Køb: 151

Salg: 41

Balance: -110

Stoke er et glimrende eksempel på, hvor meget pengene vokser i Premier League. The Potters har på ingen tid ændret sig fra ligaens mest destruktive hold til at have ligeså mange Champions League-vindere i truppen som United og Chelsea.

Stoke har sprængt rammerne for transferbudgettet i denne sæson, hvor klubben har brugt over 40 millioner pund på nye spillere. I slutningen af januarvinduet satte Stoke desuden ny intern transferrekord, da de hentede Giannelli Imbula i Porto for over 18 millioner pund.

Til gengæld købte “det gamle” Stoke blot ind for omkring seks millioner pund i de to forgående sæsoner.

West Bromwich

Køb: 125

Salg: 70

Balance: -55

Knastørre WBA elsker frie transfers (fx Nicolas Anelka) og bruger generelt ikke mange penge. At Jonny Evans er klubbens femtedyreste indkøb nogensinde (6,25 millioner pund) siger en del.

Ikke desto mindre har klubben som så mange andre brugt ekstra mange penge i år. Tony Pulis har fået spillere for over 32 millioner pund i denne sæson, og det er såmænd rekord. Dyreste mand i klubbens historie kom i sommerens tranfervindue. Han hedder José Salomón Rondón og kostede 12,75 millioner pund.

Norwich

Køb: 103

Salg: 45

Balance: -58

Med købet af Skotlands Messi og Wolfsburgs Timm Klose har også Norwich slået klubbens hidtidige transferrekorder i denne sæson. Låneaftaler medregnet har Kanariefuglene hentet 15 nye spillere i indeværende sæson for i alt 36 millioner pund.

Steven Naismith og Timm Klose kostede henholdsvis 8 og 9 millioner pund og indtager første- og andenpladsen på klubbens rekordliste over dyreste indkøb.

Man glemmer måske, at Norwich har været en fast del af Premier League siden 2011, men det har de altså. 94 af de 103 millioner pund er brugt siden da. 

Swansea

Køb: 97

Salg: 88

Balance: -9

Svanerne driver også en god forretning. Rekordsalget af Wilfred Bony, som Mister Laudrup hentede for små 11 millioner i 2013, for 24 millioner pund fylder en del i regnskabet.

Swansea satte klubrekord, da de brugte 31 millioner pund forud for sidste sæson. I 2006/2007 spillede klubben League One-fodbold og købte spillere for en million pund.

Leicester

Køb: 86

Salg: 21

Balance: -65

Leicester, Leicester, Leicester. For at holde kog i euforien følger her, hvad Leicester har brugt på Kasper Schmeichel, Robert Huth, N’Golo Kanté, Riyad Mahrez og Jamie Vardy: De fem profiler har til sammen kostet godt 13 millioner pund. Det er godt en million pund mindre, end hvad Tottenham smed efter Paulinho for et par sæsoner siden.

Duoen Mahrez og Vardy kostede henholdsvis 375.000 og 930.000 pund. De to har til sammen været involveret i 43 scoringer (mål/assists) i Premier League i år. 

55 af de 86 millioner pund har Leicester brugt i løbet af denne sæson og sidste sæson.

Derudover skal det lige med, at Leicester hentede Jimmy Nielsen på en fri transfer i AaB i 2007.

Crystal Palace

Køb: 83

Salg: 45

Balance: -38

At Crystal Palace har været tilbage i det fine selskab i de sidste tre sæsoner afspejles tydeligt i klubbens transferaktiviet. Små 70 millioner pund er spenderet på nye spilllere siden 2013.

Dyreste mand er ikke overraskende Yohan Cabaye, der kostede 10 millioner i sommer. Dertil kan nævnes, at de otte dyreste Palace-indkøb gennem tiderne er kommet til klubben fra 2013 og frem.

Watford

Køb: 82

Salg: 47

Balance: -35

Watford og Pozzo-familien er kommet til penge efter oprykningen til Premier League. Klubben har alene i denne sæson spenderet 63 millioner pund. I løbet af de forrige ni sæsoner blev der kun fyret 19 millioner pund af på nye spillere.

Watford har købt de ni dyreste spillere i klubbens historie i denne sæson og har i øvrigt hentet hele 21 spillere siden juli.

Bournemouth

Køb: 51

Salg: 8

Balance: -43

Oprykkerne fra Bournemouth ikoniserer om nogen, hvad det vil betyder for en klubs økonomi at rykke fra Championship til Premier League.

Den sympatiske sydengelske klub har siden sommervinduet åbnede brugt lidt over 41 millioner pund på nye spillere. I løbet af ni foregående sæsoner brugte klubben blot ti millioner pund. Fra sæsonen 2006/07 til 2010/11, hvor Bournemouth spillede i henholdsvis League One og League Two lød klubbens udgifter til nye spillere på 229.000 pund.

De seks dyreste spillere i klubbens historie er købt i denne sæson. Benik Afobe topper listen med et prisskilt på ti millioner pund.

Afsluttende bemærkninger

En form for konklusion må være, at så godt som alle klubber i Premier League er købeklubber.

Southampton er en art undtagelse og fremstår mere som en sælgerklub. Men The Saints køber også mange spillere, blandt andet fordi de hele tiden sælger deres profiler til de større klubber.

Det er også tydeligt, at forbruget i Premier League er vokset i de seneste sæsoner. En række klubber har slået egne og andres transferrekorder især i denne og sidste sæson. Med næste års groteske tv-indtægter og tilgangen af Pep Guardiola med flere er det oplagt at udviklingen fortsætter.

Det bliver voldsomt interessant at se, om endnu flere penge endelig vil tippe balancen og sende flere af de allerbedste spillere i verden til England og ikke Madrid, Barcelona, München og Paris. Hvem ved, måske begynder de engelske klubber sågar at vinde europæiske titler igen. Nå, det tager vi op i et senere indlæg.

For lige at svare på indledende spørgsmål: Ingen Premier League-klubber sælger for mere, end de køber. City har købt for mest, og Tottenham har solgt for mest.

Vi glæder os allerede til 1. juli.

2 thoughts on “Købeklubbernes holdeplads

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *