17 Jan

Kesslers perfekte slag – og hvorfor boksning er mere end slagsmål

kessler-brian-magee

Boksning har gennem tiden udviklet sig fra mere eller mindre organiseret slagsmål til en seriøs sport, hvor teknik og taktik er mindst lige så vigtig som fysisk styrke. Det er Mikkel Kesslers afgørende slag i sejren over Brian Magee et perfekt eksempel på.

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Boksning er en sport, der deler mange menneskers holdninger. Flere vil gå så langt som at sige, at boksning slet ikke er en sport, men blot brutalt slagsmål. Det sidste kan man finde mange argumenter for. Boksning handler jo om at slå på hinanden og i sidste ende at slå sin modstander i gulvet – lighederne til et gadeslagsmål er slående.

Men boksning er mere end det. Det kan være svært for den utrænede tilskuer at aflure alle finesserne i en boksekamp, og det er nok en af grundende til, at mange blot ser to personer slå på hinanden. Men du kommer ikke langt i boksesporten, hvis du kun har erfaring fra slagsmål, eller kun kan præstere en hård lige højre. For at komme til tops er det nødvendigt med langt flere egenskaber – taktiske og tekniske såvel som fysiske – og deri ligger netop det sportslige element.

Alt starter hos Homer

Boksning har sine rødder i oldtiden. Således kan man allerede i Illiadens sang 23 læse en dramatisk beskrivelse af en boksekamp som en del af en række konkurrencer til ære for den døde Patroklos.

Homer beretter således om Epeios sejr over Eurayalus (kan springes over):


Achilleus:

Atreus’s Sønner! Achaiske Mænd i Bryniehoser!

To af de dygtigste Mænd til en Kamp om disse jeg byder,

Djervt med løftede Næver at slaaes, og den som Apollon

Seier forunder og Mændene her erkjende for stærkest,

Han hjemføre til Telt det slidudholdende Muuldyr,

Hvo som derimod taber, han nøies med Tvillingpokalen!

Epeios:

Træd nu frem, hvo der agter den Tvillingpokal sig at vinde,

Mulen, det troer jeg forvist, skal ei nogen anden Achaier

Vinde fra mig i Baxning, jeg holder mig selv for den Første.

Kjød jeg knuser, og Knogler itu jeg slaaer med min Næve,

Derfor var sikkert det bedst, om Liigbegjængerne blev her,

At de kan bære ham bort, naar min Haand har i Gulvet ham kastet

Homer:

Saa han talte, da taug de qvær, og forstummed tilhobe.

Ikkun den herlige Mand Euryalos dristed sig mod ham.

Han var den Konning Mekisteus’s Søn, den Talaionides.

Og da de havde sig gjordet, da treen de frem udi Ringen.

Først deres vældige Næver til Dyst de løfted i Veiret,

Foer saa hinanden tillivs og mænged de dygtige Hænder,

Vildt fra Kjæverne lød de kladskende Drag, medens Sveden

Randt ad Lemmerne ned, da hæved sig stærken Epeios

Høit, og sin speidende Fiende paa Kinden han slog, saa han ikke

Mægted paa Been at staae, brat segned de kraftige Lemmer.

Som naar en Fisk opspringer af Søe for den kulende Nordvind

Tæt under Land mellem Tanget, men strax bedækkes af Bølgen,

Saaledes sprang efter Faldet han op, men Helten Epeios

Greb ham i Arm og reiste ham op; strax stimled hans Venner

Trindt ham og førte ham bort, mat Fødderne slæbte mod Jorden,

Blod i Klumper han spytted, og Hovedet hang til en Side;

 

Det er en meget idealiserende beskrivelse af noget, som i virkeligheden har været en ret brutal begivenhed. Ingen regler, ingen runder, ingen hvileperioder og ingen vægtklasser – vinderen var den, der slog sin modstander ud. Boksning startede derfor som en form for organiseret slagsmål. Men siden antikken har boksningen gennemgået en lang udvikling, hvor flere ændringer har bidraget til at modernisere sporten og fjerne de mere eller mindre barbariske elementer.

Først kom handskerne

Den mest afgørende ændring var indførelsen af boksehandsker. Handsker blev formelt indført allerede i 1867, da Queensberryreglementet erstattede London Prize Ring RulesLondon Prize Ring Rules var en liste på blot syv regler, der strakte sig tilbage til 1743. Den vigtigste var, at man ikke måtte slå en modstander, der lå ned, og at en bokser havde 30 sekunder til at rejse sig efter en knockdown. Ellers var der i høj grad frit spil. Først i 1838 blev reglerne revideret, så det blev forbudt at sparke, bruge sten i hænderne eller have pigge i skoene!!

Queensberryreglementet var mere omfattende og var en klar modernisering af sporten. Handskerne var den mest centrale ændring, men det blev først reelt en del af sporten i 1892, da den sidste såkaldte nævekæmper John L. Sullivan (som mange måske kan huske fra diverse 90’er computerspil) satte titlen på spil mod den moderne James J. Corbett. Det var første gang, der blev brugt handsker i en titelkamp om verdensmesterskabet i boksning.

276 gange i gulvet!

Handsker var dog ikke det eneste, som blev indført med Queensberryreglementet. En anden ændring var rundeinddeling. Tidligere havde boksekampe haft et uendeligt antal runder af varierende varighed. Hver runde varede, til en af bokserne blev slået i gulvet. Kom han op inden 30 sekunder, kunne kampen fortsætte til runde to. Der var derfor ingen tidsgrænse, og mange kampe endte uafgjort. Den længste kamp registeret var da Jack Jones slog Patsy Tunney i 1825. Da nåede kampen op på 276 runder (og dermed 276 knockdowns!!), inden afgørelsen faldt efter 4½ time.

Queensberryreglementet formaliserede rundeinddelingen i en kamp, således at hver runde skulle vare tre minutter med ét minuts pause mellem hver. I 1891 introducerede en privat bokseklub i London desuden et pointsystem, så dommere fremover kunne afgøre en kamp. Professionelle kampe havde dog stadigvæk oftest et uendeligt antal runder, hvorfor udholdenhed og tålmodighed ofte var afgørende. I 1910’erne og 1920’erne begyndte man dog gradvist at indføre en grænse på 15 runder, som langsomt blev normen. I dag er der 12 runder i en titelkamp.

Mere end rå styrke

Indførelsen af et begrænset antal af runder, og dermed pointsejre, betød, at nye elementer blev vigtige i boksesporten. Det blev eksempelvis vigtigere at ramme rent end at ramme hårdt, hvis man gik efter en sejr på point. Timing af energiforbrug, taktisk forberedelse i forhold til den enkelte modstander samt teknik blev opprioriteret på bekostning af ren råstyrke.

Beskyttelsen af bokserne blev desuden styrket. I 1929 blev det besluttet, at kamplederen skulle være til stede i ringen, hvilket gjorde sporten mere disciplineret. I 1931 blev det tilladt at bære cup og tandbeskytter, og i 1950 blev det bestemt, at en kamp skulle stoppes efter den 3. tælling.

En anden helt central ændring af sporten var indførelsen af vægtklasser. I starten af 1800-tallet var der ikke vægtklasser, men det ændrede sig. I begyndelsen af 1900-tallet blev der nedfældet faste vægtklasser i en række store bokseklubber rundt om i verden, og det udmøntede sig i professionelle vægtklasser i de senere bokseforbund i USA.

Professionaliseringen af sporten og de stigende pengebeløb krævede, at bokserne konkurrerede på nogenlunde lige vilkår. Derfor blev vægtklasserne en fast del af sporten, og medvirkede som sådan til yderligere at løfte boksning ind i sportens verden og væk fra slagsmållignende tilstande. I starten blev der etableret otte forskellige vægtklasser, som siden kom til at gå under betegnelsen The glamour Divisions, hvor sværvægt var den øverste og mest prestigefyldte.

Muhammad Ali’s revolution

De mange ændringer og professionaliseringen af sporten bragte nye tekniske landvindinger med sig. I 60’erne gjorde den unge Cassius Clay sin entre i bokseverdenen, og inden han skiftede navn til Muhammad Ali, nåede han at sætte nye standarder for sporten. I 1964 fik han i sin kun tyvende kamp chancen mod den regerende verdensmester Sonny Liston, som ingen andre i vægtklassen turde møde. Liston gik under øgenavnet The Big Bear, og var kendt for sine hårde slag og brutale knockouts. Men Cassius Clay viste, at styrke ikke er nok. Han revolutionerede på mange måde de tekniske aspekter af sporten blandt andet ved at benytte benarbejde aktivt i sine kampe, og mod Liston overstrålede han den regerende mester i hurtighed og teknik.

Clay brugte lette og hurtige jabs, mens Liston brugte sin styrke i færre men hårde slag. Allerede i første runde var det klart, hvor det bar hen. Se nedenfor hvordan Clay undviger Listons tunge slag, mens han danser rundt på sine ben og rammer sin modstander med en række lette men præcise jabs (Clay starter nederst i højre hjørne).

Det ser let ud. Meget sigende begyndte Clay senere at beskrive sin boksestil med de berømte ord: Float like a butterfly, sting like a bee.

Liston kommer ikke ud til sjette omgang grundet en skade påført af Clay. Allerede året efter får han en rematch, hvor Clay som regerende mester slår Liston ud med et slag, som er blevet legendarisk for sin hurtighed under betegnelsen the phantom punch. Se slaget her:

Sværvægt mister præstige

De forskellige vægtklasser skiller sig ud fra hinanden i den forstand, at styrke betyder mere i de tungere vægtklasser, som derfor oftere bliver afgjort på knockout. Omvendt er de lettere klasser mere teknisk baserede, mens de også i højere grad går tiden ud. Efter murens fald har sværvægt i manges øjne mistet noget af sin prestige. Der er ingen øvre vægtgrænse i sværvægt, og det har medført, at de tekniske aspekter fylder meget lidt i vægtklassen.

Det er eksempelvis ikke særlig kønt at se den russiske kæmpe Nikolai Valuev (213 cm) smadre sine ofte meget mindre modstandere. Se her, hvordan Valuev smadrer Brians Nielsens tidligere overmand, Dick Ryan.

Det perfekte slag

Udviklingen har betydet, at andre vægtklasser er begyndt at fylde mere. Én af dem er super-mellemvægt, som først blev introduceret i 1984. Det er her, danske Mikkel Kessler har gjort karriere. Og jeg vil netop slutte denne korte introduktion til boksningens sportslige udvikling ved Mikkel Kesslers seneste sejr. Det afgørende slag mod Brian Magee illustrerer nemlig til perfektion, hvorfor boksning er meget mere end blot brutalt slagsmål.

Kessler bokser kontrolleret fra starten, og sender ikke unødvendige slag af sted. Han timer sine bevægelser, og går målrettet efter det stød, som han ved, Magee er sårbar over for. Kesslers tidligere – og kommende – modstander Carl Froch var i studiet på Sky Sport, hvor han fortalte, at han dagen inden havde rådgivet Kessler til at gå efter et dybt stød. Froch kender Magee ret godt, og hans råd blev da også fuldt til døren.

I anden omgang rammer Kessler med et dybt højre stød. Fra en høj position fra højre, rammer han dybt i kroppen til venstre. Det er – som Kesslers manager Kalle Sauerland korrekt gjorde opmærksom på efter kampen – et af de sværeste slag at slå, for armen skal rejse helt over i det modsatte hjørne af modstanderens krop – øverst fra højre til nederst venstre. Det er svært at time og kræver både hurtighed og præcision. Se slaget her:

Knockout of the year

Sejren over Magee var ikke en knockout. Magee blev stoppet runden efter på en teknisk knockout. Men slaget i anden omgang var den direkte årsag. Herefter var det kun et spørgsmål om tid, før Magee ikke ville kunne holde smerterne ud længere. I sin forrige kamp vandt Kessler på knockout mod amerikaneren Allan Green. Det afgørende slag var et ufattelig hårdt venstre hook, som ramte Green direkte på kæben. Den slagne amerikaner blev slået bevidstløs, og blev liggende længe, før han kunne komme på benene igen.

Slaget mod Green blev nomineret til knockout of the year, og i december blev det kåret til årets tredje bedste af magasinet Ring Magazine. Men slaget mod Magee er i mine øjne meget flottere. Det er klart, at det ikke kunne nomineres til årets knockout af den simple grund, at der ikke var tale om en knockout. Men det var et af de flotteste slag, Kessler nogensinde har vundet på. Taktisk velovervejet, perfekt timet og udført til perfektion. Slaget er en smuk illustration af, at boksning ikke bare er brutalt slagsmål.

Nye tider i boksning

Det er nye tider i boksesporten. Super-mellemvægt var i starten ikke særlig populær i USA, hvor man længe sværgede til de klassiske vægtklasser. Men det er ved at ændre sig. Sværvægtsboksningen har som sagt mistet status, hvilket hænger sammen med vægtklassens udvikling. Bokserne bliver større, og rå styrke betyder mere end bokseteknik. Det betyder også, at udløbsdatoen på bokserne er væsentligt ældre, da styrken er den del af de fysiske parametre, der forsvinder sidst. Hurtigheden forsvinder langt tidligere, men den er mindre vigtig i sværvægt.

I praksis ser man det derved, at eksempelvis Evander Holyfield i en alder af 50 stadig spiller en rolle i sværvægtsklassen. Det ville aldrig kunne lade sig gøre i super-mellemvægt.

For de folk, som værdsætter de tekniske aspekter af boksning, og som forventer mere end blot to fyre, der står og slår på hinanden, er der meget mere at hente i de lavere vægtklasser. I mine øjne er super-mellemvægt den ideelle vægtklasse. Der er stadig nok styrke til at knockout er en konstant trussel, mens vægten ikke er stor nok til at ødelægge de tekniske aspekter samt tempoet i kampene.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image