16 Jul

Kan Team Sky trues?

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Ikke siden Lance Armstrongs og Miguel Indurains storhedstider har vi set et hold dominere Tour de France i den grad, som Team Sky har gjort det i år. Med Bradley Wiggins i spidsen har de styret løbet fra start og reelt lukket konkurrencen om den samlede sejr ved defensiv kontrol og fantomenkeltstarter af både Wiggins og løjtnanten Chris Froome. En strategi a la Miguel Indurain anno 2012.

Spørgsmålet er, om Team Sky kan trues? Det åbenlyse bud er, at løbet reelt er overstået. Der er kun én bjergafslutning tilbage efterfulgt af en enkeltstart, som sandsynligvis vil give Wiggins og Froome yderligere minutter i forhold til konkurrenterne. 

Dopingspøgelset

Løbet ser altså ud til at være afgjort, hvilket egentlig er overraskende. Wiggins har præsteret på topniveau hele foråret, hvorfor det er en utrolig stærk – og overraskende – præstation, at han har hævet sit niveau yderligere. Det er de færreste forundt, at formkurven kan holdes så højt i så lang en periode. Wiggins har desuden ikke tidligere vist sig i stand til at være på toppen i tre uger i træk, hvilket sætter den foreløbige præstation i et yderligere overraskende lys.

Både Wiggins og hans hær af stærke hjælperyttere har vist et uhyggeligt højt niveau, som ikke ser ud til at forsvinde. Holdet har været så stærkt, at det har fået dopingrygterne til at florere blandt journalister.

Dopinganklager baseret alene på gode præstationer er direkte usympatiske. Det burde journalister afholde sig fra. Men det er og bliver bemærkelsesværdigt, at Sky-holdet – og Wiggins selv – har præsteret så godt hele året og så topper yderligere under Tour de France. De er ikke bare bedre end de andre, de er skræmmende gode, og det giver associationer til tidligere tider – og med de aktuelle dopinganklager mod Lance Armstrong, er der konklusioner, som er fristende at drage.

Sky har fundet et guldæg

Uanset hvad der ligger bag, har Sky fundet et guldæg. For noget ligger der bag. Wiggins har selv flere gange fremhævet holdets forberedelse, og netop forberedelsen har i nyere Tour-historie betydet mere og mere.

Mens tidligere Tour-konger som Hinault, Merckx og Lemond vandt løb gennem hele sæsonen, så er det i nyere tid blevet mere og mere nødvendigt at satse på og træne målrettet mod bestemte løb. Armstrong var den første til at perfektionere forberedelsen til Touren, mens Michael Rasmussen gjorde ham kunsten efter. Siden er Contador  og brødrene Schleck fulgt i samme spor. Færre løb og mere målrettet træning.

Det udelukker størstedelen af de professionelle ryttere fra at være konkurrencedygtige i forhold til Tour-sejren. For det er kun et storhold, der kan tillade sig at lade deres største stjerne være usynlig i store dele af året. Det kræver, at holdet har andre topryttere, der kan vinde løb, og det kræver et så stort budget, at de færreste hold kan følge med. Men det kan Team Sky. Det britiske hold har eksempelvis Mark Cavendish og Evald Boasen Hagen, for blot at nævne de mest oplagte, som vinder mange cykelløb i løbet af både foråret og efteråret. Det gør, at Wiggins og Froome kan ”holde fri” og forberede sig målrettet. Da Touren startede havde Bradley Wiggins således kun lidt over 20 løbsdage i benene.

At Wiggins så har vundet næsten alle de løb han har stillet op i – herunder store løb som Paris-Nice, Romandiet Rundt og Critérium du Dauphiné – er kun yderligere imponerende – og overraskende.

Hvad er hemmeligheden?

Forberedelse handler dog om mere end blot at planlægge formkurve og løbsprogram. For det første har Sky forberedt holdet på at skulle præstere kollektivt. De 9 ryttere, der kører Touren, har trænet målrettet sammen, har kørt samme løb og har alle toppet i forhold til at skulle hjælpe Wiggins til sejren. Én ting er superløjtnanten Froome, noget andet, og næsten mere imponerende, er at se Edvald Boasson Hagen, Richie Porte og veteranen Michael Rogers styre feltet fra front. Særligt sidstnævnte er bedre, end han nogensinde har været.

Derudover er Team Sky besat med dygtige sportsdirektører, teknikere, mekanikere, læger og andet personale. Der er mange detaljer, som er med til at styrke et hold, og det skulle ikke undre, om folkene omkring Team Sky har gjort brug af en række nye metoder og teknikker, som har været med til at styrke holdets forberedelse.

Men som inden for alle andre brancher kan sådanne nyskabelser ikke holdes hemmelige. Folk skifter hold, ansatte såvel som ryttere, og nye metoder og teknikker vil blive overtaget af andre. Hvad end Team Sky har lykkedes med at perfektionere yderligere vil, måske allerede næste år, potentielt indgå i andre holds planlægning fremover.

Blandt andet af den grund er gennemsnitshastigheden i Touren ikke faldet i takt med, at der er blevet færre dopingsyndere i feltet. Holdene bliver simpelthen konstant bedre til at træne og forberede sig til de enkelte løb (gennemsnitshastigheden for vinderne på de store stigninger ser dog ud til at være faldet. Eksempelvis på Alpe d’Huez hvor ingen i nyere tid har været i nærheden af de tider, som Pantani og Armstrong satte. Eksempelvis var Contador og Samuel Sánchez i 2011, hvor de begge kørte hurtigere op end vinderen Pierre Rolland, fire minutter langsommere end Pantani var i 1997).

Wiggins versus Froome

Tilbage til i år. Den største trussel mod Wiggins kommer, ifølge Johan Bruyneel, fra Team Sky selv, nemlig i form af superløjtnanten Chris Froome.

Der er skrevet meget om kampen mellem løjtnanter og kaptajner, og det er historier som disse, der er med til at give cykelsporten liv. Kampen mellem Hinault og Lemond i 1986, samt det åbne spørgsmål om Ulrichs potentielle mulighed for at have slået Riis i 1996, er begge emner, som har bidraget til mange cykeldiskussioner siden. Cykelsporten er heldigvis fyldt med persondrama og intern konkurrence, som man sjældent ser det i andre holdsport, og Froome-Wiggins duoen er nyeste skyd på stammen.

Der er skrevet meget om, at Wiggins havde problemer på torsdagens etape til La Toussuire, da Froome rykkede mod afslutningen, og journalisterne vinkler løs på potentielle konflikter hos Sky. Men Froome må nok vænne sig til rollen som løjtnant i denne omgang, med mindre Wiggins går helt ned på en etape. Det er der dog ikke meget, der tyder på, omend den tredje uge er det store usikkerhedsmoment. Som sagt har Wiggins aldrig før præsteret i tre uger i streg.

Men der er alt for mange penge og for meget prestige på spil til, at Team Sky på nogen måde vil sætte sejren over styr ved at skabe usikkerhed om strategien. Froome er blot 27 år gammel. Hans tid skal nok komme. Måske allerede næste år.

Der skal angribes

Den største potentielle trussel kommer stadig fra de andre hold, og som selv Bradley Wiggins siger: It ain’t over till the fat lady sings. Cadel Evans er selvfølgelig én af dem, der skal præstere, hvis Sky-kolossen skal væltes. Grundet enkeltstarten er han den eneste realistiske udfordrer til det øverste trin. Og Evans plejer kun at blive bedre gennem et langt etapeløb.

Men paradoksalt nok er det ikke fra ham selv eller hans eget hold, at truslen i første omgang skal komme. Evans kan ikke gøre det alene i bjergene. Skal han vinde, skal han lukrere på andres angreb. Det kræver, at folk som Vincenzo Nibali og Jurgen Van Den Broeck sætter et alvorligt pres på Team Sky tidligt på etaperne onsdag og torsdag. Sammen med Evans skal de danne et trekløver, som kan udfordre Sky-holdet. Heldigvis for Evans – og for spændingen i løbet – ser både Nibali og Van Den Broeck ud til at blive stærkere og stærkere.

Vil Sky´s dominans fortsætte?

Den eneste reelle trussel for Sky kommer derfor ikke længere fra én mand. Truslen består i, at de kommer under et så stort pres, at de ikke længere kan holde sammen på løbet. Sker det, er det ikke sikkert, at Froome vil virke så stærk, som han har gjort hidtil. Det er nemmere at have både fysisk og mentalt overskud, når man er beskyttet af et stærkt hold og kan køre defensivt.

Alt peger på en sejr til Sky. Men det er ikke slut endnu. Skal Sky væltes, kræver det dog angreb, samarbejde og ikke mindst ufatteligt gode ben.

Wiggins er 32 år gammel, og Chris Froome er kun 27. Sky ligner desuden et hold, der ikke har tænkt sig at slække på ambitionerne. Spørgsmålet er, hvad det vil få at betydning for Tour de France i årene fremover. Det er temaet i det næste cykelindlæg på Sport fortalt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *