16 Oct

Kan kongen af gegenpressing bringe succes til Anfield?

Klopp på the Kop

Liverpool har beriget Premier League med ansættelsen af en af nyere tids mest spændende fodboldtrænere. Sport fortalt giver her sit bud på, hvad vi kan forvente os af Klopp på the Kop.

Af Kristoffer Lottrup

Det lugtede af Bayern eller det tyske landshold, men i stedet valgte Tysklands mest farverige manager noget overraskende at droppe sit sabbatår for at tage over i Englands måske mest succeshungrende klub. Ihærdige Brendan Rodgers er fortid. Liverpool skal tilbage, hvor selvforståelsen placerer dem: i den absolutte top af Premier League.

Det var lige ved at lykkedes under Rodgers, der retfærdigvis blot var en snublende anfører fra at hive det første mesterskab siden 1990 til Merseyside. Nordireren har på mange måder lidt en hård skæbne i en klub, der ikke for alvor har været på rette spor siden kernen hed Mascherano, Alonso, Gerrard og Torres i slutningen af sidste årti.

Placeringer som henholdsvis nummer 7, 2 og 6 i de tre sæsoner, Rodgers stod i spidsen for Liverpool, er som sådan godkendt. Læg dertil sidste sæsons tilbagevenden til Champions League for første gang siden 2009 samt det sprudlende spil i 2013/14-sæsonen, og Rodgers tid i Liverpool begynder for alvor at ligne noget.

Det var bare ikke nok. Rodgers vil for altid være lige ved og næsten i Liverpool. Holdet vandt ingen titler, alt for mange nyindkøb slog ikke til, og siden Luis Suarez forlod klubben for 15 måneder siden, har holdet været en taktisk rodebutik.

Det er i det lys, ansættelsen af Klopp skal ses. Liverpool FC har brug for et nyt, klart koncept.

Kongen af gegenpressing
Det får de med Jürgen Klopp som chef. Denne skribent bliver meget overrasket, hvis ikke Liverpool stiller op i en 4-2-3-1 på White Hart Lane. Klopp er nærmest synonym med systemet, ligesom den mere offensive 4-2-1-3 er hans plan b par excellence.

De øvrige storhold i England spiller sådan set også 4-2-3-1 (Chelsea, Arsenal, Manchester United, City, Tottenham), men Klopp har én særlig kæphest: genpres. Klopp kræver løb, løb og mere løb, og det handler mere end noget andet om at vinde bolden tilbage, når den er mistet. Under Klopp var Borussia Dortmund således konsekvent blandt de to mest tacklende hold i Bundesligaen, ligesom Klopp ifølge to af hans tidligere spillere satte fridage på højkant, hvis holdet samlet set løb mere end 120 kilometer i løbet af en kamp.

Klopp vil spille følelsesbetonet fodbold, som han kalder det. Alle kæmper for hinanden, og modstanderen skal mørnes af et insisterende og konstant pres.

I den forbindelse er det i øvrigt meget interessant, at Klopp debuterer mod netop Tottenham, der under Pochettino i høj grad spiller Klopp-fodbold. Tottenham er således både det næstmest tacklende og det næstmest løbende hold i Premier League.

Det bliver en seværdig kamp i det nordlige London.

Godt match
Da det gik bedst for Liverpool under Rodgers, spillede man tempofyldt og med stor risiko. Rodgers praktiserede netop 4-2-3-1-systemet, når han ikke sendte holdet på banen i den nærmest urimelige 3-4-1-2. Holdet stod højt, og man skabte enormt mange chancer. Trioen Sterling, Suarez og Sturridge blitzede modstandernes forsvar i det ene hæsblæsende kontraangreb efter det andet. Sæsonen endte med 101 scorede mål og to point fra mesterskabet.

Den sæson bør tjene som inspiration for Klopp. Suarez og Sterling er fortid, det samme er Gerrards mange assists, men den nuværende trup har gode forudsætninger for at adoptere Klopps idealer, om end der er oplagte mangler.

Lad os starte med det positive.

Nathanial Clyne og Alberto Moreno passer glimrende til Klopps koncept, hvor backerne skal angribe i hyppige ryk. James Milner og Jordan Henderson er dygtige presspillere, der kan løbe dagen lang, ligesom juvelen, Emre Can, bør hives ud af skyggen på højre back og bringes i spil på sin retmæssige plads på midten af banen. Længere fremme er Coutinho det oplagte offensive omdrejningspunkt, mens både Firmino og Jordan Ibe er løbestærke spillere efter Klopps hoved. Endelig er Daniel Sturridge med sin fart og energi et godt bud på Klopps foretrukne angriber, mens Divock Origi allerede har fået en tillidserklæring fra sin nye træner.

I den knap så rosenrøde afdeling finder vi de fleste af Liverpools centrale forsvarsspillere.

Hverken skorpionkongen Sakho, gangsteren Skrtel eller lottokuponen Lovren har været overbevisende, og ingen af dem er specielt dygtige til at føre bolden frem, ligesom en Mats Hummels eksempelvis er det i Dortmund. Til gengæld vil måske især Lovren lukrere på Klopps mere offensivt anlagte forsvarsspil, som kroaten kender fra sin tid i Southampton. Stærkt spillende Joe Gomez ligner desuden fremtidens mand i midterforsvaret, men desværre for ham og Klopp er han ude resten af sæsonen.

Længere fremme på banen ligner Lucas Leiva en af taberne i Klopps revolution. Selvom han er en gudsbenådet tackler, er det mere tvivlsomt, om han har luften og spilintelligensen til at blomstre under Klopp. Med anfører Henderson ude til december vil han få sine kampe, men han ligner ikke en løsning på langt sigt.

Helt fremme bliver det meget interessant at følge Christian Benteke, når han kommer tilbage fra sin skade. Hans manglende bevægelighed er et problem i forhold til Klopps måde at spille på, men hans målfarlighed kan ikke betvivles. Den store belgier kan se frem til nogle intense træningspas i de kommende måneder.

Transferkaos og smilende talenter
Alt i alt ser truppen udmærket ud. En mere boldsikker midterforsvar må stå øverst på transferblokken, men i virkeligheden er endnu en bunke nye spillere ikke det, Liverpool har brug for.

En af de ting Brendan Rodgers (med rette) har fået mest kritik for, er den nærmest utrolige række af fejlkøb, der er havnet i Liverpool i løbet af de sidste tre år.

Alberto, Aspas, Assaidi, Balotelli, Borini. Listen er lang, og vi er kun nået til c.

Liverpool har ifølge BBC brugt svimlende 292 millioner pund på spillere de seneste tre år. Det svarer til godt 3 milliarder danske kroner!

Der er ganske vist også kommet mange penge den anden vej – Suarez og Sterling har indbragt over en milliard kroner til sammen – men en alt for stor del af de indkøbte spillere har floppet fælt. For hver en Coutinho og Sturridge har man hente to-tre spillere, som aldrig har slået til.

Af samme årsag tales der meget om Liverpools famøse transferkomité, der flere steder beskrives som en diktatorisk sammensværgelse, der bare nægtede at skaffe de rigtige spillere til stakkels Rodgers. Sådan hænger det imidlertid ikke sammen. Komiteen har seks medlemmer, der i fællesskab identificerer eventuelle transfermål og efterfølgende foretager en grundig vurdering af den enkelte spiller. Brendan Rodgers var selv en del af komitéen indtil sin fyring, ligesom præsidenten for Fenway Sports Group, der ejer Liverpool, og klubbens administrerende direktør Ian Ayre også sidder i komitéen.

Selvom transferkomitéen får skyld for meget, er der dog ikke noget odiøst i, at klubbens spidser bestemmer, hvem der skal købes. Sådan er det de fleste steder, og manageren kan sjældent bede om at få hvem som helst til klubben. Rodgers har desuden slået fast, at der aldrig er blevet bragt en spiller til Liverpool, som han ikke har godkendt.

Under Kenny Dalglish havde Liverpool en sportsdirektør, den Andy Carroll-købene italiener Damien Comolli, men denne blev afskediget i forbindelse med ansættelsen af Rodgers, der foretrak at samarbejde direkte med ledelsen i stedet.

Faktum er, at Liverpool har haft svært ved at lokke de helt store navne til Anfield, som en oplagt konsekvens af manglende Champions League-deltagelse og økonomisk formåen.

I den forbindelse er det forfriskende meldinger, der kommer fra Jürgen Klopp. På sit første pressemøde talte tyskeren om tilbageholdenhed på transfermarkedet og om at udvikle den nuværende trup.

”If you think about the weather, stay away,” som han sagde.

Klopp har også understreget, at han agter at give klubbens unge spillere chancen.

”When I am managing a club, each young player should smile because the chance is bigger than it ever was.”

Ægte tålmodighed?
Spørgsmålet er som altid, om klubbens ledelse har tålmodigheden? I første omgang har man tilsyneladende fjernet ethvert resultatpres fra Klopps skuldre og kræver i denne sæson blot indførelsen af et nyt og genkendeligt spillemæssigt brand i Liverpool FC.

Det skal den karismatiske tysker nok levere. Men de ofte sukkende Liverpool-tilhængere vil også have titler. Klubben har blot vundet ét trofæ i de seneste ni år – Carling Cuppen i 2012 under Kong Kenny.

Det tog tre år at gøre Dortmund til det mest seværdige hold i europæisk fodbold. Får han tiden, kan det blive rigtig godt.

Klopp er et scoop. Tiden må vise, om FSG har tålmodigheden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image