24 Jun

Forsimplingen af Tour de France

Chris-Froome-and-Alberto-Contador-659x440

Journalister, bookmakere og eksperter har allerede udråbt Tour de France til en duel mellem to store favoritter – Froome og Contador. Men som så mange gange tidligere er det også i år en forsimpling. Mange flere kan køre med om sejren, og Touren har i årets jubilæumsudgave potentialet til både stor spænding og store overraskelser

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Det er mere reglen end undtagelsen, at både medier og eksperter fokuserer på to store favoritter inden Tour de France starter. For ti år siden var det Lance Armstrong kontra Jan Ullrich, siden blev det Alberto Contador mod Andy Schleck. I år er Tour de France blevet gjort til en duel mellem Chris Froome og Contador.

Modellen er forståelig. Den giver et uhyre kompleks løb et meget præcist indhold, som alle let kan forholde sig til. Kongernes kamp!

Den forsimplede duel

I realiteten er der dog tale om en forsimpling. Oftest er der – hvis vi ser bort fra Armstrongs dopingbevingede æra  – flere, som kan blande sig i topstriden. Bedste eksempel i nyere tid på en overset rytter, som endte med at få afgørende betydning, er Cadel Evans. I 2011 var Touren endnu en gang blevet udråbt til en duel mellem to konger – Schleck og Contador. Men med klog og vedholdende kørsel endte Evans øverst på podiet.

Evans blev overset, fordi tendensen til at forsimple løbet havde taget overhånd. En sober analyse af Evans præstationer i årene op til Tour de France 2011 burde have berettiget ham en plads blandt de absolutte favoritter. Men Evans blev overset, hvilket Sport fortalt tidligere har berettet om.

De spanske klatrere

I år er Touren blevet gjort til en duel mellem Chris Froome og Alberto Contador. Det skal ikke bestrides, at disse to hører til blandt topfavoritterne, men igen er der i realiteten flere om buddet. Både Joaquim Rodriguez, Jurgen Van den Broeck, Alejandro Valverde, Cadel Evans, Igor Anton, Nairo Quintana, Richie Porte og Tejay Van Garderen kan kæmpe med om pladserne på podiet, og for flere af dem er en sejr absolut ikke urealistisk.

Særligt de spanske klatrere (Rodriguez, Valverde, Anton) kan bidrage med en sprængfarlig uforudsigelighed, som kan gøre det svært at kontrollere løbet. Team Sky ynder at holde et konstant højt tempo, som gør det svært for angribere at holde dem bag sig. Sidste år var der derfor meget få angreb, som skulle kontrolleres for Team Sky. I år bliver det – efter alt at dømme – anderledes. De spanske ryttere er kendt for deres kraftfulde ryk, hvor der presses enorme mængder watt ud i pedalerne i et kort men eksplosivt  angreb for at skabe huller mellem de enkelte ryttere.

Opstår der første flere huller og mange små grupper, bliver sværere for ellers stærke hold at kontrollere løbet. Se her, hvordan Contador først angriber i et stærkt ryk, hvorefter Joaquim Rodriguez og Alejandro Valverde sætter efter. Sky-rytterne Froome og Porte bliver i vanlig Sky-stil sammen, men når ikke at hente de forreste. Contador får følgeskab af Rodriguez på det stejleste stykke frem mod målstregen, og her er Valverdes tidligere hjælperytter nærmeste uovervindelig.

http://youtu.be/IwEKp4zM3Y4?t=4s

Rodriguez bliver i det hele taget uhyrer spændende at følge, og han har selv meldt klart ud, at han går efter den samlede sejr.

Kraftfulde ryk åbner løbet

Froome og Contador kan ikke nøjes med at holde øje med hinanden. Hvis eksempelvis  Rodriguez først får et godt forspring, så vil han blive svær at hente igen. Det samme gælder for alle de ovennævnte ryttere.

Den eksplosive kørsel vil desuden åbne løbet, og gøre det muligt for endnu flere at ende helt øverst på podiet. Angrebslystne ryttere skaber sammen en fælles inerti, hvor deres samlede angreb gør dem hver i sær stærkere i forhold til de ryttere, som helst ser et kontrolleret løb.

De nævnte spanske ryttere suppleres desuden af colombianske Nairo Quintana samt belgiske Jurgen Van den Broeck, som begge besidder samme evne til at eksplodere. Nairo Quintana er ny og et ubeskrevet blad i Tour-sammenhæng, men han har sammen med en række af sine landsmænd taget cykelsporten med storm i denne sæson. Quintana vandt i år Baskerlandet Rundt, og hans evner i bjergene er helt i top. Og så kører han faktisk også en solid enkeltstart! I Baskerlandet Rundt overtog han føretrøjen efter at være blevet nummer to på løbets individuelle tidskørselpå næstsidste etape – kun overgået af den for tiden ubestridt stærkeste tempokører i verden, Tony Martin.

Rutinen er afgørende

Så skal man absolut ikke glemme Cadel Evans, som besidder den klart største rutine blandt favoritterne. Siden sidste års Tour, hvor Evans endte dårligere i klassementet end sin superhjælper Tejay Van Garderen, er der blevet spekuleret i et tronskifte. Holdet har dog efter Evans tredjeplads i årets Giro d’Italia meldt ud, at den australske veteran er kaptajn – og det er denne skribents vurdering, at det er et klogt valg.

Van Garderen er ung og spændende, men med så store udfordringer i vente, og med så mange stærke konkurrenter, er det bydende nødvendigt med rutine, kølighed og overblik. Evans ved om nogen, hvornår man skal angribe, og hvornår man absolut IKKE skal. Hvad Team Sky regner ud via deres computere, ved Evans via en gennem årene udviklet intuition.

Evans er desuden ekspert i at lukrere på andre rytteres kørsel. De mange ryk fra de spanske klatrere vil han ikke være i stand til at dække selv. Men over tre uger vil han kunne dosere sin kørsel således, at han potentielt kan være den, der, når feltet når Paris, har vundet mest tid i forhold til de mere aggressivt kørende konkurrenter. Evans er prototypen på en rytter, der er i stand til at vinde Touren uden at vinde en eneste etape. Han sørger “bare” for at holde sig til på samtlige etaper, og så kan regnestykket falde ud til hans fordel i sidste ende.

En rute for de modige

Ruten er spændende, og den er sat sammen på en måde, som bidrager til at åbne løbet. Den er ikke voldsomt meget hårdere end normalt, men den er mere varieret – og byder på en række overraskelser. I alt er der

  • 7 flade etaper
  • 5 kuperede etaper
  • 6 bjergetaper med 4 bjergafslutninger
  • 2 enkeltstarter
  • 1 holdtidskørsel

De tre første etaper køres på den franske middelhavsø Korsika. Og der er lagt op til spænding fra starten. Allerede på anden etape skal rytterne over tre stigninger i kategori 3, samt en enkelt i kategori 2. Med de deltagende ryttertyper in mente, så vil det ikke være en overraskelse, hvis enkelte af favoritterne vil prøve at sætte klassementskampen i gang fra starten. Eller måske sende en løjtnant afsted. Hvordan vil Froome eksempelvis reagere, hvis Van Garderen eller Quintana angriber på kategori 2 stigningen?

Tredje etape er endnu hårdere, og 13 kilomenter før mål skal rytterne over en stigning i kategori to.

TDF13_ETAPE_3_PROFIL_STOR

Det er denne slags etape, som er enormt svær at kontrollere. Aggressiv og offensiv kørsel fra de mange stærke angribere kan betyde, at Team Sky og Saxo-Bank mister kontrollen.

På fjerde etape kommer holdtidskørslen, hvor man må formode at Team Sky vil vinde. Med et forspring fra holddisciplinen er det et realistisk scenarium, at Froome vil køre sig i gult på den første bjergafslutning på 8. etape. Sker det vil Team Sky givetvis forfølge samme defensive strategi, som de har perfektioneret de sidste par år.

Kort fortalt går den ud på at bruge fysiologiske analyser til at beregne, hvor mange watt en rytter max vil kunne træde i gennemsnit fra bunden til toppen af en stigning. De stærke hjælperyttere får dermed besked på at holde et tilsvarende konstant watt output, uagtet at nogen skulle angribe. Via beregningerne kan holdet således vide, at eventuelle udbrydere vil blive hentet inden toppen.

Skys strategi kan fejle

Strategien lyder skudsikker, og det var den da også sidste år. Hverken Evans eller Nibali er skabt til at bryde et hårdt, kostant og udmagrende tempo. Tværtimod er det ofte den måde, de selv vinder på. Men i år er udfordringerne af en helt anden og farligere karakter.

Ryttere som Rodriguez, Valverde, Igor Anton, Nairo Quintana og Jurgen Van den Broeck er som nævnt alle ryttere, der kan presse enormt mange watt ud i pedalerne i korte eksplosive angreb. Det vil for det første sprænge feltet, og gøre det mere sårbart over for yderligere angreb. Alt i alt vil det kunne sætte et kontrollerende hold under stærkt pres.

Desuden: Angriber en af disse ryttere to kilometer før målstregen kan beregningerne for hele stigningen ikke bruges til noget. Så handler det om, hvor meget den angribende rytter kan nå at hente på den kortere strækning frem mod mål. Eksplosive ryttere som ovennævnte kan sagtens nå at hente et lille minut på små to kilometer i de høje og stejle bjerge. Det er præcis den metode, som Contador og Rodriguez benytter i ovenstående video.

Legendariske bjergtoppe

Uanset stillingen efter den første store bjergetape er der meget mere i vente.  Vi skal vente lidt på det store fyrværkeri, men på 11. etape kommer Tourens første individuelle enkeltstart. En 33 km helt flad rute fra Avranches til Mont Saint-Michel. Den store favorit er Tony Martin, og han vil efter alt at dømme køre ruten væstenligt hurtigere end alle andre. Blandt favoritterne ligger ruten perfekt til Froome. Hvis ikke han allerede har føretrøjen nu, vil han have gode muligheder for at erobre den her. De blot 33 kilometer gør dog, at det er begrænset, hvor meget tid han vil kunne tage på sine konkurrenter.

På 15. etape går det for alvor løs. Her skal rytterne køre hele 242,5 km frem mod afslutningen på det legendariske Mont Ventoux. “Det skaldede bjerg” er 21,4 kilometer lang og stiger i snit med 7.6%. Og så ligger toppen i næsten to kilometers højde. Skræmmende tal! Men ikke nok med det. Mont Ventoux er særlig hård, fordi vejen mod toppen er fuldstændig blottet for træer, parallelle bjergskråninger eller lignende, der kan skygge for vinden. Bjerget er, jf. dets øgenavn, fuldstændig skaldet.

Alle kan blive presset her. Selv den rytter, som rammer stigningen i bedst form, kan blive presset, hvis vedkommende kører den forkert eller udviklingen går den forkerte vej. Froome vil helt sikkert blive angrebet fra alle kanter, hvis han på dette tidspunkt er i den gule føretrøje.

På 17. etape kommer Tourens anden individuelle enkeltstart. Cirka samme længde som den første – 32 km – men med en helt anden sammensætning. Rytterne skal over to kategori 2 stigninger, og ruten er deruodver meget teknisk med små veje og sving. Umiddelbart er det en rute, som passer bedre til Contador og Evans, end til Froome. Og så bliver det spændende at se, hvad en rytter som Nairo Quintana kan gøre på sådan en rute. Da han blev nummer to efter Tony Martin på enkeltstaten i Baskerlandet rundt, var det på en rute, som mindede meget om denne.

To gange op af Alpe d`Huez

Dagen efter skal det helt store slag stå. To gange skal rytterne bestige legendariske Alpe d`Huez. Første gang er opkørslen 12,3 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,4 %. Anden gang skal de helt op mod mål, hvor stigningen er 13,8 km lang med et snit på 8,1 %.

TDF13_ETAPE_18_PROFIL_STOR

Alle vil vinde denne etape! Da arrangørerne i 2004 lagde en enkeltstart på Alpe d`Huez, var der over 500.000 tilskuere på bjerget. I år skal rytterne op to gange, og det er desuden løbets 100-års jubilæum. Derfor er det nærliggende at forvente, at der i år vil være lige så mange tilskuere. Rammerne vil være spektakulære, og hvis klassementet endnu ikke er på plads, har etapen potentialet for at gå over i historien som en af de bedste i nyere tid.

Løbet er ikke slut. To dage efter, på løbets næstsidste etape, slutter rytterne på toppen af Annecy Semnoz, som med sine 8,5% i 10,7 kilometer på papiret er hårdere end Alpe d`Huez. Et sidste slag kan være i vente. Noget vi har lært efter sidste års Vuelta og forriges års Tour de France er, at en rytter som Contador aldrig giver op. Der vil blive kæmpet til det sidste!

Ruten passer perfekt til Contador, mens Froome har været stærkest blandt klassementsfavoritterne i løbet af foråret. Derfor er de naturligt nok favoritter til sejren. Men det er en kunstig fremstilling, når løbet bliver gjort til en duel mellem kun disse to. Mange flere kan køre med om sejren, og Sport fortalt ser frem til en spændende Tour, som forhåbentlig vil byde på såvel store overraskelser som store oplevelser.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *