17 Oct

Det fælles formål

2014_traening

Danmark tabte tirsdag aften til Ronaldos Portugal i overtiden. Det var nærmest en tro kopi af Italiens udligning i overtiden for et år siden, der sænkede det danske håb om VM. 

Af Morten Øyen Jensen

”Et fodboldhold har, alle øvrige forskelle til trods, fra vort synspunkt det til fælles med en gruppe bevæbnede oprørere, at hver enkelts handling kun finder sit formål i det fælles formål”. – Jean-Paul Sartre

Det er egentlig ret elementært: Der skal for alt i verden ikke gå et mål ind i overtiden. Foruden det åbenlyse, at et mål imod sig kan afgøre kampen, så er der også helt logisk mindre tid, til at gøre skaden god igen.

Således også tirsdag aften, hvor Ronaldo langt inde i overtiden sænkede Danmark, efter en ellers helt godkendt indsats af det danske landshold. Morten Olsen havde faktisk sat et hold, der spillede helt op med de portugisiske stjerner.

I store dele af kampen var det med et klart dansk boldovertag. Selvom portugiserne var mere direkte og farlige, når de angreb, så havde Danmark, indtil overtiden, været tættest på at score (med Michael Krohn-Dehlis følte afslutning på stolpen).

Tilpasser strategien

Danmark startede lidt overraskende kampen i en lidt uvant formation: 4-3-1-2, hvor Krohn-Dehli skulle tage del i 3-midtbane-motoren, mens Christian Eriksen skulle ligge i ”hullet” bag de to angribere Lasse Vibe og Nicklas Bendtner.

Hvor det danske landhold tidligere har forsøgt at gøre banen bred med 4-2-3-1-formationen, lod det til, at Morten Olsen i højere grad ville vinde kampen(e) på midten af banen. Landstræneren justerede på sit mandskab for at det bedre kunne nå dets formål: et godt resultat mod Portugal.

Umiddelbart kan det give god mening: Portugal har det med at spille Ronaldo på toppen, i stedet for på venstrekanten, hvor han oftest spiller i Real Madrid. Og samtidig har det vist sig, at når Danmarks offensive midtbane har bestået af Lasse Schöne, Michael Krohn-Dehli og Christian Eriksen – tre boldstærke-spillere, som minder meget om hinanden, og internt skifter pladser – så har spillet alligevel ikke været særlig ”bredt” eller direkte. Nok bare mere ”poleret”.

En formation med flere spillere koncentreret på midten havde angiveligt givet portugiserne problemer mod Frankrig få dage inden kampen mod Danmark. Franskmændene vandt i hvert fald 2-0. Men det blev hurtigt ret tydeligt, at øvelsen ikke gav meget balance på det danske hold. Portugiserne havde ganske enkelt flere store chancer i første halvleg.

Gentager fejl

I pausen rykkede Olsen derfor rundt, så Danmark vendte tilbage til den mere kendte 4-2-3-1 med William Kvist og Pierre-Emil Højbjerg på den defensive midt og Bendtner alene på toppen.

Selvom Christian Eriksen nu fik lidt ekstra hjælp offensivt, så var det småt med lækkerier fra den danske spilstyrer tirsdag aften. Krohn-Dehli var mere tændt offensivt, men brændte måske ud. Igen.

For igen smed Krohn-Deli bolden lige i fødderne på fjenden i overtiden, og igen blev Danmark straffet. Nøjagtig det samme skete jo mod Italien i oktober sidste år, da Alberto Aquilani i overtiden scorede til 2-2, og slukkede det danske håb om at kvalificere sig til VM.

Kommentator Flemming Toft nåede dengang lige inden at sige ”ahh, Krohn Dehli”, da den danske 9’er lidt nonchalant forsøger en vanskelig dribling og mister bolden til italienerne. Bagefter kan Toft bare konstatere, at Krohn-Deli er ”fuldstændig færdig” da han opgiver at hjælpe til defensivt. 7 sekunder senere scorer italienerne.

Den enkeltes handling

Tirsdag aften skulle Krohn-Deli igen egentlig bare cleare bolden med et hovedstød, men den blev i stedet sendt lige i brystet på en portugiser i fremdrift. Og efterfølgende kan han ikke stoppe Ricardo Quaresma fra at gå til baglinjen og smide bolden lige ind i hovedet på Ronaldo.

Dette skal ikke ses som (udelukkende) kritik af Krohn-Delis defensive begrænsninger. Andre vil måske argumentere for, at det som førte til Ronaldos mål, var Simon Poulsen, der som venstreback jo burde have taget sig af Quaresma, så Krohn-Dehli ikke skulle følge en mand helt ned til egen baglinje. Andre igen vil nok mene, at Kasper Schmeichel skulle være blevet på målstregen i stedet for at træde et par skridt ud. Andre igen måske pege på, at Simon Kjær skulle have dækket Ronaldo bedre op.

Man kan med god ret argumentere, at der ikke ”bare” var tale om en individuel fejl fra Krohn-Deli, men en række fejl. På en måde er de alle “en del af noget større”, som landsholdets slogan hedder for tiden. Men spørgsmålet er: ligger skylden hos spillerne på banen, eller træneren uden for – a.k.a. Morten Olsen?

Hvor kan vi tilskuere og fans vende vores frustration og vrede?

Oprørslederen

Det var tydeligt efter kampen, at Olsen selv mente, den skulle rettes mod spillerne. Navnlig Christian Eriksen fik en overhaling i medierne af landstræneren, men da han ikke engang var på banen, da portugiserne scorede, blev skytset rettet mod hele holdets indstilling i de døende minutter. For når kampen er ved at tikke ud, så er holdets fælles formål at lukke ned.

”Så skal man være glad for det ene point mod en direkte konkurrent og holde det. Så skal man udvise det, jeg kalder, det-bliver-over-mit-lig-attitude. De kommer ikke forbi mig,” sagde Morten Olsen efter kampen.

Men portugiserne kom forbi. Ligesom italienerne gjorde det. På stort set samme måde. Derfor må pilen også pege på oprørslederen, Olsen. Det er hans bande, som løber på banen med hans ordrer.

En gruppe bevæbnede oprørere vil sandsynligvis kun få én chance. Det danske landshold får jo nok en chance til i gruppespillet. Vejen til EM er lang. Forhåbentlig er der bedre overensstemmelse mellem den enkeltes handling og det fælles formål i overtiden næste gang. For ret mange ekstra chancer får Olsens hold nok ikke.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image