25 Apr

Det er ingen katastrofe, hvis Brøndby rykker ned

Brøndby

Hvorfor Brøndby i 1. division – med lidt god vilje – måske ikke er så slemt endda. Eller blot en realistisk, men forsimplet fempunktsplan til, hvordan Brøndbys vej tilbage til succes kunne se ud.

Af Christoffer Voss.

I et spørgsmål til vækst- og erhvervsminister Annette Vilhelmsen kaldte en erfaren Christiansborg-journalist for et stykke tid siden SF’s krise for en ”dødsspiral”. Den præmis ville SF-forkvinden naturligvis ikke købe, så måske udtrykket med fordel kan bruges om Brøndby IF’s seneste seks-syv sæsoner i stedet.

Slemt er i hvert fald blevet afløst af værre, og det vel er noget nær fifty-fifty, om næste sæsons lokalopgør skal foregå i Parken eller på Hvidovre Stadion. Eller mod BGA i Danmarksserien.

Men ser vi bort fra de fakta, at en Brøndby-nedrykning vil medføre landesorg hos tusindvis af trofaste tilhængere, give grobund for årtiers hånlige kommentarer fra FCK-fans, skubbe landets største fodboldinstitution endnu tættere på konkurs og tilintetgørelse, gøre Superligaen om muligt endnu mere kedelig og betongrå og være en kommerciel katastrofe for de tv-stationer, som har brugt usandsynligt mange penge på et i forvejen halvtrist produkt – ja, så kan der faktisk trækkes en række positiver ud af en sæson med BIF i 1. division. Her er fem grunde til, hvorfor Brøndby i 1. division – selv for en Brøndby-fan – ikke nødvendigvis er så slemt, som det lyder. (Spoiler alert: ironi kan forekomme).

#1: Put me out of my misery
Syv års skuffelser med skuffelser på har gjort undertegnede Brøndby-tilhænger en kende desillusioneret. Det så ellers godt ud i et par år med pokaltriumfen i 2008 og tre tredjepladser i ’09, ’10 og ’11. Men selv ikke i de – i forhold til nu – fede år, var fansene fri for skuffende resultater. I UEFA-kvalkampene mod Rosenborg, Hertha Berlin og Sporting Lissabon var Brøndby alle tre gange tæt på overraskelsen og europæisk gruppespil, men i alle tilfælde endte det med at være lige ved og næsten. Særlig hjerteskærende var nederlagene til Sporting og Hertha, hvor man begge gange var 15 minutter fra triumf. I bagklogskabens lys var de resultater en form for påmindelse: Don’t get your hopes up. (Tjek for resten det Rosenborg-hold fra 2008 ud. Ganske gode spillere, som siden er kommet til store klubber)

Siden kom nederlaget til SV Ried, en historisk dårlig 9. plads og rollen som Superligaens Jumbo ved vinterpausen.

Med andre ord har medierne siden Rene Meulensteen i 2006 snakket om ”det underpræsterende Brøndby”. Siden i sommer har man dårligt kunnet lytte til en fodboldpodcast uden at høre spørgsmålet: ”Kan Brøndby rykke ned?”. Hvor længe skal det her blive ved? I hvor lang tid kan skuffelser vokse sig større og større? Og selv hvis klubben klarer sig fra af nedrykning i år, hvad så med næste sæson?

Al den “Brøndby kan ikke rykke ned”-snak har gjort mig træt og indifferent. Lad os nu bare ramme rock bottom og få det overstået. Det virker jo alligevel uundgåeligt.

#2: Alle elsker en god opstandelse
Vi er alle – om vi vil indrømme det eller ej – fulde af skadefryd, og det gælder i særlig grad medierne. Er der noget, der kan trække overskrifter, er det politikere med personlige problemer, kendisser i kriser og storklubber, der skuffer. Og det er da fascinerende, når klubber som Hertha Berlin, Villarreal, River Plate og Newcastle er rykket ned, Sporting Lissabon og AEK Athen i denne sæson har flirtet med nedrykningsstregen, og når Glasgow Rangers skal starte forfra i den 4. bedste række.

Apropos Rangers: Som det kan læses i det seneste nummer af den tilsyneladende utroligt fodboldhipsteragtige udgivelse, The Blizzard, var det imidlertid ikke kun Celtic-supporterne og andre skotske fans, som ville have Rangers til at starte helt forfra i bunden af ligasystemet. Også mange Rangers-fans var imod klubbens forsøg på at skyde genvej gennem rækkerne i ren og skær stolthed og trods: Vi skal fandeme vise dem, at vi kan komme tilbage på egen hånd, synes parolen at have lydt.

Hvis en nedrykning kan tirre stædigheden frem hos Glasgow Rangers’ fans og skabe en følelse af stolthed og sammenhold, så er en nedrykning måske ikke en så dårlig ide for Brøndby? En rigtig fan skal støtte sit hold i medgang og modgang, og selvom det er sjovere at komme på stadion og bakke op, når ens klub kæmper om medaljer, så er modgang også en form for fanincitament. Rangers har stadig et tilskuersnit lige under 46.000 tilskuere, det 16. højeste i hele Europa og godt 600 flere end Celtic. Okay, det er et særligt tilfælde og en nedrykning vil nok ikke øge tilskuertallet på Brøndby Stadion, men hvad gør det, hvis Sydsiden stadig synger og stoltheden stadig er kolossal?

Nå, det var en sidebemærkning, men selv om medierne slikker sig om munden over fiaskoer og skandaler, så er comebacks også altid en god historie. Det er sportsromantik i højeste potens. Skulle Brøndby ryge ned i 1. division, og klarer de sig godt, vil stemningen hurtigt vende til det positive. Man vil snakke om storklubben, der er ved at kæmpe sig tilbage frem for storklubben i dødsspiralen. Man vil snakke om Fugl Føniks. Det vil måske være på en billig baggrund, men optimisme og fremgang vil altid være at foretrække.

Så faktum er, at uanset hvordan det går Brøndby i 1. division, så er vi – lige meget hvordan det udvikler sig derfra – i det mindste alle sammen godt underholdt.

#3: Godt for 1. division og færre udebaneture til Fyn og Jylland
Mens vi venter på opstandelsen, kan vi lige så godt have det lidt sjovt. Og hvilke fans vil sige nej til færre ture til Fyn og Jylland, billigere billetter og flere sejre (forhåbentlig)?

Brøndby i 1. division er også godt for andre klubber. De to gange AGF har for nyligt har været nede og vende (06/07 og 10/11), har det betydet langt større interesse for rækken. Tænk sig, hvad det ikke vil blive til af mediedækning, hvis Brøndby kommer derned. For ikke at tale om de ekstra indtægter for rækkens øvrige klubber i form af billetter og (formoder jeg) flere tv-penge, siden Brøndbys kampe til stadighed er de mest sete i Superligaen. Og når tv-stationerne har givet mere end en milliard kroner for at vise dansk fodbold, vil de nok også vise det mest sete hold i landet.

De ekstra penge kan så meget passende bruges på at forstærke sikkerheden på de forskellige 1. divisionsarenaer, så vi undgår farlig pyroteknik, baneinvasioner og hærværk. Money well spent.

#4:Gode odds for direkte oprykning
Selv om dette indlæg måske enkelte steder kunne antyde det, er nedrykning aldrig en god ting. Men hvor engelske klubber som Blackburn og Wolverhampton i denne sæson har håndteret nedrykning fra Premier League utroligt dårligt og derfor er i overhægende fare for igen at rykke ned, så er det gået de senere års nedrykkede fra Superligaen noget bedre. Faktisk er direkte oprykning snarere reglen frem for undtagelsen.

Siden sæsonen 2005-06 er 8 ud af 14 nedrykkere til 1. division rykket op igen med det samme, mens Silkeborg, Lyngby og SønderjyskE har ventet til anden sæson. I den tidsperiode er det kun sket én gang, at ingen nedrykkere har vundet oprykning med det samme (i 2009), og siden AB og Frem rykkede ned i 2004, er Viborg den eneste nedrykker, som ikke er vendt tilbage til Superligaen.

Skulle det komme så vidt, taler historien altså for en hurtig Brøndby-oprykning.

#5: Nyt fundament
Se på Randers FC. Se på AGF. Begge klubber har efter et år i 1. division gjort nogle imponerende comebacks i Superligaen, så et år i den næstbedste række er ikke ensbetydende med mange års krise. Både Hestene og De Hvi’e brugte 1. division til at trimme truppen til og gøre den klar til Superliga igen. Det gav AGF en 5. plads i deres tilbagevenden sidste sæson, mens Randers ligger til en bronzemedalje og europæisk deltagelse.

Godt nok vil presset stadig være enormt på Brøndby i 1. division, men en nedrykning vil give mere plads og ro til at gøre som Randers og AGF og skabe et nyt og mere homogent hold. Et hold, med et fast spilkoncept og med fremtidsperspektiver.

En realistisk, men forsimplet fempunktsplan for det kunne se sådan ud:

1) Fyr Auri Skarbalius og ansæt Brønshøjs succestræner Bo Henriksen i stedet.

2) Spark dyre og underpræsterende spillere som Dennis Rommedahl, Jan Kristiansen og Clarence Goodson tilbage henholdsvis Holland, Vestjylland og USA (eller en obskøn klub i Ruskland/Tyrkiet/Mellemøsten, hvor Goodson kan fortsætte med at tjene alt for mange penge ved ikke at lave så meget.)

3) Hold på profiler som Makienok, Stryger Larsen og Quincy Antipas, gør unge talenter som Frederik Holst, Mathias Gehrt og Patrick da Silva til bærende spillere og behold nogle erfarne Superliga-kræfter i form af Mikkel Thygesen og Michael Tørnes. Supplér eventuelt med friske talenter og en rutineret defensiv midtbanespiller.

4) Vind 1. division suverænt. Eller mere realistisk: Ryk op i Superligaen efter en svingende og småskuffende sæson ved i sidste spillerunde at spille 1-1 hjemme mod Hobro, men alligevel rykke op, fordi Lyngby taber til Skive.

5) Lok Thomas Kahlenberg tilbage til klubben til en løn, der sprænger lønbudgettet, og omtal ham udelukkende som ”den hjemvendte søn”.

Hvem sagde medaljer i 2015?

Følg @ChristofferVoss på twitter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *