28 Mar

Verdens hurtigste sprinter gennem Københavns gader

zersenay-tadese

Lørdag mødes 223 af verdens allerbedste løbere for at dyste om verdensmesterskabet i halvmaraton i København. I hælene på dem kommer 30.000 motionister fra 76 lande. Her får du alt det, du behøver at vide om løbet

Af Anders Høeg Lammers

En af årets absolut største danske sportsbegivenheder står for døren. Og Sport fortalt er med – i ordets mest bogstavelige forstand. I morgen, lørdag, kl. 12.30 går startskuddet til kvindernes VM i halvmaraton fra Christiansborg Slotsplads. Kl. 12.55 følger herrerne efter og umiddelbart i røven på dem kommer et felt på 30.000 motionsløbere – heriblandt to Sport Fortalt-skribenter.

Det er første gang nogensinde, at motionister får lov til at løbe med til et VM. Vi må dog på forhånd beklage, at det ikke bliver en Sport fortalt-skribent, der løber med VM-titlen. Dels er vi, og de 29.998 øvrige motionister, ikke formelt berettiget til at vinde VM uden at være udtaget af vores nationale hold. Men endnu væsentligere er det, at de hurtigste løbere løber så vanvittigt hurtigt, at man skulle have en cykel eller i det mindste et par meget gode in-liners for at have en chance for at følge med.

Til start stiller således storfavoritten, verdensrekordholderen og vinderen af fem af de sidste seks VM i halvmaraton, Zersenay Tadese fra Eritrea. Hans verdensrekord lyder på 58 minutter og 23 sekunder på de 21.097,5 meter. Det svarer til en kilometertid på 2.46 per kilometer og en gennemsnitshastighed på 21,7 km i timen. Bum-bum. Personligt kan jeg kun løbe i det tempo ca. 800 meter af gangen… Tadese gør det så 26 gange i træk.

De hurtigste kvinder er ikke meget langsommere. Her lyder verdensrekorden på 65 minutter og 12 sekunder (19,5 km i timen) og er sat for blot halvanden måned siden i Barcelona af kenyanske Florence Kiplagat.

Da ruten i København er flad og hurtig, og vejret lover sol, begrænset vind og 10-12 grader, er mulighederne for nogle rigtig hurtige tider – måske endda en verdensrekord – bestemt tilstede.

Men dette indlæg skal ikke være et forsøg på en analyse af, hvem der vinder VM (det gør to østafrikanere fra Eritrea, Kenya eller Etiopien formentlig – og de tager nok også de øvrige medaljer og holdmedaljer med i købet). Ønsker du at vide mere om favoritfeltet, kan du læse om de ti favoritter hos mændene her. Og JP’s bud på mandlige og kvindelige favoritter her. Er du mere til den nationale vinkel, er de 10 danske VM-deltagere beskrevet ganske glimrende her.

Dette indlæg er snarere en lille guide til jer, der gerne vil følge jeres egne bekendte, Sport Fortalt eller bare gerne vil se verdenseliten på løbsdagen.Befinder du dig ikke i København (eller befinder du dig i Kbh, men foretrækker sofaen), så er der VM-dækning på DR1 fra kl. 11.30 frem til kl. 15.30. Men hvis du ønsker at komme ud og opleve stemningen, musikken og løberne, så får du her et overblik over både rute og underholdning, der med fordel kan printes ud.

Sport fortalt in action

Endelig er der som sagt to Sport Fortalt-skribenter, der løber med. Oprindeligt var vi tre, men Peter Baggesgaard Hansen har måttet trække sig med et knæ, der ikke helt vil, som han vil – og med udsigten til at skulle sydpå weekenden efter og cykle ruten til Flandern Rundt vil en skade lørdag ikke være tilladeligt.

Overtegnede skal ud på mit i alt fjerde halvmaraton og glæder mig ret meget. Jeg løb første gang som 11-årig (1 time og 50 minutter) og løb så to for ca. 4 år siden på hhv. 1.26.21 og 1.19.53 – godt assisteret af en kraftig medvind op af Øresundsbroen på den sidste.

Da man altid gerne vil gøre det bedre end sidst, var mit oprindelige mål at komme under de 1.20 igen. Men da jeg stort set slet ikke har løbet i hverken 2011, 2012 eller 2013 og både har været ramt af lidt småskader og sygdom her i 2014, må jeg konstatere, at det næppe helt lader sig gøre med et otte ugers træningsforløb. Målet vil derfor i udgangspunktet være det samme som ved de to forrige: At komme under 1.25. Det svarer til, at jeg skal løbe marginalt hurtigere end 14,9 km i timen (4.02 per kilometer), som giver 1.25.05. Er benene til mere end det, så går jeg selvfølgelig efter en hurtigere tid. Men først og fremmest vil jeg bare gerne have et godt løb og opleve stemningen til et VM.

Kresten Lundsgaard-Leth hedder den anden Sport fortalt-løber, som debuterer på distancen. Kresten er – efter eget udsagn – i noget nær sit livs bedste 10-km form, men da han aldrig har prøvet kræfter med den over dobbelt så lange halvmarathon-distance, er det ikke helt til at sige, hvad formen rækker til. Målet er umiddelbart en tid under 1.30, men formen kunne tyde på, at også han kan løbe i omegnen af de 1.25.

Ønsker I at følge specifikke løbere på dagen, kan det gøres via denne gratis app. Her indtaster man navn eller nummer på løberen, og så går resten forhåbentlig af sig selv. Fra Sport fortalt løber Anders med nummer 3316, Kresten med nummer 7092.

Tips til tilskueren

Bor du i København, så kom dog ud og hep. Vejret er lovende, verdens bedste løbere tonser forbi, og du kender garanteret mindst én, der vil blive glad for at høre dig heppe. Endelig er der flotte mande- og kvindeben ad libitum. Du finder tilskuerguiden med overblik over, hvor der er musik (38 bands!) m.v. her. Der gøres opmærksom på, at alle bliver rådet til at lade cyklerne stå hjemme og benytte sig af offentlig transport på dagen (som man kan få for 20 kr). Læs mere om trafiksituationen og afspærringer her. Og husk – du hverken løber eller går, så selvom solen er ude, er det nok meget rart med både varme sokker og hue.

Tips til løberen

Er du debutant, er det bedste råd, jeg kan give, at du ikke lægger alt for hårdt ud. Selv om der er meget langt fra halvmarathon til marathon, er der også meget langt fra 10 km til halvmaraton. Der er risiko for at gå meget ned og få et rent ud sagt træls løb, hvis man sprinter af sted de første fem kilometer, fordi man lige lod sig rive med at stemningen. Løb derfor hellere 5-10 sekunder langsommere per km på de første fem end 5-10 sekunder for hurtigt. Omvendt kan det selvfølgelig også give mange et mentalt boost at vide, at man ligger ’foran’ sin måltid. Det er en afvejning, man må foretage med sig selv. Endelig er det selvfølgelig godt med rigeligt med søvn natten op til, rigeligt med kulhydrater i de sidste måltider samt endelig ekstra tøj, der kan undværes, så man ikke bliver kold i start-området. Husk desuden at drikke undervejs – desto langsommere, du løber, og desto tungere, du er, desto mere skal du drikke. Der er uddybende tips fra landsholdets løbetræner her.

Tilbage er blot at sige: Vel mødt og vel løbet!

20 Aug

Usain Bolt kom, så og sejrede – men magien er væk

Bolt billede

Atletikkens største stjerne har mistet noget af glansen. Med de absurde standarder, han selv har sat, er det ikke nok, at han genvinder sine mesterskaber. Bolts sejre skal være lette, overlegne, storslåede og også gerne resultere i nye verdensrekorder. Men det formåede han ikke ved dette VM, og han ligner mere og mere en mand, hvis hurtigste dage måske hører fortiden til. 

Af Anders Høeg Lammers

2008, Beijing, højdepunktet ved ethvert OL, kongedisciplinen over dem alle, mændenes 100 meter, skal netop skydes i gang. I startblokken på bane 4 sidder en 21-årig, relativt ukendt Usain Bolt, som er på vej til at chokere og imponere verden. Bang! Af sted. Efter 40 meter trækker han fra feltet, længere og længere fra. De sidste 20-25 meter gearer han ned og slapper af. Guldet er alligevel hjemme, det samme er verdensrekorden på fænomenale 9.69, en tiendedel hurtigere end den doping bortdømte Ben Johnson løb tyve år tidligere ved OL i Seoul – og det på trods af de sløsede sidste meter.

Dét år brød Bolt for alvor ind i den globale sportsbevidsthed og stjal billedet ved OL med tre guldmedaljer i 100, 200 og 4 X 100 meter – og satte tre verdensrekorder undervejs. Siden har Usain Bolt – ’Lightning Bolt’ – domineret mændenes sprint, og det gør han stadig. Senest med tre nye guldmedaljer til samlingen ved det nys overståede VM – igen i 100, 200 og 4 X 100 meter.

Rivaler? Bolt kender næsten ikke til betydningen af ordet. Jovist pressede landsmanden Yohan Blake ham lidt ved OL sidste år, og slog ham ved de jamaicanske mesterskaber op til, men nogen snæver sejr var der ikke tale om, da det virkelig gjaldt.

Fænomenet er blevet arbejder

Alligevel er det tydeligt, at der ikke er det samme wow-element over Bolt længere. Se blot på tiderne på 200 meter: 19.30 (OL 2008), 19.19 (VM 2009), 19.40 (VM 2011), 19.32 (OL 2012) og 19.66 (VM 2013). På 100 meter ser det ikke meget anderledes ud: 9.69 (OL 2008), 9.58 (VM 2009), disket for tyvstart (VM 2011), 9.63 (OL 2012) og 9.77 (VM 2013).

Den flamboyante showmand er blevet mindre flamboyant – både i sin fremtoning før starterne, hvor han nu er mere seriøs og mindre legesyg – og i særdeleshed i sine resultater. Bolt er gået fra at være et fænomen til at være en ’arbejder’, hvis suverænitet ved dette års VM så knap så imponerende og ubesværet ud som tidligere. Han har også taget på – i muskler vel at mærke. Hvor han først ’revolutionerede’ sprinten ved at være højere (1.96) end alle tidligere sprintvindere og forholdsvis spinkel, er han i dag ligeså muskelsvulmende som så mange andre sprintere.

Rekorderne, der blev væk

Bolts erklærede mål ved sidste års Olympiske Lege var »at blive en legende« ved at genvinde sine guldmedaljer. Med fem års nærmest total dominans på 100 og 200 meter, må det mål siges at være opfyldt. Men en mand med Bolts evner bør sætte højere mål end at genvinde mesterskaber – han skal slå, ja smadre, rekordbøgerne.

Men rekorder har der ikke været mange af på det seneste – ja faktisk ingen i fire år. Når venner og bekendte for fire-fem år siden spurgte mig, hvor langt Bolt kunne komme ned – hvor meget han kunne smadre rekorderne – sagde jeg, at under 9.5 bestemt så ud til at være muligt på 100 meter (Bolt og Bolts træner har sagt 9.4), og at under 19 på 200 meter ville være en fantastisk, men i princippet også mulig verdensrekord (Michael Johnson, verdensrekordholderen på 400 meter og på 200 meter, indtil Bolt slog den, har udtalt, at: »Usain’s run 19.3 and 19.19 – I’m certain he can go under 19 seconds

Der var så meget potentiale, så meget rå talent (samme Johnson har udtalt, at Bolts løbeteknik kan forbedres i alle faser, se f.eks. denne glimrende video om sprintteknik).

I dag står en 27-årig mand, hvis hurtigste tider måske hører fortiden til. En mand, der kunne det hele – ja gjorde det hele – men hvor magien nu er (lidt) væk, og tiderne er blevet – med de absurde standarder, han selv har sat – middelmådige.

Bolt på nye jagtmarker?

Hvad er der så tilbage for Bolt? Vinde VM igen – og igen? Vinde OL for tredje gang i træk? Det ville være give noget ekstra til legenden (ingen har gjort det tidligere), og det er da også det, som Bolt selv lægger op til i interviews efter VM.

Omvendt er der det, som har været nævnt lige siden, Bolt brød igennem i 2008 og 2009: at afprøve de fænomenale sprintegenskaber i andre discipliner, hhv. 400 meter (mest oplagt) og længdespring.

Ovennævnte Johnson var hurtig til at erklære, at Bolt kunne blive den første til at løbe under de magiske 43 sekunder (verdensrekorden er 43.18), hvis han ville. Endda med sikkerhed: »He has the build to be a great 400m runner and he certainly has the speed. Without a doubt I think if he chose to make the switch at some point in his career and decided he was going to train for the 400m I am certain he would break the world record and probably run under 43 seconds and become the first person to run 42 seconds

Og verdensrekordholderen i længdespring, Mike Powell, udtalte allerede i 2008, , at Bolt kunne blive den første mand over 9 meter i længdespring (rekorden er 8.95).

Det sidste er mere spekulation end det første. Bolt har aldrig udmærket sig i længdespring, og om end hurtighed er en essentiel del af det, er det langt fra den eneste komponent i skabelsen af en god længdespringer. Og Bolt har – så vidt vides – aldrig dyrket disciplinen på noget, der ligner et seriøst plan. Senest har han også afkræftet alle rygter om det, da skadesrisikoen er for stor.

400 meter, derimod, kunne blive vældigt interessant. Bolt begyndte rent faktisk karrieren som 400 meter løber og har løbet 45.35 i en alder af blot 16 år og syv måneder.

Det er noget nær umuligt at blive verdensmester – eller OL-guldvinder – på 100, 200 og 400 meter på samme tid. Dels er der simpelthen for mange løb, der skal løbes inden for en forholdsvis kort tidshorisont. Dels er der den deraf øgede skadesrisiko. Og dels er der det faktum, at der er forholdsvis stor forskel på 400 meter løb og 100 meter løb, og det er svært at træne 100 procent mod begge dele samtidig. Ikke desto mindre kunne det være næste skridt for Bolt: At gøre det umulige og vinde alle tre sprintdistancer ved samme mesterskab.

Eller også – for bare at gøre det bare lidt menneskeligt – kunne han gå efter 200 og 400 meter med hovedfokus på 400 meter, hvor han så skulle gå efter verdensrekorden. Kun Michael Johnson har vundet begge discipliner ved samme OL.

Hvis Bolt kan vinde et VM i 400 meter og samtidig sætte verdensrekord, så han har den på 100, 200 og 400 meter, vil han i sandhed have genskabt den magi, der lidt er gået tabt siden ungdommens fantomtider i 2008-09.

VM-anbefalinger

Til sidst et par anbefalinger til nogle af VM’s højdepunkter (atletik er trods alt – og heldigvis! – meget andet end Usain Bolt):

Vi har to unge højdespringere – ukrainske Bondarenko og Barsham fra Qatar, der har potentiale til at true og slå Javier Sotomayors 20 år gamle verdensrekord på 2.45. Bondarenko vandt en af VM’s smukkeste konkurrencer med en ny mesterskabsrekord på 2.41.

Russiske Yelena Isinbayeva, kvindernes version af legendariske Sergei Bubka, vandt stangspring med et spring på 4.89 og dermed sit første større mesterskab i mange år. Isinbayeva har revolutioneret kvindernes stangspring og sat hele 28 verdensrekorder – hendes teknik er eminent og jubelscenerne ligeså, se selv.

Publikumsyndlingen fra sidste års OL i London, britiske Mo Farah, gentog kunststykket og vandt såvel 5.000 som 10.000 meter. Også han er ved at skrive sig godt og grundigt ind i legendebøgerne.

Veteranen Kemboi vandt 3.000 meter forhindringsløb – for tredje VM i træk (og har også vundet de seneste tre gange ved OL!). Og det med en mohawk af en frisure.

Og endelig fik vi den blot tredje mand nogensinde over 18 meter i trespring, da franske Teddy Tamgho sprang 18.04. Se det flotte spring her.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne det danske sprintfænomen Kristoffer Hari. Da han blot er 15 år, er det alt for tidligt at sige, at han definitivt ’bliver til noget’ og alt for tidligt at deltage i senior-VM. Men med 10.43, en uofficiel Europarekord for den alder, er potentialet enestående. Om fem-otte år ved vi mere om, hvorvidt det rækker til at gøre ham til den anden hvide mand under 10 sekunder. I kan se ham her

 

 

 

31 Jul

Lynet Usain Bolt mod Bæstet Yohan Blake

Af Anders Høeg Lammers

Atletik er indbegrebet af OL. Ingen andre sportsgrene kommer op på siden af den, når det gælder De Olympiske Lege. Og eftersom 100 meteren med nogen ret kan kaldes atletikkens kongedisciplin, er det ikke mærkeligt, at Usain Bolt blev en verdensstjerne, da han for fire år siden ved OL i Beijing bragede ind på scenen med tre guldmedaljer og tre verdensrekorder. Det var hans internationale gennembrud, og han og svømmeren Michael Phelps (otte guldmedaljer, det højeste nogensinde) var legenes absolutte højdepunkter.

Det var ikke så meget det, at Bolt vandt, der gjorde ham til en stjerne. Det var måden, han vandt på. Han fik slet og ret de andre løbere til at ligne juniorer.

I 100 meteren behøvede han ikke at sprinte hele vejen i mål og satte alligevel klar verdensrekord med den fænomenale tid på 9,69 sekunder:

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=qslbf8L9nl0&w=420&h=315=1&start=22]

Og i 200 meteren var han endnu mere suveræn – her løb han 19.30 og slog samtlige konkurrenter med over et halvt sekund!

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=KaGsBo_Ia0c&w=560&h=315]

Kunststykket gentog sig året efter til VM, hvor fænomenet Bolt – nu kendt som lightning Bolt – tog tre guldmedaljer igen og forbedrede sine verdensrekorder til henholdsvis 9,58 og 19,19.

Bolt’s 100 meter rekorder er her sat i sammenhæng med tidligere tiders rekorder (og her som graf).

Bolts tophastighed ved VM i 2009 kom mellem 60 og 70 meter, hvor han tilbagelagde de ti meter på 0,81 sekunder. Det svarer til en hastighed på 45 km/t!

I fire år har Bolt boltret sig på verdensscenen uden nævneværdig konkurrence. I fire år har han vundet alt, uafhængigt af hvor dårlig en start han har fået.

Blot ét eneste nederlag har han lidt (til Tyson Gay på 100 meteren ved DN Galan i 2010 i Stockholm), og kun én guldmedalje er gået hans næse forbi, nemlig da han blev diskvalificeret fra VM-finalen i 100 meter sidste år på grund af tyvstart:

http://www.youtube.com/watch?v=CQGnDpo28BI

Ellers har Bolt siddet på det hele. Men nu er der – endelig – kommet en endog meget værdig konkurrent.

The Beast

For folk der ikke nørder atletik, var den dengang 21-årige Yohan Blake, også fra Jamaica, et ubeskrevet blad, da han sidste år profiterede af Bolts diskvalifikation og vandt VM i relativt beskedne 9,92.

Blandt de indviede var Blake kendt som den yngste nogensinde til at løbe under 10 sekunder på 100 meter. Hvor Blake har den typiske sprinterstatur, 1,80 høj og meget tætbygget, er Bolt med sine 1,96 en af de første over 1,90 til at blande sig i verdenseliten. Højden skader ham i starten, men de lange skridt hjælper ham, når han har fået kroppen op i fart.

Blakes VM-tid på 9,92 truer derfor ikke fænomenet Bolt, som løber under 9,8 sekunder, hvis han kommer nogenlunde fra start og ellers er i form.

Men mindre end en måned efter VM løb Blake en 200 meter, der fik den samlede atletikverden, inkl. Bolt, til at måbe. Med 19,26 var han blot syv hundredele fra Bolts rekord – og det i et løb, hvor han fik så langsom en start, at havde han startet ligeså hurtigt som til VM, havde han løbet 19,17 og sat ny verdensrekord.

Tilnavnet ‘The Beast’ har Bolt såmænd givet ham på grund af hans hårde træningsindsats. De to jamaicanere er træningsmakkere under ledelse af Glen Mills (om end de dog træner separat, nu hvor konkurrencen imellem dem er spidset til).

Og Bæstet vil udfordre Lynet til OL – og fremover.

Bolt slået – igen, igen

Som sagt er det uhyre sjældent, at Bolt taber et løb. Det var derfor ikke bare opsigtsvækkende, men decideret chokerende, at Blake løb fra Bolt på både 100 og 200 meteren til de jamaicanske mesterskaber (som ret beset ligeså godt kunne hedde VM eller OL i og med Jamaica har tre varme bud på medaljer: Bolt, Blake og Asafa Powell).

Ligesom med Bolt i 2008, er det værd at betragte måden som Blake vandt på. En syg Asafa Powell (bane 3) fik den bedste start, mens Bolt (bane 5) og Blake (i rødt på bane 7) lå side om side efter 40-50 meter (1.03 i videoen nedenfor).

Bolt er ikke verdens bedste starter, men han har de sidste år været verdens suverænt bedste afslutter. Normalt trækker han fra konkurrenterne, når de når de 40-50 meter.

Men her er det Blake, der trækker fra Bolt. Blakes topfart trumfer simpelthen Bolt i dette løb.

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=bnbM02q68Wk&w=420&h=315=1&start=55]

Den eneste gang, jeg har set det ske før, var Tyson Gay i 2010 – men det var altså i en sæson uden VM eller OL på spil, og hvor Bolt generelt var skadesplaget.

For at føje spot til skade slog opkomplingen mesteren to dage senere på den dobbelte distance, igen ved at trække fra ham til sidst, denne gang på de sidste 100 meter (omend Bolt dog er ved at hente lidt igen til allersidst).

http://www.youtube.com/watch?v=2pQPItzjdFE

Duellen

Men selv om de to sejre kan se imponerende ud, er det kun OL, der tæller. Det ved Blake. Det ved Bolt.

Sejrene giver Blake – og andre løbere – en tro på, at Bolt ikke er nær så urørlig, som han var for fire år siden i Beijing. Og nederlagene giver Bolt en mulighed for at finde sit fokus:

For me, it’s good to have your eyes opened wide. To have ups and downs so you can really evaluate what you did wrong or what you need to do to get back where you need to be. It was extremely good it happened at the trials so I could refocus.

Men hvem vinder?

Hvad der taler for Bolt, er hans erfaring. Han har været igennem hele cirkusset før, han har vist, at han kan klare presset på verdens største scene og endelig har han vist, at han er eminent til at toppe, når det gælder. Derudover er Bolts topniveau, særligt på 100 meteren, formentlig stadig en tand bedre end Blakes, hvis bedste tid er 9,75.

Spørgsmålet er derfor i høj grad, om Bolt formår at genfinde sin nærmest overmenneskelige form i tide.

Men jeg vil samtidig påstå, at Blake er i stand til at true Bolt, selv hvis Bolt løber nye fantomtider. Det gælder særligt på 200 meteren, hvor Blake i sit 19,26 løb viste en bedre evne til at holde sin fart, end Bolt gjorde ved sine bedste 200 meter tider.

Populært sagt, så ‘taber’ man et sekund på at komme ud af startblokken og op i fart. Hvis man løber de første 100 meter i kurven på 10,0, kan man derfor løbe de sidste 100 på 9,0. Hvis man altså er i stand til at holde hastigheden.

Det er der bare ingen, der er – undtagen Blake.

Skribenten her, en slags atletiknørdernes nørd, har aldrig før set nogen løbe en verdensklasse tid med en ‘negativ split’. Det vil i Blakes tilfælde sige, at han løb de første 100 meter på 10,14 og de næste på 9,12, altså med mere end et sekund (1,02) i forskel.

Sammenligner man med Bolt løb han 9,92 og 9,27 på sin 19,19 tid (65 hundrededele i forskel) – og satte altså 35 hundrededele ’til’ på anden halvdel, mens Blake vandt to hundrededele.

Ligger de to nogenlunde lige efter 100 meter, er det derfor ikke usandsynligt, at det igen bliver Blake, der trækker fra Bolt.

Bolt er stadig favorit

Til trods for de to sejre over Bolt og fantomtiden på 200 meter fra i fjor er Bæstet ikke favorit, hverken på 100 eller 200 meter.

Bl.a. fordi Bolt har den erfaring, som Blake endnu mangler. Men også fordi vi gentagne gange har set Bolt præstere ‘umulige’ tider på begge distancer. Blake har reelt kun løbet én helt fantastisk 200 meter samt en række (meget) udmærkede 100 og 200 meter løb.

Ikke desto mindre er 100 og 200 meter distancen med Bæstets ankomst ikke længere Bolts ejendom. Og Tyson Gay, Asafa Powell, Justin Gaitlin m.fl. står klar, hvis hverken Bolt eller Blake kan tage sejren.

Under de rette vejr- og vindforhold kan vi potentielt få alle otte mand under 10,0 på 100 meteren og en fem stykker under 9,9. Det ville gøre det til den suværent hurtigste finale nogensinde.

Hvis The Beast så samtidig kan presse Bolt mod en ny verdensrekord (eller selv sætte en), ja så er det svært at ønske sig mere.