28 Feb

Borna Coric: Et glimt af fremtidens stjerne

Borna Coric

Med sejre over både Nadal og Murray er den blot 18-årige Borna Coric godt i gang med at tage tennisverdenen med storm. Men hvem er han, og hvad er det lige, der gør ham så meget bedre end de øvrige teenagere?

 Af Anders Høeg Lammers

Borna Coric. Smag på navnet. Husk det. Den blot 18 år og 3 måneder gamle kroat kan nemlig meget vel være en af fremtidens helt store tennisstjerner.

Med torsdagens suveræne 6-1, 6-3 sejr over en ganske vist svagt spillende Andy Murray spillede Coric sig for anden gang i karrieren i semifinalen ved en ATP-500 turnering.

At han så der fik en tennislektion (6-2, 6-1) af Roger Federer (som er mesteren i Dubai og netop har vundet sin syvende titel med sejren over Novak Djokovic, 6-3, 7-5) og ikke formåede at spille op til sit bedste er en anden sag.

Uafhængigt af resultatet mod Federer kan Coric være yderst tilfreds. Med semifinalen rykker han op som verdens nr. 61 og er fortsat den suverænt yngste spiller i top-100 (den eneste anden teenager i top-100, Nick Kyrgios som ligger nr. 37, er halvandet år ældre).

Det giver ham gode muligheder for at spille med i Masters-turneringerne, hvor cuttet er de 56 bedste, samt direkte adgang til alle slam-tuneringerne.

’Jeg spiller ligesom Djokovic’

Coric har længe været et af de unge navne, man lagde lidt ekstra mærke til. Som 16-årig vandt han i 2013 drengenes US Open og blev nr. 1 på juniortouren.

Da han første gang deltog ved en senior slam-turnering, US Open året efter, slog han Lukas Rosol i første runde.

Og ved ATP-500 indendørsturneringen i Basel i efteråret tog berømmelsen så for alvor fart. Det er ikke just hver dag, at en 17-årig når semifinalen ved en ATP-500 turnering. Det er endnu sjældnere, at en 17-årig slår Rafael Nadal (6-2, 7-6 (4)). Med de resultater blev Coric den første 17-årige i top-100 siden Rafael Nadal og Richard Gasquet brød igennem i 2003.

Coric’ kvaliteter

Men hvad er det lige, som Coric kan?

Selv har Coric, uden ironi og ydmyghed, erklæret til Times of India, at:

“When I’m at my best I am more like [Novak] Djokovic game wise, when I’m not, I’m more like [Andy] Murray.”

Mere specifikt mener han, at “my game is quite similar to Novak Djokovic’s. I move well, I don’t miss many balls, I’m a fighter and my backhand is my best shot. I need to work on my volleys and serves but mostly on my volleys.”

Så klart og ubeskedent kan det siges.

Og når man ser ham i aktion, må man i hvert fald give ham delvis ret. Baghånden og hans bevægelsesevner er det, man først lægger mærke til. Han når mange bolde og hans sans for banens muligheder er meget veludviklet for hans alder.

 Djokovic: ‘Som at spille mod mig selv’

Og selv om det kan lyde ekstremt frækt, når en 17-årig sammenligner sit spil med verdens nr. 1, giver Djokovic ham faktisk ret:

“I practiced with him a lot in last two, three months. Spent some time in Dubai and he was here so we practiced a few times, practiced a few times in Australia. I try to help him because I see, in a way, myself through him. I’ve never felt that way when I practice with somebody as I felt with him. It’s like playing myself. Very similar game.”

Landsmanden og US Open-vinderen Marin Cilic holder heller ikke roserne tilbage:

“He’s an amazing talent, it’s amazing spirit that he has, and he’s a big fighter. He has got something in himself that you can’t create, something that God gives you, he doesn’t take no for an answer,” sagde Cilic til Reuters i efteråret.

En halvsvag forhånd og en gennemsnitlig serv

Skal man se kritisk på Coric’ spil, er der dog også ting at tage fat på. Hans forhånd er ikke et slag, der genererer mange vindere, og den bryder relativt let sammen, når han bliver presset.

En god baghånd er meget værd, men selv hos Djokovic, Murray, Wawrinka og Nishikori – fire af sportens ubestridt bedste baghænder – er det forhånden, der laver hovedparten af vinderslagene fra baglinjen.

Det er dog ikke noget, der ikke enten kan fikses helt eller forbedres en del. Coric’ forhånd har masser af topspin, så hvis han kan veksle mellem sin topspin-forhånd og en lidt fladere vinderforhånd – og gøre begge dele stabile – så har han fat i noget. Djokovic, Murray, Wawrinka og Nishikori har f.eks. alle forbedret deres forhånd markant  efter at være blevet topspillere.

Mod Federer var hans passerslag meget ringe – enten kom de lige til Federer eller også røg de langt ud. Igen er det dog ikke noget, der ikke kan trænes.

Serven skal også have mere bid og fart, men den går foreløbig an, og det er ikke unormalt, at der er noget at forbedre der for en ung spiller.

Ej heller er hans evner ved nettet imponerende, men det behøver de heller ikke at være i moderne tennis.

Endelig har han, trods sin hurtighed, en tendens til at lade sig overliste, hvis modstanderen går contra pied (altså slår til retur til der, hvor Coric kommer fra). Men det er formentlig  mere et taktisk spørgsmål end en egentlig mangel.

Det mentale er på plads

Hvad der, udover det tekniske, taler uendelig meget til hans fordel, er troen på egne evner og evnen til at lukke en kamp mod de bedste. Én ting er nemlig at komme foran mod Nadal eller Murray. En anden er at tro på, at man kan vinde kampen, ikke blive alt for nervøs og fortsætte med at spille det spil, der har bragt en foran.

Det både kan og tør Coric. Og selvom han tabte klart mod Federer i Dubai, viste han på intet tidspunkt tegn på opgivelse. Snarere var han irriteret på sig selv for at underpræstere på dagen. Men det var altså også han sjette kamp i Dubai, og Federer har en tendens til at sætte de unge på plads.

Hvor langt han kan gå, kan vi endnu kun gisne om. F.eks. var Bernard Tomic blot 17 år, da han nåede kvartfinalen ved Wimbledon i 2011. Siden da har de fleste historier om Tomic desværre handlet om alt andet end hans uomtvistelige tennistalent.

Coric virker dog foreløbig til at have skruet hovedet ordentligt på. Ambitionerne kan dårligt være højere – ikke mindst illustreret af dette citat til Times of India:

“Playing tennis to break into the Top 20 has never been a goal. It is meaningless to play a sport, if it’s not for becoming the No. 1 world player.”

Den kan de 99,9 % af spillere, der aldrig når til nr. 1 så lige tygge på.

Men viljen til at nå dertil virker også til at være der.

Det skulle derfor ikke undre denne skribent, om Coric allerede i år kommer i top-30 eller endnu højere. På mandag er han allerede nr. 61.

Disse højdepunkter mod hhv. Eduoard Roger-Vasselin og Fabio Fognini fra sidste år giver et ganske godt billede af Corics mange kvaliteter.

Endelig er der Transworldsports portræt af Coric fra sidste sommer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *