30 Jan

Australian Open-finale: Novak Djokovic vs. Andy Murray

community_image_1428253659

En skræmmende stærk Djokovic udspillede Federer i de to første sæt af torsdagens semifinale. Nu venter en velkendt rival i finalen i form af Andy Murray, som lukrerede på en skade hos Milos Raonic i sin semifinale. Vi ser nærmere på begge semifinaler og giver en optakt til finalen. 

Af Anders Høeg Lammers

Nu er det sikkert og vist. Novak Djokovic og Andy Murray mødes i Australian Open-finalen søndag morgen 9.30 dansk tid efter at have elimineret hhv. Roger Federer og Milos Raonic.

At Djokovic og Murray mødes i finalen er efterhånden nærmest en tradition. De mødtes også i finalen i 2011, 2013 og 2015 – og i semifinalen i 2012 havde de deres hidtil tætteste kamp, da Djokovic sejrede 7-5 i femte sæt. Djokovic har vundet samtlige fire opgør.

I vores optakt skrev vi, at Novak Djokovic var storfavorit, og at Andy Murray – den evige toer – qua sin lodtrækning meget vel kunne gå rigtig langt, men at vi anså Stan Wawrinka som førsteudfordreren.

Hvad vi ikke vidste var, at Stan døjede med sygdom turneringen igennem. Alligevel spillede han sig i kvartfinalen, hvor han røg ud i fem sæt til Milos Raonic.

Før vi ser på finalen, skal I dog ikke snydes for en gennemgang af de to semifinaler.

 

Brilliant Djokovic satte Federer til vægs

Jeg har – med undtagelse af French Open-finalen 2008 – aldrig set Federer se så hjælpeløs ud på en tennisbane, som han gjorde mod Djokovic i de to første sæt. Djokovic vandt kampen 6-1, 6-2, 3-6, 6-3, men det niveau, han begyndte kampen på, var decideret skræmmende.

22 minutter tog det første sæt. En halv time senere var Djokovic foran 2-0 i sæt, og Federer lignede en mand, der ikke vidste, hvad der havde ramt ham.

Djokovic begik ingen fejl, servede uovertruffent, returnerede alt, satte forhænder og baghænder præcis, hvor han ville og kom over med de vildeste passerslag, hver gang Federer forsøgte på noget.

Djokovic var da også pænt godt tilfreds med niveauet:

I think against Roger, these first two sets have been probably the best two sets I’ve played against him overall I think throughout my career.

I’ve had some moments against him in sets where I’ve played on a high level, but this was, yeah, I think a different level than from before

Det var det svært at være uenig i.

Det hjalp dog heller ikke Federer, at hans serv – en essentiel del af hans spil, særligt mod en spiller med så gode returneringer som Djokovic – var et par niveauer under vanlig standard og timingen i grundslagene var helt off.

Men en del af det var også bare Djokovic, der ikke gav ham nogen chance for at komme i gang.

I slutningen af andet sæt begyndte Federer så småt at komme i gang for så at komme helt i gang i tredje sæt. Serven sad bedre, og forhånden kunne slå forbi Djokovic.

Det lykkedes ham tilmed at holde Djokovic – der havde brudt ham fire gange i de to foregående sæt – fra breaks, og da han samtidig brød Djokovic i et fantastisk maratonparti midtvejs i sættet, var sættet hans.

 

En lige ved og næsten game changer

Derpå blev spillet stoppet i godt ti minutter, da taget skulle henover Rod Laver Arena p.g.a. en varslet byge.

Pausen gjorde ikke meget godt for nogen af spillere. Djokovic lagde ud med to uprovokerede fejl, men Federer – der burde have kendt sin besøgelsestid – honorerede gaven med at sende tre spilbare andenserver fra Djokovic i nettet. 0-30 blev til 40-30 og endnu en dårlig returnering gav Djokovic partiet.

Den timing, Federer havde genfundet i sine grundslag i tredje sæt, var væk i fjerde. Normalt ville man sige, indendørs er en fordel for Federer, da opspringet er lavere, og serven får mere præcision. Og hans serv blev da også skarpere i fjerde sæt. Men i en kamp, hvor han kæmpede med timingen, gjorde pausen og de let ændrede spilforhold intet godt for hans grundspil.

Djokovic så heller ikke for godt ud. Men begge spillere servede fint og holdt serv frem til 3-4, hvor Federer servede. Et uskarpt forsøg på en stopflugtning, der burde være sendt hårdt på tværs, gav Djokovic et let passerslag. Så stod den 15-30, og Djokovic havde et lille match point.

Det point er genialt fra start til slut. En fremragende serv bliver besvaret med en umulig returnering, som Federer laver en smuk lille stopflugtning på. Djokovic løber den, selvfølgelig op, og lægger det perfekte lob, som Federer returnerer med et lob. Her burde Djokovic have afgjort duellen, men han har ikke verdens bedste smash, og Federer får bolden retur, hvorpå Djokovic laver en ganske udmærket flugtning, som Federer så laver en fuldstændig vanvittig baghånd op af linjen på. Se det:

Det er den slags point, der vender og vinder kampe.

Sådan skulle det dog ikke gå torsdag. Allerede på næste point punkterer Djokovic fuldstændig Federers momentum, da et passerslag, der ser ud til at blive en let flugtning for Federer, snitter netkanten og stryger henover Federers chanceløse fremstrakte ketcher.

En journalist ville vide, hvor højt på Federers højdepunktsliste baghånden før netkantsslaget lå.

Top hundred (smiling). Then I got an unlucky let cord. That calmed me down very quickly again.

Tørt.

Kampen igennem havde Djokovic hawk-eye og linjerne på sin side, og denne netkant virkede som one too many for Federer (måske fik han sågar flashback til Djokovic’ heldige/sublime returneringsvinder, da Djokovic var nede med matchbold ved US Open 2011).

Frem for at sunde sig og komme op med en god serv, smider han den næste serv i nettet. Og bag en ikke særlig vanskelig andenserv løber han kamikazeagtigt mod nettet.

Djokovic? Han træder frem og hamrer bolden cross court med sin forhånd. Federer får lidt af sin ketcher på, men har ingen chance. Game, set and match: Djokovic, der let server kampen hjem mod en modløs Federer, der sender et par lette forhænder langt.

Det var i den grad Djokovic’ kamp, men det kunne have været interessant at se, Federer holde serv der. Kampen stod og vippede, og fordi de første sæt havde været så korte, ville Federer også have energi til et eventuelt femte sæt.

Højdepunkter her:

Uheldig Raonic ud til Murray

Milos Raonic har været denne turnerings positive overraskelse. 2015 var et skadesplaget år for den høje canadier med den store serv, og han faldt ned som nr. 14 på ranglisten.

Men i år er tingene gået Raonic’ vej – lige indtil Murray-kampen. Han vandt opvarmningsturneringen i Brisbane, hvor han slog Federer for blot anden gang i karrieren efter hele ni nederlag.

Og i denne turnering har han slået Stan Wawrinka ud i fem sæt og generelt bare spillet fremragende, offensiv tennis. Hans netspil er forbedret markant, og hans returneringer og grundslag har også fået et nyk op af.

Mod Murray spillede han sin blot anden slam-semifinale, mens Murray spillede sin 18. Statistikken var på Murrays side. Murray var 2-8 i slam-semifinaler mod The Big 3, men 6-1 mod alle andre (Roddick slog ham ved Wimbledon i 2009).

Alligevel var det Raonic, der dominerende duellerne og delvist kampen med sin store serv og tunge grundslag. Murray søgte kampen igennem efter sin forhånd og fandt den kun sporadisk.

Men begge spillere servede godt, og Raonic’ returneringer var ikke gode nok til for alvor at true Murray’s serv det meste af tiden, mens Raonic’ serv var for god til at Murray kunne læse den.

Tre tætte første sæt gav Raonic en 2-1 føring. Men så begyndte lysken så småt at værke. Det påvirkede hans spil i fjerde, hvor Murray brød ham. Raonic havde to chancer for at bryde igen, da Murray servede for sættet, men Murray spillede sublimt og klogt på begge.

I femte sæt var Raonic helt væk – sønderknust af ikke at “kunne spille“, som han formulerede det efterfølgende. 4-6, 7-5, 6-7 (4), 6-4, 6-2 blev den endelige score.

Højdepunkter her:

Finalen: Repeat or reversal of fortunes?

Djokovic har som sagt krammet på Murray Down Under og har slået ham hele fire gange. Det spiller alt andet lige ind på begge spilleres psyke og selvtillid. Samtidig har Djokovic i den grad domineret Murray, siden Murray mistede Ivan Lendl som træner.

Ved starten af 2014 stod den 11-8 til Djokovic i indbyrdes opgør. Siden har Djokovic vundet 10 ud af 11, så den nu står 21-9.

Problemet for Murray kan koges ned til følgende: Djokovic kan stort set alt det, Murray kan, ligeså godt eller bedre. Og da de minder en del om hinanden som spillertyper, er de små forskelle afgørende.

De har begge verdens bedste returneringer og verdens bedste to-hånds baghænder. Men mens Djokovic’ efterhånden har en af tourens absolut bedste forhænder, er Murrays forhånd ikke i nærheden af at være i samme klasse. Det samme gælder andenserven (læs mere om Djokovic’ fortræffeligheder i vores portræt her og her).

Djokovic’ andenserv er god, varieret og svær at angribe. Murrays, når den er værst, tigger om at blive massakreret. Forskellen mellem deres andenserv er så enorm, at Murray ville have noget nær 50-50 chancer, hvis de byttede rundt, mens bookmakerne nu giver ham under 20 procent.

Læg dertil at Murray kun har én hviledag inden finalen mod Djokovic’ to. Og tager man samtidig psyken og den mentale styrke med ind, er det svært at se andre udfald end endnu en Djokovic-sejr.

Djokovic er de senere år blevet en ekspert i at blokere alle negative indtryk. Det gør ham ikke spor, at hele publikum hepper på modstanderen og af og til sågar buher af ham.

Murray, derimod, går konstant og skælder ud på sig selv og virker dårlig til at lægge ting fra sig. Det var bedre under Lendl, men selv der var det ikke imponerende.

I 2013-finalen, foran 1-0 i sæt og ved stillingen 2-2 i andet sæts tiebreak, blev han således distraheret af en fjer (for real!), servede en dobbeltfejl, hvorefter Djokovic løb af sted med tiebreaken og kampen. Og i sidste års finale blev han distraheret, da Djokovic’ pludselig virkede/spillede skadet i tredje sæt:

The third set was frustrating because I got a bit distracted when he, like, fell on the ground after a couple of shots. It appeared that he was cramping, and then I let that distract me a little bit

Den slags er der ikke råd til i morgendagens finale. Men hvis Djokovic spiller noget i nærheden af, hvad han gjorde mod Federer i de første to sæt, er det ret ligegyldigt, hvad Murray gør.

Håbet for Murray ligger tilbage i Djokovic’ 4. runde. Her lavede Djokovic hele 100 uprovokerede fejl i en fem-sætter mod franskmanden Gilles Simon.

Og hvad har det med Murray at gøre? Jo, Simon bliver af og til kaldt a poor man’s Murray, fordi der er visse ligheder i deres counter punching-stil. Begge elsker de at spille kontra, begge er bedst til at forsvare sig og begge er særdeles gode til at få modstanderen til at spille en ekstra bold.

Djokovic har i denne turnering ikke været ligeså suveræn i de længere dueller, som han sædvanligvis er. Så hvis Murray kan få dem i gang, hvis han kan frustrere Djokovic til at lave fejl, og hvis han selv både kan tage sine chancer og være mentalt stærk, når der kommer modgang, så har han måske en chance.

Men Djokovic er stadig det sikre bud – og formentlig får han heller ikke denne gang brug for det femte sæt.

Kampen sættes i gang 9.40 søndag morgen og vises på Eurosport. 

Her er højdepunkter fra sidste års finale:

God kamp!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sport Fortalt Sport Fortalt
Responsive Menu Image Responsive Menu Clicked Image