01 Apr

100 år i Flanderns brostenshelvede

Flandern

Søndag køres udgave nr. 100 af Flandern Rundt. Sport fortalt giver her en hyldest til det flamske cykelløb. I årets udgave vil Fabian Cancellara gøre alt for at vinde sin fjerde sejr, hvilket vil gøre ham til den mest vindende rytter i løbets historie.

Af Peter Christian Baggesgaard Hansen

Flandern Rundt er ikke bare et af de ældste cykelløb i verden. Det er også et af de mest interessante og mest spektakulære. Den helt særegne geografi i de små flamske landsbyer skaber en helt særlig ramme, som er uden sidestykke i cykelsporten.

Løbet er spækket med korte, men ufatteligt stejle bakker. Alle, der har forceret eksempelvis legendariske Koppenberg, ved, hvad der er tale om. Koppenberg er 600 meter lang og stiger i snit med 11,6 pct. Mod toppen rammer den hele 22 pct. Koppenberg er derfor en frygtelig stigning, som ofte resulterer i, at flere af de professionelle må stå af og trække til toppen. Som den franske legende Bernard Hinault har sagt:

“I told the organisers it wasn’t a race but a war game. It’s hard to explain what the Koppenberg means to a racing cyclist. Instead of being a race, it’s a lottery. Only the first five or six riders have any chance: the rest fall off or scramble up as best they can. What on earth have we done to send us to hell now”

Læs mere om Koppenberg her på Sport fortalt.

På mange måder er løbet en skrækkelig kombination af udfordringerne fra henholdsvis Liège–Bastogne–Liège og Paris-Roubaix. For det er ikke stigningsprocenterne alene, der gør Flandern Rundt spektakulær. Det er kombinationen af stigninger og brosten. De fleste tænker Paris-Roubaix, når der tales brosten i cykelsporten. Og bevares, turen gennem Arenbergskoven er absolut ikke en rar strækning. Men den er trods alt flad. I Flandern Rundt går det op ad –  brosten!

Derfor bør du gøre dig selv den tjeneste at reservere din søndag til cykelløb. Flandern Rundt er et helt særligt løb, som i år desuden køres for 100. gang. Derfor er der lagt op til et jubilæumsbrag af de helt store, når Cancellara i sin sidste sæson som cykelrytter skal forsøge at sætte løbsrekord ved at vinde løbet for fjerde gang.

Never change a winning route

Men hvad kan vi forvente? Først og fremmest et hårdt cykelløb. Ruten alene er garanti for dramatik. Det har sådan set altid været tilfældet i Flandern Rundt, men arrangørerne har de seneste år velsignet publikum med en helt vidunderlig rute.

Faktisk er ruten skiftet flere gange igennem historien, men det ser ud som om, at arrangørerne efter en større ændring i 2014 (læs mere her) har fundet en rutesammensætning, der virker. I hvert fald er ruten i år nogenlunde den samme som de to foregående udgaver.

Først køres 100 – forholdsvis nemme – kilometer, hvorefter rytterne rammer første brostensstigning. Så er løbet i gang, og de sidste ca. 150 kilometer er i år de samme som sidste og forrige år.

Første brostensstigning er Oude Kwaremont (2,2 km, 4,2 pct. i snit), som i alt skal bestiges tre gange. Herefter kommer brostensstigningerne én efter én, ofte med meget få kilometer mellem sig til at restituere.

Efter ca. 200 kilometer skal rytterne over Kwaremont for anden gang, hvorefter Paterberg skal forceres for første gang. Paterberg er modbydelig. Med kun 400 meter er den kort. Men den stiger med 12,5 pct. i snit, over 20 pct. på sine stejleste steder. Det gør ondt, og brostenen kan mærkes som nålespidser i lårene.

Koppenberg i sigte

Kort efter Paterberg kommer Koppenberg. Hvis løbet ikke for alvor er gang, så vil det ske her. Koppenberg er i sig selv ufatteligt hård, og med Paterberg i benene kan der ske store ting.

Det var helt sikkert den tanke, der gjorde, at arrangørerne skubbede Koppenberg længere frem i løbet tilbage i 2014, så stigningen nu kommer med kun 44 kilometer til mål. Der vil opstå huller på Koppenberg, og selv små tidsforskelle kan blive svære at hente på den resterende del af løbet. Der er simpelthen for få flade strækninger, hvor tabte sekunder kan hentes af et sat felt.

Efter Koppenberg kommer Steenbeekdries (700 m, 5,3 pct. i snit), Taaienberg (500 m, 6,6 pct. i snit) og Kruisberg (2,5 km, 5 pct. i snit). Herefter resterer de sidste ca. 16 kilometer, hvor Oude Kwaremont og Paterberg udgør finalen.

Ruten er hård, og udskilningen kan ske flere steder. Sidste år var det afgørende øjeblik, da Niki Terpstra angreb på Kruisberg. Tidligere har Tom Boonen sat angrebet ind på Koppenberg, mens Fabian Cancellara har foretrukket Kwaremont.

Cancellara vil slutte med sejr

Netop Cancellara skal man holde øje med. Han kører sin sidste sæson som professionel, og en sejr i årets Flandern Rundt vil gøre ham til løbets mest vindende rytter med fire sejre i alt.

Cancellara er perfekt bygget til løbet. Han er indbegrebet af raw power-typen. De klassiske bjergryttere, som dominerer stigningerne i de store etapeløb, mangler styrke til de korte stigninger. Samtidig skal man ikke være alt for tung, hvorfor de store sprintere heller ikke er ideelt byggede. Cancellara er som skabt til løbet, og han vil gøre alt for at slutte sin karriere med en sejr i Flandern.

Cancellara er dog oppe imod måske stærkere konkurrenter end nogensinde før. Mens løbet sidste år var helt åbent i kraft af fraværet af klare favoritter (Cancellara selv var skadet, og flere af de andre store stjerner var ikke i form), er løbet på mange måder lige så åbent i år, men af den omvendt årsag: Der er simpelthen så mange stærke ryttere til start, at alt kan ske.

Sagan er klar

Helt oplagt skal nævnes Peter Sagan, som er i forrygende form. Han vil gøre alt for at vinde Flandern Rundt, og det kan sagtens være i år, det endelig sker. Samtidig er der brostensspecialisten Sep Vanmarcke, som har været lige ved og næsten flere gange i Flandern og Paris-Roubaix. Begge er de helt klar. Sagan kommer med en frisk sejr fra Gent–Wevelgem, hvor Vanmarcke blev nr. 2. Løbet har altid fungeret som en indikator på, hvem der vil være med fremme i Flandern. De to må sammen med den stærke schweizer rangeres som de største favoritter.

Men mange flere kan køre med, og med mindre Cancellara viser sig fra sin stærkeste side og kører feltet helt i smadder (som han har gjort tidligere, eksempelvis i 2013, hvor han vandt både Paris-Roubaix og Flandern Rundt helt suverænt), så er det meget sandsynligt, at der vil være mange ryttere med helt frem til finalen.

Efter de tre største favoritter skal nævnes Greg Van Avermaet, som efterhånden må siges at være på toppen af sin karriere. Han har netop vundet Tirreno – Adriatico og Omloop Het Nieuwsblad, så selv om det ”kun” blev til en niende plads i Gent–Wevelgem, så bør belgieren være klar. En kort opremsning af andre ryttere, der skal holdes øje med, lyder: Alexander Kristoff, Michael Kwiatkowski, Zdenek Stybar og Geraint Thomas.

Men frem for alt skal lyde en opfordring til at nyde løbet. Er tiden til det, bør man se med allerede fra første tur op ad Oude Kwaremont. Er tålmodigheden ikke til det (det bør den være!), så hop som minimum på inden turen går op ad Koppenberg. Herefter går det for alvor løs.

Herfra skal lyde en hyldest til et løb, der altid byder på spænding og drama. Flandern Rundt er uden sidestykke. I år køres løbet som sagt for 100. gang, og alt er lagt op til en udgave, som vil gå over i historien. God fornøjelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *